Ældstesøn og frue er sammen med deres gode venner på ferie i Prag. På Karlsbroen udvalgte de den bedste tegner til at forevige begge par, og det var ikke kedeligt!

De er da fantastisk gode!

Alting falder langsomt på plads, og nu har jeg også været på Depotgården nogle gange! Det er hyggeligt, og efterhånden dukker flere og flere kendte ansigter op!

I mandags syede og færdiggjorde Laila et fantastisk tæppe, hun har syet og quiltet.

Lapperne er så små, at det er utroligt, hun kan sy dem sammen – det foregår via teknikken Paper-piecing, hvor hun syr dem ned på et mønster på papir og derefter fjerne papiret. Det bliver knivskarpt på den måde!

Og quiltemønsteret er også SÅ fint mellem blokkene.

I dag har Laila quiltet et smukt tæppe, syet af en af de dygtigste quiltere i DK – Linnea Hassing Nielsen, som stadig syr fine tæpper til børn på julemærkehjem trods høj alder og svigtende førlighed i fingrene! Så er det dejligt, at Laila vil quilte på long-arm-maskinen!

Og den regner jeg med at sømme på søndag 19. sept., når vi holder ÅBENT HUS på Depotgården.

Alle er velkomne! Der vises rundt, og der er brugere på alle værksteder.

…hygger Diki og jeg os herhjemme i dag!

Han sover hele tiden, men jeg kan se på måden, han ligger på, at han er afslappet og har det godt – bare træt!

Det er helt fint med mig! Jeg ville selvfølgelig gerne have været med på udflugt til Ribe, men det er vigtigere for mig, at være hos Diki, når han var syg i går. Jeg ville have gået og tænkt på, hvordan han havde det, hele tiden, så det er godt for os begge, at jeg blev herhjemme! Og så nøjes med at sende en tanke til sy-veninderne, der lige nu besøger vores gamle “frivillige” fra Depotgården, der er flyttet “hjem til Ribe”, efter at hun blev alene. De har det helt sikkert hyggeligt med smørebrød og snak!

Så kommer jeg et stort skridt videre med en dejlig bluse (håber jeg den blir!)

Jeg skulle have været sammen med andre brugere af Tekstilværkstedet på Depotgården til Ribe i morgen – jeg har selv været med til at planlægge, og jeg havde selvfølgelig glædet mig.

MEN: da jeg kom hjem i eftermiddag, havde Diki haft dårlig mave, både kastet op og skidt – det var han ked af, og jeg selvfølgelig også, for der skal jo samles op og gøres rent! Det klarer jeg, men jeg bliver jo bekymret! Og jeg ved, at hvis jeg tager af sted i morgen, vil det rumstere i hovedet: “Hvordan har Diki det? – han er jo ikke glad for, at han ikke kan komme ud!” Og selv om en af mine naboer, som også passede ham, da jeg var i Brøndby forrige uge i mange timer, gerne vil gøre det igen, så kan jeg jo ikke byde hende at gøre rent efter ham, hvis det også sker i morgen.

Så jeg bliver hjemme og vil også have det bedst med det.

Men jeg havde en lille glæde i dag, da vi havde “Byt stof og garn-dag”. Jeg har – må jeg indrømme – overskud af garn, og jeg får aldrig det hele brugt! Så jeg havde pakket lidt forskelligt dejligt garn, som der heldigvis var nogle, der gerne ville overtage! Vi bytter eller tager lidt for det, og så bliver det da brugt! Super!

Jeg har haft min have-hjælper på besøg, hun er bare så dygtig, og det har pyntet gevaldigt!

Hun sagde ellers WAUWW!, da hun kom, for ligesom mig, kan hun godt lide, at den er frodig! Og da hun var færdig efter 3 timer, var den ikke bare flot, men også ren! Den trængte!

Jeg magter ikke selv at rengøre den grundigt, det bliver til lidt lugning og opfejning af visne blomster. Men nu kan jeg rigtig nyde de mange blomster i det gode sensommervejr!

Jeg er simepelthen så glad for, at Diki er frisk igen! OK jeg ved jo godt, at han har en lille hjertefejl, og at det er derfor, han hoster engang imellem! Men medicinen hjælper. Og det er tydeligt, at den slappe, triste hund, han var for nogle måneder siden, hvor jeg var dybt bekymret – han er erstattet med sit “gamle jeg” !

Den meget uheldige klipning, han var ude for i juli, er heldigvis snart skjult bag ny pels!

Og sådan ser han ud nu! Der mangler lige lidt på benene, som er “hakkede”, men ansigtet er lige som det skal være!

Sådan foregår det, når vi skal hygge om aftenen, når jeg er kommet på plads i min stol!
Han hopper op på fodskamlen, og jeg lægger benene op, så han kan lægge sig på dem – ÅHHRR, det er så hyggeligt!
Han har aldrig brudt sig om at sidde på skødet – hellere ved siden af og op ad mig i en sofa – men det her elsker vi begge 2!

Jeg løb uventet ind i en fernisering på Fredericia Sundhedshus, da jeg skulle have taget nogle blodprøver.

Det viste sig at være udstillingen “Tæt på træer”, der først udstilles under Trekantområdets Festuge 2021, herefter på Trapholt fra den 21. november. Se linket!

Det er en fin udstilling i med fokus på klima og natur, og mange patchworkere landet over har bidraget med at sy “blade”, også her i Fredericia.

Der var inspirerende taler af nogle engagerede kvinder og kunstnere, – men hold nu op, hvor blev det næsten “talt ihjel” af kedelige lokale politikere, der kun er interesseret i at gøre sig bemærket og ovenikøbet var dårligt forberedte! (det gad jeg ikke – jeg gik)

Til gengæld var det sjovt at se nogle af de børn, der har været inviteret til at deltage og som med stort egagement syede flere “blade”!

I linket kan man se, hvor det er muligt at se udstillingen resten af året.

Det er STORT! Christina er i dag startet på Sygeplejeskolen i Vejle:

Og den 23. august startede Ebbe på SIMAC i Svendborg på maskinmesterskolen:

Jeg er meget glad på deres vegne og glæder mig til at følge dem begge!

De utroligt fine Liberty stoffer var mit “udbytte” = 2 gode messetilbud, som jeg faldt for på Dansk Patchwork Forenings TRÆF i Vejle i søndags. De er så smukke – og jeg ved lige, hvad de skal bruges til – vent og se!

Jeg er (vist?) ved at blive gammel!

Det var en weekend med så meget aktivitet, at jeg er nødt til have en fuldstændig slapper-dag i dag!
Det startede egentlig allerede torsdag aften med Fælles-spisning her i vores andelsbolig forening – for første gang i 1½ år! Vi har endda fået 4 nye beboere, og de 3 af dem var med, det var meget hyggeligt – også selv om vores madleverandør er syg og ikke kunne levere! Men så var formanden vaks og fik bestilt store Stjerneskud et andet sted (jeg havde doggy-bag med hjem til Diki, for jeg kunne ikke spise det hele).

Fredag formiddag var jeg inviteret til pige-frokost hos en af pigerne fra Depotgården – der fik vi også Stjerneskud! Det mætter jo for aftensmaden også!

Og lørdag morgen blev jeg hentet i min nye kjole og nye sko (!) af ældstesønnen og hans børn, vi kørte sammen til stor 50-års fødselsdag hos “lillebror” i Brøndby. Desværre var det svigerdatterens arbejdsweekend, men så var der også plads til Christinas kæreste, som skulle møde familien!

Det var faktisk 2 fester: åbent hus med grillpølser mm til frokost og middag kl 18, i 2 telte i haven (det regnede, så det var godt nok). Hyggeligt at møde familie og naboer – nogen deltog i det hele og nogen i den ene del.

HELE min familie deltog – det er godt nok meget længe siden, vi har været sammen (altså desværre bortset fra den ene svigerdatter). Fætre og kusiner fra begge familier fik et bord for sig selv, der er ikke meget forskel på alderen. Og Victor, som jo er noget yngre, tullede rundt og hyggede sig i bare tæer! (fatter ikke, han ikke frøs), han elsker jo sine store fætre og kusiner.

Ovenikøbet kom min lillesøster med gemal og den ene datter også, vi har jo heller ikke set hinanden i flere år! Samt min niece og hendes Faster, som er meget populær i vores familie. Nøj, det var hyggeligt, at vi kunne få plads ved samme bord! Og hen på aftenen brillerede vi med en vores Far’s slagsange – det var sjovt!

Fødselaren havde hyret en dygtig kok, som lavede noget skøn mad, både med og uden kød, og der var masser af dejlige vine, øl og sodavand. Jeg når jo aldrig at smage det hele, men jeg tog forsigtigt til det, og det var meget lækkert. Det var rødvinen også!

Og Christina havde på forhånd meddelt, at hun gerne ville køre sin Fars store, spændende bil (VW multivan) hjem, så vi kunne allesammen slappe af!

Diki var i “gæste-dagpleje” hos en nabo, der var meget glad for at få lov at passe ham, og det var gået fint. Hun havde efter aftale fulgt ham og hans kurv hjem til mig i aftenens løb, så han var i hjemlige, trygge rammer og kunne tage imod mig kl 01.30 med overstrømmende begejstring!

Og så kunne jeg ikke engang sove længe søndag, for da ville jeg til Dansk Patchwork Forenings TRÆF, som i år var i Vejle – det blev jo også aflyst sidste år – AK! der er meget, der skal indhentes! Det var et flot TRÆF, en utroligt flot medlems udstilling, dejlige butikker med lækre tilbud, og så havde jeg også et par timer i Projekt Puttetæppers stand, men det var sidst på søndagen, hvor der ikke var ret mange besøgende. Så kunne vi til gengæld få en hyggelig snak!

Men så var jeg også “færdig”, så det blev en stille aften foran TV, og med Diki indenfor rækkevidde – det er han også i dag! Han flytter sig hele tiden efter, hvor jeg bevæger mig hen, jeg skal ikke lige forsvinde i dag!