Jeg er jo stadig med i Projekt Puttetæpper – syr selv nogle tæpper, gør en hel del tæpper færdige, og hjælper med at lægge billeder på det galleri, som projektet i mange år har haft på Dansk Patchwork Forenings hjemmeside.

Dermed ser jeg også alle de tæpper, vi har eller får billeder af, før de bliver afleveret til julemærkehjemmene, og gang på gang må jeg stoppe op, beundre og lade mig inspirere!

Her er f.eks. et par stykker, som jeg virkelig godt kunne tænke mig selv at sy:

Der er selvfølgelig mange flere !! Også nogle, som jeg slet ikke ville turde binde an med, men derfor kan man jo godt drømme!!

Victor ville gerne være Harry Potter til Haloweeen, som fejres som en fælles fest på vejen, hvor han bor i Brøndby, uden slik-tiggeri.

Han er så heldig, at han har en moster, der er meget dygtig til at trylle de mest fantastiske kostumer frem – og en farbror, der tryller flotte badges frem på sin symaskine.

Men der mangler jo lige noget hos blonde Victor for at illudere Harry Potter, som er mørkhåret

Så Victors mor farvede hans hår mørkt med en sprayfarve, der kan vaskes ud – men UHA, sikke en forskrækkelse, da Victor pludselig faldt om, besvimet og helt væk! Sådan en spray virker ved drivgas, og hun havde ikke tænkt på at lukke badeværelsevinduet op!

Heldigvis kom han hurtigt til sig selv igen, og naboen, som meget belejligt er læge, gav ham et tjek og kendte ham helt frisk og uskadt!

Han kan ikke selv huske, hvad der skete, ud over at han fik lidt kvalme, så han var frisk til at lege med, da vejens beboere fejrede Haloween med fælles indkøbt slik!

Jeg var ked af det i går! Min elskede Diki var pludselig syg, og hele dagen og aftenen var han tydeligvis rigtig sløj – ville ikke spise – ikke engang godbidder – ville kun sove – ville ikke med ud at gå tur, og var i det hele taget ikke spor glad! Så det var jeg heller ikke!

Det kom lige pludselig efter at vi havde gået vores morgentur – hvor han iøvrigt ikke havde lyst til at gå ret langt, men det kan ske. Han “leverede” helt normalt, men da vi kom hjem, ville han ikke have de sædvanlige 3 godbidder, som han ellers “jagter”.

Senere ville han flere gange ud i haven, men jeg kunne ikke se, hvad han leverede inde mellem buskene, dog havde jeg en fornemmelse af, at han havde “tynd mave”, og han fik derfor et mål af den “pasta”, jeg har liggende til påkommende tilfælde. Det er nu meget sjældent, han fejler normalt aldrig noget.

Jeg var virkelig bekymret, og i nat havde jeg også lige hånden nede i kurven for at mærke, om han trak vejret!

Men HELDIGVIS var han helt normal til morgen, og han har været sulten i dag, så jeg er glad igen!

Den lille fyr betyder utroligt meget for mig!

Jeg var til mit ½-årlige tjek hos lægen – eller rettere en laborant i mit lægehus, som tager blodprøver, og så får jeg resultat om nogle dage pr. tlf.

Jeg havde også bestilt influenza-vaccination, velvidende, at lægerne beklager sig over, at de ikke har fået nok vacciner!

Men laboranten fortalte mig, at hun havde hørt, apoteket her i Erritsø stadig har vacciner, så hun syntes, jeg skulle prøve der.

Og der var jeg da heldig, for ganske rigtigt: de har stadig , så en sød ung mand “prikkede” mig, efter at have stillet alle spørgsmålene om allergier, sygdomme osv osv, der er helt OK. De har stillet en skærm op i et hjørne, hvor der står en stol, og man er lidt afskærmet. Og så fik jeg besked om, at de råder til at sætte sig et kvarter på en stol ude i mellemgangen, hvor der indrettet et lille hyggehjørne til det samme!

En mand, der åbenbart havde set min “behandling”, passerede igennem og spurgte, “om det havde gjort ondt at blive stukket?” – han havde ikke prøvet det endnu! Åh herregud, det er jo ingenting, når man har været bloddonor det meste af sit liv! Og iøvrigt har jeg taget imod tilbuddet hvert eneste år, siden jeg kom i senior alderen!

Forresten synes jeg, det er ualmindelig dårlig planlægning fra Sundhedsstyrelsen /Seruminstituttet (?) – nøjagtig ligesom det var i foråret med testmidler og værnemidler i forbindelse med Corona!

Jeg har stadig en stak puttetæpper, som jeg har påtaget mig at sy lukkekanter på. Der har ikke været brug for dem, dels fordi der har været en “pukkel” af tæpper, dels fordi hjemmene ikke har fuld belægning af børn pga Corona. Så jeg tager det stille og roligt. De skal nok blive færdige!

Til gengæld har jeg nu lært mig at sy lukkekanterne på maskine på begge sider, mens jeg i alle årene har syet lukkekanten på retsiden på maskine, bøjet om og sømmet i hånden på bagsiden. Men det tager unægtelig mere tid.

Nu syr jeg den omvendt, dvs jeg syr den på maskine på bagsiden, bukker om til retsiden og stikker på maskine – og det bliver faktisk pænt!

Så nu er der et mere, der skal afleveres.

Jeg var så glad i går, søndag, fordi datterens og min fælles bestilling hos Uldfeen kom frem i tide til, at hendes veninde, som var på weekendbesøg, kunne få sin gave med hjem = 3 fed skøn, skøn yak/silke/merino.

Jeg var bange for, at jeg havde kludret med adressen, for det var egentlig meningen, at det skulle ankomme til datterens adresse, og det var misset!

Men pludselig kom der en mail fra DAO, at nu lå pakken i Brugsen klar til afhentning. Så jeg hentede pakken, ventede med at pakke ud, til de 2 damer var kommet her, og så kunne vi sammen pakke ud, røre, ae, nyde…

Og jeg fik brugt mit gavekort!

..har vi vænnet os til at være isolerede? Eller vil det netop blive for hårdt, når vi nu så småt var kommet i gang igen?

Jeg tror, jeg godt kan klare det, og jeg er mere afslappet, end jeg var i marts, hvor jeg syntes, det var uoverskueligt, at man bare skulle holde sig (næsten) for sig selv. Jeg havde en underlige mat periode, hvor jeg ikke engang kunne hive mig selv op til at bestille noget nyttigt!

Men sådan har jeg det ikke nu, jeg har mod på at lave håndarbejde, jeg er i gang med færdiggørelse af nogle puttetæpper, og jeg har også planer om noget nyt, som jeg glæder mig til.

Jeg tror, jeg vil starte i morgen med at sy nogle hjemmelavede/hjemmekomponerede mundbind, jeg har materialerne klar!

Men det bliver herhjemme, jeg har ikke rigtig mod på at tage ind på Depotgården. Faktisk går jeg og venter på, at de måske aflyser alle aktiviteter, for hvordan vil de administrere, at man kun må være 10 personer samlet? Nogle af værkstederne er så små, at det vil være uforsvarligt, og hvordan skal man gøre forskel?

Her, hvor jeg bor, har bestyrelsen meget fornuftigt aflyst fællesspisningen på torsdag, og så er der 4 uger til næste planlagte spisning, så må vi se, om det bliver muligt.

…på hvilke begrænsninger, vi nu skal underlægges – igen!

Så kan jeg lige vise 2 sommertrøjer, som jeg blev færdig med, lige før Webstrikkernes festival:

Kumulus Tee fra Petite Knit, strikket i sart, tynd ren merino fra Uldfeen, ikke superwashbehandlet (håndvaskes). Utroligt lækker og blød, man tror næsten ikke, det er uld! Kanterne er I-cord strikket med ren silke.

Også Kumulus Tee fra Petite Knit, strikket i “Silkesky” fra Uldfeen = silke + opbørstet alpacca, så tynd og let og fluffy, den vejer kun 150 gram!

Det er sjovt, det er spændende, og det kræver hurtige beslutninger – og så får man ondt i måsen af at sidde i samme stilling foran PC’en i 2 timer!

Og når så tilbuddene kommer i lind strøm og mange andre også sidder parat, så skal man hele tiden tænke: “er det nu det der, jeg vil have – eller kommer der noget, jeg ønsker mig højere?” Og hvis man venter, så er der måske en anden, der har købt det!

Jeg lykkedes med at have is i maven, vendte gang på gang tilbage til dette smukke lækre garn, og købte det! Jeg er sikker på, at den cardigan, jeg har i tankerne, vil blive super lækker! (Har ikke helt bestemt mig for mønster endnu). Garnet er farvet i forløb, dvs der er en lille nuance forskel fra fed til fed, det må blive smukt!

Jeg kredsede om disse og om noget helt andet garn i en helt anden farve, men det blev afgjort af en anden køber!

I tilgift købte jeg til sidst 2 fed af dette vidunderlige silkegarn, som jeg vil bruge som følgetråd sammen med et blåt “Silkesky”, som jeg har i forvejen, i en “Kumulus”-bluse.

Der var som sædvanligt utroligt meget og forskelligt lækkert garn i de skønneste farver, så det var også denne gang en dejlig oplevelse!

Så nu er det bare at vente et par dage på levering, så jeg kan komme til at kramme!

Uldféen har varslet, at hun i aften kl 18 – 20 sætter EN MASSE lækkert håndfarvet garn på sin “butik” på Facebook! Der plejer at være meget, så når hun selv skriver, at der er rigtig meget, så skal det nok passe!

Jeg har jo mit fine gavekort! Så jeg skal nok være klar! Det er så sjovt, for hun lægger nye billeder ud med kort mellemrum, og så er jeg klar ved tasterne! Hvis der er noget, jeg ikke kan leve foruden, så skal jeg skynde mig at skrive “Ja tak” – ellers er der en anden, der gør det!