Vi har alle så mange bekymringer, at man skulle tro, vi var blevet immune!
Men det er jeg i hvert fald ikke! Jeg bekymrer mig meget for 2 af mine nærmeste – et af mine voksne børnebørn, som i går blev vaccineret med AstraSeneca! Og som har de bivirkninger, nogle får de første dage. Men bare det kun er det, og det går over – det håber jeg inderligt!
Og så er jeg jo bekymret for min søde lille Diki, som er meget, meget stille og sover det meste af dagen. Han er helt klart træt, og det er selvfølgelig godt, at jeg nu kender grunden – men! jeg er bekymret!
Diki får vanddrivende piller for vand i lungerne, det skal han have i 3 dage, før han skal begynde med hjertepillerne. Ikke noget problem med at tage piller, men han spiser ikke ret meget, sikkert fordi det er delvis nye foderpiller – jeg blander med det gamle foder – og så må han jo ikke få de godbidder, som jeg ellers forkæler ham med.
Men han får gulerødder, skåret i små skiver, og dem er han heldigvis glad for!
Så blev det foreløbigt afklaret, at Diki har en hjertefejl! Han er blevet scannet (se billede), og hans hjerteklapper fungerer ikke helt, som den skal.
Jeg havde bemærket, at han hoster engang imellem, og det bad jeg selvfølgelig min dyrlæge om at kigge på. Efter undersøgelse sendte hun os videre til en dyrlæge i Kolding, der har udstyr til dette.
Hvor er de altså søde begge 2! Jeg har fået sådan en god forklaring, også til at komme videre.
Hjertefunktionen ses tydeligt på scanningen, og den skal han have medicin for resten af sit liv. Muligvis er der også lidt væske ved lungerne, det skal senere undersøges. Måske er der også andre grunde til dette, det vil de se på om 2 uger. Han skal også have vanddrivende piller, og så skal han på slankekur (kommer ikke bag på mig), og vi har fået både nyt foder og gode råd med hjem!
Det er godt, jeg har ham forsikret! I efteråret fik han en tandrensning og 2 kindtænder trukket ud – det er nogle store regninger, der bliver udskrevet! Men han har ikke været syg i sine snart 9 år, det kan jeg kun være glad for.
Nu skal vi så til at fodre anderledes og mindre! Ikke så mange godbidder, men gulerødder i stedet – og dem elsker han! Og så medicin, men det er han god til: jeg stopper en pille langt ind i gabet på ham, og holder kæberne kærligt sammen, så synker han!
…at jeg “bliver nødt til” at skrive en protest (jeg har altid ladet det komme ud gennem fingrene! – helt fra barn!)
Denne gang var det et læserbrev i Fredericia Dagblad, der handlede om, at brevskriveren var blevet vaccineret for Covid-19 – og hvor fuldstændig fantastisk, det var gået med at bestille sted og tid – han er så stolt over, at det går så fint!
Han er selvfølgelig en rigtig inkarneret socialdemokrat, mangeårig byrådsmedlem – det må han selvfølgelig gerne være, men han skal ikke male scenariet lyserødt, når virkeligheden i den grad er en anden, og så mange mennesker lider under, hvad jeg mener, er en dårlig forvaltning og planlægning, som er så svær at forstå og at leve med!
Jeg vil ikke snyde jer for min reaktion, men citere mit svar til avisen og vore lokale netaviser:
Fredericia Dagblad
Svar på læserbrev fra
Henning Due Lorentzen vedr. vaccinationer mod Covid-19
Til lykke med vaccinationen
mod Covid-19 til Henning Due Lorentzen – det må være dejligt, at det er gået så
godt og har været nemt hele vejen igennem!
Det kunne jeg ønske også
gjaldt mange flere gamle, udsatte og svage i Fredericia !
HDL oplyser, at han hører til
målgruppe 5 = udvalgte patienter med særligt øget risiko. Denne gruppe skulle
efter planen have tilbud om vaccination fra uge 1- lige efter borgere i
plejebolig og borgere over 65 med brug
for praktisk hjælp og pleje, samt frontpersonale.
Som bekendt blev ingen af
disse tilbud overholdt pga mangel på vacciner.
Men HDL må være født under en
meget heldig stjerne! For jeg er personligt bekendt med flere i både
målgrupperne 2, 4 og 6, som ikke har modtaget tilbuddet før for få dage siden.
Imellem dem er flere, som
dels ikke er i stand til at benytte kanalerne til at bestille tid, dels ikke
kan transportere sig selv til andre byer.
Værst har været usikkerheden:
”Hvad skal vi gøre, vi forstår det ikke?”
Eksempler: jeg har naboer,
der er 90 – 98 år gamle og meget svage. Selv med hjælp fra voksne børn eller
hjemmehjælpere har de ikke kunne komme igennem og få aftalt en tid.
Først for 1 uge siden organiserede hjemmehjælpen en opsamling til vaccination
på Othello.
En 86 årig bekendt,
hjemmeboende med hjælp, fik invitation til at bestille tid, men kunne ikke
komme igennem til 2 tider. Langt om længe fik hun en tid til vaccination x 2 i
Esbjerg! Heldigvis vil hendes søn gerne køre hende, men hun forstår ikke,
hvorfor hun ikke kunne vaccineres på Othello?
Frontpersonale fra
plejehjemmene blev vaccineret sammen med beboerne – fint!
Men frontpersonale =
plejepersonale, der hjælper og plejer gamle, syge og svage, der bor hjemme,
spredt over byen, er først nu blevet tilbudt at bestille en tid til vaccination
(hvis de kan). Og i disse dage kører de til vaccinations centrene i f.eks.
Silkeborg og Viborg for at få det 1. stik, og skal af sted igen om 3 uger – på
deres fridag og for egen regning.
I mellemtiden har de måtte
skifte værnemidler: tøj, ansigtsmaske og handsker op til 20 gange om dagen, når
de kommer til nye borgere!
I dag har jeg været i
Silkeborg sammen med et familiemedlem, som hører til frontpersonalet. Alt gik
fint, og det blev bemærket, at hun kom helt fra Fredericia – men der blev sagt
”Det skal du ikke være ked af – der kommer folk helt fra Sjælland for at blive
vaccineret her i Silkeborg!”
Jeg kalder det dårlig
administration og manglende planlægning.
HDL skriver: ” Tak til et
særdeles velfungerende system – lige fra bestilling til udførelse. Det kan jeg
kun være tryg og stolt ved.”
Andre må konstatere, at det
er KAOS ! Og rigtig dårligt i forhold til vores ældre og svage borgere.
For en ordens skyld – jeg
hører til målgruppe 7 = borgere 80 – 84 år. Jeg brokker mig ikke på egne vegne.
Jeg holder mig hjemme, overholder alle restriktioner og klarer mig selv med
lidt hjælp fra familie.
Der swappes i Facebook-gruppen igen om et par dage, når jeg har fået de sidste bidrag for marts. Så sent som i formiddags fik jeg besøg af Dorthe, som har meldt sig til på et sent tidspunkt, men allerede snart har Ditzy Donuts blokke nok til et tæppe.
Jeg deltager også selv denne gang i gruppen “Pang+pang-farver”:
For ikke-indviede: disse blokke sendes i sæt til 5 forskellige, som de passer sammen, så de er ikke lavet i samme stoffer.
Samtidig med at jeg syr 5 sæt = 10 blokke pr måned til at swappe (bytte), syr jeg i helt andre stoffer blokke til et babytæppe, og jeg er netop færdig med de 32 matchende blokke, som skal bruges dertil:
Alle disse blokke er syet med ét gennemgående, mønstret stof + stoffer, der matcher. Det bliver spændende, om jeg får den virkning, jeg håber!
Det er utroligt, hvad ældstesønnen kan frembringe, når motivationen og viljen er til stede!
Det er ikke nogen hemmelighed, at det var ved at tage livet af ham, at han i 4-5 år følte, han var opgivet til at sidde og “rådne op” derhjemme uden nogen form for job eller mulighed for at forsørge sig selv og sin familie, indtil han endelig blev tildelt en førtidspension + en selvbetalt pension med flere års tilbagevirkende kraft, der satte ham i stand til at anskaffe en god bil med handikap-indretning samt en “Genny” = en segway, bygget til at sidde på for gangbesværede. De 2 køretøjer giver uafhængighed og mange muligheder for at komme omkring.
En god symaskine med maskinbroderi faciliteter har givet uanede muligheder for at udfolde de uomtvistelige kreative evner, han altid har været i besiddelse af (f.eks.: når pigerne i skolen medbragte strikketøj til frikvartererne, tog han sit hækletøj med = en hængekøje af sejlgarn!)
Så han har de sidste 1½ år fremstillet de flotteste quiltede tæpper, hynder, kørepose, tasker og puder til såvel bilen og Genny’en som gaver til venner mm. Alt med fine tittekanter, broderier og initialer!
I disse “Corona-tider” drømmer han vildt om at komme til Malaga på ferie igen, og hans højeste ønske er at kunne medbringe Genny’en og ikke kun den manuelle kørestol, som han har haft med de andre gange. Med den er han blevet liftet op i flyveren – men den er jo ikke så smart at færdes i under selve ferien.
Da han har en uddannelse som klejnsmed, har han nu tegnet og fremstillet (hjemme i spisestuen) et transport bur af aluminium! Sådan at Genny’en kan beskyttes under transport i flyverens bagagerum! Han har undersøgt, hvad den må fylde og veje, og reglerne for, hvad handikappede må medbringe – og når styretøj fjernes (nemt), rygstøtten lægges ned, og strømmen slukkes (så den står stille ved støttebenet), så er det muligt!
Ramper til at den kan kommer op i “buret”, og hynder og puder pakkes under og broderede (!) remme spændes omkring, så er den beskyttet, et “hus” af foret, quiltet bævernylon pakkes udenom det hele, pyntet med diverse initialer og logo’er! Og en lille “låge” til surrings kroge til at surre den i flyets lastrum, mangler ikke! Og så er der plads til 2 stk. 2 meter folderamper, så Genny’en kan køres op i bagagerummet i en udlejningsbil på feriestedet, da man ikke kan leje en handikap bil med lift nogen steder.
Fantastisk – pakket ud af bil og samlet til transport på 15 minutter!
ALT fremstillet af ham selv! DET ER GODT NOK SMART!
20 år og i fuld gang med arbejde, på vej til uddannelse, kreativ, vegetar og hjemme-træning i coronatiden, egen bil og el-løbehjul! Der har altid været gang i mit eneste pige-barnebarn!
Begrænset antal gæster og som altid hjemmebagt (af fødselaren) lagkage!
Blandt gæsterne de 2 hunde, som ofte kommer i huset og har kendt hinanden fra den yngste (nu den største) var lille hvalp:
De er så gode venner, at de kan spise side om side, og de kan også lege, både inde og ude. MEN: “den gamle” Diki, nu knap 9 år, taber pusten! Da vi kom hjem, “besvimede” han og sov resten af aftenen/natten – jeg kunne næsten ikke vække ham i morges! Jeg tror, at corona-tiden og dens manglende aktiviteter påvirker ham såvel som mig!
Jeg har flere projekter i gang, både strik og patchwork – men jeg var simpelthen nødt til at vinde dette fantastiske garn op:
Håndfarvet yak / silke / merino fra Uldfeen, single ply, 480 m/100 gram, som jeg købte i lørdags og modtog tirsdag.
Det er så smukke farver og farvet på en måde, jeg ikke har prøvet før. Jeg var bange for, at det ville “dreje” sig, når det er single ply, men det gør det ikke – iflg. Anne (som har farvet det) er det pga silken. Så jeg vandt det op og satte i gang! Og det drejer ikke, kan jeg hilse og sige, det falder så smukt, og er ubeskriveligt lækkert i hænderne!
Jeg kan godt lide den rolige baggrund i flere mørke blå nuancer med de korte lyse “glimt”, som har flere farver, end det er lykkedes mig at gengive. Faktisk var det svært at fotografere!
Jeg har valgt en meget enkel model: Ingen Dikkedarer fra Petite Knit, for at lade garnet spille hovedrollen. Den model har jeg strikket en hel del gange og ved, at den sidder pænt.
