Der er jord til Casa Color, og der er i årenes løb plantet mange frugttræer, som vi ikke kan få til at trives i DK.

Der er både et hyggeligt hus, hvidt med blå og gule dekorationer, 2 dejlige terrasser og pool, som de selv har bygget, og en god bid jord med spændende træer. Huset er godt indrettet med 3 soveværelser, en stue, køkken og dejligt badeværelse, altsammen praktisk, men også autentisk.

Med bjerge hele vejen rundt, glimt til Middelhavet og byen Malaga – og besøg af “Le jeffe” (chefen) = den tricolor farvede hunkat, som er stammoder til 12-14 vilde/halvvilde killinger og voksne katte, som bor på “farmen”, bliver fodret af beboerne eller Vicente, som passer det hele.
Ingen tvivl om, at “Le jeffe” hersker over det hele – i hvert fald alle kattene! Hun er nu heldigvis selv blevet steriliseret, og når først hun har set os an, er hun meget tam og elsker at blive kælet for!

(Mere følger)

Inden der nu er nogen, der spørger, om der er noget i vejen (!), så skal jeg nok fortælle om min fantastiske solskinsferie i det smukke, varme Andalusien / Malaga, hvor jeg har tilbragt 8 skønne dage i selskab med familie og en flok katte!

Jeg er ikke helt kommet mig efter hjemkomsten i nat – der var jo en dejlig lille Diki, som er blevet passet godt og trygt, men som skulle have sin “mors” opmærksomhed – der skulle pakkes ud, vaskes osv, så billedbehandlingen kommer sidst!

Her her et par glimt:

Egen høst!

Det er flere år siden, og jeg var usikker på, om jeg stadig kunne?…underholde med lysbilleder og fortællinger om:

“12 års hverdagsliv i Grønland 1962 – 1973” – så jeg har kigget billeder, trukket minder frem og husket mig på mange af de små historier, jeg tidligere har krydret mit lille foredrag med.

Og det gik sørme over al forventning, selv om det er nogle år siden, jeg gjorde det sidst!

Det var pensionistforeningen i Erritsø, som havde spurgt, om jeg ville? Et par af mine naboer er medlemmer, og de ved godt, at jeg har gjort det før.

En helt fyldt mødesal af pensionister lyttede og så Sørens flotte lysbilleder, og jeg er slet ikke i tvivl om, at de syntes om det! De morede sig højlydt over mine historier og spurgte også ind til mine oplevelser.

Og så blev jeg da noget benovet over den flotte kurv med lækkert indhold, jeg blev belønnet med! Det er jo ikke noget, jeg tager noget for, men selvfølgelig blir jeg glad for sådan en gave!

Jeg vidste det egentlig godt, men det var Facebook, der mindede mig på, at det i dag er 8 år siden, jeg flyttede hertil!

Det har jeg aldrig fortrudt! Det “store” hus i Brædstrup = 200 kvm i 2 etager, hvor jeg boede i 34 år(!), var jo alt for stort til 1 menneske og en hund! Jeg kunne heller ikke holde den store have, og der var jo ingen andre af min nære familie tilbage.

Så da det endelig lykkedes at sælge huset, var jeg ikke længe om, at finde flere små rækkehuse i Fredericia, som søn + svigerdatter var med ude at kigge på – og jeg var ikke i tvivl om, hvilket af dem, jeg bedst kunne lide. Jeg handlede med 3 mdr.’s overtagelsestid – der var jo meget, der skulle pakkes, og da det var et dødsbo, kunne jeg få nøglen og flytte ting ind hen ad vejen, indtil det store flyttelæs kørte den 24.10.2013.

Og her har vi det godt, Diki og jeg: søde naboer i senior-andelsboligforeningen, de 2 af mine børn m/familier bor her i byen, og jeg kan tage toget til København såvel, som Victor kan tage toget her til mig!

Diki var kun 1½ år gammel, nu er han en gammel hund med hjertefejl – men han har det godt. Og jeg har jo også lagt 8 år til min alder og fået forskellige skavanker – men det er bagateller, som ikke giver mig besvær.

Jeg synes stadig, jeg var heldig i mit valg!

Det har været en tradition i mange år, at når børnebørnene holdt ferie hos mig, så skulle vi have pandekager en aften – og sådan er det stadig, når Victor er her alene på ferie!

Nu er de 4 store børnebørn voksne, og det er vel over 20 år siden, at den tradition startede, og det blev til, at de selv bagte pandekagerne!

Og det vil Victor selvfølgelig også gerne hjælpe med:

Det var sidste aften af denne ferie, som har været præget af regnvejr, så vi har mest været herhjemme, men det gør ikke noget for Victor. Han havde nemlig fået overraskelsen at vide, så han kunne glæde sig til, at hans fætter Christian og kusine Christina havde inviteret ham i LEGOLAND den sidste dag.

Vi pakkede alle hans ting om aftenen, og han var helt med på, at det var tidlig godnat! Så han var frisk næste morgen. Regntøjet var i en pose for sig, så han kunne få det med i Legoland, men det kom heldigvis ikke i brug, for dagen blev flot med skyer, blæst og sol = ikke så mange i kø ved forlystelserne!

Jeg kørte ham til Vejle, hvor de 2 søskende har en dejlig lejlighed sammen, og hvor Felix, Christinas kæreste også skulle med, ham er Victor også vild med!

Og derefter overlod jeg ansvaret for ham til Christian, som sørgede for, at han kom med “Børne Guide”-toget til Sjælland om eftermiddagen. Jeg havde fået hans billet ændret, og det er med stor tillid, vi sender ham af sted med DSB, for der er virkelig tjek på sikkerheden, børnene afleveres med alle oplysninger og kontakt-telefon numre, dørene er aflåst, så ingen udvedkommende kan komme ind, og afhentnings personen tjekkes af de 2 specielle konduktører. Victor er helt tryg og synes, det er sjovt at rejse på egen hånd på den måde. Og forældrene blev løbende orienteret om den forsinkelse, der var pga nedfaldne køreledninger om formiddagen.

Victor har ringet i dag og sagt tak for en dejlig ferie! Han er så heldig, at han i dag skal i Tivoli i det skønne vejr, sammen med sin bedste ven og begges familier.

Og jeg glæder mig over, at mit yngste barnebarn kan holde ferie nogle dage sammen med mig trods afstanden, ligesom de 4 store gjorde hvert år – også selv om jeg er blevet 20 år ældre!

Victor holder efterårsferie hos mig, og det er som altid rigtig hyggeligt! Han har sin “hule” i mit arbejdsværelse, hvor der er redt op til ham og Plys og Pandi på sovesofaen i hjørnet bag arbejdsbordet, som han har et stykke af til sine spillemaskiner og pc, så det er helt klart hans område! Han må selvfølgelig gerne have sine ting inde i stuen, men indimellem vil han gerne være sig selv, og det er OK!

For enden af sofaen har Diki sin sækkepude, og er vi herinde, kommer han lige så stille luskende og lægger sig!

I går måtte vi lige på en lille udflugt, for Victors Far havde fået en besked fra “Smitteopsporingen, at han havde været tæt på en, der var smittet og derfor skulle testes. Det kunne have været i forbindelse med “Kulturnatten” i København i fredags, hvor Victor også var med, så derfor ville det være en god idé, at han også blev testet. Her i Fredericia er alle “lyntest”-steder blevet nedlagt, der er nu kun et sted tilbage, hvor man kan få en pcr-test, så der kørte vi ud – bare for at opdage, at de holde frokostpause! Så måtte vi ordne andre ærinder i mellemtiden, bl.a. skulle vi ændre Victors “børneguide-billet” til toget, så han kan stå på toget i Vejle i stedet for Fredericia på fredag. For han er nemlig blevet inviteret i Legoland fredag af sin fætter Christian og kusine Christina, og de har kun fri fredag. De bor jo i Vejle nu, så det vil være nemmere for dem at sætte ham på toget i Vejle. Det glæder han sig vildt til! De 2 arbejder i Legoland i weekender og ferier, nu hvor de begge er studerende, og så må de have en gæst med på deres fridag.

Victor er skrap til IT, og i går aftes kunne han hjælpe mig, da jeg fik nogle billeder sendt på min telefon, men ikke kunne finde ud af at få dem over på PC’en! Det kunne Victor – uden at have prøvet det før, men pr. instinkt!

Lillebælt Quilterne fejrede nemlig 20-års jubilæum ved en syaften, efter den vellykkede udstilling i weekenden. Jeg deltog ikke, fordi Victor var her og nok ikke ville finde det meget interessant at sy sammen med en masse damer! Men så var der én, der sendte mig billeder (til Facebook gruppen):

Lillebælt Quilterne, hvor jeg er medlem, havde i weekenden en vældig flot udstilling i Fredericia Idræts Center, hvor vi var inviteret til at sætte kulør på frimærkeforeningens 100 år jubilæums udstilling.

Der var virkelig meget og meget forskelligt at se på, og både frimærkesamlerne og deres gæster var fulde af beundring!

Det blev en rigtig sjov dag på Tekstilværkstedet, hvor patchwork blokken Bow Tie var på programmet.

Men det gik rigtig fint, for den er faktisk meget nem, syet af 5 lige store kvadrater i stoffer, som man har lyst og gerne fra reste-kurven!

Lis syede 4 ens og satte dem sammen til forsiden af en ny sofapude!

Og da de nu var så dygtige, blev der også tid til, at jeg kunne sy flere blokke til mit “Bow-Tie af Liberty-stoffer” tæppe!

Det var en dejlig dag!

Fie, som også syr på Depotgården, har syet et meget sødt knætæppe til sin gamle mor.