Så ændrede vi tidspunktet for morgenturen igen – og det er dejligt.

I mange, mange år har jeg altid gået morgenturen med (skiftende) hund tidligt – dvs før morgenmaden – det har passet mig godt, så kan jeg bedre disponere over min dag, og hunden kan komme af med, hvad den skal, og samtidig snuse alt det, den vil.

I de sidste 10 år har det så også betydet, at vi jævnligt møder ca. de samme hunde og hundeejere, som vi kommer til at kende – og så kan vi nyde hver vores morgenmad, når vi kommer hjem.

Det mønster har været ændret de sidste måneder pga risiko for isglatte veje/fortove samtidig med, at det var mørkt. Jeg er (som måske før nævnt), hysterisk bange for at falde!
Jeg har haft indtryk af, at Aramis var godt nok tilfreds, han kom et smut ud i haven for at tisse, når vi var oppe, fik sin morgenmad, og så fik han en længere tur lidt op ad formiddagen. Han har sikkert ikke været vant til den tidlige tur.

Men han mødte jo ikke sine sædvanlige hunde-venner, og han blev faktisk mere irriteret/sur på de “farlige” fremmede hunde, vi mødte – det var lidt belastende.

I dag gik vi den sædvanlige tur kl 7.30 – og HURRA vi mødte også vores hundevenner! Ingen arrigskab – kun glæde og hilse-på de 2 andre – alle får en lille godbid – og der er helt ro på.

Så var der morgenmad, der som sædvanligt bliver slugt på et splitsekund for Aramis’s vedkommende, og i ro og mag + avislæsning og strikketøj for mig! Dejligt!

Derefter tager Aramis sig altid en “skraber”, og i dag sad han så ved siden af mig kl 10 med et lille “piv” – jeg tror han havde glemt, at vi jo havde været ude?

Endelig – endelig er jeg færdig med den cardigan, jeg har “kæmpet” med i lang tid (kommer, når den har fået hæftet ender) – og så kan jeg komme i gang med en ny trøje, som jeg har kredset om!

Dvs jeg har vidst, hvilket garn, den skulle strikkes af, men skulle vælge mellem 2 muligheder og 2 modeller 😉

Så nu lavede jeg lige en strikkeprøve! Mohair garnet i midten og Hanne Falkenberg-shetlandsulden til højre var oprindeligt planlagt, efter at jeg fik det i en “efterårskasse” fra Önling – det er sådan nogle smukke farver. Modellen skulle være “Esmeralda” fra Önling.

Men så fik jeg et godt tilbud på nogle nøgler Arwetta i den fantastiske fuchsia farve, og så kunne jeg pludselig se en ny mulighed – nemlig min yndlingsmodel “Ingen Dikkedarer” fra PetiteKnit – det ville blive en fantastisk blanding med Arwettaen og mohair’en. Og så bliver den ikke så tyk, som blandingen med HF-garnet.

Jeg har strikket prøven med pind 4 og Arwettaen + mohair’en først og fortsat med HF-garnet + mohair’en på pind 5.

Jeg er ikke i tvivl mere! Begge blandinger er utroligt smukke, men farven på Arwetta+mohair er flottest og blødest! Så må jeg strikke “Esmeralda”, som er tykkere, senere på året, i en anden farve, den er for varm nu.

Og nu ser jeg så på billedet, at jeg har byttet bandarolerne om! Det er selvfølgelig HF-shetlandsuld til højre og Önling nr 10 Silk mohair i midten!

Det bliver smukt! Og jeg elsker den enkle model.

Jeg har strikket et sjovt sjal, som var en advents-gave på Facebook-gruppen Sisse’s sjaler i 2023. Jeg havde bare ikke tid til at strikke det før efter Nytår, men det gjorde ikke noget. Nu er det færdigt!

Jeg er vild med det hele, og det er dejligt let og lunt!

Det er godt at have hjælpsomme (voksne) børn, når man ikke selv kan finde ud af, hvad der er galt med Internettet!

Jeg er rimeligt god til at bruge IT i forhold til, hvad jeg har brug for – men hvis der er problemer, har jeg brug for hjælp. I fredags kunne jeg pludselig ikke komme på “nettet” og heller ikke på TV. Konsultationer hos yngstesønnen, som er den, der plejer at “fjern-styre/hjælpe” og udbyder = Yousee gav ikke resultat, så sidstnævnte mente, at det var min “router”, der var noget galt med og ville sende mig en ny. Men det var jo weekend, så det huede mig ikke at skulle være afskåret fra både PC og TV en hel weekend!

Heldigvis fungerede mobilen, og den kan jeg også bruge til “nettet”, selv om det er lidt mere besværligt (læs: småt!).

Tilfældigvis snakkede jeg også med Christian i løbet af lørdagen, og uden egentlig at vide hvordan, så fandt jeg ud af, at jeg kunne se enkelte kanaler “udenom” på TV, og det var fint for mig, at jeg kunne se DR1, DR2 og TV2 !

I dag kom den nye router direkte til døren med PostNord, og ældstesønnen kom og installerede den og genoprettede det hele, både PC og TV med mine valgte kanaler – efter at svigersønnen i går gjorde klar og flyttede ledningerne, der lå under skrivebordet, så de er nemmere at komme til. Sønnen er jo handikappet og kan ikke komme til under bordet (det kan jeg heller ikke selv!), men svigersønnen rejste i morges til Frankrig, så det var sødt af ham at forberede!

Altså, hvor er de dejligt hjælpsomme – og nu fungerer det hele, som det skal!

Jeg kan ikke stoppe! Mere vil ha’ mere, og jeg er så heldig, at vi her i Fredericia har en spændende, lille butik “TEKSTIL & INTERIØR”, hvis indehaver Benedicte er specialist i William Morris – både hans stoffer og hans fascinerende historie – og der var jeg på besøg i tirsdags sammen med datteren, som vildt gerne ville hjælpe mig med at vælge stoffer til mit næste tæppe!

Det var virkelig sjovt! Mange stofruller kom på disken, nogle af dem væk igen, i processen med at vælge 20 William Morris stoffer til 8-kanter + 1 stof til baggrund og kanter.

Benedicte syr ikke selv patchwork, hun syr interiør af de flotte stoffer, f.eks. smukke gardiner, puder og lampeskærme, men hun var rigtig god til at hjælpe med at vælge, hvilke stoffer, der var fine sammen – men også et “frække dreng i klassen”-stof!

Det første William Morris-tæppe købte jeg som “kit”, altså hvor det hele blev leveret i en pakke efter “Blossom Quilt’s” valg.
Det her var selvfølgelig meget sjovere! Og jeg kan genbruge papir-skabelonerne, de skal bare stryges let.

Jeg glæder mig! Det er så hyggeligt at sy i hånden igen efter mange års maskinsyning!

“Mathæus – hvad laver du?” – svar: “Skærer ansigter!”

“Jamen Mathæus – hvad lever du af?” svar: “Skærer ansigter!”

Og ja – det gjorde han – Mathæus, en grønlandsk fanger og kunstner, dengang i 1960’erne, da jeg boede i den lille sydgrønlandske by Narssaq.

Der vokser kun meget små og lave træer i det sydligste Grønland, men drivtømmer kan altid findes og udnyttes. Det gjorde Mathæus, og han kunne sælge dem til danskere, “udsendte” eller turister, f.eks. i Narssaq, hvor jeg boede, eller i Narssassuaq, den oprindeligt amerikanske flyvestation i bunden af Skovfjorden.

Der er og var mange grønlandske kunstnere, nogle skærer i hvalrostand, fedtsten eller drivtømmer, andre maler eller syr perlearbejder. For mig er det kære minder, som jeg passer godt på!

I morges kl 7.45 vovede jeg mig (som hver morgen) ud på morgenturen med Aramis – det skal vi jo! Vi har slet ikke fået så meget sne, som længere mod nord – tak for det! I går stormede og regnede det voldsomt, men først i løbet af natten kom der et pænt lag sne, på grænsen til tøvejr, og jeg har gode støvler, så jeg regnede med, at det kunne jeg godt klare.

Men der var slet ikke ryddet eller saltet, og jeg fandt hurtigt ud af, at det var glat! Og helt galt blev det, da vi kom ud på Bygaden. Jeg er altid bange for at falde, og min balance er ikke god, så jeg turde ikke gå og ville nøjes med at gå inde hos os selv i Byhaven, hvor husene ligger i en klynge.

Jeg tror, Aramis opfattede det, som at turen allerede var slut og skyndte sig at trække til siden og tage den tur rundt om sig selv, han altid bruger, før han sætter sig! Samtidig trak han i mig, og jeg kunne ikke stå fast, så jeg faldt tungt forover lige på maven og brystet og luften blev slået ud af mig! Hold da op – det er det, jeg altid er bange for! Jeg var nødt til at blive liggende et lille øjeblik og gav Aramis ordre om at vente – det er han flink til, så han stod bomstille!

Jeg er meget dårlig til at komme op fra siddende/liggende stilling, har ingen kræfter i benene, så jeg var ved at tænke på, hvem, jeg kunne ringe til! Jeg havde set en nabo, der var ved at starte bilen. Ikke et øje at se på vejen!

Men jeg fik med megen møje kæmpet mig om på siden og fik benene drejet ind under mig og kom op alle 4! Det må have været et spøjs syn, stoppet ud som jeg var med frakke, hue, hætte osv. Men det lykkedes!

Og vi gik hjem, så måtte Aramis nøjes med haven!

Men jeg er sluppet billigt – er kun meget øm i musklerne i arme og skuldre, men har ikke slået mig. Det gør ondt nu og bliver sikkert værre i morgen, jeg håber, der er saltet – der blev delvis ryddet, men først i eftermiddags. Så den har stået på indeliv, have, strikketøj og TV !

Ældstesønnen og svigerdatteren havde inviteret mig til at holde Nytårsaften sammen med dem – og det var en meget hyggelig aften og lækker middag, samt en stor overraskelse fra Dronningen, som havde valgt at fortælle om sin uventede abdikation om allerede 14 dage, som en del af sin nytårstale, som “hele Danmark” ser! Jeg gættede det sekunder før, hun sagde det! Hvor er det fornuftigt og godt for både hende selv og Kronprinsen! Jeg håber bare, at hun får nogle gode år! Men hele dagen i dag har vi næsten ikke hørt om andet i radio, aviser og TV!

Vi fik en super lækker middag, take-away fra “Slagteren i Strib”, som er kendt for god mad – og det skal jeg love for, at vi fik!

..serveret med spændende brød og kartoffeltårne + madeira-sauce – UHHM!

Det var en dejlig og meget hyggelig aften, Aramis og jeg blev både hentet og bragt hjem af svigerdatteren før midnat efter ønske, så vi ikke skulle ud i det værste fyrværkeri!

Og nu fik jeg lejlighed til at konstatere, at Aramis er ganske uimponeret af fyrværkeri, brag og knald! Det er jeg glad for, det var Diki også, og det er ellers så synd for dyr, når de er bange og urolige over al den larm!

Så det blev Nytår 2024 i fred og ro, jeg glæder mig til at se, hvad det vil bringe!

Så er der ikke mange timer tilbage af 2023, og så har jeg siddet med min strikkestrømpe og tænkt lidt over, hvordan det år har været?

Når jeg kigger ud over de internationale begivenheder, så piner det mig meget, at Ukraine er offer for en utroligt ond mand, der er fuldstændig ligeglad med, at tusinder af uskyldige mennesker lider under hans nationalistiske ambitioner og millioner af løgne! Det er slet ikke til at fatte! Tænk – de vil bare have lov til at være sig selv og har ikke generet nogen! De vil også have lov til selv at vælge deres venner og allierede og ikke være afhængige af et totalitært styre og en gal mand! Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på det.

Og så er der nogle, der prædiker, at det er”Vestens skyld det hele” – fordi Vesten lokker dem væk fra Rusland! Jeg har mødt den påstand både i medierne, men desværre også personligt – og jeg bliver så rasende! Det er hjernevaskede mennesker, der taler sådan.

Putin kalde ukrainerne for fascister, og mener, de skal “afnascificeres” – hvad er det for noget sludder, man skulle tro, at han ikke vidste hvad fascisme/nazisme er? Men det ved han selvfølgelig godt, det er ren proganda!

Det er godt, selv om det er uhyggeligt, at de fleste demokratiske, vestlige lande hjælper Ukraine! Desværre kan man være i tvivl om, hvorvidt det er tilstrækkeligt – Putin har uanede midler, og hans folk får kun løgne, ikke sandheden – og de, der forsøger at sige sandheden bliver enten fængslet eller slået ihjel – selv hans egne!

Og nu er det så også helt galt i Israel / Gaza! Umiddelbart er det Israel, der har sympatien efter det brutale overfald, men der begås desværre også ubegribeligt frygtelige ting fra Israels side, og uskyldige mennesker bliver slået ihjel!

UHA – det er forfærdeligt at tænke på – engang troede vi (efter 2. verdenskrig), at den slags aldrig skulle ske igen!

Så jeg må hellere stoppe med at tænke på det lige nu! Og i stedet tænke på mit eget 2023, som har været dejligt, fredeligt og (kryds fingre!) med et rimeligt godt helbred – i hvert fald i forhold til mange andre på min alder. Jeg sluger godt nok et par håndfulde piller og drypper øjne hver dag, men hvis det skal til, for at jeg har det godt og kan have en god hverdag – så OK!

Det bedste, der er sket for mig i dette år, er ubestridt, at Aramis er havnet i min favn! I familien snakker vi om, at jeg har været helt utroligt heldig! Tænk at køre 600 km op i Sverige for at hente en 7-årig hund, jeg aldrig har set! Heldigvis havde jeg fået en ærlig beskrivelse af hans opdrætter, men hende kendte jeg jo ikke, så jeg måtte stole på hende, og det viste sig at være godt!

Der er ingen tvivl om, at Aramis og jeg klikkede med det samme! Og bortset fra lidt “opdragelse” i at gå ordentligt i snor (det tog faktisk nogle måneder), så opfører han sig rigtig godt, er glad, kærlig og meget imødekommende overfor andre også! Det er kun de fleste andre han-hunde, han ikke kan lide!

Jeg vil aldrig glemme min søde lille Diki, men Aramis er en helt anden type hund, og det er sikkert godt! Jeg havde jo ikke troet, at jeg skulle have min 6. hund – og så i min alder – men jeg ved ikke, hvordan jeg havde haft det uden hund!

Lige om lidt bliver jeg hentet til en lille hyggelig nytårs aften hos søn og svigerdatter –

så RIGTIG GODT NYTÅR til jer allesammen, familie, venner og følgere!