De 8 blokke, jeg syede i går formiddag på Depotgården blev trimmet herhjemme, så nu er de også klar til SWAP i næste uge.

Det var lidt vanskeligt at sy dem på den begrænsede plads, fordi jeg er nødt til (som jeg har vist) at lægge de små dele ud i den rækkefølge, de skal sys – ellers går der fuldstændig kludder i det – tro mig, jeg har prøvet! Man skal holde hovedet koldt, både når man skærer og fordeler, og når man syr. Ikke noget med at “komme til” at dreje en lap, så skal opsprætteren i brug.

Men man kan godt blive lidt bidt af dette !

For første gang i meget lang tid var jeg på Depotgården i dag, fordi jeg trængte! Og jeg havde aftalt med nogle af de piger, jeg kender bedst, at vi ville komme i dag. Det er vist første gang, jeg er der en torsdag, og jeg skulle have fulgt min øjeblikkelige indskydelse og være taget hjem igen med det samme! For der var for mange, og vi kan ikke undgå at skifte pladser i den arbejdsgang, vi har hver især. Og så følte jeg faktisk, at jeg tog for meget plads op med det, jeg syr – altså Ditzy Donuts, som jeg er nødt til at lægge op på bordet ved siden af mig, mens jeg syr. Og når man så er “ny” (i den sammenhæng om torsdagen), bliver der set skævt til hende, der fylder meget!

Men vist var det hyggeligt at se vennerne, vi spiste også for os selv – de rundstykker, som Aja havde med – TAK! Men jeg tog hjem ved 12-tiden, da jeg havde syet 8 blokke, som kun mangler at blive strøget og skåret til.

Det gør jeg herhjemme!

Til gengæld fik jeg en dejlig oplevelse, da jeg åbnede postkassen, som var helt stoppet med store kuverter, indeholdende Ditzy Donuts til SWAP i næste uge – de er hurtige denne gang, og flere har fundet ud af at sende til flere gange i én kuvert for at spare porto!

Men hvad er det der er sket med mig (os?) i hele denne lange “Corona-krise”?

Bare en formiddag på Depotgården, og så er jeg TRÆT! Har ondt i benene og bliver nemt sur!

Der bliver noget at arbejde med, når vi kan begynde et normalt liv igen! Jeg er i hvert fald ude af træning – både fysisk og psykisk – i at være sammen med andre mennesker og i at arbejde med noget. Det bliver til alt for lidt i alt for korte perioder herhjemme! Bare jeg ikke er blevet for gammel?

12 blokke = 6 sæt Ditzy Donuts blokke, de 3 sæt til SWAP, og de 3 til mig selv.

Det bliver bl.a. de 2 blokke øverst til højre, jeg selv beholder, for der er stofferne for tæt på hinanden, så dem skal jeg ikke sende til nogen.

Denne gang har jeg vovet pelsen og skåret alle 12 på én gang – altså 12 stykker stof skåret ovenpå hinanden, så de får samme mønster. Det kræver en meget skarp rullekniv, og det er ikke noget, jeg vil anbefale en nybegynder! Men det lykkedes.

Blokkene i de forrige indlæg er skåret af 8 stykker stof. Hvis man sammenligner blokkene kan man godt se, at de ikke er helt ens. Og da de skal “swappes”, er det forskellige, der får dem, og så betyder det jo ikke noget.

Så blev der lige syet 4 sæt = 8 blokke Ditzy Donuts mere.

De 4 blokke skal byttes i vores SWAP på Facebook, de 4 indgår i et tæppe her.

De var jo klar til sammensyning – så det tog ikke så lang tid at sy og trimme dem.

Jeg har haft andre ting at tage mig af, så derfor kom jeg først rigtig i gang i går aftes med at skære, og nu har jeg syet de 4 af 8 blokke sammen.

Firkanter 25 cm x 25 cm matches 2 og 2, og skæres ud med skrå linier.

Delene byttes om..

… og syes sammen indefra.

Imellem hver sammensyning trimmes, inden næste “ring” sys på.

Til sidste skæres hele blokken til, så den er nøjagtig, kvadratisk og har målene 18½ x 18½ cm.

Nu har jeg 4 færdige blokke = 2 sæt Ditzy Donuts blokke, hvoraf jeg swapper (bytter) det ene sæt med en anden deltager i “SWAP af blokke med Ditzy Donuts 2020/21” på Facebook. Det andet sæt beholder jeg og syr sammen med de sæt, jeg efterhånden modtager i denne sjove leg! Vi “må” swappe max 5 sæt pr. måned.

De næste 2 sæt, i andre farver, ligger klar til sammensyning. Alle disse 8 blokke er skåret på én gang, næste gang, jeg skærer, bliver det ikke helt magen til, skærelinierne er op til én selv, de må bare ikke gå ud over firkantens sider.

Er de ikke flotte – de stoffer, jeg har fundet frem til næste projekt?

Det kribler i mig for at komme i gang – og jeg ville være startet i formiddags – men så kom der andre ting i vejen.

Jeg har haft et par rædselsfulde dage, hvor jeg ikke kunne komme på hverken min netbank eller puttetæppernes galleri, hvor jeg lægger billeder ind.

Det første var det værste, fordi jeg havde en vigtig regning, der skulle betales = nemlig for mine høreapparater, som ikke er “nye” mere, men uundværlige! AudioNova har først nu sendt mig regning efter flere måneder, så den skulle da betales – men nej, selv efter forsøg på hjælp fra min sparekasses support + 2 gange opringning til sparekassen, skete der ingenting! Jeg var rent ud sagt SUR !

Samtidig kunne jeg ikke komme ind på galleriets arbejdsside, uden at jeg kunne finde nogen forklaring på det!

Men endelig i eftermiddag ringede supporten – de havde vist været for hurtige til at affærdige, at det var “deres bord” !

En meget sød og hjælpsom mand guidede mig rundt på netbankens sider, og fandt “synderen” = en “udvidelses side”, som har sneget sig upåagtet ind, og som blokerede ! Den blev fjernet – og vupti! – så var blokeringen væk, og jeg kunne igen komme ind på min netbank! Hvilken lettelse! Supporteren lod mig tjekke flere gange, og alt var i orden. Tak!

Straks derefter tjekkede jeg galleriet – og nu var på mystisk vis også adgangen hertil OK. Selvom den ikke har spor med NemId at gøre.

Christian kom kort efter for at hjælpe mig – det var så overflødigt, men vi fik lige en kop kaffe og snakkede selvfølgelig om min ubehagelige oplevelse, og pludselig fandt vi den mulige løsning på, hvordan den “udvidelse” var kommet ind i min pc: jeg har fornylig købt noget tøj på en Facebook gruppe, som jeg ville returnere (det levede slet ikke op til beskrivelsen og passede ikke), men modsat andre tilfælde, hvor jeg har købt noget på samme måde, så var denne “butik” meget besværlig: Jeg skulle returnere det modtagne til Kina! Og selv betale 25 – 30 Euro i porto uden sikkerhed for at få pengene tilbage – det har jeg droppet! Men Christian mener, det er sandsynligt, at det er i den korrespondance, at jeg har fået et mystisk program ind!

Den er væk, og tøjet vil jeg forsøge at finde en aftager til. Og så vil jeg aldrig mere handle i den slags ukendte netbutikker! Den figurerer iøvrigt ikke mere på Facebook – eller måske under et andet navn!

Det var en møgsag – men heldigvis blev det en god dag trods alt! Og i al min arrigskab tog jeg en beslutning om at påbegynde et nyt projekt for at få noget andet at tænke på! Jeg fandt dejlige, farvestrålende stoffer frem, strøg dem og lagde dem frem, så jeg kan begynde i morgen – det glæder jeg mig til!

Diki begynder at være sig selv igen, bortset fra, at han ikke spiser ret meget – men han har heldigvis noget at tære på!

Han sover meget, og lige pludselig fandt han også trøst og hvile i sin gamle sækkepude! Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg har været lige ved at tage den væk, fordi han sjældent bruger den, men den hører ligesom med blandt hans legetøj, som er samlet på hans lille tæppe! Og så vasker jeg den engang imellem, det er nemt, fordi den er fyldt med Krøyer-kugler.

Men der er altså heller ingen tvivl om, at den betyder tryghed! Også selv om den er for lille. Jeg syede den til mine børnebørn (som selv fik én også), så jeg havde den, når de som babyer kom på besøg. Dvs at den er over 20 år gammel!

Jeg syntes jo, at han skulle have en større pude, og jeg havde syet lignende puder i hør til flere andre Tibber i familien og vennekredsen, men den blev aldrig så god som den gamle, efter Dikis mening!

Det er godt med tryghed!

Ikke en lyd fra Diki i nat, det var jeg glad for!

En lille smule morgenmad spiste han – jeg prøver at være lidt kreativ med hensyn til hans mad, for han må kun få blød mad i 10 dage. Derfor lavede jeg æggekage til mig selv i går aftes, men han ville ikke have noget. Det ville han derimod gerne til morgen, og jeg havde netop gemt en lille smule! Så det fik han efter sine piller, som blev pakket ind i lidt leverpostej!

Han er livet op, morgenturen havde han ikke havde lyst til, da først han havde tisset! Men han gik med, og det gav ham lidt energi igen!

Han sover stadig meget, men han følger efter mig fra rum til rum, som han plejer, og det er et godt tegn. Jeg er klar over, at han har “et hul i maven” efter ingen mad i går, så jeg forsøgte mig med en skive blød rugbrød til frokost, uden kanter og skåret i bittesmå tern, drysset med makrelguf. Det blev han glad for og spiste det hele!

Så tilsyneladende har han det godt nok efter omstændighederne.

Og en af assistenterne hos dyrlægen ringede og spurgte til, hvordan han har det! Det blev jeg da rørt over!