Heldigvis holder Dikis frisør ikke lukket! Hun har lavet nogle strikse regler for aflevering og afhentning af hunden, samt god afstand, håndsprit til fri afbenyttelse og kun en kunde i salonen ad gangen, mens næste kunde venter udenfor!

Så jeg gik en tur med ham, indtil hunden før var hentet, og satte ham bare indenfor med snoren i krogen, og drog af sted til en aftale i Vejle, hvor jeg fik en kop kaffe hos kusinen, indtil han skulle hentes igen! Det var da nemt! Og jeg fik at vide, at han havde opført sig rigtig fint – faktisk bedre, end når jeg ellers andre gange har siddet ved siden af – han er jo en Mors dreng!

Og nu er han lækker og fin igen! Jeg synes, en Tibetansk Terrier er utroligt smuk, når den har den store pels, hvis den er velplejet – men jeg magter ikke så meget vask og børstning. Og så er det bedre, at han er velplejet med en kort pels!

Min “snak” med mine søstre i sidste indlæg har medført flere gamle minder imellem os.

Jeg skal måske nævne, at vi 3, der er tilbage efter at en af os døde for nu 16 år siden, opholder os meget langt fra hinanden, men trods alt ses engang imellem og stadig holder kontakten ved hjælp af bl.a. denne blog samt mails og Facebook. En af os bor i Laos, en anden i Kerteminde, hvor vi kommer fra, en del af tiden, men sejler gerne rundt i Verden ca. det halve af året. Og så én her i det sydjyske.

Lotte sendte dette billede, som formentlig er fra søster-kvartettens sidste “optræden”? Jeg mente, at sidste gang var vores Fars bisættelse, mens Lotte prøvede at rekonstruere ud fra sin kjole! I første omgang kunne jeg slet ikke huske begivenheden, men det dukkede langsomt op, at det var vores Mors fødselsdag – men hvilken?

Og så viste det sig, at det er et billede, som jeg selv har i et album fra Mors 75 års fødselsdag i 1991 og som altså ikke har noget med Far at gøre, idet han døde 10 år før! Men selvfølgelig var det med ham i tankerne, da det var ham, der fik os til at indøve “Nu er jord og himmel stille” flerstemmigt og synge den første gang til en anden fødselsdag og så det vigtigste: hans bisættelse.

Og så er det, at jeg sætter mig ned og bladrer i det ene familie album efter det andet og mindes! Dejligt.

Det er dejligt at synge med på sangene, som DR1 p.t. sender hver morgen med Philip Faber som forsanger. Til Dikis undren stiller jeg mig op foran TV og synger med af fuld hals.

Jeg er vokset op med morgensang i skolen – hver dag, jeg har sunget i kor i mange år, både som barn i skolen og som voksen i kirkekor.

Og ikke mindst sang vi 4 søstre rigtig meget derhjemme, så meget, at vores Far lod os “optræde”, når vi havde gæster. Den næstbedste historie hvad vores søster-sang angår var, da vi hørte, at naboen hver aften lukkede sit vindue op for at lytte med, når vi sang til opvasken! Det gjorde vi oprindeligt for ikke at komme op at skændes !!!

Den bedste historie var, at vi opfyldte vores Fars store ønske om at synge “Nu er jord og himmel stille” flerstemmigt i kirken ved hans bisættelse. En sang vi vores spejderfamilie kendte som en dejlig godnat sang. Det var enestående for alle, ikke mindst for os selv. Og tænk at vi kunne!

Jeg har heldigvis bevaret min sangstemme og kan uden ret meget besvær synge de høje toner (lidt for høje efter min mening, når det nu skal være fællessang!), og jeg kan selv høre, at det stadig er rent – dejligt! En gang imellem slår stemmebåndene “knuder” og det bliver en smule skurrende, men skidt med det. Det er dejligt at synge, ikke mindst i denne triste tid.

Så hermed en kærlig sanghilsen til mine søstre, mine børn og resten af min familie!

Her i Byhaven har vi nogle faste, hyggelige aktiviteter, som man helt frivilligt kan deltage i eller lade være!

Meget ændrer sig i øjeblikket! Også forholdene her.

Vores lille Banko-spil i torsdags blev vi enige om at aflyse, og vores strik-sammen i dag ligeså.

Der var nogle, der havde lyst at mødes nogle få stykker et par timer og strikke og snakke helt privat – men jeg turde ikke! Vi er næsten alle pensionister, og der er et par stykker, der er i -90’erne og ikke helt raske. Jeg ville have det ganske forfærdeligt, hvis min gamle nabo, som havde en blodprop i hjertet før jul, og som fejler andre ting derudover, skulle blive smittet! Jeg ved jo ikke – som alle andre – om jeg bærer på en smitte fra den forbandede virus.

Så vi strikker hver for sig.

…har DAO lagt en stor pose i min postkasse!

Skønt – skønt garn fra Uldféen, både til datteren og mig (vi sparer porto).

Der er både til trøjer og strømper, og en lille gave i form af “linere” = de fine, tynde plastikrør, som man kan bruge til masker, der skal hvile, f.eks. når man sætte masker af til ærmer, der skal strikkes senere. De er virkelig geniale.

Uuhhmm!

Jeg har besøgt Kirsten Juhl i Patchworkkælderen i Kolding i dag. AOH-messen i Lillebælthallerne, som hun skulle have deltaget i med sin butik, er jo aflyst.

Hun havde ellers lavet messe-tilbud – og nu holder hun i stedet Åbent Hus og UDSALG i 3 dage! Med rigtig gode tilbud – nemlig 30% rabat på alle varer i butikken undtagen symaskiner, samt 50% rabat på udvalgte ruller stof.
De “udvalgte” i mit tilfælde er de 5 til venstre, det blomstrede er særtilbud, og de 6 flotte Fat Quarters er med 30%.

Ikke mindst oliso strygejernet bagved er et kup! Det glæder jeg mig meget til at arbejde med – det har længe stået på ønskelisten.

Jeg føler mig meget opmuntret!

Grædefærdig! Det var, hvad jeg var, da jeg havde vasket min nye “Pyramide” (inspiration fra en Hanne Falkenbergs opskrift i andre farver).

Den er da flot! Og jeg havde prøvet den, den passede fint!

Det gjorde den ikke efter vask! Jeg har mange, mange gange vasket håndstrikket uld på “Håndvask”-program og med uldvaskemiddel. Det er kun gået galt én gang!

Det er ikke så nemt at se på billedet, at den er filtet, og den er da heller ikke ubrugelig til en mindre model end mig! Den er både varm, blød og lækker. Så det vil jeg forsøge at finde!

Men først vil jeg strikke en ny! Garnet har jeg vundet i en konkurrence engang, præmien var 28 nøgler á 50 gram Organic Merino fra MARKNO:

Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg bedst kunne bruge det flotte og lækre garn, og jeg var sikker på, at denne opskrift var den rigtige (jeg har strikket den 2 gange før i andre garner), men som altid skal det lige være, når det er det rigtige tidspunkt for mig 😉

Jeg har strikket flittigt på den i nogle måneder, bl.a. var den med på biltur til Harzen i december, og nu glædede jeg mig meget til at tage den i brug!

Altså – jeg “finder mig ikke i”, at den skønne trøje bare skal gå tabt! Så kunne jeg strikke den igen? Jeg vejede de nøgler, der var tilbage, og sandelig: der var mere end 25 gram (halvdelen) af hvert nøgle – lige bortset fra 2 farver, nemlig de 2 farver, der ligger yderst, hvor omgangen er længst.

MEN så er der 2 andre farver, der kan bruges i stedet, 2 farver, som jeg ikke brugte i første omgang.

Så nu er jeg i gang! Alle nøglerne er sat på en lang rundpind i den rækkefølge, de skal strikkes, og efter de 2 (nye) turkise farver er jeg i gang med den mørkeste grønne.

Jeg skiller mig ikke af med den filtede trøje, før jeg er færdig med den nye. Men hvor passer det dog godt med, at jeg ikke skal lave noget de næste 14 dage eller mere!

Jeg elsker de farver, og garnet er så lækkert at strikke af.

Nej, vi dropper og aflyser også vores planer om at besøge patchworkbutikker og spise frokost sammen!

Vi vil ikke tage nogen chance, vi er jo ældre damer i farezonen – én af os er blandt de udsatte med et dårligt helbred. Så efter aftenens redegørelse, advarsler og nedlukning af det meste af DK, er vi ansvarlige overfor os selv og hinanden og holder os for os selv !

Vi er jo heldigvis i den situation, at vi har stof og garn og idéer til at beskæftige os selv!

Flere og flere retter sig efter myndighedernes henstillinger og aflyser arrangementer og aktiviteter! Jeg synes, det er fornuftigt, men jeg ved godt, at nogle synes, det er overdrevet forsigtighed – for “det er jo bare en influenza” !

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad sygdommen er, men det er jo fakta, at det er en ny virus, som vi ikke har noget forsvar imod, og at der er uendeligt mange i andre lande, der er blevet meget syge, og nogle er døde. Så vi skal selvfølgelig lære af det og være forsigtige – vi skal ikke tage chancer! Mest af alt for at forebygge, at de mennesker, der har et svagt immunforsvar af den ene eller den anden grund, ikke skal blive smittede. Det er ikke mig selv, jeg tænker på, selv om min alder måske kunne tilsige det.

Jeg kender flere, der er alvorligt syge af et dårligt hjerte, af sclerose, af en lungesygdom, af kræft eller andre ting – mennesker, der absolut ikke skal udsættes for smitte, som de kunne blive, hvis jeg eller andre udsatte os for smitte i en forsamling.

Jeg skulle have været på håndarbejds messe i weekenden – jeg skulle holde mit lysbilledforedrag den 1. april – begge dele er aflyst. Depotgården lukkede ned i går, foreløbig 1½ uge, men jeg tror ikke, det går så hurtigt. Lillebælt Quilterne kan ikke bruge cafeteriet på Seniorhuset I.P. Schmidt til syaftner, uvist hvor længe, og sådan har vi nok allesammen for en tid mistet nogle muligheder, vi betragtede som selvfølgeligheder!

Men jeg kan sy og strikke herhjemme! Jeg kan sammen med et par stykker mere besøge de kendte patchwork butikker, som ikke kan komme på messe heller!

Det skal nok blive hverdag igen – vi må bare håbe, at det ikke blive for hårdt, når det slå igennem!

“Patchwork for alle mødes i Viborg” = en gruppe på Facebook, havde sy-søndag hos Centrum symaskiner i Viborg, og det er næsten blevet en tradition, at Birgith og jeg mødes ved Hampen Sø og kører sammen det sidste lange stykke – dertil har vi lige nøjagtig lige langt, og det er hyggeligt at køre sammen.

Men det var ved at gå galt denne gang, for jeg kunne se, at jeg måske ikke havde benzin nok, så jeg ville tanke op, inden jeg kørte fra Erritsø. Men jeg kunne ikke få dækslet til min benzintank op, det sad urokkeligt fast!

Hvad skulle jeg gøre? Melde afbud kunne jeg ikke, for Birgith var jo på vej ! Så jeg måtte tage chancen, jeg mente, der var nok til at nå Hampen, og så kunne jeg finde en tank på vejen hjem. Men hvor mange benzintanke har betjening, så jeg kunne få hjælp til at skrue det forbistrede skruelåg af?

Da vi nåede tilbage til Hampen og min bil efter en hyggelig dag i Viborg, viste benzinmåleren, at der var en god sjat tilbage (og der var ikke gult lys endnu) ! Så jeg kørte meget økonomisk, mens jeg holdt godt øje med måleren – fra Vejle med gul markering, men stadig en sort streg. Jeg turde ikke engang køre forbi familien i Sandal, hvor sønnen eller Christian måske kunne have skruet låget af – jeg var bange for, at det var de sidste dråber, jeg kørte på – og sørme kom jeg helt hjem! Puh ha!

Og så er det godt, jeg har gode naboer! Det er ikke første gang, at vores praktiske yngste nabo har hjulpet mig. Han måtte bruge værkstøj og smørelse, men det lykkedes! Jeg må snart finde ud af, hvad jeg kan glæde ham med!