…at holde øje med mine figner!

Jeg har en flot figenbusk i forhaven, og jeg vidste godt, at den har frugter, men ikke, at de var begyndt at blive modne:

Der var sørme 3 stk fuldmodne (jeg spiste den ene omgående!), og selv om der ikke ser ud til at blive 32, som der var sidste år, så er der stadig mange.

De smager simpelthen fantastisk! Bløde og søde, med skræl og det hele!

Vi købte figentræet på en planteskole på Bornholm for mange, mange år siden, men den trivedes ikke rigtig i Brædstrup, hvor der var for koldt om vinteren, så selv om jeg vinterdækkede den med grangrene, frøs den helt ned 2 gange, og jeg troede, det var slut. MEN den skød helt nede fra roden – derfor blev den en busk i stedet for et træ! Og Søren nåede at smage de allerførste 2 figner, mens han var syg.

Den fik jeg min svigersøn til at grave op, da jeg flyttede, sammen med 2 Rhododendroner. Og den blev – lidt tilfældigt – plantet i et hjørne af forhaven, hvor det viste sig at der var fint læ og sol den ½ dag, så den har det virkelig godt! Og den har haft figner hvert år her. Jeg har ikke talt dem endnu. Jeg har skåret den lidt ned, for en af grenene er så høj, at den tager lyset fra mine Orkidéer i vindueskarmen!

Nu, jeg havde kameraet derude, skal I da også lige se, hvor flotte mine Hortensia er lige nu!

Nu bliver det helt sort igen derude! Og det begynder at buldre. Diki og jeg var ellers heldige og gik morgentur i dejlig lun luft og næsten solskin – men jeg kunne godt se, at himlen blev mørkere.

Vi kom hjem i tørvejr, men nu 1 time senere tordner det igen. Det gjorde det også i nat – i den grad! Jeg er bestemt ikke bange i tordenvejr, men jeg blev forskrækket, da jeg 1 time efter, at jeg var gået i seng, næsten røg ud af sengen ved et KÆMPE tordenbrag og et voldsomt lyn, som vækkede mig, selv om gardinet i sovekammeret var trukket for. Selv Diki blev forstyrret i sin søvn og ville gerne op i sengen til mig – han er ellers ikke bange for brag, men blev jo nok også forskrækket. Han hoppede hurtigt ned igen, da han var blevet kælet lidt for – han er ikke nogen sengehund!

Nu læser jeg, at det var et lyn, der slog ned i en kran på havnen, og selv om havnen ikke er lige udenfor, så er der ikke så langt i lige linie, og det har jo nok forplantet sig.

Det er også meget lummert, så jeg har vinduer åbne til begge sider, men ikke en vind rører sig!

Ja, det mener vi “2 gamle piger” godt, man kan sige om den bisættelse, vi har været til i dag.

Afdøde svoger blev på nær 3 dage 93 år! Har haft et godt og indholdsrigt liv med glæder og sorger – også stor sorg, da hans kone døde for 24 år siden!

Men i høj grad også gode aktiviteter, et godt familieliv – også efter, at han måtte flytte på plejehjem for 3 år siden – dog aftagende det seneste år.

Den unge præst talte ualmindelig personligt om ham og hans liv, med udgangspunkt i “en inkarneret avislæser” ! Et bevis på hans store interesse i livet og alt, hvad der foregik!

Hans sønner, svigerdøtre, børnebørn, oldebørn (3 små piger, som var med i kirken på deres vilkår med tegninger, og “godbidder”), hans 91-årige friske søster og venner fik en god oplevelse i kirken.

Kan man ønske sig mere, når man i så høj en alder uden at være akut syg bare stille og roligt sygner hen og til sidst sover ind?

Et ualmindeligt hyggeligt samvær med en lækker frokost blev en god afslutning på begivenheden. Mange havde ikke set hinanden længe, nogle kendte slet ikke hinanden pga forskellige relationer til afdøde – men alle havde nogle minder, som blev udvekslet i en meget positiv atmosfære.

Det var et godt liv – og det var en god afslutning!

Jeg var på en skøn lille udflugt sammen med datteren til kusinen i Vejle, der nu er færdig med at tømme sin afdøde søsters lejlighed – det har været hårdt! Hun har undervejs delt ud af søsterens bo til mange familiemedlemmer, og nu var det min datters tur!

Det var utroligt dejligt at se hendes glæde over de ting, der var bestemt for hende! Bl.a. noget vidunderligt sengelinned i en fantastisk lækker kvalitet (som man ikke finder nogen steder i dag) – med gamle broderede initialer, fine hæklede blonder (hun kunne slet ikke tro, at det var hæklet, så fint var det). Hvidt altsammen – og koldrullet! Det skinnede af kvalitet, og kusinen kunne ikke have fundet en bedre modtager!

Vi havde et par hyggelige timer sammen – og derhjemme ventede glæden, da jeg kom hjem til Diki!

MEN – pludselig, som lyn fra en klar himmel, fik jeg det rigtig skidt: kvalme, lidt feber og voldsomt ubehag. Hvor kom det fra? Jeg tjekkede blodsukkeret, men det var OK. Jeg har desværre en mistanke om, at det er galdesten, der (igen) rører på sig! Jeg har drukket en masse vand, cola og te, men kun spist en lille smule frugt, og nu – efter et par timer – går det bedre.

“Jeg er træt, Mor!” – Ja, vi er begge trætte! Efter børstning og bad!

Diki kan ikke lide det, og han gemmer sig, når han ser, jeg gør klar til at gøre ham i stand! Så der skal lidt “snyd” til, når jeg skal have fat i ham!

Han bliver børstet på havebordet, og han vrider og vender sig, så det er ikke helt nemt, men han ved godt, at han slipper ikke!

Så kommer badet, i brusenischen, og han kan godt lide den varme bruser, er ikke så tålmodig mht at blive sæbet ind, skyllet og få balsam gnedet ind i pelsen – og så bruset igen. Det er værre med mig, for det er anstrengende at stå bøjet over ham.’

Pludselig hylede han, og det plejer han ikke at gøre, så jeg var godt klar over, at der var noget galt? Det var nogle pote-hår, der sad i klemme i afløbsristen! Og hans potehår er han øm over, han skriger som en stukket gris, hvis man kommer til at træde på dem!

Men det var nemt nok at befri dem, så vi kunne blive færdige!

3 frotté-håndklæder skal der til at tørre ham, men det kan han godt lide, bare han lige indimellem kan få lov at ryste sig og kure rundt på gulvet! Han kommer tilbage til håndklæderne og “Mors” hænder, og det er dejligt at blive frotteret godt og grundigt!

Så får han belønning i form af et par godbidder, og i denne varme behøver han ikke at blive føntørret – han er jo ikke langpelset.

Efter den tur er jeg helt færdig og drivende våd af ikke bare vand men også sved! Vi er nødt til at hvile os begge 2 – og selv om vi lige efter, at vi var færdige, var så heldige at blive inviteret ind til naboerne til kaffe – og han var glad for at komme med! – så er han stadig træt, som det ses.

Men lækker pels har han nu! Og han får lov at vente til i morgen med efter-børstning.

…kender I det? Nu havde det også noget at gøre med, at der var så dejligt i haven i dag – efter regnvejret – at jeg satte mig ud, da mine få indendørs gøremål var ordnet, og tog en bog, jeg var blevet anbefalet som interessant (og rystende) og mit strikketøj med ud i solen.

Den var ikke til at slippe! Så jeg fik læst mere end halvdelen og strikket et godt stykke, før jeg tvang mig selv til en pause og gik en tur med Diki. Der skal også være tid til andet, så jeg har brugt nogle timer på at finde stof og klippe skabeloner til del 13 og 14 i min “My Millions of Flowers” / Mille Fiori, som Lillebæltquilterne fik som “lektier” i sommerferien!

Hold da op, hvor det har regnet – lige siden jeg i næsten tørvejr kom hjem i eftermiddags – det har styrtregnet, tordnet, lynet, og store hagl trommede på fordøren – se selv:

Jeg tror ikke, jeg får oversvømmelse, men det tager lidt tid, før så meget vand trænger ned gennem fliserne på terrassen.

Det buldrede og bragede, men heldigvis er hverken Diki eller jeg bange for torden, så på et tidspunkt, da regnen var stilnet lidt af, lagde Diki sig ud på terrassen under tag-udhænget – fri af vandet – og lå meget afslappet og nød det friske vejr.

Vi kom også ud at gå vores lille aftentur i en lille pause, så han kunne få tisset af – det indbød den våde have åbenbart ikke til! Vi går altid en lille tur før aftensmad, det passer ham bedst!

Nu må vi se, hvor meget regn, der kommer i nat og i morgen, men vi har i hvert fald fået det, vi trængte til!

…måske fik vi lidt (regn) i nat, men luften blev mere frisk!

Og nu får vi så igen en skylle – faktisk begyndte det lidt før, jeg tog hjem fra Depotgården kl 14.30, men det var stille regn til at komme hjem i, og nu håber jeg på mere! Det var jo nærmest en nydelse at gå ud til bilen i regnvejr!

…det plasker faktisk ned i tykke stråler, og jeg hørte det i samme øjeblik, det begyndte, for alle vinduer og døre er åbne!

I dag har det været helt vildt lummervarmt, og jeg har spejdet efter vand, for de har jo varslet regn i flere dage – også meget vand og torden – uden at der kom noget som helst her!

Jeg vander mine krukker, og jeg vandet mine vindruer – som har mange klaser! – men resten trænger jo også. Skidt med græsplænen, den skal nok komme igen, men mine blomstrende buske, min figenbusk (som jeg også vander lidt), min sommerfuglebusk, der er blevet meget stor i år efter kraftig beskæring i efteråret – ja alt det, jeg nyder i min lidt “vilde” have – det har tørstet!

Bliv endelig ved!

..i mit ultralyds-rensekar! Det er genialt!

Jeg har nogle fine gamle ringe med smukke sten, som jeg af og til giver en tur i karret – det får dem virkelig til at stråle!

Og nu har jeg fået nye Troldekugler til mine armbånd, som fik de gamle til at se matte og lidt triste ud. Så jeg tænkte, om det mon kunne hjælpe med sådan en ultralydsbehandling?

Jeg skal lige love for, at det gjorde en forskel! Her er de allesammen, samlet gennem en del år, og nu så fine som nye! De nye sidder på båndet øverst, så nu kan jeg få noget tid til at gå med at komponere nye sammensætninger på sølvkæden og på læderarmbåndet. Spændende!

Mine briller fik også lige en tur, nu hv or jeg havde karret fremme!