Babytæppe til Clara – naboers nyfødte barnebarn. Det er sjovt at sy med trekanterne, skåret med special lineal. Laila har quiltet det for mig på long-arm-maskine på Depotgården.

Det har været menuen i dag, hvor jeg omsider traf en beslutning og fik en “tolvårs tand” = den bagerste kindtand trukket ud!

Det gik helt utroligt flot! Tandlægen og jeg havde lige en lille snak først, om jeg skulle bevare den tand og få visdomstanden ud i stedet – men der er kæmpestor forskel på både omkostningerne og processen, idet visdomstanden, der “ligger ned”, i så fald skulle fjernes ved en operation på Implantatscenteret i Brædstrup. Hvis jeg kommer til at savne den tand, kan jeg få et implantat i stedet – nu må vi se.

Det er helt utroligt, hvordan man kan bedøve nu om stunder! Jeg har altid forsøgt at undgå at blive bedøvet i munden, jeg syntes, at “stikket” var værre end f.eks. en smertefuld udboring af en tand! Men nu mærker man det overhovedet ikke, og min tandlæge er meget omhyggelig og giver bedøvelsen á flere gange, før hun går i gang med at fjerne tanden.

Da bedøvelsen dampede af, fik jeg da ondt, indrømmet, men et par panodiler kunne klare det. Og så gik jeg lige over til flydende kost, i hvert fald i dag.

Regningen er betalt (det er noget af en timeløn!), nu kan jeg så vente på tilskudet fra Danmark!

…så må man selv finde ud af det!

Og det gør jeg så – men det tager tid – meget tid og meget pilleri!

Jeg var mere end halvvejs på min nyeste bluse, “Anne-top” (strikket oppe fra), da jeg opdagede, at: de strikkede vendepinde til forhøjet nakke havde jeg fået vendt forkert, så forhøjningen sad i den ene side af halsen! (Har desværre ikke taget billede).

Så nu har jeg brugt 2 dage – eller noget af 2 dage – på at pille op oppefra! Og da der både er en hulrække og vendepinde, så skal jeg hilse og sige, at det er ikke nemt!

Men nu har jeg fået maskerne på rundpind igen og skal strikke den mistede hulrække samt strikke hals/nakke og en retrillekant (som ikke er i opskriften, men selvvalgt).

Se nu bare, når fætrene Christian og Victor laver film sammen – det er helt vildt!

Super V mod Lord Tin

Christian er Victors store helt! Og det er ikke første gang, de laver film sammen.

Det er så hyggeligt at være sammen med Linnea – en god frokost på Café Dolly i Horsens, og en dejlig eftermiddag i hendes skønne lejlighed på 6. sal ved Havnen.

Vi ser og snakker om patchwork, og i dag så og snkkede vi også om garn, for Linnea strikker også, bl.a. de smukkeste sjaler i tynde, bløde garner. Jeg havde lovet at præsentere hende for Uldféens utroligt lækre garner og havde taget en stor pose med!

Selvfølgelig faldt hun pladask for dem! Og jeg har lovet at hjælpe hende med at indkøbe nogle – Linnea bruger nemlig ikke selv PC, og garnerne kan kun købes i Uldféens web-butik. Det bliver spændende!

Linnea havde syet 2 smukke puttetæpper, som jeg videreformidler, og jeg fik også 3 flotte toppe med til quiltning. Hendes hænder har det ikke så godt, så hun kan ikke selv quilte så mange, som hun syr!

Disse 2 har hun maskinsyet med mange små trekanter, og håndquiltet.

Jeg er som altid vild med Linneas tæpper! Hun har syet rigtig mange puttetæpper til børnene på julemærkehjemmene, siden hun og jeg blev enige om, at hun skulle være tæppetante i 2011.

Sorg og glæde følges ad!

Dagen i dag vil jeg mindes som den dag, hvor en af mine yngre naboer her i senior-andelsforeningen forlod os uventet! Det er så trist og et chok, når én, der er tæt på en, pludselig dør. Endnu værre er det, at hendes gamle forældre også bor her i et hus tæt på hende – et frygteligt chok for dem mest af alt!

Når man dør uventet og alene, kommer der ambulance, akutlæge, politi og kommunens lig-bil til sidst, det fyldte ubehageligt op på pladsen mellem vore huse, men da de alle var kørt væk, fik vi sat flaget op på halv – i det værste blæsevejr, vi har prøvet, siden vi fik den nye flagstang.

Det er, ligesom man ikke kan komme videre efter sådan en trist begivenhed – det bliver ved at køre i hovedet! Vi har prøvet det før, men da var det en gammel dame. Nu skal de så finde ud af årsagen.

Men jeg havde en aftale hos tandlægen, efter at jeg har haft tandpine flere dage i de sidste uger. Og ganske rigtigt viste det sig, at jeg havde et hul, der først blev synligt på et røntgenbillede, fordi en visdomstand, der næsten ligger ned, skygger for det. Og nu skal jeg så tage stilling til, hvilke af 2 onder, jeg skal vælge: den ene eller den anden skal ud, fordi hullet ikke kan repareres, som de ligger! Og der er gener ved begge valg.

Men så fik jeg lige en dejlig overraskelse af “Uldféen” – Anne, som farver de skønneste garner! Hun havde salgsaften på Facebook i går aftes, og jeg sad 2 timer med fingrene på tasterne, for at skynde mig at sige “ja tak”, når der kom garn i en speciel farve, eller en matchende farve til denne (som jeg kun har 1 fed af) og som det skal strikkes sammen med:

Det kom bare ikke! Der var masser af skønne garner, men ikke lige det, som jeg ønskede! Den er nemlig for tynd at strikke af alene, så det skulle være et matchende garn.

Jeg kender efterhånden Anne så godt, at jeg jeg godt kan skrive til hende, hvad jeg manglede, og nu kom der så en besked fra hende med et billede:

“Kan du bruge dette?” Af uransagelige årsager var det ikke kommet med i “salgs-paraden”, selv om det var klar og var fotograferet til præsentation!

Så JA! – nu er det mit, og jeg glæder mig til at strikke endnu en sommerbluse, formentlig bliver det “Sunday Tee” fra Petete Knit.

Det hører måske med til historien, at jeg havde fundet et andet…

…som kan passe sammen med det første garn en anden gang!

Så humøret fik lige en lille tak opad igen.

Vi fejrede yngstesønnens 49 års fødselsdag i lørdags, hvor han rigtig foldede sig ud med lækkerier.

Han har altid været god til at lave mad og går meget op i det, og han mener, at jeg har efterlyst “noget særligt”, når jeg kommer på besøg!

Så vi startede til morgenmad med hjemmebagte rundstykker, der var bagt med enzymer og koldhævede fra fredag aften. Hold nu op, jeg har aldrig fået så sprøde og fyldige rundstykker før – og så lige fra ovnen!

Til aftensmaden havde han 2 store griller i gang: Den ene med super mør oksekød Terres Major, og den anden med svinekød fra Sortfodsgris Iberico Secreto ! UHMM hvor var det lækkert!

Dertil helt friskbagte flutes og en kæmpe salatbar, som svigerdatteren stod for. Der var bl.a. hjemmeavlede tomater af flere sorter (de smager altså anderledes), agurker, ligeledes fra eget drivhus og peberfrugter + flere forskellige bælgfrugter mm.

Det smagte skønt altsammen – og jeg fik også en “madpakke” med hjem søndag!

Jeg glemte bare at tage billeder ØV – det så nemlig også godt ud!

Yngstesønnen fylder 49 år i dag! (Hold op, hvor blev de år af?)

Det blev fejret med venner, svigerfamilien og mig i lørdags i haven (han er startet på at planlægge næste fødselsdag!) – og det var heldigvis dejligt vejr til drikke is-chokolade i haven og bade i poolen.

Blandt gæsterne var også Julie, 11 mdr., som er søn + svigerdatters gud-barn. Julie er helt vild med at bade og brokker sig gevaldigt, når hun bliver taget op

Victor plaskede stort set hele eftermiddagen – og også om aftenen efter det blev mørkt!

Jeg er virkelig ikke imponeret over DSB!

Netop hjemkommet fra en dejlig weekend i Brøndby, hvortil/fra jeg har benyttet mig af DSB’s billige orange billetter og gratis pladsbilletter, skal jeg lige af med min galde!

Jeg fulgte Victor hjem efter nogle dejlige feriedage, og vi havde købt billetter over deres rejseplan og web butik – det var virkelig billigt! MEN !:

Det gik fint fra Fredericia til Korsør, hvor vi skulle skifte til tog-bus.

Victor er en rigtig sej, stor dreng på 8 år – han var kommet herover alene med børne-service-tog (skilsmissetog med guider), og det gik så fint. Ligesom på turen herover, kunne han selv bære en rygsæk med sine legesager, madpakke og Ipad på ryggen og trække en lille rullekuffert med sit tøj, og han klarer sig selv hele vejen igennem. Jeg havde også en rullekuffert + en let taske med forskellige ting, vi skulle bruge på vejen, og så havde jeg Diki i snor. Diki er fantastisk nem at have med på en togrejse: han springer let og elegant op ad trappetrinene og går pænt sammen med mig gennem vognen. Jeg har hans lille tæppe med, som han ligger på under bordet/sæderne, han har sin egen pladsbillet, og jeg kan bruge hans “stol” til tingene.

I Korsør skulle vi så ud af toget og finde en af togbusserne – der var mange, og de havde blå skilte – men hvilken en af dem skulle vi med? Det stod frit for!

Den, vi kom ind i, var propfuld! Bagagen blev lagt ind i bagagerummet under bussen, og så var det bare op, hvor folk sad og stod i trængsel! Ikke alle fik et sæde!

SIG MIG HAR DSB IKKE HØRT OM AFSTANDSREGLER?????

Der var nogle søde yngre mennesker, der gav os deres sæder, og så stod de selv op, ligesom flere andre.

Diki var igen helt utroligt sød og lagde sig ind under mit sæde, hvor han næsten ikke kunne være, og Victor sad med sin rygsæk på skødet.

I Ringsted ventede toget, og så havde vi ikke langt til vores station: Køge N, hvor vi blev afhentet af Victors glade forældre.

På den lille togtur faldt vi i snak med et ungt par med en lille pige, som var helt vild for at få lov at ae Diki! Og de fortalte, at de kom fra Aalborg og havde haft 6 tog/bus-skift, med barnebarn og bagage!

Nåh, hvor skulle både Diki og jeg tisse! Det havde vi ikke haft mulighed for! Han fandt en græsplæne, og jeg fandt et toilet på stationen – men av, av det var for meget for Diki! Hans mor gik fra ham! Han hylede og hoppede, indtil jeg var tilbage – altså man kan opføre sig eksemplarisk på en lang rejse – men “mor” må ikke gå!

Det blev værre, da jeg skulle hjem! Da havde jeg kun ansvar for Diki, men DSB havde ikke forbedret sig!

Tværtimod! Det var det samme med skift i Ringsted og Korsør, men i Korsør kørte toget fra mig! Jeg ved ikke, om jeg var den sidste, der kom frem til perronen, men jeg er nødt til at bruge elevatoren, benene kan ikke klare trapper med bagage. Og da jeg kom ned på perronen, var toget kørt!

En DSB-mand fra et andet tog fortalte mig, at jeg skulle gå op og trække en ny pladsbillet i en automat, ellers kunne jeg ikke komme med et følgende tog!

Men den automat havde åbenbart ikke styr på pladserne, for der var ingen at få! Og det var den eneste måde, man kunne købe dem. Der var andre i samme situation.

Det endte med, at en dsb-dame, der kom forbi sagde, at jeg kunne gå ned og forklare det til konduktøren på det næste tog, og det kunne jeg sagtens nå, der var ca 10 min. til, så jeg ville lige gå på toilettet først – men nej, sagde hun, det kan du gøre på toget.

Jeg fik lov at komme ombord uden pladsbillet, og der var flere ubesatte pladser, så jeg fandt et sted, hvor der også var plads til min flinke hund!

MEN! alle toiletter var forseglede! Vi gik hele toget igennem, da det var begyndt at køre, men nej – alle havde et klistermærkke over døren: ikke tilgængeligt!

Så jeg håbede at kunne holde mig! Og turde af samme grund ikke drikke den te, svigerdatteren havde givet mig med! Det kneb!

Men hør så lige her: vi blev overhovedet ikke billetteret på hele turen! Så hvad skal det så til med afstand, pladsbilletter osv, når man bare kan spadsere ind i et myldrende fuldt tog eller en endnu værre bus!

Victor og Plys fik lov at sove længe, og Diki nød at vække ham! Det er dejligt at se, så fortrolige, de er blevet, for Victor var ikke vant til at bo sammen med en sød og kærlig hund, så han skulle lige vænne sig til, at Diki kommer tæt på!

Men nu går det så fint! Diki sover ikke inde hos gæsten, men i mit soveværelse som vanligt, og vi går tidlig morgentur, før Victor får øjne. Når så morgenbrødet er lunet i ovnen og teen står på bordet, så vækker vi den unge mand langsomt! Han elsker at sove under “Farfars tæppe”, som er godt slidt, men det er hyggeligt!