Diki vendte simpelthen om efter mindre end halvvejen af vores morgentur!

Han skyndte sig at levere det, han skulle, gik lidt videre og drejede derpå om og gik meget beslutsomt den anden vej – tilbage til tryghed hjemme!

Bare det lille stykke, vi nåede, var nok til, at vi var drivvåde begge 2! Det var godt at blive frotteret grundigt, og for mit vedkommende blev frakken hængt til afdrypning i badeværelset, og jeg måtte have tørre bukser på!

Vi skal heldigvis ingen steder i dag, men kan hygge os herhjemme, og så kan jeg få “jule af” – det er jo heller ikke jul mere!

F.eks. at følge med i, hvor meget, man får i tilskud til medicin!

1 gang om året “vender bøtten”, og man begynder forfra i forhold til tilskud, så man slet ikke får noget. Det kan man godt mærke, når man får forskellige nødvendige piller.

Men man skal holde øje med kvitteringerne, hvoraf det fremgår, hvor mange procenter, for det stiger i takt med saldoen fra 0% til 85% (og 100%, men så får man rigtig meget medicin).

Jeg har gennem nogle måneder været oppe på 85%, og i dag 3/1 2020 udløber dette tilskudsår. Men jeg var opmærksom på det og var på apoteket efter en ny portion af noget af det dyreste: mine øjendråber, som jeg drypper med hver morgen.

3 små flasker koster 709,30 kr, og dem kunne jeg lige nå at få 85% på, så jeg kun skulle betale 106,35 kr. Det er også værd at tage med!

De kan sagtens holde sig, bare jeg opbevarer dem i køleskabet, jeg har brugt dem siden 2003, så det er jeg helt fortrolig med.

Der er selvfølgelig indlagt grænser, så man ikke kan købe uindskrænket til den høje rabat-takst, men før jul købte jeg de andre former for medicin op til dato, så nu går der et stykke tid, før jeg mangler – og må betale den fulde takst! Uden at fejle noget alvorligt har jeg siden 4/1 2019 fået receptpligtig medicin for 9.827,90 ! Det er simpelthen mange penge! Som mange andre spekulerer jeg ofte på medicinalfirmaernes metoder! F.eks. var der en periode i foråret, hvor mine øjendråber ikke kunne købes eller skaffes hjem overhovedet. Øjenlægen skaffede et alternativ, og da man så kunne få “det rigtige” igen, var prisen fordoblet flere gange – svineri, mener jeg!

Pludselig strikker jeg det ene par sokker efter det andet – det er ellers noget, jeg kun har gjort sporadisk igennem en hel del år!

Svigerdatteren havde ønsket sig sokker i julegave, og det fik hun.

Hun bruger altid sokker på sit arbejde som hjemmehjælper/SOSU-hjælper, så hun slider dem! Jeg har før haft en kusine til Søren til at strikke til hende, men hun kan ikke mere.

2 af disse par har været brugt i undervisning af nogle, der gerne ville lære at strikke sokker på lang rundpind = “Magic loop”. Det ene par strikkede jeg med 2 sokker på samme 80 cm lange rundpind, med 2 nøgler, men det, synes jeg, er lidt besværligt, så jeg fortsætter med 1 ad gangen, stadig på 80 cm rundpind.

Ældste barnebarn på 23 år har også ønsket sig sokker – i en noget anden str. nemlig 45! – og nu har jeg strikket ét par og er i gang med det næste par, som bliver strikket i 6-trådet, meget lækker strømpegarn. Og nu er Victor også på banen med ønske om tykke hyggesokker, så det bliver de næste!

Jeg skal lige huske at hvile hænderne indimellem, for jeg holder mere stramt på pindene, end jeg gør, så jeg strikker en trøje!

Diki og jeg fejrede det nye år med en hyggelig middag hos ældstesønnen, sammen med deres gode venner, hvilket indbefatter deres helt vidunderlige Labradoodle Micky, som kommer fint ud af det med Diki.

De fleste skulle på arbejde, enten i nattevagt eller fra Nytårsmorgen, så det var ikke de store udskejelser! Men sønnen havde lavet en dejlig middag med indbagt oksemørbrad, og der blev også rester til de firbenede!

Jeg valgte selv at blive kørt hjem før midnat, så Diki var i trygge omgivelser, inden det bragede løs. Han er ikke bange, men han kan ikke lide bragene, det er der ikke noget at sige til. Jeg har før haft hunde, der var rystende nervøse – det er synd for dem!

Jeg er glad for, at det bliver hverdag nu! Der har været så mange aktiviteter i december, ikke mindst omkring julen, og selv om det er meget hyggeligt og dejligt, så er kræfterne ikke de samme, især ikke efter den forkølelse, som var svær at slippe af med.

Nu skal der sys igen! Der ligger et projekt klar, som jeg glæder mig til, og jeg har også nogle puttetæpper, der skal have lukkekanter 😉 !

Victor og hans familie ønskede mig en tur til København mellem Jul og Nytår, og så skulle vi i Tivoli!
Jeg har flere gange i årenes løb besøgt Tivoli, når der er julepyntet, og det er en stor oplevelse hver gang! Så det ville jeg gerne. Diki må ikke komme ind, men Christina ville gerne bo hos ham herhjemme – det er jo også en tryghed for mig i disse juleindbruds-tider!

Så jeg tog toget til Køge Nord, det er noget helt nyt, men det gik fint!

Fredag aften havde sønnen lavet fine, møre bøffer med hjemmelavet bearnaise sauce og Hasselbalch kartofler, som Victor elsker!

Lørdag shoppede vi både i IKEA og Jysk, og gik i Tivoli om eftermiddagen, efter at det var blevet mørkt. Så fik vi også prøvet at parkere i det kæmpemæssige runde P-hus, som ikke alle er begejstrede for, men som i hvert fald er flot og velfungerende.

Det var hundekoldt, men tørt og stille, og vi havde klædt os godt på, så det var rigtig dejligt. Det julepyntede Tivoli er simpelthen utroligt smukt. Faktisk var jeg der det allerførste år, hvor det ikke var så stort, og flere gange siden, også med Victor, da han var baby i barnevogn.

Nu er han en stor dreng, der fylder 8 år om mindre end en måned, og da de har årskort, kommer de i Tivoli hele året. Det var for koldt til aktiviteter, men der var også rigeligt at se på bare ved at gå rundt og kigge – og besøge nogle af butikkerne, som solgte alt med 20 – 50% rabat! Der røg lidt i nettet!

Vi nåede ikke at blive gennemfrosne, men mine fødder blev lidt usikre i kulden og af udmattelse, og så er det godt at have en stor stærk mand under armen!

Jeg havde glædet mig til, at vi skulle spise på Restaurant Flammen, som de har fortalt meget om – og det var virkelig også en oplevelse! Utrolig lækker mad – vælg selv både forret, forskellige kød- og fiskeretter, få det grillet og tag selv salat, kartofler og sovs/dressing efter smag. Og så Soft Ice med forskelligt tilbehør ad libitum! Tusind tak for mad!

Nu er jeg hjemme igen – 1½ time med toget, det er da hurtigt! Og Diki var helt kulret af glæde, da jeg kom hjem, jeg blev afhentet på stationen af Christian i hans Fars store bil! Hvad kan man ønske sig mere?

Sikke en frokost! ALT hjemmelavet, og på bordet er det kun starten = fisk og sild, incl. familie-karrysalaten!

Senere gjorde min “Vri’e-kål” (kogt hvidkål fri for væde, hakket og varmet med fløde og smør, salt og peber) megen lykke!

Jeg kan ikke holde til så meget mad, det samme gælder kusinen, så vi satte os med en kop kaffe og strikketøj i sofaen efter et par timer!

Dejlig frokost og hyggeligt selskab! TAK for mad!

Om lidt kommer min “hundepasser”, som flytter ind hos Diki, det elsker de begge 2! Så ta’r jeg toget over til Victor og hans far og mor!

Det var en dejlig juleaften hos ældstesønnen og hans familie sammen med kusinen og mig.

En dejlig og helt rolig middag med andesteg, flæskesteg og linsesteg! Lækkert, lækkert! Og ris a la mande, som vi næsten ikke kunne spise!

Flot pyntet juletræ med levende lys og el-lys senere, så det brændte hele aftenen.

Det er længe siden, jeg har fået så mange gaver, og fine gaver, ingen bytninger (som sidste år, hvor næsten alle gav mig håndklæder).

Nye LED-loftslamper til mit arbejdsværelse incl. opsætning efter jul! Det trænger jeg også til. Meget lækker housecoat – det trænger jeg også til – super lækker natkjole, thermokrus til bilen, handsker, som ikke nåede frem pga PostNords langsommelighed! Ny el-kedel, nyt skraldepose-stativ – hjemmebagte knækbrød! Hvor er det dejligt! Størrelserne passer, så hvad kan jeg ønske mere?

Og den nybagte bilejer Christina, der hentede og bragte kusinen og mig!

Diki fik også gaver! En, som han blev meget glad for og legede med + en, som han er bange for (fra hans Mor!).

Det blev også over midnat, før vi blev bragt hjem, og vi tillod os at sove længe for en gangs skyld!

Tak til søn og svigerdatter for en dejlig aften!

Sidste afpudsning – sidste støvsugning – sidste gaver pakket ind – lige straks er jeg klar!

Jeg ønsker alle dem, jeg kender, og dem jeg ikke kender personligt:

Jeg fejrer jul med min familie, bl.a. “kusinen” (som egentlig ikke er min kusine), mine børn og børnebørn på forskellige dage, og selvfølgelig Diki!

En rigtig dejlig jul med hygge, gaver, god mad sammen med dem, I er glade for!!!

Yngstesønnen kunne ikke finde familieopskriften på karrysalat, og så er det jo nemt, når Mor har den på pc’en og kan sende den via Messenger!

Den opskrift har jeg givet videre mange, mange gange, og jeg ved, der er mange, der har taget den til sig! Sågar i Canada!

Den har aldrig været skrevet ned, mig bekendt, før jeg i år 2000 vandt 1. præmie med opskriften i en konkurrence i Ugebladet Søndag.

Hvis andre skulle have lyst til at prøve (nogle har i årenes løb skrevet til mig og har fået den), så værs’go’ – her er konkurrence teksten fra dengang:

Denne opskrift på ”Karry-sild” stammer fra min Mor’s familie, og vi havde aldrig haft den nedskrevet.

Men den er så god, og mine nu voksne børn og svigerbørn, samt mine søstre og deres familier, spiser så meget af den, at jeg må lave portionen større hvert år, og hvis der er noget til overs, beder mine børn om at få noget med hjem også !!

Og i virkeligheden er den jo ret enkel at lave.

Den bliver serveret samtidig med andre sild, men af hensyn til dem, der ikke kender den, gør vi altid opmærksom på, at der er sild i salaten, det er ikke tilbehør til de øvrige sild.

Karrysalat med sild

En god mayonaise, ca. 2 dl, røres med 3 spsk carry (det er et spørgsmål om smag) samt 2 dl crème fraiche 18%.

4 hårdkogte, kolde æg, grofthakkede

4 modne tomater, skåret i små tern eller både

4 gode kryddersild (fra glas), skåret i små bidder

blandes i dressingen, gem lidt til pynt.

Salaten kan fint laves nogle timer før, den skal bruges, opbevares koldt og tildækket, og serveres i en skål, pyntet med lidt æggesnitter, tomat-både og sildebidder.

Nu er den sidste maske strikket på den sidste hjemmelavede julegave, og strikketøjet vasket. Og alle julegaver er købt. Dejlig fornemmelse.

Og endelig fik jeg hængt lidt mere julepynt op, det er også skønt. Det der med at kravle på stige er jeg ikke så tryg ved, men det er kun en køkkenstige med 3 trin! Og alligevel ryster benene under mig! Men jeg har fået de sædvanlige ting op i vinduerne, det er jeg glad for.

Forkølelsen sinkede mig, for jeg var så træt, at jeg ikke orkede. Men nu er det OK.

Jeg tror, Diki er lidt usikker og måske utryg efter oplevelsen med at blive lukket inde på badeværelset forleden. For han søger mig mere end normalt og vil gerne kæles for. Det blir han!

Jeg er blevet slem til at føle, at “jeg når det ikke!” Men det gør jeg! Og hvis ikke, skal jeg bare sige “Pyt!”

Jeg er til gengæld god til at sætte mig ned og slappe af med et strikketøj og TV. Det er nødvendigt for at komme videre. I går fik jeg vundet 4 fed af det helt vindunderlige garn fra Uldféen op og strikket en prøve – det skal blive til endnu en “Ingen Dikkedarer” trøje. Den opskrift er så dejlig at strikke, og den viser garnet smukt!

Camel 50% og silke 50% 400 m pr 100 gram, det er sindssyugt blødt! Jeg vil strikke det sammen med en meget tynd silke-mohair.

Det vil jeg sætte mig med, når jeg skal holde en kaffepause!