LEGO Orkidé

For 1½ år siden fik jeg et byggesæt til en flot (og dyr) Orkidé i LEGO klodser i fødselsdagsgave – meen jeg har aldrig nogensinde bygget med LEGO! Det var tanken, at Victor skulle vejlede mig (men ikke bygge for mig!), og vi fik også startet, men kom ikke videre,

I julen har jeg bl.a. haft besøg af Christian, som er meget dygtig til LEGO, og han spurgte, om han skulle gøre det færdigt for mig? Jaahh – det var jeg meget glad for, og det klarede han selvfølgelig!

Smuk orkidé af LEGO klodser, påbegyndt af Victor og mig, færdiggjort af Christian!

Så nu står den og ser rigtig smuk ud i et vindue, hvor orkidéer ikke trives, fordi der er for mørkt.

Nu er det Jul!

Det ser ud til, at jeg når, hvad jeg har planlagt til jul – igen i år!

Jeg har haft nogle projekter, der har med gaver at gøre, og de sidste dage har jeg haft forberedelser til en lille julefrokost for en lille del af familien – jeg orker ikke de store frokoster mere!

Men heldigvis bliver jeg inviteret til juleaften på skift hos mine børn, og det gælder også i år – det glæder jeg mig til! Og Aramis er inviteret med!

Så i morgen har jeg god tid til at pakke gaver ind, og så bliver vi hentet, det er så fint – jeg kører ikke selv bil, når det er mørkt.

Så: Kære alle følgere – venner, familie og sy/strikke-veninder – Rigtig god jul, ønsker jeg!!! Vi høres ved!

Smuk december morgen

Det var ellers den smukkeste og stille morgen…

..og det var ikke glat som de sidste mange morgener!

Men da jeg havde været hos ørelægen for at få renset ører, som jeg gør hvert halve år, begyndte det at småregne – og det blev til mere – men selv om det var koldt, blev det ved regnen, og det gør ikke så meget.

Hvor heldig kan man være???

SÅ heldig!: jeg har lige vundet dagens præmie/gave i Uldfeens julekalender på Facebook (lukket gruppe), hvor der hver dag lukkes en låge op kl 18, og hver dag har en meget lækker garnrelateret gave. Hvis der er flere, der har gættet det samme, trækkes der lod – eller der kan være 2, der vinder.

I dag 5. december var der kun én, der havde gættet, hvad der gemte sig bag lågen – nemlig en Julemand – og den ene var MIG!

Og se så lige de ualmindeligt flotte gaver, jeg har vundet:

3 fed á 100 gram håndfarvet yak-uld, merino og silke, en skøn kvalitet, som jeg har strikket med før, der er nok til en sweater! Samt en pose gyldne maskemarkører.
Samt 2 fed chunky merino, á 100 m/100 gram – lækkert og blødt tykt merino-uld!

Værdi over 1100 kr! Og så er det faktisk ikke kroner og ører, jeg er mest glad for! Jeg er lige ved at lette! Så begejstret er jeg!

Tæt kontakt

Det er bare tæt kontakt og hygge! Når jeg sidder i min stol med fodskammel og ser TV el laver håndarbejde – eller begge dele samtidig!

Det var Diki’s og min form for hygge, og i starten forsøgte jeg forgæves at få Aramis til det samme, men det var alt for utrygt for ham at ligge ovenpå mine ben, selv om han meget gerne vil have fysisk kontakt.

Alt kan læres! – også dette, og nu kommer han selv og hopper op på skamlen, idet han lægger forbenene op, så jeg kan trække ham op over mine ben, så han har hovedet i skødet på mig og kan blive nusset – det nyder vi begge 2!

Han kan også godt få mere plads, så han kan rulle sig sammen, selv om han er noget større end Diki.

Det gik stærkt…

..med at finde symaskinen frem, så jeg nåede ikke at tage billede, da jeg fik syet en julesok i eftermiddag!
Jeg skulle nå at få den med i juleudsmykningen hos vores dyrlæge – sidste frist i dag!

Så nu har Aramis en julesok hængende i en kæmpe udstilling af julesokker i Fauna-dyrlægens venteværelse/forretning på Bytorvet i Erritsø – der er godt nok mange! Søde, sjove, smarte julesokker, de fleste nok færdigkøbte, men også andre meget fine, hjemmegjorte julesokker med plads til mange gaver og godter til hunde og katte!

Jeg har ikke deltaget før – sandt at sige er jeg altid kommet i tanker om det for sent til at være med, men nu er det jo ikke så længe siden, vi var til behandling for “slikke-sår” (det går rigtig fint nu), og der så jeg invitationen. Jeg havde ikke regnet med, at der ville være så mange – veterinærsygeplejersken sagde også, at det var de fleste, de havde modtaget!

Aramis’s julesok er syet af grønt batiksok med fine metalstjerne (fra gemmerne) med foer af lækkert bomulds-pladevat 80/20, der er bukket om kanten, så det ligner pelskant! Det skulle jo ikke være nødvendigt at købe sådan en, når man har et anseligt lager af stof – også julestof!

Og der er garanti for gevinst, for sokken kan hentes den 22.12. indeholdende gaver til Aramis!

Aramis med “skærm”

Det er desværre 2. gang, jeg må give Aramis skærm/krave på i nogle dage! Men heldigvis ikke pga noget alvorligt.

Ligesom første gang er det, “understellet”, der klør eller stikker efter klipning, så han har slikket sig – og slikket hul! Første gang udviklede det sig så hurtigt og lige op til en weekend, hvor jeg ikke kunne komme til dyrlæge for at få hjælp, så der gik betændelse i det, og den skærm, jeg havde fra Diki var alt for lille, så han kunne komme udenom med tungen 😉 , så der gik en dag, før jeg fik lånt mig frem til en større skærm. Der fulgte mange dages behandling med medicin og salve til “det hele”, både tissemand, testikler og røvhul.

I mellemtiden er han blevet klippet (hver 3. måned) uden problemer, men da han blev klippet i tirsdags, var det samme historie: det gik godt de første 2 døgn, hvor jeg pudrede ham med talkum, som frisøren havde rådet til, og holdt skarpt øje med ham – meeen 3. dagen havde han så alligevel slikket – heldigvis kun tissemanden, så det blev ikke så slemt, og vi kunne komme til dyrlæge fredag, hvor han fik medicin og salve.

Nu har jeg købt en større skærm, så jeg ikke skal ud og låne, og han er simpelthen utroligt tålmodig !!

Han piver overhovedet ikke – han finder sig troligt i at få skærmen på, selv om det er lidt svært at manøvrere med den på – jeg tager den af ham, når han skal spise og gå tur (drikke kan han godt med skærm på), og når jeg så vil give ham den på igen, kommer han villigt og står helt stille, mens jeg lirker den på og spænder halsremmen.

Han har den selvfølgelig også på om natten, men i modsætning til ellers, vil han gerne sove i min fodende hele natten! Han plejer at hoppe ned efter 5-10 min. for at sove på gulvet eller i sin egen kurv.

Så det skal nok gå – 5 dage har dyrlægen sagt, ellers skal der mere til.

Min tålmodighed fejler i hvert fald ikke noget, hvad Aramis angår! Hvor er han dejlig, og hvor har han fint tilpasset sig de anderledes forhold hos mig!

En smuk morgen og et “jubilæum”

Sikke en smuk morgen, det var, da Aramis og jeg gik vores morgentur før kl 8!

I dag den 22. november – en dato hele verden husker for noget helt andet – er det 60 år siden, jeg røg min sidste cigaret!

Datoen huskes for mordet på John F. Kennedy – det første af en række ubegribelige mord verden over på politikere, der både spillede en stor rolle for os alle, og blev taget fra deres familier. Det blev desværre ikke det sidste!

At datoen faldt sammen med “min sidste cigaret” skyldtes, at jeg var blevet opereret dagen før og derfor stadig var utilpas efter narkosen, men da en portør kom ind på den lille kvinde-stue på lazarettet i Narssaq i Sydgrønland og fortalte, hvad han havde hørt i radioen (TV fandtes ikke i Grønland dengang), var der en af de 3 andre patienter, der i ophidselsen bød cigaretter rundt, og jeg tog selvfølgelig også en – jeg røg ca 20 om dagen dengang – men den smagte ikke godt! Så jeg benyttede lejligheden til at stoppe! Det troede jeg ellers ikke, jeg kunne, og der blev ikke snakket meget om usundheden ved at ryge dengang – “alle” røg! Men det irriterede mig, at prisen var steget til 8 kr pr pakke! Jeg skulle åbenbart bare have et lille skub – og jeg har som sagt ikke røget cigaretter siden! Det første år røg jeg nogle små cerutter ved selskabelige lejligheder, men det sluttede også. Og jeg har aldrig for alvor savnet det.

Undtagen i mine drømme! Jeg kan faktisk stadig drømme, at jeg ryger – og ærgrer mig over det!

En flot gave

Jeg har fået lov til at vise billeder af denne fødselsdagsgave, som ældstesønnen har lavet til sin kusine, da hun fyldte 50 år, og vi var til stor fødselsdag i København. Det hører med til historien, at sønnen blev handikappet efter hofteoperationer, der slog fejl, så han nu i ca 10 år har siddet i kørestol og ikke længere kan arbejde som klejnsmed eller brandmand. Men han har som pensionist fundet en god hobby med en Pfaff symaskine, der også kan brodere, og han er blevet meget dygtig – fuldstændig selvlært! Han laver det hele fra bunden: laver mønster, syr og quilter, scanner motiver på PC’en og omdanner til broderier, og ikke mindst bruger sin kreativitet!

Modtageren af de 3 tasker, han her har syet, er kvindelig fartøjsfører på en af marinehjemmeværnets fartøjer, MHV 907 Hvidsten, med en mandlig besætning (som også var med til fødselsdagen).

Der er 3 tasker – i 3 forskellige str.:

Scanningsbilledet, som er omsat til broderiet.

Der er også indhold i taskerne – besætningen skal ikke snydes, så her er et broderet thermokrus med indhold:

Virkelig flot arbejde!