Efter mere end 3 timers ventetid kom den ambulance, der skulle fragte mig hjem til Byhaven og Diki!

Han blev bare SÅ glad! Han har haft det super godt hos ældstesønnen og hans familie, men nu skal han ingen steder, for jeg er isoleret indtil på søndag – mindst, det afhænger af min temperatur.
Ikke mere nu, jeg er dødtræt!

Der ventede også en smuk buket, og jeg ved ikke, hvem den er fra?

Men tusind tak!

Så er det på tide at redaktør vikaren takker af.
Det ser nemlig ud til at mor bliver udskrevet i morgen.
Hun bliver så fragtet hjem hvor hun skal isolere sig.
Det glæder hun sig til, specielt glæder hun sig til at se Diki igen.

Ud over mors mave/tarm problemer er der i dag kommet endnu en ting til.

Mor er blevet testet Covid-19 positiv.
Hun er dog ved godt mod.
Vi satser på at det passer når de kloge siger at man efter første stik vaccination ikke bliver så hårdt ramt.
Jeg har talt med mor i telefon og hun lyder til at have det forholdsvist godt men hoster.

Nu skal hun flytte afdeling da Corona smittede jo skal være på speciel afdeling.

Lad os alle krydse fingre for det går uden de store strabdser med smitten

mvh Nicolaj

Her kommer lidt mere info om mors sygdom.
Som mange af jer nok har læst troede mor at der var et galdestensanfald i gang.
Det var ikke tilfældet.
Da mor blev indlagt blev galdestensanfald ret hurtigt afskrevet.
Der har været en bred vifte af teorier om hvad der var galt ud fra symptomerne smerter og et galoperende infektionstal der var oppe på 360 (hvilket er meget højt)
Nu er det fundet ud af det højst sandsynligt er Divertikulit der er synderen. Efter en god antibiotikakur er infektionstallet “nede” på 133 og det går en del bedre.
De beholder mor indlagt foreløbigt som minimum weekenden over.
Mor er glad for jeres hilsner.

Jeg har lige fået endnu en hilsen fra mor. Dejligt at se patienter bliver forkælet med lækker frokost.

Hej alle. Yngstesønnen her.
Jeg har lovet mor at skrive en update.
Efter helbredsproblemerne beskrevet i de sidste par oplæg blev mor i tirsdags indlagt til undersøgelse og er stadig indlagt.
Heldigvis har vi et godt sundhedssystem så vi forhåbentligt snart kan få mor på højkant igen.
mvh Nicolaj

Så let gik det ikke i går – jeg fik et voldsomt tilbagefald og havde den værste nat, jeg kan huske! Jeg gik tidligt i seng og håbede, at anfaldet var helt ovre til morgen – men ca midnat vågnede jeg ved, at jeg havde meget ondt igen. Det sidder lige under ribbenene og trækker om i ryggen, og det bliver bare ved, så man ikke kan finde ro! Jeg tror, jeg var oppe 10 gange, og jeg blev mere og frustreret.

Hvor er det godt, jeg har sådan en tålmodig og kærlig hund! Én gang ville han gerne ud og tisse og hen og drikke lidt vand – men ellers lagde han sig roligt i sin seng og sov.

Og så ventede jeg på, at kl skulle blive 8, så jeg kunne tage en af de stærke piller, som jeg sidst havde taget ved midnat.

Jeg var helt rundt på gulvet og kunne ikke blive vågen og klar i hovedet, men kunne heller ikke sove.

Pillen hjalp, jeg vågnede op, og da vi gik vores sædvanlige morgentur, kunne jeg lidt efter lidt mærke, at jeg havde det bedre. Det var så dejligt klart, sol og køligt.

Der sidder lidt og murrer, men jeg håber, at det er ovre for denne gang. Og så skal jeg have en “morfar” på sofaen, for jeg sidder op og sover, når jeg læser avis eller strikker!

Ganske rigtigt, så var det et galdestensanfald, jeg fik sidst på formiddagen, nærmest som lyn fra en klar himmel!

Det er noget mærkeligt noget – nu er det 20 år siden, jeg fik det første: på vej i bil hjem fra Frederikshavn, det var virkelig dumt! Og jeg anede ikke, hvad det var! Men jeg blev scannet på Brædstrup Sygehus, og der lå en håndfuld sten, men ikke nok til, at der skulle gøres noget ved det.

Så gik der 13 år! Så kom der et forfærdeligt anfald i 2013 – det værste nogensinde! Og på scanningen kunne man se, at der var ca 30 store sten…

Som gamle venner her på bloggen måske kan huske, blev jeg kikkert-opereret 6 gange, og så skulle galdeblæren have været fjernet den 7. gang. Men det turde de ikke, for de var bange for, at der skulle være arvæv, som kunne gøre det nødvendigt at operere åbent, og det mente de, jeg skulle skånes for! Og så morede jeg mig over, at lægen spurgte, om jeg troede, jeg godt kunne forklare mine børn det? Og så sagde han: “Nu tager det nogle år at danne nye sten, og under hensyn til din alder, så…”

Han vidste jo ikke, jeg havde i sinde at blive så gammel!

Så nu døjer jeg med lange mellemrum med de meget smertefulde anfald uden at kunne gøre andet end at dæmpe det med piller.

Det lykkedes ikke rigtigt i dag, jeg havde virkelig ondt, kvalme og kunne ikke være nogen steder! Så det blev sofaen under et tæppe, mens jeg håbede, jeg kunne sove. Det kunne jeg ikke, jeg havde meget ondt af mig selv! Og pludselig gik det over! Jeg gætter på, at det er en sten, der passerer.

Nu har jeg spist havregrød til aften (det kan jeg godt lide), og lavet en stor kande te, (og taget en mere af de stærke piller – det lovede jeg min datter, jeg må tage 3 om dagen).

Så er jeg sikker frisk igen i morgen!