Jeg var til mit ½-årlige tjek hos lægen – eller rettere en laborant i mit lægehus, som tager blodprøver, og så får jeg resultat om nogle dage pr. tlf.

Jeg havde også bestilt influenza-vaccination, velvidende, at lægerne beklager sig over, at de ikke har fået nok vacciner!

Men laboranten fortalte mig, at hun havde hørt, apoteket her i Erritsø stadig har vacciner, så hun syntes, jeg skulle prøve der.

Og der var jeg da heldig, for ganske rigtigt: de har stadig , så en sød ung mand “prikkede” mig, efter at have stillet alle spørgsmålene om allergier, sygdomme osv osv, der er helt OK. De har stillet en skærm op i et hjørne, hvor der står en stol, og man er lidt afskærmet. Og så fik jeg besked om, at de råder til at sætte sig et kvarter på en stol ude i mellemgangen, hvor der indrettet et lille hyggehjørne til det samme!

En mand, der åbenbart havde set min “behandling”, passerede igennem og spurgte, “om det havde gjort ondt at blive stukket?” – han havde ikke prøvet det endnu! Åh herregud, det er jo ingenting, når man har været bloddonor det meste af sit liv! Og iøvrigt har jeg taget imod tilbuddet hvert eneste år, siden jeg kom i senior alderen!

Forresten synes jeg, det er ualmindelig dårlig planlægning fra Sundhedsstyrelsen /Seruminstituttet (?) – nøjagtig ligesom det var i foråret med testmidler og værnemidler i forbindelse med Corona!

Jeg har stadig en stak puttetæpper, som jeg har påtaget mig at sy lukkekanter på. Der har ikke været brug for dem, dels fordi der har været en “pukkel” af tæpper, dels fordi hjemmene ikke har fuld belægning af børn pga Corona. Så jeg tager det stille og roligt. De skal nok blive færdige!

Til gengæld har jeg nu lært mig at sy lukkekanterne på maskine på begge sider, mens jeg i alle årene har syet lukkekanten på retsiden på maskine, bøjet om og sømmet i hånden på bagsiden. Men det tager unægtelig mere tid.

Nu syr jeg den omvendt, dvs jeg syr den på maskine på bagsiden, bukker om til retsiden og stikker på maskine – og det bliver faktisk pænt!

Så nu er der et mere, der skal afleveres.

Jeg var så glad i går, søndag, fordi datterens og min fælles bestilling hos Uldfeen kom frem i tide til, at hendes veninde, som var på weekendbesøg, kunne få sin gave med hjem = 3 fed skøn, skøn yak/silke/merino.

Jeg var bange for, at jeg havde kludret med adressen, for det var egentlig meningen, at det skulle ankomme til datterens adresse, og det var misset!

Men pludselig kom der en mail fra DAO, at nu lå pakken i Brugsen klar til afhentning. Så jeg hentede pakken, ventede med at pakke ud, til de 2 damer var kommet her, og så kunne vi sammen pakke ud, røre, ae, nyde…

Og jeg fik brugt mit gavekort!

..har vi vænnet os til at være isolerede? Eller vil det netop blive for hårdt, når vi nu så småt var kommet i gang igen?

Jeg tror, jeg godt kan klare det, og jeg er mere afslappet, end jeg var i marts, hvor jeg syntes, det var uoverskueligt, at man bare skulle holde sig (næsten) for sig selv. Jeg havde en underlige mat periode, hvor jeg ikke engang kunne hive mig selv op til at bestille noget nyttigt!

Men sådan har jeg det ikke nu, jeg har mod på at lave håndarbejde, jeg er i gang med færdiggørelse af nogle puttetæpper, og jeg har også planer om noget nyt, som jeg glæder mig til.

Jeg tror, jeg vil starte i morgen med at sy nogle hjemmelavede/hjemmekomponerede mundbind, jeg har materialerne klar!

Men det bliver herhjemme, jeg har ikke rigtig mod på at tage ind på Depotgården. Faktisk går jeg og venter på, at de måske aflyser alle aktiviteter, for hvordan vil de administrere, at man kun må være 10 personer samlet? Nogle af værkstederne er så små, at det vil være uforsvarligt, og hvordan skal man gøre forskel?

Her, hvor jeg bor, har bestyrelsen meget fornuftigt aflyst fællesspisningen på torsdag, og så er der 4 uger til næste planlagte spisning, så må vi se, om det bliver muligt.

…på hvilke begrænsninger, vi nu skal underlægges – igen!

Så kan jeg lige vise 2 sommertrøjer, som jeg blev færdig med, lige før Webstrikkernes festival:

Kumulus Tee fra Petite Knit, strikket i sart, tynd ren merino fra Uldfeen, ikke superwashbehandlet (håndvaskes). Utroligt lækker og blød, man tror næsten ikke, det er uld! Kanterne er I-cord strikket med ren silke.

Også Kumulus Tee fra Petite Knit, strikket i “Silkesky” fra Uldfeen = silke + opbørstet alpacca, så tynd og let og fluffy, den vejer kun 150 gram!

Det er sjovt, det er spændende, og det kræver hurtige beslutninger – og så får man ondt i måsen af at sidde i samme stilling foran PC’en i 2 timer!

Og når så tilbuddene kommer i lind strøm og mange andre også sidder parat, så skal man hele tiden tænke: “er det nu det der, jeg vil have – eller kommer der noget, jeg ønsker mig højere?” Og hvis man venter, så er der måske en anden, der har købt det!

Jeg lykkedes med at have is i maven, vendte gang på gang tilbage til dette smukke lækre garn, og købte det! Jeg er sikker på, at den cardigan, jeg har i tankerne, vil blive super lækker! (Har ikke helt bestemt mig for mønster endnu). Garnet er farvet i forløb, dvs der er en lille nuance forskel fra fed til fed, det må blive smukt!

Jeg kredsede om disse og om noget helt andet garn i en helt anden farve, men det blev afgjort af en anden køber!

I tilgift købte jeg til sidst 2 fed af dette vidunderlige silkegarn, som jeg vil bruge som følgetråd sammen med et blåt “Silkesky”, som jeg har i forvejen, i en “Kumulus”-bluse.

Der var som sædvanligt utroligt meget og forskelligt lækkert garn i de skønneste farver, så det var også denne gang en dejlig oplevelse!

Så nu er det bare at vente et par dage på levering, så jeg kan komme til at kramme!

Uldféen har varslet, at hun i aften kl 18 – 20 sætter EN MASSE lækkert håndfarvet garn på sin “butik” på Facebook! Der plejer at være meget, så når hun selv skriver, at der er rigtig meget, så skal det nok passe!

Jeg har jo mit fine gavekort! Så jeg skal nok være klar! Det er så sjovt, for hun lægger nye billeder ud med kort mellemrum, og så er jeg klar ved tasterne! Hvis der er noget, jeg ikke kan leve foruden, så skal jeg skynde mig at skrive “Ja tak” – ellers er der en anden, der gør det!

Det meste af “Coronatiden” har jeg syet på 4 små tæpper til mine naboers 4 små piger. De 2 er født denne sommer og fik tæpperne som barselgaver:

Alma og Sofie har ikke fået deres tæpper endnu, for de er søstre og skal have dem samtidig.

Det er faktisk deres Morfar/Farfar, der er modtager af tæpperne, fordi han er sådan en hjælpsom nabo, der altid er villig til at give os andre en praktisk hånd – vi bor jo i en senior andels forening, hvor Jens og Bente hører til i den yngre afdeling! Og da de nu ventede 2 børnebørn med kort mellemrum, syntes jeg, at Jens kunne få tæpper at give videre som barselgaver (i stedet for at han fik en flaske rødvin!), og så skulle de 2 småpiger på 4 og 2 år jo ikke snydes!

Det er dejligt at sy tæpper til børn!

En ny, dejlig overraskelse meldte sig på min messenger!

En gave fra Projekt Puttetæpper og Tæppetanterne, som for første gang holdt tæppetante-træf i Hejnsvig uden mig! Jeg ville gerne have været med, men pga corona er der jo ændret mange datoer, og det kom nu til at falde sammen med Webstrik-festival, som jeg havde meldt mig til 1 år i forvejen!

Sådan et gavekort kan blive til meget lækkert håndfarvet silke/uld fra min yndlings garnpusher! Uhhm!

Tusind tak!

Nu blev toppen færdig til det “tøsetæppe”, jeg syr til Sofie, ældste af 4 pige-børnebørn af mine naboer.

De 3 første, som jeg har syet i løbet af sommeren, har været til 2 nyfødte kusiner, samt Sofies lillesøster, og de har haft baby look!

Sofie på 4 år skal have sarte pigefarver med søde motiver, og jeg har leget med et mønster, jeg ikke har prøvet før (har ikke noget navn på det).

I morgen skal det monteres (samles) og måske quiltes.

Dagen startede ellers med tidlig hundeluftetur, så jeg kunne køre ind til høreprøve hos ørelægen, og senere på formiddagen til tandplejer. Så der var stramt program i dag.