Nej ny hundefrisør!

Jeg er ikke glad! Nærmest grædefærdig! Og jeg havde ellers sådan glædet mig!

Diki’s hidtidige frisør har måtte gå ned i tid, og derfor er Diki ikke blevet klippet siden januar! Han plejer at blive klippet hver 3. måned. Så pelsen var – trods daglig børstning – blevet voldsom, tyk og varm! Og jeg kan ikke selv klippe ham – tør i hvert fald ikke. Men nu havde flere anbefalet en hundefrisør i nabolaget, så jeg havde bestilt tid. Og hvor jeg glædede mig! Dels fordi jeg synes, den tykke pels ikke var så pæn, dels fordi jeg tror, den generede Diki!

MEN! jeg er så skuffet og ked af det! Hun har klippet ham alt for tæt, og meget hakket, det ser grimt ud! Og så er hans “firkantede” snude nu blevet spids! Og det værste: lange tynde ben! Det er sådan han ser ud, når han har badet!

Snuden skal ikke være spids som en puddel! Og benene skal have tæt, kort (men ikke hud-kort) pels. Det kaldes “Bamseklipning”, og det havde vi aftalt. Sådan en bamse her har jeg aldrig set!

Den eneste trøst er, at hans pels vokser hurtigt, så han kan få mere fyld på benene og om snuden.

Diki selv er ikke godt tilpas! Han har altid været lidt forlegen efter klipning: puttet sig, og gemt sig. Men denne gang er det meget værre! Forskellen på den store, besværlig pels og den manglende pels er for stor! Det er selvfølgelig min fejl, for jeg skulle ikke have ventet så længe med at finde en ny. Men først håbede jeg, at den gamle frisør ville få tid, og så kom min sygdom også ind i billedet – jeg har ikke været opmærksom nok på de konsekvenser, det havde for Diki at udskyde.

ØV! jeg har så dårlig samvittighed overfor min allerkæreste lille ven!

Jeg blev “overfaldet” af myrer i går! Jeg havde godt set nogle få små myrer på badeværelsesgulvet, og havde heldigvis en “myrelokkedåse” til overs fra sidste år, så den blev sat i det hjørne, hvor de tilsyneladende havde fået adgang.

Men dagen efter – i går – var der bare mange flere, og der var både store flyvemyrer og bitte små myrer – BVADR! – det begyndte at blive ulækkert.

Så der måtte mere til, og jeg havde heller ikke mere af det insektmiddel, jeg bruger, når der kommer myrer forskellige steder i haven. Så af sted til byggemarkedet, og så købte jeg stort ind af anti-myre-spray og -pulver, og et par nye lokkedåser. Og da min nabo har fundet dræbersnegle, og jeg samtidig fandt en halvspist, nyplantet porcelænsblomst, kom en sneglegift også i kurven (jeg kan ikke se dem, de gemmer sig under bunddække og store Hostaer). Det blev nærmest en halv formue! Men sådan må det være!

Efter at have sprayet badeværelset grundigt for lukket vindue og dør, lod jeg det stå et par timer – og så skal jeg love for, at der var gevinst – puh ha! der var mange små og store myrer. Så støvsugeren kom på arbejde! Nu holder jeg det ved lige med spray, og hvis det ikke er nok, må jeg mobilisere familien til at flytte vaskemaskinen, så et evt. hul kan blive lukket. Det skete engang for et par år siden, jeg kan ikke gøre det selv.

Jeg er og har altid været en bogorm! Siden jeg lærte at læse i 1. klasse og fik min første lille, letlæste bog i julegave, har jeg altid læst bøger.

Det startede selvfølgelig med børnebøger, pigebøger – ikke tegneserier. Men temmelig tidligt læste jeg voksen romaner – jeg tror, jeg var 12 år, da jeg læste “Borte med blæsten” første gang! Og da Rektor spurgte os i 1. mellem (6. klasse), hvad vi læste lige nu, så han lidt sjov ud i ansigtet, da jeg fortalte, at jeg læste “Forsyte-sagaen”.

Jeg læser stadigvæk, men ikke hele tiden, der kan godt være en periode, hvor der ligesom ikke er “plads” eller jeg ikke har lyst til en bog. Til gengæld kan jeg læse nogle bøger flere gange med stor fornøjelse: i vinter – i corona-krisen – læste jeg for-gud-ved-hvilken-gang “Borte med blæsten” igen!

Jeg har selvfølgelig yndlingsforfattere, og de seneste år har jeg læst flere bøger af JoJo Moyes, hende kan jeg godt lide! Jeg er lige blevet færdig med denne:

Jeg var lidt længe om at komme i gang, jeg tog den med på sygehuset, da jeg blev indlagt i april, men jeg kunne ikke koncentrere mig om den – før nu! Og så havde jeg svært ved at lægge den fra mig! Det har jeg oplevet før. Jeg har ikke rigtig sluppet den inde i mit hoved!

Hold da lige op, hvor blev det pludselig blev mørkt – her klokken 9.00 søndag morgen! Jeg måtte tænde en læselampe for at læse min morgenavis – og så kiggede jeg ud ad vinduet, hvor det næsten var nat-mørkt og gadelamperne var tændt!

Jeg havde jo hørt, at det skulle blive regn / torden/ måske skybrud, men vi gik tørskoet vores morgentur kl 7.30 uden overtøj, bare dejligt køligere end de sidste par dage.

Iøvrigt troede jeg, at tordenvejret kom kl 23.30, da jeg var lige på nippet til at falde i søvn og pludselig røg ud af sengen ved nogle store brag! Men det var ikke torden – det var fyrværkeri meget tæt på, hvor jeg bor – det er vist ikke lovligt! Heldigvis er Diki ikke bange for fyrværkeri og torden, men gøede lidt, og vi kunne “nyde” noget af det fra vinduet.

Så NU kom tordenen, spændende hvor voldsomt det bliver.

Det var en stor dag og en sjov oplevelse for mig at være med ældstesønnen og hans familie i IKEA i går!
Christian og Christina flytter hjemmefra – sammen – og har været meget heldige med at finde en lejlighed, hvor de kan bo sammen og alligevel have deres eget, i Vejle. Christian er i gang med at uddanne sig på datamatiker skolen i Vejle. Han startede med at gå i skole hjemmefra, mens Corona ikke tillod undervisning på skolen.

Og Christina håber at kunne begynde sin uddannelse, også i Vejle, til sygeplejerske til august. Lejligheden ligger helt perfekt centralt i Vejle, og den er lige det, de ledte efter! Stue og 2 værelser, i stueetagen, så deres Far kan komme ind i sin kørestol – det kan ikke være bedre.

Så nu skal lejligheden møbleres! Og det skulle i nogen grad foregå med indkøb i IKEA! Og Farmor fik lov at komme med!

De havde lavet en fantastisk grundig plan med lister på telefonen, hvor de havde udvalgt, hvad de skulle bruge, så vi gik slavisk hele vejen rundt og fandt tingene.

Noget har de fået hjemmefra: forskellige praktiske ting til køkken og bad (Mor har nærmest tømt køkkenet til os!), senge har de købt på forhånd, og noget kan godt vente lidt.

Men der blev købt alt muligt – lige fra tandkrus og sæbeskål til badeværelset, til foldegardiner, reoler, skriveborde, tallerkener og bestik i store sæt og alverdens andre ting.

De er så fornuftige – sofa, spisebord + stole kan godt vente! Og de har selv sparet op, så de var lettede, da de så bon’en – den var ikke så stor, som de havde regnet med!

En lånt trailer kunne rumme det hele, Mor’ens og Farmor’ens småting kunne sagtens være i bagagerummet!

Det bliver spændende at se det hele komme på plads!

Diki trænger rigtig meget til at blive klippet! Men hans frisør har for travlt, og vi har ikke fundet en anden endnu.

Det er værst med det hår, der falder ned i øjnene på ham – jeg lagde faktisk mærke til, at han har svært ved at se! Det måtte der gøres noget ved – så jeg satte elastik i pandehåret, som dengang han var lille hvalp!

Men det var ikke nok, for der vokser også pels opad under øjnene!

Så nu har jeg været i gang med saksen! Han sidder helt stille, så jeg er ikke nervøs for at komme til at stikke ham med den spidse frisør-saks!

Og han kan rigtig godt lide at kunne se! Stakkels Diki! Vi må se at finde en anden frisør!

Sikke en dejlig dreng, Asbjørn, nu 2 måneder, barnebarn af Sørens nevø! Som alle børn i familien har han fået et kravletæppe, og jeg har nu fået et par dejlige billeder af den skønne baby!

Det var så dejligt at være til Tæppetante-træf i Hejnsvig igen. Nu er jeg jo gæst og har ikke haft det kæmpestore arbejde med at arrangere og hænge tæpper op osv, jeg kunne bare nyde at se alle de kendte ansigter igen!

Forud for dagen havde jeg gjort nogle UFO’er klar og fotograferet andres tæpper, og jeg havde også lovet at tage billeder af de mange, mange færdige tæpper i går – vel at mærke med Karins kamera, som hun så har alle billederne på til redigering og fremvisning på Projekt Puttetæppers egen hjemmeside + på Facebook. Det er et stort arbejde, og jeg er ikke misundelig, jeg har gjort det i 20 år!

Vi har flere gange haft forskellige forstandere til at komme og fortælle om arbejdet med børnene, det er både interessant og rørende! Denne gang var det Christine, forstanderen fra Julemærkehjemmet Korsør, og der blev helt stille i hallen, da hun fortalte! Man bliver virkelig glad, når man kan bidrage lidt med vores tæppe-gaver, som vi igen hørte, at børnene er meget glade for. De har forskellige traditioner mht tæpperne, på nogle hjem får de deres tæppe midt i forløbet, på andre den sidste dag. I Korsør får de lov at vælge deres eget tæppe imellem en stor stak, og så hygger de sig med tæppet i løbet af de 10 uger, forløbet varer, og knytter sig til det, så de forbinder tæppet med den gode oplevelse, de har haft!

Vi hørte også om den ændrede strategi, alle 5 hjem har indført, hvor de ikke kun fokuserer på størrelse og vejning. Men i højere grad på, hvordan børnene generelt har det, ud fra “Børn kan godt have ondt i livet, uden at være tyk!”

https://www.julemaerket.dk/default.asp

Det er faktisk meget skræmmende at høre, at det bliver værre og værre med mobning! Men også med andre grunde til at børn har ondt i livet – f.eks. seksuelle overgreb!

Julemærkehjemmene har jo også haft problemer pga Corona i det forgangne år, hvor de flere gange har måtte lukke ned og sende børnene hjem! Men de har bevaret forbindelsen til de enkelte børn, har fjernundervist dem og også har haft forældrekontakt på samme måde.

Det var en meget hyggelig dag, men jeg blev lidt bekymret til sidst, for der var ca 200 tæpper at fotografere, og selv om det var rigtig godt organiseret med hjælpere, der hentede tæpperne, foldede dem ud, holdt dem op til, at jeg kunne knipse, og pakkede dem sammen igen – på samlebånd! – så tager det jo tid! Og Diki var alene hjemme! Det er han meget dygtig til, men han er jo begyndt at få vanddrivende piller for sin hjertefejl, så jeg var ikke sikker på, om han kunne holde sig?

Det kunne han! Han er en meget dygtig hund! Han var alene i 7½ time, og der var ikke nogen som helst uheld! Så det var den sædvanlige kærlige og stormende velkomst – og så ud at gå og få leveret med det samme, jeg var hjemme!

I dag er der Tæppetante træf i Projekt Puttetæpper, 9. gang i Hejnsvig! Det var en god idé, Birgith Lorenz fik i 2013, og vi er meget taknemmelige over hendes gæstfrihed!

Dette tæppe har Birgith syet med puttetæppemønster 2019 Rutsjebane – dem har hun lavet flere af, og hun ynder at quilte og montere med Fix & færdig, hvor hun quiltet hver blok for sig incl. bagside og mellemfor, for så at føje blokkene sammen med smalle strimler for og bag. Det er aå flot!

Jeg glæder mig og har pakket nogle få tæpper i bilen, men har også været ude hos Birgith i sidste uge med en hel del stof, som sammen med en MASSE andre donationer frit deles ud til tæppetanterne til at sy nye tæpper af. Det er sket hver eneste gang, og det er der kommet mange tæpper ud af!

Et kravletæppe, syet med Ditzy Donuts mønsteret til en lille dreng i familien.

Alle nyfødte børn i min familie og vennekreds får et patchworktæppe, og det var heldigt, at jeg var kommet langt med det, før jeg blev syg, så det er kun 2 måneder forsinket! Til gengæld kan han have glæde af det længe, ikke bare til at ligge på gulvet, men mine egne børnebørn har også brugt deres tæpper i bilen på kolde morgener og på lange ture. De skrappe farver falder også i deres smag!

Jeg synes, det er sjovt at sy dem, og ikke mindst denne spøjse blok.