Jeg har et par stille dage, hvor tankerne går 10 år tilbage. Jeg har en svaghed for at mindes disse dage i november, og det gør jeg ved at gå tilbage her på bloggen og læse, hvordan vi havde det, da vi mistede Søren.

I morgen er det 10 år siden. Men dagene forinden er værd at mindes, dengang det 1½ år gamle sygdomsforløb pludselig nærmede sig sin afslutning.

Jeg tænker stadig på, at det var godt for Søren, men også for mig og vores børn, at han nåede at komme hjem efter 2 uger på sygehuset, så han kunne være i sine vante omgivelser og med familien omkring sig – selv om det så kun blev 2 dage.

Jeg har sagt det mange gange: det var godt, at han ikke fik det værre, det var godt for ham, at han stille og roligt blev befriet for lidelser!

Og jeg har klaret mig godt og er kommet godt videre. Hvad mere kan man ønske sig, når nu den nådesløse sygdom ramte!

En underlig oplevelse i eftermiddags! Jeg havde længe lovet mig selv at se biograf filmen Downton Abbey, som jeg har elsket at se som TV-serie. Men der kom hele tiden noget i vejen.

Nu skulle det være! Til en eftermiddags forestilling. Det er sjældent, jeg går i biografen, men der var god plads, og jeg fik en plads på en af de øverste rækker i midten, det var helt fint! Jeg var overrasket over, hvor stejlt det går op ad!

Hold nu op, hvor er der mange reklamer og trailers før filmen endelig går i gang!

Det var en helt anden fornemmelse at se de velkendte roller i kæmpe stort format og med surround musik! Det var lige ved, at jeg syntes, de kom for tæt på! Handlingen var helt i tråd med serien, og den var også lagt nogle få år efter sidste afsnit i serien, så det passede meget godt som fortsættelse af handlingen. Selv om vi ikke var så mange tilskuere, var det tydeligt, at alle kendte de forskellige medvirkende og grinede, når Enkegrevinden, butleren osv brændte igennem med deres originaliteter! Så det var en dejlig oplevelse!

Men da filmen var slut, og lyset langsomt blev tændt igen i salen, var jeg en lille smule svimmel efter 2½ time i samme stol! Og helt galt blev det, da jeg kom hen til enden af min stolerække og skulle ned ad trappen! Jeg sad på 9. række, og der var omkring 3 trin for hver række, altså ikke høje trin, og brede, så hvad var der galt med det? Jo, der var en smal lysstribe langs med hvert trin, trinnene var sorte, og der var langt over til det gelænder, jeg gerne ville holde i, når jeg gik ned – det gør jeg i det hele taget helst, når jeg går ned ad trappen nu. Jeg kunne ikke træde ud på trappetrinnet uden at holde i noget – kunne simpelthen ikke! Panik!

Det løste sig ved, at jeg bad om hjælp fra nogle af de andre, der var på vej ned – bare en hånd, til jeg kunne få tag i gelænderet! Det var altså underligt! Men jeg ved godt, at min balance er blevet meget dårligere, og der er heldigvis ingen skam ved at bede om hjælp, når man er 80 år! En sød dame, som så ud, som om hun var helt klar over mit problem og også holdt fast i gelænderet, gav mig en hånd, og så var jeg på vej ned uden problemer.

Men jeg følte mig godt nok usikker på benene!

…hvis jeg kan. Og det kunne jeg tilfældigvis i en noget indviklet sag i aften!

Hvor er jeg glad for, at jeg kunne hjælpe en meget god ven med at finde noget, hun havde ledt og ledt efter. Hun blev så glad, at hun græd! Det kan man – både hun og jeg – kun fryde sig over!

Jeg er i gang med Annes quilt, og det er en fornøjelse at arbejde med de farver!
Mønsteret kender jeg i forvejen, det er enkelt og smukt!

Der skal skæres en hel del – små bitte afskær – for at blokkene bliver helt lige store, før sammensyning.

Anne har selv valgt og købt stof efter hektisk kommunikation! Og der er riigeligt!

Sikke en smuk himmel, da Diki og jeg startede vores morgentur!

Det blev en helt igennem dejlig dag på udflugt til Hørup Kirke i Kjellerup, hvor Søren og hans forældre er begravet. Vi har besluttet, at gravstedet ikke skal fornyes – godt nok vemodigt, men det er et 4-kisters gravsted – det er dyrt – og der er alt for langt = 100 km hver vej for at besøge det. Og vi har indset, at hvis mine børn og børnebørn skal have mulighed for at smutte forbi engang imellem, når det bliver min tur, skal mit hvilested være lettere at komme til.

Det var det helt rigtige tidspunkt at aflægge dette besøg, havde ældstesønnen bestemt, og både Sørens kusine og de 2 børnebørn var med på en dejlig dag!

Og så gik turen videre, efter en lille køretur gennem Kjellerup, der rummer mange ferieminder for mine børn – men ikke næste generation.

Vi kørte som så mange gange til “Dillen” på Pejsegården i Brædstrup, hvor kusine Gurli gav frokost.

Ældstesønnen, hans familie og kusine Gurli på udflugt til Kjellerup lige om lidt, for at tage afsked med Sørens familiegravsted.

Vi har taget beslutningen ud fra, at det udløber 31.12., og der er for langt – 100 km + retur – og det betyder, at vi meget sjældent kommer der.

Vemodigt? Ja, det er det, men vi er helt enige i familien om, at det skal være sådan.

Så jeg håber, at vi får en dejlig dag!

Ældstesønnen, Christina og jeg har “gjort” messen i formiddag (helt stille og roligt, for i dag skulle jeg ikke “arbejde”!) , slentre, kigge, snakke! Ikke mindst det sidste! For sønnens “Genny”-kørestol vækker altid opsigt, og der var som sædvanligt flere, der skulle spørge til, hvad det var for et køretøj, og hvordan den virker osv. Allerbedst var, at vi mødte en meget flittig “tæppetante”, som jeg kender, og som har sclerose, hvilket betyder, at hun sommetider sidder i kørestol. Hun og hendes datter var selvfølgelig specielt interesserede, og hun havde absolut mod på at prøve køretøjet, da hun fik tilbudet! Christina fulgte hende rundt på en lille køretur, og hun strålede af glæde! Sådan én ville hun ønske sig i julegave!

Sønnen fandt også, hvad han ønskede sig i julegave! For efter at have kigget på mange forskellige symaskiner fandt han lige den optimale! Nemlig en kæmpestor PFAFF, der kan DET HELE! incl. broderi, quiltning osv.

Den var på introduktions-tilbud: 53.000,- normalpris 69.000! Fundet for de penge! Sikke en drøm!

Det var meget hyggeligt – og billigt! For udover en kop kaffe m/kage var det kun Christina, der brugte penge! En lillebitte “trøstemus” til nøgleknippet og 30.000 plastikperler til at supplere lageret op, for 150 kr – det var sørme billigt! Jeg havde fortalt hende om tilbudet hos Panduro i går, og det var det, der var årsag til vores udflugt i dag. Hun havde været så fornuftig at skrive en list over, hvilke hun manglede, og dem fandt hun alle. Tilbud: 10 poser med 1.000 perler pr. pose for 50 kr!
Christina laver fantastiske perlebilleder, f.eks. som HER, eller denne fantastiske gave til mig: HER

sKreative dage i Fredericia Messe C – vist den største messe af den art i DK.

Depotgården har en stand, hvor vi viser noget af, hvad vi laver, og i dag præsenterede jeg patchwork.

Jeg havde forberedt et tæppe med Ditzy Donuts, og det blev rigtig flot – dog ikke quiltet endnu.

Jeg viste, hvordan blokkene skæres, fordeles og sys sammen, og der var rigtig mange, der syntes, det var spændende!

Som tiden går! I dag er det 6 år siden, jeg vågnede her i mit lille rækkehus efter en stor flytning fra Brædstrup.

Gid ske lov for al den hjælp, jeg fik! Det var godt, jeg flyttede, mens jeg magtede det. I dag ville det overstige mine kræfter.