…har jeg for alvor fået lyst til at sy patchwork igen!

Det er simpelthen så dejligt at mærke idéerne rumstere – at gå på jagt i stof-lageret efter de rigtige stoffer at sætte sammen – at glæde sig over at se, det fungerer – at dele det med andre…

Nu kan jeg mærke, hvor jeg har savnet det og ikke bare ærgre mig over, at jeg var gået i stå!

2 år, hvor Coronaen har haft en sløvende virkning på mig, er slut (håber jeg).

Det skub, jeg havde brug for, var tilsyneladende, at “nogen” satte et projekt i gang med at sy små tæpper til ukrainske flygtningebørn – det fængede! Og da det blev til et fællesskab, blev det sjovt!

Og da der også er flinke mennesker, der melder sig med donationer, animerer det også, og jeg kan se mulighederne i de forskellige bunker – det er SÅ sjovt!

Jeg havde lige et lovet babytæppe, som skulle gøres færdig – det blev det i aften, så kan jeg “køre løs!”

Billede af det færdige tæppe i morgen.

…kan jeg se enden på det lille babytæppe, jeg har lovet en nabo at sy til et kommende barnebarn!

Det myldrer i hovedet med andre idéer til små krammetæpper til det projekt, jeg deltager i, til ukrainske børn.

Men selvfølgelig skal jeg være færdig med det tæppe, jeg var i gang med, før projektet opstod!

Jeg har syet lignende tæpper før til barselgaver, men jeg lavede nogle dumme fejl, så jeg måtte “sy baglæns”.
Nu er det på plads, og jeg har fundet et fantastisk flot stykke stof til brede kanter – det ligger lige klar, så jeg bliver færdig i morgen, og jeg er helt tilfreds med det – det håber jeg også modtageren bliver!

Den er virkelig lækker!

Flere “krammetæpper” til små ukrainske børn, som ikke er kommet til Fredericia endnu:

Der kom rigtig godt gang i at sy små børnetæpper på Tekstilværkstedet i går.

Der er allerede 7-8 tæpper helt eller delvis færdige!

På Depotgården er en gruppe blevet enige om at sy nogle små tæpper til de ukrainske børn, som vi ved, vil blive indkvarteret i Fredericia i løbet af kort tid. Jeg kalder dem “krammetæpper”, ikke at forveksle med de “Puttetæpper”, jeg er med til at lave til børn, der får et ophold på et julemærkehjem i DK – det er større tæpper.

I onsdags havde vi stof, UFO’er (UFærdige Objekter), løse blokke osv med fra vores gemmer, og i går søndag, hvor der var Åbent Hus på Depotgården, brugte vi dagen til at sy.

Nogle blokke fra mine “Swap’s” (bytteleg på Facebook), som jeg havde liggende til at sy sammen til tæpper, var der nogle, der straks gik gang med – de er jo skåret til og lige klar til sammensyning, så der bliver foreløbig 3 tæpper.

Der var også nogle, der havde mindre stykker mellemfor (pladevat), som kunne sys sammen, og store stykker bagsidestof.

Spændende, hvor mange, vi får lavet.

Til lykke med fødselsdagen – og tak for kaffe!

Datteren fylder år i dag, og på nogle punkter fejler hukommelsen ikke noget! Jeg husker meget tydeligt, da hun fredag morgen kl 3.15 i 1966 kom til verden på Dronning Ingrids Hospital i Godthåb (Nuuk) – lige præcis til tiden! = på terminsdato, trods udsagn dagen før fra Jordemoderen, som sagde, at nej, det blev ikke til termin, der ville gå mindst 1 uge mere! Det var hun tydeligvis ligeglad med, så ved 23-tiden den 17. meldte hun sin ankomst, efter en uproblematisk graviditet:

Og på bare 4 timer (hurtigt for en første gangs fødsel) havde vi hende i armene..

..midt i en kæmpe snestorm:

Her hendes første hjem = “Det tidl. canadiske konsulat” i Godthåb

Tak for i dag – dejligt at begge drengene var hjemme!

Jeg fik kun vist nogle af de fine tæpper, som Kludemarie = Tove Bach, viste Lillebælt Quilterne ved sidste syaften. Her flere – meget smukke og inspirerende:

Det er jo ikke fordi, jeg ikke ved, hvad jeg har lyst til at strikke – planerne er mange – påbegyndte projekter findes også! men så kan man lige pludselig komme i tanker om noget nyt – og måske småt?

Jeg er en stor tilhænger af hjemmegjort karklude og blev fristet af en ny bog fra Önling “YNDLINGSKLUDE” !

De er så fine og delikate! Og det smukke garn fra Krea De Lux fristede! Sådan en fin klud kan strikkes på en aften!

Men man kan jo også sagtens bruge opskrifterne til noget billigere (og spændende) bomuldsgarn:

Jeg indrømmer: jeg er lidt urolig for Diki og hans hjertesygdom! I dag går det godt, han har sovet roligt i nat og er afslappet nu, hvor han fortsætter med at sove formiddagen væk (kun afbrudt, når jeg flytter mig fra et rum til et andet – så følger han med!) – og det er heldigvis helt normalt!

Men f.eks. i går “hylede” hans lunger hørligt, og han var urolig det meste af dagen, så jeg havde ham hele tiden i tankerne, også da jeg var i Fælleshuset til “Banko”.

Han er jo min bedste lille ven! Og han er så lækker og fin, efter at datteren har vasket ham for et par dage siden, og jeg har klippet lidt rundt om øjnene (det kan han godt lide) og givet ham elastik i håret! Han ligger musestille, når jeg afslutter morgenbørstningen med at sætte elastikken i!

Han skal have det godt, og det har han i dag! Men jeg ved ikke hvor længe.