Det er faktisk et stort arbejde, når der skal afleveres en større portion puttetæpper, som jeg har planlagt at gøre på tirsdag. Der skal skrives adresseliste, som følger med, fordi julemærkehjemmet gerne vil skrive en tak til tæppetanterne – hver gang!
Så samtidig med, at jeg piller sedler af alle de tæpper, jeg har p.t., skriver jeg listen, og pakker tæpperne i sække efterhånden, pænt foldet sammen.
Der er enkelte af tæpperne, som er sengetæpper, de skal på deres egne liste, og der er ganske få, der skal gemmes til juni, hvor de bliver solgt på auktion til fordel for Julemærkefonden til drift af hjemmene. Det er ikke puttetæpper – de bliver aldrig solgt – men det er tæpper, der ikke egner sig til at være puttetæpper – for små, for store el.a.
Så mit arbejdsværelse et plastret til med stakke af tæpper!
I går kørte ældstesønnen for mig til Horsens, hvor vi hentede de 33 puttetæpper, der har været udstillet i 3 mdr. Jeg var glad for, at han og svigerdatteren (som har ferie) var med, for hjælperne, der skulle have taget tæpperne ned og hjulpet med at pakke dem, havde mere travlt med andre ting! Så sønnen fandt en løsning og “hev” tæpperne ud af deres klemmer og ned, så han kørte op og ned ad gangene på sin Genny og samlede bunker af tæpper til mig, så jeg kunne folde dem sammen, og så pakkede han og svigerdatteren tæpperne i store sække. Nu skal jeg skrive adresselister i weekenden, og så kører han mig – igen – til Fjordmark på tirsdag, hvor de skal deles ud mellem børnene.
Indimellem syr jeg lukkekanter på det ene tæppe efter det andet, så jeg kan få så mange med som muligt!
Dette tæppe blev jeg færdig med i formiddags:
Meget smukt! Syet af tæppetante Merethe, quiltet af Laila, og lukkekant syet af mig!
Men der skal også være plads til andet! Så i går havde vi spisning i Fælleshuset. Og lige om lidt skal jeg til en venindes fødselsdag – hun har lovet lækker mad! Jeg glæder mig.
Det er virkelig et samarbejde, jeg er glad for! Når flere tæppetanter er sammen om at levere et smukt puttetæppe til et barn, der trænger til lidt ekstra omsorg!
Dette dejlige puttetæppe er syet af Helle, som jeg syr sammen med på Depotgården. Helle syr “på amerikansk” = med ganske små forsting (risting), det er så tæt og flot! Jeg har doneret stofferne, og jeg skærer dem ud for Helle. Mønsteret er “Hidden Nine-patch” el. “Disappearing Nine-Patch” – det betyder, at stofferne først er skåret i store firkanter, som er syet sammen til en Nine-patch, og derefter er skåret over på midten af forsiden og bagsiden, drejet og syet sammen igen! Ikke spor svært, men spændende mønster!
Laila har quiltet tæppet på long-arm-maskinen på Depotgården, og jeg har syet lukkekanten – skønt samarbejde – skønt tæppe!
Ældstesønnen og Christina havde slået deres fødselsdage sammen til en lille hyggefest, og så holder Christina ellers fest á 2 gange for sine veninder de næste 2 dage! For hun bliver 18 år i morgen!
Kæresten og bedste veninden + gamle Farmor var med til en hyggelig aften i går aftes, hvor der blev grillet oksemørbrad i Weberen (på terrassen) med bagte kartofler, grøntsager og whiskysovs – uhmm.
Gaven fra veninden afkodes! Små Dannebrogsflag med bogstaver skulle samles:
Desserten blev indtaget til Melodi Grand Prix! – som ikke imponerede! Men der var enighed om, at det var den bedste sang, der vandt – de andre var ikke mulige!
Jeg har besøgt Birgith i Hejnsvig i dag – det er altid så hyggeligt!
Birgith skulle have nogle mønstre til at vise frem og sælge, når hun tager ud i et par butikker for at demonstrere vores nye puttetæppemønster.
Og – hold nu op, den kvinde er fantastisk! – hun havde allerede syet et helt tæppe i det mønster! Og fordi hun har syet det i mange forskellige farver, kan vi se, hvordan det fungerer, når vi skal til at sætte blokke sammen, som forskellige har syet.
HVIS vel at mærke, man bruger farverne som anvist i mønsteret! Det har Birgith gjort, og det er så flot. De sorte og hvide fir-/trekanter har en spændende effekt, som kan give forskellige mønstre i tæppet, efter hvordan de vendes og drejes!
Birgith har, som hun godt kan lide, quiltet og samlet blokkene til et tæppe med Fix & færdig-metoden, også kendt som Quilt-as-you-go. Blokkene quiltes enkeltvis med bagside og mellemfor, og føjes sammen ved hjælp af smalle strimler på for- og bagsiden samtidig. Så er man fri for at sidde med et stort tæppe i symaskinen, når man quilter.
I Lillebælt Quilterne er vi efter Nytår startet på et nyt fælles projekt. Det er spændende og rigtig sjovt – man kalder det en “Mystery-quilt”, når alle syr efter samme mønster, med sine egne stoffer og dermed forskellige farver, og uden at man ved, hvad det ender med!
Hver gang vi mødes til syaften – 2 gange om måneden – får vi en del af mønsteret og skal selv lave skabeloner, som skal beklædes med de stoffer, vi selv har lyst til at finde på “lageret”.
Jeg kom bagefter, fordi jeg ikke var med de første 2 gange i januar, men jeg er ved at indhente! Til hver syaften viser vi frem, hvad vi har lavet – og hold da op, hvor er det forskelligt! Se selv fra i går:
Som det ses er der forskel på, hvor langt man er nået, og mine “Flowers” er ikke med endnu!
Ældstesønnen har lånt min symaskine for at fabrikere/sy en “taske” eller kuffert til sin letvægtskørestol! Den skal bruges, når de flyver sydpå på ferie. Han bliver liftet op i flyveren, hvor de så tager stolen, som kommer i bagagerummet, og han har set med den gamle stol, hvordan de smider med bagagen! Derfor skal denne polstres!
Han HAR syet på min maskine, da han var dreng og havde fundet på et eller andet, han ville lave – hans fantasi og tro på egne evner har aldrig manglet noget! Og så er han jo uddannet kleinsmed!
Men jeg var da noget overrasket, da han begyndte at snakke om dette projekt og bad mig hjælpe med at købe stof. Udover en ekspedition til Vejle i hans nye bil og lån af min symaskine, som han ville have større chancer for at kunne gennemføre projektet med, end den gamle Elna, jeg har arvet efter min moster(!) og som hans kone har til reparationer, så har jeg ikke haft nogen finger med i spillet.
Han har selv tegnet omridset af stolen, som er sammenklappelig og har klippet inderstof = bævernylon, og yderstof, som er mere kraftig og vandtæt, samt pladevat, som er imellem.
Han har tegnet quiltelinier efter en lineal på stoffet og quiltet meget flot gennem de 3 lag, synes jeg!
En tittekant i rød bævernylon og med en anoraksnor indeni har han også syet og lagt imellem delene. Man kunne godt købe færdig tittekant, men det var bomuld, og det ville hurtigt blive slidt.
Det gav problemer at komme rundt i hjørnerne, og det har været hårdt for skuldrene (han har slidgigt af at gå flere år på krykker, før han fik kørestol), selv om han har hvilet sig meget indimellem.
Det sidste problem er, at der mangler stof til at dække trevlekanten indeni, det er kun den ene side, der er færdig.
Jeg er også imponeret over, at han har syet 2 kraftige lynlåse i, så stolen kan løftes op i og ud af posen. Jeg synes, det er svært at sy lynlåse i! Ovenikøbet er lynlåsen dækket af en rød kant!
Det eneste, der mangler nu, er et par håndtag til at løfte den og 2 stropper med spænder, så den kan spændes fast i bilen.
Kridtstregerne markerer, hvor håndtagene skal sidde.