De sidste dage er brugt på telefoniske konferencer mellem mine børn og mig!

Det handler om Julen og Corona! For de fleste af de planer, vi havde lagt, er lagt i ruiner af den smitte, vi allesammen har hængende over hovedet.

De 2 af mine børn og deres familier er kommet igennem positiv smitte og isloation indenfor de sidste 3 uger, men nu er et af mine voksne børnebørn smittet og ikke symptomfri, så vi kan ikke være sammen med ham og hans forældre!

Den 3. familie har ikke været smittet og passer rigtig godt på – såvidt som man kan – og selv om jeg har fået 3. stik, boosteren, så er det under en uge siden, så jeg er ikke beskyttet endnu, og det er vigtigt for mine børn!

Så de, der skulle have været sammen juleaften, har måtte splitte os op i 2 grupper: den syge og hans forældre (og de er trætte!, så det bliver stille!), og yngstesønnen m/familie og mig. De kommer i eftermiddag fra Brøndby og skal planmæssigt bo her hos mig. Hvad der ikke var planlagt: at vi 4 holder Juleaften her hos mig, tager vi som en oplevelse. Det er vist over 20 år siden, at jeg har lagt hus til en Juleaften, så jeg har jo foræret juletræspynt vlk forlængst! Men de køber et lille juletræ og medbringer hjemmefra juletræspynt, lys, juletræstæppe + ænder, vin og gaver, som hele tiden aftalt. Så deler vi det op og afleverer udendørs og efter alle regler til de syge!

Det var mest spændende, hvad det eneste barn Victor, knap 10 år, ville sige til de ændrede planer! Men han er helt med på det og glæder sig meget!

Det gør jeg også!

Jeg fik købt ind til det meste af Julen – med et vundet skrabelod, der gav 10% på alt, hvad jeg købte i Brugsen i dag! MEN så blev jeg alligevel ramt af en reaktion på vaccinen i går: jeg har ondt i muskler og led, og lidt hovedpine! Men det er bagateller i forhold til, at jeg har fået stik 3! Det går over!
Jeg havde planer om flere før-juleting i dag – det må vente! Men jeg fik da ved sønnens og “chefmekanikerens” hjælp beklædt bagsædet i bilen med et beskyttelsesbetræk, så Diki kunne afprøve både betrækket og den nye sikkerhedssele. Det fungerer, og han er jo så flink til at finde sig til rette med nye ting!

Det har været en særlig dag! Endelig i morges kunne jeg – på dag 141 fra stik nr 2 – komme ind på “vacciner.dk” og bestille en tid til mit 3. stik, som vi hele tiden bliver tudet ørerne fuld om at tage! Og det gik tjept! Jeg kunne have fået en tid i Middelfart kl 9, men det kunne jeg ikke nå! Så det blev til Kolding vaccinationscenter kl 16.05, den herboende søn ville gerne køre mig!

Jeg må sige, jeg er imponeret over, hvor flot det blev håndteret. Der var virkelig mange, der skulle vaccineres, men der var også mange til at udføre det, og det hele foregik i god ro og orden. Jeg gik direkte igennem – en smule hurtigere end dem, der skulle have Moderna (jeg skulle have Pfizer), og det var sjovt at se, hvor forskellige vaccinatørerne var! Der var tydeligvis sundhedspersonale, men også mange i camouflage uniformer = en eller anden slags militær. Jeg kom ind til en hyggelig sønderjysk militærmand, der udtalte mit navn på tysk! Så nu har jeg “skuddet” i armen – tak for det!

Tidligere på eftermiddagen hentede sønnen og jeg min lille nye, stærk metalblå bil, som præsenterede sig rigtig fint, nysynet, blank og ren, med benzin til 100 km, el-lås (det var der ikke på den gamle), og med en nummerplade, man ikke lige glemmer!: DD 95000 !
Vi havde aftalt nogle tilknyttede indkøb, og det var så heldigt, at vi kunne spadsere/køre mellem de 3 nye store, flotte butikker: BILTEMA, JYSK og ELGIGANTEN, hvor vi kunne købe overtræk til bagsædet + sikkerhedssele til Diki, en pude i memory-skum til mig på forsædet mm, samt et par manglende julegave, bl.a. til Diki!

Så nu er bilen kommet hjem og holder i indkørslen i begyndende frost:

What’s not to like? Nu er skuldrene faldet ned!

Så blir vi bare hjemme! Jeg skulle have været til fødselsdag, men fødselaren har lige fået besked om, at en ven han var tæt på i går, er testet positiv med Covid-19.

Så jeg tager ingen chance! Jeg går og tæller dagene, til det er 140 dage siden, jeg fik vaccination nr 2 – jeg er meget utålmodig! men jeg bliver ikke “lukket ind”!

Så det ville være tudetosset at udsætte mig for en sikkert meget lille risiko for smitte!Så Diki og jeg bliver bare hjemme! Vi kan jo se håndbold! – og håbe på, det lykkes i morgen at “få stikket”!

Efter 12 år som min, kan den næsten 17 år gamle Ford Fusion ikke klare mere! Den har tjent mig godt! Den har kørt med masser af puttetæpper rundt i landet, den har kørt på besøg hos Victor i Brøndby, hos kusinerne i Blåvand, til diverse Webstrik-festivaller i Hobro, Næstved, Svendborg og mange andre steder! Men nu er det slut – de sidste par måneder har den hakket og været ustabil i motoren. Det er jo også meget godt klaret! Faktisk har vi én gang før haft en 17 år gammel bil: en Volvo 145, som vi købte, da vi kom hjem på ferie fra Grønland med barn nr 3! Den blev klodset op i svigermors garage, når vi rejste tilbage til Grønland og indregistreret på “grænsenummerplader”, når vi var i DK. Og den stod klar, da vi omsider flyttede til Klarup, hvor den kørte i en hel del år, bl.a. med en masse spejdere (det var før sele-tvang). Til sidst var bagruden holdt sammen med Gaffatape! Helt så slemt er det ikke med Ford’en, men den vil kun indbringe mig “skrot præmie” – det har jeg været klar over længe!

Nu bliver det andre tider med en noget mindre bil – en Toyota Aygo, som jeg glæder mig til at køre i:

Aygo’en er betydeligt billigere i drift end den gamle, og “chefmekanikeren” – ældstesønnens kammerat, har anbefalet den! Han mener, at det er en bundsolid bil, som han vil hjælpe mig med at holde, som han har gjort med den gamle.

Så jeg kan godt glæde mig til på lørdag, hvor jeg får den hjem, nysynet og serviceret! Lidt spændende, jeg har aldrig kørt Toyota før!

Jeg er virkelig stolt af mit yngste barnebarn, Victor, som i går – første dag i “frihed” efter Covid-19-isolation – betænkte sin Mor og Far på sødeste vis!

Victor måtte endelig komme i skole – et par dage, før skolen lukker – men Mor og Far er stadig derhjemme i isolation. Så Victor “smuglede” sin pung med i skoletasken, og på vej hjem købte han en blomst til dem!

Altså hvor mange knap 10-årige tænker så kærligt og planlægger det, uden at fortælle nogen som helst om det?

Jeg kan godt forstå, at hans Far skrev: “Mit hjerte smelter!” Det gør mit også – jeg bliver virkelig rørt!

Vi har i en del år haft et projekt: “Projekt Hyggesokker med hjemmestrikkede sokker til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund. Projektet var i sin tid Marianne Knorborg (MARKNO GARN)’S idé, og de første år donerede hun lodtrækningspræmier til dem, der strikkede sokker

Senere overtog jeg det, og jeg fik også nogle sponsorer, men det ebbede lidt ud, Efter at jeg ikke mere er i styregruppen i Projekt Puttetæpper, har jeg ikke lejlighed til at køre til Kollund med sokkerne, så det er blevet lidt dyrt for mig i porto. Forstander Lasse Balsgaard har af og til hentet en stor portion sokker hos mig – børnene er meget glade for de varme, flotte sokker, så både han og jeg vil meget gerne have projektet til at fortsætte.

Nu har jeg så snakket med Lasse om, at det kunne være en god idé med en Facebook gruppe!

På Facebook vil der vil være mange flere, der ser det, og det kan jo være, der er flere, der har lyst at være med?

Så behøver pakkerne med sokker ikke at komme omkring mig (for fotografering), og dermed sparer vi den ene omgang porto.

Så det går jeg i gang med i morgen! Nu er de 90 par sokker, jeg havde i denne omgang, hentet af Lasse, så de kan gøre gavn på børnenes fusser!

Jeg er ret vild med de festlige, lune sokker og vil gerne have projektet til at køre videre. Skulle det ske, at der blev strikket så mange, at der blir overskud, så er der 4 andre julemærkehjem, der kan få glæde af dem!

Jamen, de er da ikke til at stå for!

Jeg har strikket en “Festival kjole” fra Petite Knit til Alma, og hendes Mor har lavet en lille foto-serie af Alma, knap 3 år, og Luna, 4 mdr., som er i en “Iben” fra Filcolana, som jeg strikkede for 3 år siden til storesøster.

Den er brugt flittigt i ca 1 år og er stadig fin til lillesøster.

Festivalkjolen er strikket i rosa Sandnes + mange forskellige rester af shetlandsuld mm. Iben er strikket i Anina fra Filcolana.

Alma er en bestemt lille dame, som ikke lige havde lyst til at prøve kjole! Men da hendes mor foreslog, at hun kunne tage den på og vise den til Luna mens de sang “Se min kjole…” med alle farverne, så var hun med på den, og nu har hun brugt den flere gange!

Hold nu op, hvor er jeg træt! En grå, regnfuld, kold december formiddag!

Rutinemæssige planlagte besøg og kontrol hos både ørelæge kl 10 og øjenlæge kl 13 . Fint nok – men så for en sikkerheds skyld blev der indlagt en kvik-test indimellem!

Der var heldigvis “kun” 3 kvarters kø, men det småregnede og føltes mega koldt, så det syntes jeg ikke var sjovt, selv om jeg havde klædt mig godt på, incl. hue, hætte på jakken, stort, varmt tørklæde og selvfølgelig mundbind, som fik brillerne til at dugge, så jeg følte mig halvblind!

Jeg får ondt i ben og ryg, når jeg står stille og kun flytter mig meget langsomt, så jeg sørgede for at vippe på fodballerne – men det føles altså TRÆLS!

Heldigvis var beskeden 20 min senere: NEGATIV! Den samme besked fik Christian næsten samtidig i Vejle, han spiste jo aftensmad hos mig søndag og hjalp mig med nogle praktiske ting, som han er så flink til, så….: nu er tvivlen taget af bordet!

Indimellem fik jeg varmen og en kop kaffe hos VEGA GARN, som er en rigtig dejlig garnbutik, der ligger i samme gade som testcenteret – tak for det! Hold nu helt op, hvor har de meget skønt garn! Og frisk fra fad også den nyeste Annette Danielsen strikkebog, “Tro, håb og kærlighed” med 9 trøjer/bluser/cardigans lige efter min smag! – den måtte jeg ha’ !

Altså – det er lækkerier – igen- fra Uldfeen:

Og så kan der blive strømper i flertal! Der er både merino og yak, tilsat lidt nylon for styrken, i de smukkeste farver, håndfarvet fra Uldfeen! Heldigvis kender jeg både M og K, der elsker hjemmestrikkede strømper!