Jeg lovede billeder af de 10 meget flotte puttetæpper, vi modtog, da vi besøgte “Åbne værksteder” hos Speich Design i Værløse i lørdags. Se selv, hvor skønne tæpper, det er:

Tak til Speich Design i Værløse og alle de dejlige kunder, vi mødte i går, lørdag 4. maj.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi var fuldstændig overvældede af, hvor mange der kom til arrangementet “Åbne værksteder”, hvor det denne lørdag var Projekt Puttetæpper, der demonstrerede og solgte årsmønster 2019 “Rutsjebane”.

Hvor var det hyggeligt! Der var stor interesse, både i årsblokken og i hele projektet!  Vi havde medbragt forskellige tæpper til en lille udstilling i kursuslokalet, som ligger på 1. sal i åben forbindelse med den flotte butik, og de blev nærstuderet, kommenteret og beundret! Vi hørte flere gange bemærkninger som: “Det er virkelig flotte tæpper – ikke bare små hurtige tæpper til børn, man ikke kender!” Ja! det er det, dejlige tæpper, som vi er stolte af at aflevere på Julemærkehjemmene.

Vi modtog også mange, meget smukke, færdige tæpper – 10 puttetæpper ialt! Plus 6 toppe, som nogle tæppetanter vil få til montering og quiltning!
Det var overvældende!

Der var også kendte ansigter imellem! Det var dejligt, at Projekt Puttetæppers “Mor” Birgit Glüsing, der startede PP for 22 år siden, kom og var med. Vi snakker af og til om, at hun og hendes søster Marianne dengang ikke havde forestillet sig, at Projektet skulle vokse sig så stort! Da de startede, syede de tæpper, som kunne bruges som fødselsdagsgaver til børnene på Kildemose, hvor der dengang var 14 børn ad gangen – nu er det tæpper til alle børn på alle 5 julemærkehjem!

Og så var der en overraskelse til mig! Pludselig dukkede der et kært ansigt op i vrimmelen! Victor gemte sig mellem alle damerne, og det lykkedes ham og hans Mor at komme helt bag på mig – sikke en dejlig oplevelse at få en helt uventet krammer! Og så var der sandelig nogle af damerne, der kendte Victor! – joh: “fra din blog! – “Også din søde hund!” Jeg vænner mig aldrig helt til, at så mange “kender” mig, fordi de følger med her!

Mønsteret, som vi demonstrerede, solgte vi 35 af! Det er virkelig rekord i forhold til, hvor mange, vi har solgt andre steder – så vi er meget glade for, at vi blev inviteret!

Tak til Lene Speich og hendes hjælpere!

Billederne af de modtagne tæpper kommer senere.

Efter en spændende dag med hyggelige begivenheder er jeg ikke for træt til at følge traditionen, som altid er fulgt i vores familie.

Så er der næsten pakket alt til turen i morgen, hvor vi er 2 fra Styregruppen, der repræsenterer Projekt Puttetæpper, når SPEICH Design holder åbent værksted kl. 10 – 16 i deres flotte butik i Værløse.

Rita og jeg vil udstille forskellige puttetæpper og sælge årsmønster 2019 Rutsjebane.

Det glæder jeg mig meget til, efter at jeg var på udflugt derover sidste lørdag. Det er en flot ny butik!

Vi tager gerne imod færdige puttetæpper og toppe (oversider).

Vi bliver kørt i ældstesønnens store VW Multivan, det er dejligt ikke selv at skulle køre. Han og svigerdatteren vil så tage på besøg hos en ven, mens vi er hos Speich.

Jeg har været tidligt oppe igen i dag, for jeg går jo morgentur med Diki og spiser morgenmad, inden jeg kan komme ud ad døren. Og jeg havde en tid til mit halvårlige kontrolbesøg for min diabetes, efter at jeg havde fået taget blodprøver hos sygeplejersken for et par dage siden.

Det er første gang, jeg konsulterer min nye læge, efter at han sammen med 2 andre har købt min tidligere læges praksis og flyttet “os” ind på Sundhedshuset. Det vil sige, jeg har faktisk mødt ham én gang før, i Lægevagten i november, da jeg skulle have en stivkrampevaccination. Da jeg så kort efter fik oplyst læge-flytning, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle vælge ham som min fremtidige praktiserende læge. Ham kan jeg godt lide. Han har en spøjs fremtoning, men er meget sympatisk og har stor humor! Og han gav sig god tid, selv der ikke var noget særligt i dag. Mine blodprøver og blodtryk var helt fine, faktisk fortalte han mig, at mit blodsukker er helt normalt, som hvis jeg ikke havde diabetes – det er selvfølgelig “snyd”, fordi jeg får medicin. Men det betyder jo, at min diabetes ikke laver skader på min krop – og det er jo ikke så dårligt at vide.

Jeg har naturligvis haft skiftende læger igennem mit lange liv! Huslægen, da jeg var barn, som kom i pyjamas og frakke om natten, når vi fejlede noget akut!
Andre søde og rare læger, efterhånden som jeg skiftede bopæl. I Grønland havde vi ikke en fast læge, det var skiftende læger på sygehusene, som også praktiserede. F.eks. den ene-læge, der gerne selv opererede i stedet for at sende patienten 4 timer med båd til nærmeste større sygehus. Så havde han uddannet sygeplejersken og jordemoderen til operationsassistent og anæstesi-sygeplejerske. Konsultationsstuen blev lukket for den dag og steriliseret! Jeg er selv blevet opereret af ham, og det gjorde han godt, både med et godt resultat og med psykisk støtte.

Men jeg har også oplevet, at blive så vred på en praktiserende læge, at jeg skiftede læge akut (og betalte for det), fordi jeg syntes, hans behandling af Søren var under lavmålet!

Nu er jeg jo (7-9-13) ikke ret tit syg og har ikke ofte brug for lægens ekspertise ;-), men jeg må indrømme, at jeg også har oplevet, hvad jeg vil kalde “manglende interesse” hos en tidligere praksis-læge, hvor jeg godt kunne have brugt at kunne snakke om nogle ting.

Så jeg er glad for, at jeg har fået en ny læge, som jeg bestemt har tillid til!

Lillebælt Quilterne har igen gang i et spændende fælles projekt!

Vi syr en “Mystery” – dvs et tæppe, som vi ikke kender mønsteret på! Vi får mønstre til en eller et par blokke, alle syet som “English Paper Piecing”, også kendt i DK som “syning over pap”! Og alle er rosetter, bestående af hexagoner/sekskanter, romber eller trekanter o.lign. Vel at mærke i egne stoffer, så alt bliver individuelt.

Det er meget spændende! Når vi har syaftener, bliver det, vi har syet siden sidst, hængt op, så alle kan se andres værker og blive inspireret.

Her er billeder fra i går aftes:

Og én, der netop blev færdig i går aftes:

Og her er andre rosetter, syet tidligere i forløbet:

Så vidt, vi har fået oplyst, skal det ender med, at alle rosetterne (og der kommer mange flere) skal føjes sammen, enten ved at blive “flettet” sammen eller med noget imellem.
Vi har fået “lektier for” i sommerperiode, hvor vi ikke syr sammen, så der bliver meget at se på til september, når vi mødes igen.

Der er kun en enkelt af pvenstående, der er syet af mig, jeg viser dem samlet én af de nærmeste dage.

Det går hårdt for sig i min lille have i disse dage! Det blev besluttet i foreningen, at det tykke grønne dække af Cotoneaster op ad skråningen og plankeværket skulle helt væk, fordi det er for svært at holde det nedklippet, og “rottefængeren” mener, at rotterne har for let ved at gemme sig der.

Det er gartnerfirmaet, der holder vores udenomsarealer, startet med at fjerne nu.

Gartnerne er meget søde og hensynsfulde og forsøger at skåne det, der står i haven, men det er ikke nemt med de store maskiner, de kører med.

Det er ikke mindst hårdt ved mine Rhododendron. Og flere planter, f.eks. en Hortensia og en store rosenbusk, nogle tulipaner, en Magnolia og Iris, er gravet op og skal plantes igen bagefter. Jeg håber, at de klarer det og går oig vander dem, så rødderne ikke skal tørre ud.

Lillebælt Quilterne, som er patchworkere fra Middelfart og Fredericia, var på busudflugt til “Djævleøen” i går – og det blev en stor oplevelse!

Fra Fredericia kl. 7.00, opsamling i Middelfart og desværre i tåget og meget koldt vejr, kørte vi først til Christiansborg, hvor vi havde bestilt en guidet rundtur i de kongelige repræsentationslokaler, i første omgang Riddersalen med Dronningens Gobeliner, lavet af Bjørn Nørgaard som en gave fra Dansk Industri til Dr. Margrethes 50 fødselsdag, modtaget 10 år senere, hvor de var blevet vævet i Frankrig.

30 forventningsfulde quiltere

Vi var meget heldige med “vores” guide, som var en frisk ung mand, der kunne fortælle utroligt mange historier –

…både om billederne, om historierne bag, gode anekdoter osv. Desværre er billederne ikke skarpe, for man må ikke bruge blitz:

Det var en stor oplevelse! Jeg har set gobelinerne før, for mange år siden, men dem kan man se mange gange, der er så meget forskelligt, så man kan se nyt hele tiden, og det er sjovt at høre fortællingerne.

Bussen kørte os til Lyngby, hvor vi spiste frokost i Meyers Spisehus. Der er hyggeligt, og der var reserveret plads til vores store forsamling, men det var ikke helt vellykket! Maden var valgt og bestilt hjemmefra, og vi var der lidt før tid. Alligevel måtte vi vente meget længe på serveringen, det tager lidt af glæden! Heldigvis var maden upåklagelig og lækker! Men så måtte vi vente igen – på at betale!

Så vi var lidt forsinkede, da vi kom til SPEICH DESIGN’s meget flotte nye (patchwork)-butik i Værløse – det var et godt punktum på dagen! Det er en meget flot butik på et lille butikstorsv. Ingen af os havde været der før.

Der var vi ventet med kaffe og kage + en spændende workshop, som kan friste mange af os til at gå hjem og forsøge os!

Og så var der selvfølgelig en MASSE smukke patchworkstoffer mm. Jeg tror, at alle blev fristet til køb af stof, bøger, linealer eller andet, som “vi ikke kan leve foruden”! Også jeg! Man skulle jo tro, det var løgn, når man ser, hvad der fylder mit arbejdsværelse! Men dette var til et helt privat og meget specielt projekt, som jeg glæder mig til!

En rigtig dejlig (lang) dag i godt selskab, selv om jeg allerede tidligt på turen havde et lille uheld, da bussen bremsede op og mit termokrus med te væltede ned i skødet! Heldigvis var det ikke skoldende varmt, og jeg havde drukket det halve, men våd blev jeg i skødet og ned ad lårene! Og det kan man ikke rigtig gøre noget ved! Så det måtte bare tørre! Faktisk var det stadig vådt, da vi steg ud af bussen ved Christiansborg, og det var meget koldt! Men det var da altid noget, at det var sorte bukser, jeg havde på! 😉

Diki havde haft en dejlig dag i selskab med datteren og hendes hunde-piger, de havde gået en meget lang tur på Volden og til stranden, og Diki havde ikke bare soppet, men badet i det helt sille vand ved Østerstrand – han havde faktisk lagt sig helt ned i vandkanten! Enten var han træt eller skulle køles af! Det har jeg ikke set før.

Men jeg får jo altid en stormende velkomst, når jeg henter ham, det er så dejligt!

…i morgen !

Mor her skal på udflugt til København og Værløse med Lillebælt Quilterne, og bussen kører kl 07.00! – MEN:

Forinden skal Diki luftes, og vi skal have lidt morgenmad, men jeg tager resten af min te med på thermoflaske!

Diki skal ikke kede sig, han skal også på udflugt! Han bliver hentet – sikke en luksus! – og kan tilbringe dagen sammen med Bodil og BeBe – en dejlig dag for ham!

Så vi skal nok hygge os begge 2!

Igen! – 6. vinter i træk har min flotte Kamelia klaret vinteren uden anden beskyttelse end et hushjørne og et et tagudhæng. Og nu svulmer knopperne:

Den første er ved at springe ud!

Der er MANGE knopper, så jeg glæder mig og undres igen over, at det lykkes! Men jeg passer også godt på den, vander ikke om vinteren, vander forsigtigt i det tidlige forår og trækker den kun lidt ud fra det beskyttende tagudhæng, når der ikke er risiko for frost – og ind igen hver aften!

Det er så fantastisk, at det lykkes! Jeg mener, at min Kamelia er ca 17 år gammel, og den fulgte mig, da jeg flyttede her til for 5½ år siden. Før den tid var den indendøre om vinteren, men det har jeg ikke mulighed for her, og heldigvis går det godt!