Næste projekt: 2 baby tæpper med de sødeste hundehvalpe er i gang:

Mønster: “Hidden Nine-patch”, som kan blive rigtig sjovt på denne måde – store nine-patch-blokke, der skæres igennem lodret og vandret og sys sammen igen med blokkene drejet rundt. Det er et dejligt mønster.

Foto: Thomas Kvist Christiansen

Kæmpestort til lykke til mit barnebarn Ebbe, med studentereksamen!

Trods alle “corona-besværligheder”, som studenterne har været igennem i år, har Ebbe klaret sig rigtig godt og har fået fine karakterer, kulminerende med et 12-tal for skriftligt engelsk og et 10-tal i dag for at forsvare den SRP-opgave, han har løst.

Alle var glade: Farmor og Mormor, Mor og Far, storebror og de elskede hunde, som havde fået lov at komme med, fordi alt med de pårørende foregik udendøre.

Når man ikke kan slippe en bog! Det er et stykke tid siden, jeg begyndte på “en + en” af JoJo Moyes, som jeg har læst flere bøger af tidligere. Jeg var lidt længe om at komme i gang, det virkede lidt forvirrende – men da først jeg blev fanget, kunne jeg slet ikke slippe den! Så jeg har ikke lavet ret meget andet de sidste dage end at læse (og strikke samtidig) – så det er helt vemodigt, at jeg læste slutningen i går aftes. En dejlig bog!

Nu må jeg finde ud af, hvad jeg så skal læse? En af samme forfatter måske?

Men i dag skal jeg noget helt andet: jeg skal være med til at fejre Ebbe, mit næstyngste barnebarn, som bliver student i dag! Det glæder jeg mig til, selv om det bliver en anderledes fejring ned normalt. Det er godt, vejret er så fint, så det kan foregå udendøre.

Efter mere end 3 måneder’s “Corona-krise” var jeg i dag på Depotgården igen. Det har været en mærkelig tid, hvor jeg – og mange andre – ikke har set ret mange mennesker, har isoleret mig mere eller mindre (ikke totalt) og efter nogen tids rastløshed vænnede mig til at være alene (sammen med Diki) og hygge mig med først og fremmest mit strikketøj.

Der er taget store forholdsregler mht forebyggelse af smitte på Depotgården, hvor vi normalt er mange mennesker – med ældre i overtal – vi skal holde afstand, må ikke være for mange på værkstederne, f.eks. på Tekstilværkstedet, som er det største værksted, må vi højst være 12 personer på samme tid. Vi skal afspritte både vores egne hænder, borde og værktøj både før og efter brug. Vi kan godt få kaffe fra automaten i caféen, men skal have egen kop med, og køkkenet er lukket foreløbig.

Det er OK, men hold da fast, hvor skal vi hele tiden tænke os om for at huske at gøre det!

Vi var kun 4-5 stykker på Tekstilværkstedet i dag, og kun deltids, vi er nok stadig lidt utrygge!

Men alle havde lavet håndarbejde derhjemme, både strik og patchwork, “Corona-håndarbejde” bliver vist et gængs udtryk.

Inge havde syet dette utroligt flotte sengetæppe 130 x 130 cm til sin mand! Det mangler fyld, bagside og quiltning, fornuftigvis nok vil Inge overlade quiltningen til en professionel – det er det også værd!

Pindene har glødet de sidste måneder – mere end vanligt, fordi jeg ikke har syet så meget.

Og her er det nyeste projekt, som er kommet så langt, at jeg har prøvet og fundet størrelsen passende. Så nu kører det bare – rundt og rundt!

Modellen er Petite Knits’s Kumulus Tee, og garnet er Uldfeens håndfarvede non-sw merino – helt utroligt lækkert blødt!

Det er da et glad tæppe!

Jeg elsker farverne, jeg elsker sy-teknikken: “Quilt-as-you-go”, og jeg elsker den bløde bagside af babyfløjl.

Det er et dejligt tæppe, og nu gør det ikke så meget, at jeg har været længe om at sy det færdigt. Man kunne næsten kalde det et “Corona-tæppe” – men det, synes jeg, ville være synd.

Blokkene blev syet og quiltet i februar/marts, og den første række blev føjet sammen med strimlerne: for og bag samtidig, som den teknik indebærer.

Men så blev alt lukket ned 11. marts, og jeg vidste ikke, hvad der ville ske. Jeg troede, jeg skulle sy og sy, når jeg havde god tid herhjemme og ikke skulle noget! MEN – jeg var rastløs og kunne ikke tage mig sammen til noget som helst, andet end at strikke. Det virkede beroligende.

Nu lysnede det hele, og jeg fik så småt fat i symaskinen igen. Det er dejligt!

Og nu er “Blomstertæppet” færdigt, med de dejlige lille / røde / pink farver sammen med forskellige grønne. De pink/røde stoffer har jeg samlet til formålet, de grønne er rester. Babyfløjlet i grønt og rødt på bagsiden af blokkene var et godt tilbud, jeg lige faldt over!

Jeg er meget tilfreds!

Mens jeg holder en lille pause fra den sidste lukkekant på mit “blomstertæppe”, kan jeg vise jer et utroligt flot tæppe, som jeg modtog med posten i går.

Det kommer fra Karin i Hornbæk, som fik lov at sy det af et sykit, som Projekt Puttetæpper modtog som donation. Karin er rigtig dygtig og vil gerne sy fine ting på symaskine, så hun var den rigtige at give denne opgave (der var flere, der gerne ville sy det, incl. mig selv)

Marianne fra Ølstykke har håndquiltet det meget smukt, så tæppet er virkelig blevet så fint!

Vi har gennem flere år ladet nogle tæpper sælge på auktion i forbindelse med en velgørenhedsmiddag på Restaurant Bind i Kollund, til fordel for Julemærkehjemmet Fjordmark.

Og som tidligere år håber vi, at dette smukke tæppe (plus et par andre), vil indbringe pæne beløb.

…lukkekanten – den bliver syet på senere i dag – jeg har lige et vigtigt ærinde 😉

..det er dejligt, og så følger naboen også med!

Jeg er ved at lægge sidste hånd på et dejligt tæppe, og “sidste hånd” er håndarbejde, så det kan jeg sidde med på terrassen i det skønne vejr, vi har haft i dag.

Naboen på 91 år har også syet patchwork og er meget fascineret af det, jeg laver. Hun troede, at jeg har syet og syet i hele corona-tiden – men det er helt forkert! Dette tæppe skulle have været færdigt forlængst, men det kunne jeg slet ikke koncentrere mig om, det blev til strik – strik – strik!

Nu går det, og jeg bliver færdig i morgen og glæder mig til at vise det frem.

Hvad sker der – jeg synes tastaturet klikker meget højt, når jeg skriver?

Nåhhh – jeg var jo hos ørelægen og fik renset propper ud af begge ører!!