Christinas dimission og flot overraskelse!

Fredericia Gymnasium holdt sin traditionelle dimission i går for 300 studenter af forskellig slags/farve!

De fik alle deres eksamensbevis, og der blev også delt legater ud. Det er ikke legater, der kan søges, men èn person i hver klasse får et legat, som hver klasses lærere udvælger, ialt 16 legater hvert år, i år 17. Derudover får STX’ højeste gennemsnit et legat og HF’s højeste gennemsnit får også et legat.

Derudover er der én elev på hele årgangen, altså ud af ca. 300 afgangselever, der får et legat for specielt og hårdt arbejde på skolen, f.eks. arbejde i elevorganisationer. Og se herover mellem alle huerne, hvem der måtte rejse sig op og modtage det legat (foruden Jeppe fra samme klasse)! Christina! Hvor er jeg stolt og rørt!


Det var hendes Mor også!

Og den stolte – verdens bedste! – storebror!
KÆMPE – KÆMPE TIL LYKKE!!

Studenterne fejrer huerne

Der festes og fejres i disse dage!

I går blev der danset om Landsoldaten.

Og her er årets “huekastbillede” på Fredericia Gymnasium!

Og senere malede nogle af klassekammeraterne banner til studenterkørslen på mandag. Det foregik i haven hjemme hos Christina ..

… hun havde nemlig – til sin store overraskelse vundet konkurrencen med sit forslag til, hvad der skulle stå på siden af den lastbil, hendes klasse skal køre rundt til hjemmene i.

Det var egentlig kun nogle stykker – men efterhånden kom resten af klassen…

…og så gik der fest i den! Hendes Far fandt Ga-jol’erne frem, og hendes Mor lavede lige mad til dem allesammen!

Et lille bad i Lillebælt! Så må man nemlig klippe en “bølge” i huens svedrem, når man bader kun iført huen.

Fødselsdagsgave

Jeg har fået en før-fødselsdagsgave, som jeg er meget glad for – nemlig en “garnnøgle-holder” el. “garnfidus” (er der nogen, der kalder den).

Smart og praktisk! Man kan både sætte et garnnøgler og en spole – som her – på den roterende spids.

Christina student – en bevægende, festlig dag

Det blev en dejlig dag, da Christina blev student!

Sammen med hendes Mor, Far, Storebror Christian og 2 bedsteveninder gennem mange år, fejrede vi hende på Fredericia Gymnasium, hvor der var fyldt med forældre, søskende, bedsteforældre, boblevand og snacks – sådan skal det være!

Foto: Christian Schrøder

Veninderne stod klar med konfettikanoner, og Far sad klar med huen, som Christina havde ønsket, at han skulle give hende på. En stor dag for ham også!

…og hun græd! ikke fordi hun var ked af det, men af lettelse! Nu er det hele overstået!

Meget stolte forældre …

…og storebror, som havde travlt med at tage en masse billeder (som kan ses på Facebook).

Veninderne, gaverne, langstilkede roser, boblevand og masser af knus og kram fra andre nyslåede studenter!

Foto. Christian Schrøder

…og de obligatoriske fotos..

Gavebordet derhjemme

Unik håndlavet glaskugle med “regnbue-motiv” – gaven fra Farmor. Og det fine ur fra Mor og Far på håndledet.

Regnbue-glaskuglen er svær at fotografere, kræver nok en anden baggrund, men Christina er vild med regnbue-symboler.

Nu følger flere spændende dage med dans om Landsoldaten, dimmision, studentergilde derhjemme, og studenterkørsel. Der skal festes igennem!

Til lykke Christina!

Dikis luksus doggy bag

I Depotgårdens café kan vi købe smørebrød til frokost, og ofte om mandagen er der en varm ret. I går var det ren luksus! For efter sommerfesten i fredags var der rester, der blev lavet til en meget lækker biksemad med bearnaise sovs!

En kæmpe portion kostede 15 kr! Og jeg kunne slet ikke spise så meget, så jeg fik en “doggy-bag” med resten.

Ren luksus aftensmad for Diki!

Uhhmm! Det smagte godt til afveksling fra tørkosten (med dryp af Mors mad)

Bagefter skulle der leges: Jeg sidder i min stol foran TV, og Diki kommer med et stk. legetøj, eller – som i går – et tyggeben. Det skal jeg kaste, så han kan “fange” det – og så kommer han igen!

Det var det, der gik galt sidste år, hvor det endte med, at jeg måtte til vagtlæge for at få en stivkrampe vaccination! Fordi Diki kom til at jage en hjørnetand igennem min tommelfingernegl!

En pause-dag med Christina

I dag holder jeg lidt pause fra puttetæpperne. Der er foregået så meget de sidste dage: Tæppetante-træf, pakning af puttetæpper og ikke mindst “skriv” om vores lykkelige problem: “for mange puttetæpper bliver til søskende-tæpper”. Det er spændende, hvordan det kommer til at forløbe. Foreløbig har jeg kun fået positive tilbagemeldinger.

Jeg er ikke færdig med at lægge billeder ud af de 146 puttetæpper, vi modtog i lørdags!

Men i dag er det “Christina-dag” – i dag bliver Christina student, og jeg er inviteret med ud på gymnasiet, når hun får hue på! Og så skal hun fejres lidt i familiens skød. Jeg er også inviteret til studentergilde på lørdag og til at se studenterkørslen på mandag!

Men se nu her, den tossede tøs! Hun har foreviget min elskede schæferhund Whisky, som hun var meget knyttet til, men som døde for godt 7 år siden:

Tatovering med Whisky på Christinas ben

Hun har fået lavet en tatovering på sit ben med Whisky!!! Fro tid og evighed vil han nu blive husket! Det er både rørende og lidt skræmmende!

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke bryder mig om tatoveringer.

Jeg fik øje på den forleden, da hun hjalp sin Far med at sprøjte ukrudt i min indkørsel, iført små shorts – ja ikke fordi det behøver at være små shorts, for tatoveringen sidder nederst på benet. Men da jeg så den, udbrød hun til sin Far: Nå, nu så hun den endelig! Jeg har åbenbart ikke set godt nok på hende!

De Whisky gik over regnbuen i 2012, lavede Christina – 11 år gammel! – denne video, som siger meget om hendes kærlighed til min dejlige hund, og som godt kan tåle et gensyn. Da jeg så den på nettet uden at vide, at hun havde lavet den, trillede tårerne ned ad kinderne, og den dag i dag kan jeg få en stor klump i halsen:

Minde om Whisky

Og nu lever han videre hos hende! Jeg håber, hun må en god eksamen og en rigtig dejlig dag!

Det ryger!

Jeg var lige ved at blive bange for, at jeg havde glemt noget på komfuret, for her lugtede stærkt af røg – men så havde brandalarmen selvfølgelig hylet.

Det er nu underligt, at der her inde midt i Erritsø vælter røg et eller andet sted fra – et bål går jeg ud fra – at der er helt tåget!

Et meget svært problen er løst!

Overskud af puttetæpper! Det var pokkers! Hvordan løser vi det?

På tæppetante-træf 2019 i Hejnsvig blev de deltagende tanter orienteret om et problem, styregruppen har gået lidt stille med, men som vi nu har fundet en løsning på.

For 1 år siden var vi spændte på, om vi kunne følge med, når der nu var 5 julemærkehjem, der skulle have puttetæpper til alle børn. Måske derfor har mange syet ekstra mange tæpper! For det viser sig, at der er et stort overskud af tæpper på alle 5 hjem!

Kildemose bad om pause i modtagelse af store portioner tæppe for 2 år siden, de vil dog nu igen gerne modtage og har fået igen.
Fjordmark gav mig et chok i foråret, da de bad mig se deres “lager” af tæpper på loftet – der var godt nok mange tæpper, pænt pakket i poser og kasser.
Og for få dage siden henvendte Liljeborg sig også, for at vi kunne finde en løsning på deres store overskud!
Hobro og Skælskør har på forespørgsel også bekræftet, at de har et stort lager.

Styregruppen troede i første omgang, at vi kunne løse det gennem begrænsninger i, hvad vi modtager: ingen UFO’er, ingen tæpper, der er for små.
Men det er tydeligvis ikke tilstrækkeligt. Så forskellige forslag er blevet drøftet, og heldigvis fandt vi en god løsning, som vi kunne melde ud på Tæppetante-træf, hvor de 70 deltagende tæppetanter blev orienteret og evt. kunne give udtryk for deres mening.

“Søskende-tæpper” blev løsningen, som alle har udtrykt stor tilfredshed med!

Midlertidigt – så længe der er overskud af puttetæpper – kan alle 5 julemærkehjem sende et tæppe med hjem til hver af børnenes søskende, max. 14 år gamle. Det vil bringe glæde til de børn derhjemme!  Og vi vil jo gerne glæde børn!

Det er en procedure, som kan stoppes igen med kort varsel, når puklen af tæpper er nedbragt. Det vil vi bede hjemmene hjælpe os med, vi kan jo ikke styre det.

“Projekt Søskende-tæpper” blev modtaget meget positivt af alle deltagerne! Og det håber vi også, at det bliver blandt alle øvrige tæppetanter. Alle syntes, at det var en rigtig god idé!

Tak! Det er vi glade for!

Forrygende dag med Tæppetante-træf

Indrømmet: det er et stort arbejde at stable sådan et arrangement på benene, men vi er flere om det, vi har rigtig gode hjælpere, og Birgith sørger for det meste af det praktiske, f.eks. mad og drikke! – borde og stole, smukke omgivelser osv. Og det blev meget vellykket. Se klip fra Projekt Puttetæppers blog:

220619 tt 1

For 7. gang strømmede tæppetanter – 70 ialt – til Hejnsvig for at tage imod invitationen fra Birgith Lorenz og styregruppen til en dejlig dag!

220619 tt 2

De kom fra Nakskov til Frederikshavn! De fleste med store poser med tæpper, som hjælperne lagde ud på de veteranbiler, der til daglig “bor” i den store hal.

220619 tt 3
220619 tt 5

Ialt 146 flotte puttetæpper kom der i dag + 9 tæpper, der er så store, at de bliver sengetæpper på Fjordmark.

220619 tt 4

Gode idéer blev demonstreret på Birgiths fantastiske systue. Lækker frokost blev serveret. Og så fik vi besøg af Karen Ekmann fra Thy, som underholdt om sine tæpper på dialekt og kæmpe humor! Der blev grinet godt, hvad enten man havde mødt Karen før, eller det var første gang.

220619 tt 8 karen ekmann
220619 tt 10 karen ekmann
220619 tt 9 karen ekmann
220619 tt 11 karen ekmann
220619 tt 12 karen ekmann

Iøvrigt lagde Karen ikke skjul på, at hun var vildt imponeret over vores arbejde og det overvældende syn af de mange puttetæpper!

Som sædvanligt sluttede vi efter eftermiddagskaffen med “jagt” på de store “ta’ selv borde” og kurve med masser og masser af stof – der kom meget med hjem til at sy nye tæpper af.

220619 tt 6
220619 tt 7

Ingen gik tomhændede hjem. Tak allesammen for en fantastisk dejlig dag!

Uventet besøg i sovekammeret

Diki fik pludselig meget travlt og for rundt i sovekammeret kl 7.00, og jeg kunne ikke se hvorfor?

Men så fløj der en lillebitte “ting” under loftet og gennem den åbne dør til stuen – og så vidste jeg godt, hvad det var! Jeg har oplevet det før for nogle år siden, og naboen har opdaget gærdesmuttereden i hækken for nogle dage siden.

Men hvor var den lille unge, som havde forvildet sig gennem det åbne vindue og ovenover gardinet, der stadig var trukket for?

Jeg var så bange for, at Diki skulle finde den først og måske tage den uden at vide, hvad det var, men bare fordi den flagrede?

Den sad på gulvet i spisekrogen, helt stille og bange!

Jeg fik Diki lukket ud, så jeg forsigtigt kunne tage den med hånden og få den ud i haven.

Det lykkedes!

Når de forlader reden, flagrer de forvildede rundt, og det er det, jeg har prøvet engang i Brædstrup, hvor jeg sad og læste i haven, da det pludselig myldrede med små unger fra den rede, jeg godt vidste, var i klatrerosen. èn af dem landede i mit skød, og én fløj ind i stuen, inden jeg fik lukket døren!

God morgen lille smutte – jeg håber, du klarer dig!