…og skift af tøj var nødvendig, efter ½ times “løvsugning” i haven!

Så den halve time tog jeg her foran pc’en med at holde mig a jour om dagens nyheder!

Men godt tilfreds er jeg med resultatet, som jeg var nødt til at gøre, før solen kom derom. Nu kan jeg slappe af, men jeg var godt nok “kogt”.

Lige en lille hilsen til dagens fødselar = yngstesønnen, som fylder 48 år i dag! Altså det kan min hjerne ikke fatte – at det er 48 år siden, mit yngste barn, min lille luxus-unge (vi havde jo både pige og dreng i forvejen, derfor luxus), kom til verden!

Født i Aasiaat / Egedesminde, beskrevet HER Han kan ikke selv huske noget fra årene i Aasiaat, men vi har jo snakket meget om vores år i Grønland, og man kan vel sige, at han fik en frisk start med Atlanterhavssejlads kun 3 uger gammel!

Ha’ en dejlig dag med din familie – det er jo ikke længe siden, vi sås!

Det var surt at opdage, at den ene ende af min rundpind var knækket – jeg aner ikke hvordan, men måske har jeg pakket strikketøjet for hårdt ned, eller sat mig på den? Det skete i bilen under udflugten i forgårs!

Og jeg havde ikke andre ledige i den str. rundpind, så det måtte jeg købe i går.

Nu kunne jeg komme videre med min “Sunday Tee”. Jeg tror, det bliver en skøn sommerbluse. Opskrift fra Petite Knit.

Jeg har strikket vendepinde, så nakken bliver højere, det er en afvigelse fra opskriften, men jeg har det ikke så godt med, at halsen er lige høj for og bag.

Garnet, jeg strikker den i, et Geilsk bomuld & uld, det er lækkert, tyndt og blødt.

Til min fødselsdag for nylig fik jeg mange dejlige gaver – derimellem flere gavekort. Her i Byhaven er det skik, at hvis man inviterer, får man et gavekort af alle naboerne.

Jeg fik også et gavekort til Tantes Have – lokal planteskole – fra nogle, der ved at jeg ønsker mig et bestemt træ til min have – men det skal vente lidt, for det er jo ikke lige nu, man skal plante!

Jeg fik også penge, og forleden tog jeg hul på gaverne og bestilte et supplement til mine Troldekugler, som jeg har samle på i mange år:

De er så smukke, og nu kan jeg sætte dem sammen med dem, jeg har i forvejen og bytte dem rundt efter lejlighed og humør!

Min Engel = min uvurderlige hushjælp var næsten lige taget hjem, da hun ringede til mig: “Du skal samle dine ting, for du bliver kidnappet om 1 kvarter!”

Og det blev jeg! I ældstesønnens store bil – og Diki var i den grad inviteret med – for mere end det halve af bagsædet var dækket med et patchworktæppe til ham! Og på gulvet stod en køletaske med drikkevarer til både hund og mennesker!

Og så gik turen sydpå. Sønnen havde et ærinde i Bylderup/Bov, og det tog tid! I ventetiden gik jeg lidt rundt på den meget stille (varme) hovedgade med Diki, som godt ville tisse lidt, men endnu mere trængte til vand! Det fik han – i skyggen bag butikken, ikke bare af mig, men også af en de ansatte, som kom med en kande iskoldt vand, bægre til svigerdatteren og mig, og en skål til Diki – det bekom ham vel.

Han kan godt lide at køre bil, og han hyggede sig på bagsædet med sin “mor”, der havde tid til at kæle for ham!

Målet var Rømø, hvortil vi ikke nåede til, sidste gang vi var syd på. Og det var en oplevelse på sådan en gloende varm dag som i dag, hvor vi næsten ikke troede vores egne øjne, så mange biler var der på stranden, masser af drager i luften og masser af mennesker på land og til vands.

Vi var ikke i vandet – vi var faktisk ikke nær vandet – der var simpelthen for meget trængsel. Så vi kørte bare en lille tur tundt og fandt så et dejligt sted – Café Mormet i Lakolk – at spise en sen frokost.

Det er de bedste, mest lette og sprøde fiskefileter og pommes fritter, jeg har fået i mange år – og sikke en kæmpe portion! Gloende varme var de!

Og Diki teede sig så smukt! Han er ikke vant til at komme på café, og slet ikke vant til at være mellem så myldrende mange mennesker. Men (selvfølgelig i snor) sad han pænt under og ved siden af bordet og så folk an! Bare han havde sit vand, så var alt godt!

Det var en dejlig dag, men hvor bliver man træt af så megen varme! Godt med en bil med aircondition!

Nu er jeg klar til at starte på Uldféen-s Mystery KAL – på efterbevilling, KAL’en er nemlig slut, men jeg har hæftet mig på og valgt nogle fantastiske håndfarvede garner i Merino/silke.

De skal strikkes sammen med 2 tråde ad gangen, mens man skifter mellem farverne – man bestemmer helt selv hvordan!

Jeg vandt det hele op, mens jeg så de spændende udsendelser på DR2 om månelandingerne og alt det, der foregik i de dage op til og efter 20. juli 1969. Jeg husker selvfølgelig godt, hvordan vi gik og kiggede op på månen fra Aasiaat/Egedesminde og snakkede om “manden på månen”!

Utroligt skønne farver, og garnerne er så silkebløde, at det er en fryd at mærke på.

Værs’go’ strik!

Jeg har lidt af kramper i benene om natten i mange år – uden at finde noget, der virkelig hjælper. Dog har Magnesium-depot piller hjulpet i nogen grad, men ikke altid!

I nat var det helt forfærdeligt – det var også lummervarmt, og så sover jeg ikke godt. Men det var kramperne, der sendte mig ud af sengen ca. hver time! Og jeg var bare så træt, så træt af at blive afbrudt af min søvn. Jeg vandrede lidt rundt i huset, lukkede et vindue mere op, så der blev gennemtræk (der har absolut ingen vind og derme ingen træk!), og fik lidt køligere luft ind.

Og så begyndte Diki at ligge og slikke sig! Jeg ved ikke, hvad det skyldtes, men han nærmest slubrede, mens han slikkede sig i numsen! (Jeg har kigget efter, men der er ikke noget at se). Det holdt mig også vågen!

Så vi sov lidt længe, før vi stod op kl. 8, og så tager vi det lidt med ro! Læser avis, strikker – og Diki sover!

Min søde, blide Diki, som gerne vil hilse på andre hunde, men trækker sig, hvis de er for pågående eller voldsomme – han kan godt vise tænder!

Jeg har oplevet 2 gange på de 7 år, han har været hos mig, at han kom med et lille hidsigt BJÆF, hvis hvalpe bliver ved at hoppe op ad ham, og det forstår en hvalp godt.

Men under morgenturen, hvor vi mødte en af de hunde, vi er rigtig gode venner med (incl. ejer!), mødte vi også deres feriehund, en lille sort fransk buldog, som ferieværten holdt lidt stramt i snor, fordi hun ved, at den godt kan være udfarende! Alligevel røg den et par gange imod Diki – uden at kunne nå ham – og det satte han selv på plads med, uden bjæf, men en hvislen og et blottet gebis! BRAVO Diki!

Somme tider tænker jeg, at han næsten er for fredelig, men der er åbenbart grænser!

Vi var vældig heldige i går, da vi var på udflugt til Grenaa i det skønneste vejr!

Sørens kusine Gurli og jeg havde flere gange snakket om, at vi ville køre en tur til Grenaa, hvor kusine Pia er flyttet i beskyttet bolig, efter at hun blev alene i det store hus sidste år.

Og så ville ældstesønnen gerne køre os derop i sin store bil en weekend, hvor hans kone har fri.

Så vi købte smørebrød og jordbærtærte med og nød turen i den komfortable handicap-indrettede VW Multivan!

Pia havde glædet sig enormt til, at vi kom, hun ser ikke så mange i det daglige. Så hun sad på sin rollator og ventede ude på indfaldsgaden midt i Grenaa, der hvor vi skulle dreje fra til Posthaven, hvor hun bor. Det er et dejligt rækkehus, hun har der: lyst, rummeligt og dejligt, med en dejlig stue, stort soveværelse, stort badeværelse, dejligt køkken og en lille havestue ud til en indhegnet have.

Hun spiser til daglig i centerhuset og laver ikke selv mad, men vi spiste selvfølgelig i hendes stue og sad også ude i haven i solskinnet. Der blev frisket mange minder op fra deres barndom og ungdom, og vi kørte også bagefter en tur gennem Grenaa og Grenaa Havn, hvor de stammer fra, forbi deres Mormor/Farmor’s hus og mine svigerforældres sommerhus, hvor vi har holdt mange sommerferier.

Det var en dejlig dag!

Det var Christian, der tog billeder på min fødselsdag, og da jeg fremkaldte dem, opdagede jeg, at han også havde sørget for “Guld-billedet” = opfølgeren for dette billede, der blev taget på min fødselsdag for 6 år siden i haven i Brædstrup:

Også denne gang var det den lille røver Victor, der lavede “gas” og ikke linede op med de store:

Men de bærer over med ham! De elsker den lille fætter og omvendt!

For jeg sov til kl. 9 i morges! Det sker ikke tit. Men jeg lavede jo også billeder sent i går.

Her kommer lige nogle flere!

Denne fantastiske buket prydede mit gave bord, og nu står den på mit spisebord og er ualmindelig smuk! Roserne plukkede datteren i sin og hendes nabos have om morgenen, og de dufter fantastisk!

Vasen er kun til låns, sagde hun! Den har hun fået af mig, og jeg har fået den af min svigermor for mange år siden!

Og på gulvet står min Mormors gamle vase, som hun fik i fødselsdagsgave, da hun blev 50 og græd over, at hun havde så små børn: 9 og 7 år var min Mor og Moster. Den har stor værdi for mig, og nu står den med de fine blomster, datteren havde pyntet bordene med!

Jeg nyder dem!