Så fin han er nu! Men en kamp er det – hver gang! Han kan ikke li’ at blive børstet, og det er sådan set forståeligt, for der er næsten altid filter i underulden, og det gør ondt at få dem redt ud!

Men jeg er jo nødt til at holde det nede, så det foregår sådan:

Først skal han fanges ind! Og lige så glad og gerne, han kommer og bliver kælet for, eller for at få en godbid, lige så udspekuleret kan han gemme sig, hvis han bare har set skyggen af de remedier, jeg bruger til “operationen”! Jeg kan jo ikke jagte ham rundt om et bord, for han går bare under det! Eller ind i det fjerneste hjørne, hvor 2 sofaer mødes! Ingenting kan lokke ham – hverken godbidder eller (som jeg prøvede i dag) en ispind, som han ellers elsker! Han ved godt, hvad det går ud på.

Nå, jeg måtte være barsk og hive ham frem ved hårene! Og så gik det egentlig meget godt. Jeg har forskellige børster og en saks til at klippe igennem filterne.

I dag skal han ikke vaskes, for det bliver han i morgen, hvor han skal klippes hos vores dygtige hundefrisør, Christina – Ruggaards Hundesalon.

Og nu, hvor det hele er godt overstået – ja, så er vi gode venner igen, og han vil rigtig gerne kæle!

I Lillebælt Quilterne har vi et punkt på dagsordenen til hver syaften – “Show and Tell”, hvor man kan vise, hvad man har syet siden sidst, eller hvad man er blevet færdig med. Det er meget inspirerende!

Sidste syaften så vi disse smukke ting:

En flot pude, mønster fra Fru Zippe, broderet med korssting på stramaj af Else.

Et smukt stjernetæppe syet af Hanne Cramer

Et fantastisk sengetæppe, syet af Hanne Cramer, håndapplikeret og håndquiltet – helt utroligt! Det blev studeret grundigt!

I Lillebælt Quilterne er vi i gang med et større projekt, hvor vi syr rosetter i mange forskellige farver – alle i hver sit eget stof, så de bliver meget forskellige. Vi får hver syaften et nyt mønster, vi skal sy til næste gang, og til sidst skal de samles – det bliver godt nok spændende hvordan?

Her er, hvad vi har syet i sommerferien, hæftet op på en designvæg.

Det var sjovt at sy Ditzy Donuts på Depotgården i dag.

Det er en sjov patchwork blok, som jeg har syet mange gange i adskillige år og også undervist i. Den brugte vi så på en “Temadag”, og ganske som mange gange før, syntes deltagerne, at det var sjovt – men også, at det var svært at undgå fejl sammensætninger!

Man skærer “frit” dvs skæve linier på frihånd, men efter en bestemt fremgangsmåde. Og det sværeste er så at vende stykkerne rigtigt, når de sys sammen igen!

Men der blev syet rigtig fine blokke – og en enkelt, som blev opgiovet!

Se engang disse 2 smukke buketter, datteren plukkede til mig i går i sin have. Hun er helt betaget af Georginer, og hun har mange store, flotte i et væld af farver. Og så deler hun gavmildt ud!

Kan man sige, at det er en lettelse, når man får konstateret, at mistanken om galdesten er helt korrekt?

Ja, det kan jeg godt, for det er små sten, og der ligger ikke nogen i galdegangene i leveren.

Det var en meget omhyggelig og grundig scanning, og jeg fik en foreløbig, men god forklaring om små, ikke alarmerende galdesten og let udvidede galdegange, som er et resultat af de tidligere kikkertundersøgelser.

1 time efter, at jeg havde forladt Vejle Sygehus, ringede sygeplejersken fra min praktiserende læge: nu havde de fået undersøgelsens resultat fra Vejle – det er da imponerende! Måske bliver jeg indkaldt til en undersøgelse på Kolding Sygehus, hvor kirurgerne vil tage stilling til en evt. behandling/operation. Men ellers skal vi se tiden an, og hvis/når jeg får anfald, kan de stærke smertestillende piller, jeg har fået, hjælpe mig. Jeg må bare ikke få feber i forbindelse med smerterne – i så fald skal jeg søge læge / vagtlæge.

Det er OK for mig, jeg er meget beroliget ved den besked, og ikke mindst ved at få klar besked på, hvad smerterne skyldes. Det kunne jo være noget helt andet og mere alvorligt!

Jeg skal scannes i Vejle i morgen, og så er det spændende, hvad de kan se!

Jeg har haft et par meget dårlige dage og nætter med stærke smerter, og fik endelig en tid hos lægen fredag. Alt tyder på, at det er galdesten, og det skal så undersøges ved en scanning – og så må de kloge hoveder – lægerne – finde ud af, hvad der skal ske.

Det bedste ved det lægebesøg var, at jeg fik nogle stærkere smertestillende piller end de Panodiler, jeg har herhjemme. Senere fredag var det helt galt, og jeg kunne intet foretage mig – men så tog jeg en af de nye piller (det er ikke morfin), og det hjalp i løbet af ½ time. Senere måtte jeg have en mere, men så havde jeg det godt, og jeg sov uden flere piller natten igennem – det var en stor lettelse.

Jeg har det fint nu – 1 pille mere lørdag aften, men ikke flere.

Det er også sådan jeg husker det: korte eller lange – årlange – pauser, hvor jeg ikke mærker noget, og så BANG så kommer det igen.

Jeg har for første gang nogensinde været inde på Sundhed.dk og læse mine egne journaler fra dengang i 2013/14, hvor jeg blev opereret 6 gange for at fjerne sten, men i sidste ende beholdt galdeblæren.

Nu kunne det godt interessere mig at vide, hvordan det fungerer, og det håber jeg at få svar på. For galdeblæren beskrives som “lille og indskrumpen” – hvordan kan den så producere flere sten / er det slet ikke i blæren, de produceres / holder man op med at lave galdesten, hvis blæren fjernes / hvor opbevares stenene, hvis man ikke har blæren?

Jeg ved jo, at der er masser af mennesker, der får fjernet galdeblæren, og jeg har ikke indtryk af, at de har gener af de.

Det var iøvrigt underligt at læse journalerne! Selv om jeg kender de latinske udtryk, kan jeg jo godt genkende forløbet og beskrivelsen af mig! Den er ikke negativ!

De sidste dage har jeg haft travlt med skrivearbejde!

Jeg har lavet invitation til tæppetanterne, som mødes til det 2. træf i 2019 – denne gang på Liljeborg i Roskilde, som har inviteret os.

Det er et fantastisk hus, som blev renoveret og tilbygget af Winnie Liljeborg og foræret til Julemærkefonden i 2018.

Jeg har været der et par gange og glæder mig rigtig meget til at byde tæppetanterne indenfor til en dejlig dag i oktober.

Invitationen + tilmeldingsblanket blev sendt ud i forgårs, og tilmeldingerne myldrer allerede ind !

Vi får frokost, kaffe og kage, og nogle børn vil vise os rundt i grupper. Derudover har vi de samme aktiviteter, som vi i 7 år har haft hvert år i juni i Hejnsvig: workshops, foredrag og “tag-selv-bord” med stof til flere puttetæpper i stor stil! Det er meget festligt!

Et stort PLUS er det, at her får de sjællandske tæppetanter en god mulighed for at deltage – der er lidt langt til Hejnsvig for dem, så der kommer ikke så mange.

Det skal nok blive en dejlig dag.

Jeg er meldt savnet! Nok pga mit sidste indlæg om sygdom. Jo, jeg er OK, men ikke helt, for natten til i går var det galt igen med voldsomme smerter.

Det fortog sig i løbet af formiddagen, og heldigvis har jeg ikke mærket mere – i denne omgang!

Jeg er forberedt på, at det kommer igen, hvis det er galdesten. I 2000 havde jeg et meget voldsom anfald, og det blev ved en scanning konstateret, at der var en håndfuld galdesten i galdeblæren, men der blev ikke gjort mere ved det. Der gik 13 år! Og så skal jeg lige love for, at jeg blev syg – hold da op, jeg har aldrig oplevet noget lignende. Igen en scanning, der viste mange (30 ca.) store sten, og nogle af dem lå i galdegangene i leveren. De skulle væk, før man kunne fjerne galdeblæren.

Det var ikke så nemt! 6 kikkert operationer blev det til, den første (uden resultat) på Horsens sygehus, de næste 5 med indlæggelse samme sted, men operation på Aarhus Kommunehospital, hvor lægen var nødt til at knuse nogle af stenene med ultralyd.

Da de var væk, skulle galdeblæren fjernes, men man var bange for, at arvæv fra de mange indgreb skulle nødvendiggøre en åben operation, og det ville man skåne mig for. Man mente også, at i betragtning af min alder (!) kunne der måske ikke nå at udvikle sig nye sten, der kunne genere.

Det er så spørgsmålet, om min alder har snydt dem? Det er nok nødvendigt at få det undersøgt!

Jeg sov fint i nat, men var vågen et par gange og mærkede efter, om jeg havde det godt!!!

Jeg har mavekneb! Det har jeg haft det meste af natten og dagen indtil nu! Jeg tror bestemt ikke, jeg har spist noget “forkert”, jeg er mere bange for, at det er galdesten, der rører på sig. Jeg har siden, jeg blev opereret 6 gange for 5-6 år siden, et par gange haft mindre anfald (jeg har stadig galdeblæren), og jeg er lidt nervøs for, at det er det igen!

Ikke nok med, at det “kniber” i maven, så spænder jeg i ryggen, så jeg også har ondt i nogle muskler i ryg og siderne.

Skravl!

Nå jeg må bare slappe af.