Besked til morgen fra datteren: hun er helt som forventet testet positiv, som gemalen. Men “Smitteopsporingen” har talt dage, og opklaret, at jeg ikke “er i fare” for at være smittet!

Så det er dejligt! Nu passer jeg på som jeg plejer, venter lige en dags tid med selskabelighed, og så vil jeg sende kærlige tanker til Victor, datteren og svigersønnen!

Heldigvis kunne jeg passe den aftalte tid hos dyrlægen og få Diki’s kraftige og for lange klør klippet (med mundbind selvfølgelig).

Det er ikke kun hos Victors forældre, der ventes på testsvar (foreløbig negative heldigvis) – næh, nu er der også andre i familien – helt uafhængigt pga geografien, der er smittet positive og dermed deres nære relationer, der kan være smittet i tilgift!

Og hvis det er tilfældet, er jeg pludselig “nær relation” ! Fordi vi har haft tæt kontakt 2 gange.

Det indebærer selvfølgelig ikke, at jeg er smittet! Men at jeg skal testes og isoleres, indtil det viser sig, om mine vaccinationer og immunitet har beskyttet mig tilstrækkeligt.

Så nu venter jeg også!

…af Corona-virussen! Øv, øv, øv!

Han blev konstateret positiv i går efter flere gange test, sidst lørdag.

Og han skulle have været vaccineret i dag, mandag, det var alle rigtig glade for, og han var helt frisk på det. Familien valgte deres nabo, som er praktiserende læge, for at det skulle være mere trygt med én han kender. For sent! Men han har først lige fået tilbuddet for et par dage siden.

Victor har hostet den sidste uges tid, og der var et barn i SFO’en, der blev testet positiv i tirsdags, derfor flere gange test. Forældrene er selvfølgelig for længst færdigvaccinerede, men er nu i isolation sammen med Victor. Han har det foreløbig ikke slemt, jeg håber inderligt for ham, at han ikke bliver meget syg, men det siges jo, at børn ikke rammes hårdt?

Familien tager det rimeligt roligt, men jeg synes, det påvirker mig mere end, da jeg selv blev smittet i april! – og ikke blev hårdt ramt pga den første vaccine, som jeg havde fået. Det var den på det tidspunkt mest smitsomme Delta-variant, jeg fik, om det er Omikron, Victor er smittet med, vides først om et par dage.
Jeg er jo ikke i nogen risiko i denne omgang, for vi har ikke set hinandne siden efterårsferien, og forhåbentlig er han og forældrene igennem det inden, vi ses i Julen.

Mine børns gode, gamle og bundsolide kælk er kommet til ære og værdighed!

Og nu er den kommet i brug, da Malenes 3-årige datter Alma fik den ud i den nye sne (hendes første?).

Jeg har lavet et par gevinster til amerikansk lotteri ved Christianskirkens Advent fest i aften – sådan noget kan jeg godt lide!

Et par dejlige, varme sokker i 6-trådet garn Zauberball:

Og en sød æske / syæske el. hvad man vil bruge den til.

Et meget interessant besøg på Kolding Sygehus i dag har opklaret for mig de undersøgelser, jeg har været til, siden jeg var temmelig syg i april.

Og det var rart at opleve, at det slet ikke behøver at være så stresset, som man hele tiden hører i medierne p.t. Sådan har det iøvrigt også været ved de øvrige undersøgelser. Der blev brugt masser af tid til både undersøgelserne og samtalerne, hvor jeg fik en rigtig god forklaring og visning på skærmene, hvor jeg kunne se kurver og scanningsbilleder.

Det viser sig, at jeg – uden at jeg har været bevidst om symptomer – har haft for højt stofskifte siden 2014! Men først i forbindelse med diverse blodprøver for ½ år siden har min nuværende læge opdaget det, og afdelingen på Kolding Sygehus har både konstateret, hvad og hvordan og set tilbage på tidligere prøver.

Og det viser sig, at den medicin, jeg har fået i 1 måned, virker så godt, at det forhåbentlig er tilstrækkelig behandling – som der selvfølgelig vil blive fulgt op på.

Det blev så også konstateret, at en mulig alvorligere diagnose kan afkræftes.

Datteren var med, som de andre gange – det er fint at være 2 til at høre, hvad der bliver sagt – og vi var meget enige om, at det var en god oplevelse – ja nærmest hyggeligt!

Og selv om jeg ikke har været nervøs – så er det rart at føle sig tryg!

…er, når man selv kan give sine tæpper væk – og de bliver modtaget SÅ godt!

Alma, som er knap 3 år, fik et tæppe med billed-historier om Bjørnen Paddington, og hun var ikke længe om at opdage historierne sammen med sin Mor:

Det var en dejlig dag, både med småpigerne og deres Mor, og med deres Mormor, som der også blev tid til at hygge med – vi fik en skøn frokost på “Det gamle Posthus” i Brædstrup – en fødselsdagsgave, som ikke kunne indfries før nu! Det var så godt at få snakket om både “gamle dage” og om den flotte renovering, som Brædstrup bymidte har gennemgået! Vi boede dør om dør i 34 år, så der var nok at snakke om!

Tak for en dejlig dag!

Ja, det er dyrt! Men det er også så lækkert og smukt, at det trumfer alt andet!

Yak 20%, silke 20%, merino 60 %, løbelængde 366 m/100 gr. Det er en gave til Diki’s plejemor, der også strikker, men aldrig har prøvet Uldféens skønne garn.

Hun er så glad for Diki og ville ikke have noget for at passe ham, mens jeg var på ferie, men det betyder utroligt meget, og jeg kan være tryg, når jeg ved, at han bliver passet kærligt, så hvad kunne jeg give hende, der er bedre end det garn, jeg selv elsker! Hun valgte det selv imellem flere forskellige og er selvfølgelig glad!

50% yak og 50% silke, løbelængde 400 m/100 gr. Det er så skønt, og jeg vil strikke en trøje til mig selv, men har ikke helt lagt mig fast på hvilken!

Der har altid levet katte på Casa Colors jord! I mange år, mens svigersønnens forældre boede der en stor del af året, var det en masse vildkatte, som de fodrede men aldrig kom i nærheden af.

Efter nogle år, hvor der ikke boede nogen, satte Vicente og Maria, som passer det året rundt, 3 store killinger derud. De 2 er væk, men den 3. en hunkat, som har været tam som killing, er nu “dronning af Casa Color”.

Hun – som har mange navne, jeg kaldte hende “Mummy”, Vicente kalder hende “Le jeffe” – har fået en masse killinger, nogle af dem har også fået killinger, men hun er selv blevet steriliseret – heldigvis – og hun er helt ubestridt “chefen” over dem alle!

Hun bliver hurtigt tam igen og kommer gerne hen for at blive kælet for, når bare man er lidt forsigig. Hun kan også godt lægge sig i vinduet indenfor gitteret, men kommer aldrig ind. Så ligger hun og kigger, når man ruller skodderne op om morgenen!

Enkelte af killingerne kommer lidt tættere på, en enkelt så tæt, at man lige akkurat kan røre den. Men “Le jeffe’s” voksne datter (som selv har killinger) skulle i hvert fald ikke forsøge at få kontakt med os – så fik hun tæsk af sin mor!

Det var meget heldigt, at vejret var så fantastisk, mens vi var i Malaga og boede ude på landet i Casa Color ! For i det vejr, som det var hver eneste dag (plus en smule regn den ene nat), kunne vi ikke blive trætte af at se på udsigten, der var afvekslende efter sol, tåge, blæst, lys og mørke (lysene fra de omgivende landsbyer og Malaga i klart vejr om aftenen).