Er jeg ikke heldig, når jeg har sådan en hjælpsom familie?

I lørdags punkterede jeg – barnebarnet og ældstesønnen rykkede ud og skiftede til reservehjul, og så kunne jeg køre igen – med forsigtighed.

Det betød bl.a., at jeg ikke kunne køre til Kollund mandag som planlagt, hvor jeg skulle aflevere nogle puttetæpper og auktionstæpper på Julemærkehjemmet Fjordmark – men så tilbød sønnen at køre Birgith og mig! Det fik vi en dejlig dag ud af!

Og i dag kom Christina så og hentede min bil, da hun kom fra arbejde, og tog vinterdækkene med fra fælles-kælderen. Hendes far havde nemlig konstateret, at såvel sommer- som vinterdæk var kassable! Jeg lytter gerne til dem, der er klogere end jeg – og i hvert fald på dette område har jeg ikke megen forstand! Og med den ikke så omfangsrige kørsel, jeg har i årets løb nu, kunne det være mere fornuftigt at skifte til helårs-dæk. Så sparer Christian også at skifte mine dæk 2 x årligt! Sønnen fandt også det bedste sted at købe dem, han hentede dem og sørgede sammen med en ven for at montere dem på min gamle bil!

Og for at det nu ikke skal være løgn, så støvsugede svigerdatteren hele bilen, inden jeg fik den tilbage!

Tusind tak! Hvor er det dejligt!

…både modtager og giver! Det må man sige, at Victors gave til Katja, som er mor til hans bedste ven, Mathias, vakte, da hun modtog den til sin have-fødselsdagsfest.

Dejligt! Så er jeg også glad!

Når nøden er størst – er hjælpen at have en god familie!

Jeg var virkelig på den i formiddags:

Jeg kørte til Daugaard med Diki, som skulle klippes (dejligt!), og de 2 timer, det tager, havde jeg en aftale med kusinen i Vejle om en kop kaffe på hendes terrasse.

Pludselig ringer det på hendes dør: en nabo spørger, om hun har en gæst og gør opmærksom på, at min bil, som holder parkeret derude, har et fladt dæk på højre baghjul! Og JA – det var virkelig fladt! Luften må være sivet ud, for jeg havde ikke bemærket noget, men nu var det helt galt.

Hva’ nu? Jeg er ikke i Falck, og jeg kunne ikke finde mit Autohjælp-kort, som jeg aldrig har brugt!

Diki skulle hentes om ½ time, og hvordan skulle jeg bære med ad med det, og hvordan kom vi hjem.

Som så mange gange før, når jeg er i knibe, ringede jeg til barnebarnet, som heldigvis lige var kommet hjem, hun mente nok, hun kunne hjælpe, men hendes far sad ude i bilen, og i løbet af et kvarter var de der. Han kan ikke (som handikappet i kørestol) skifte hjul, men med ham som bisidder, kunne Christina – hun er sørme dygtig! Sikke et håndelag!

Jeg forsøgte at ringe til hundefrisøren, men hun tog jo ikke tlf., fordi hun arbejdede med Diki. Efter flere andre forsøg på kontakt fik jeg en besked igennem til hendes kæreste og fik besked tilbage, han kunne bare blive der, til jeg kom.

Sønnen syntes ikke, jeg skulle ud og køre på motorvej med reservehjul, så han kørte os til Daugaard, hvor jeg kun ½ time forsinket kunne hente en mor-syg, men fin og nyklippet Diki! Og så kørte vi stille og roligt i egen bil ad landevejen hjem!

Hvor er det skønt med en hjælpsom familie!

Min nabo Jens skal ikke “bare” være Morfar om lidt – han skal også være Farfar om et par uger, og der skal jo ikke gøres forskel. Så nu er jeg i gang med næste kravletæppe, denne gang med trekanter og de sødeste frøer,!

Den bedste og mest hjælpsomme nabo, man kan ønske sig i en senior-andelboligforening – Jens – skal være Morfar lige om lidt. Og en måde at takke ham for alle de praktiske ting, han hjælper sine naboer med, kunne være dette:

Et lækkert “kravletæppe”, som han kan give den lille pige !

Jeg ved af erfaring, at sådan et lækkert babytæppe kan følge barnet i mange år. Mål 125 x 125 cm, bagside af babyfløjl, quiltet af Laila.

Jeg er så spændt på, hvad han siger til det! Bente hans kone er informeret, men Jens ved det ikke.

…bygget af Christina, se det med timelapse HER

Se nu bare her! Projekt Puttetæpper donerer hvert år nogle flotte tæpper til en velgørenheds auktion til fordel for Julemærkehjemmet Fjordmark. De er syet af nogle af de tæppetanter, der normalt syr puttetæpper til børnene, syr. Selv om jeg ikke er i styregruppen mere, så har jeg modtaget disse med henblik på det gode formål:

Tæppet med Alaska motiver har Birgith syet af stoffer, som jeg fik doneret for nogle år siden – se den flotte bagside:

Og det yndige tæppe med “Hexagon-blomster”, som er modtaget anonymt, har samme Birgith færdiggjort.

Begge tæpper er quiltet gratis af BeoBeo, Maribo.

Spændende, hvad de kan indbringe!

Næste projekt: 2 baby tæpper med de sødeste hundehvalpe er i gang:

Mønster: “Hidden Nine-patch”, som kan blive rigtig sjovt på denne måde – store nine-patch-blokke, der skæres igennem lodret og vandret og sys sammen igen med blokkene drejet rundt. Det er et dejligt mønster.

Foto: Thomas Kvist Christiansen

Kæmpestort til lykke til mit barnebarn Ebbe, med studentereksamen!

Trods alle “corona-besværligheder”, som studenterne har været igennem i år, har Ebbe klaret sig rigtig godt og har fået fine karakterer, kulminerende med et 12-tal for skriftligt engelsk og et 10-tal i dag for at forsvare den SRP-opgave, han har løst.

Alle var glade: Farmor og Mormor, Mor og Far, storebror og de elskede hunde, som havde fået lov at komme med, fordi alt med de pårørende foregik udendøre.

Når man ikke kan slippe en bog! Det er et stykke tid siden, jeg begyndte på “en + en” af JoJo Moyes, som jeg har læst flere bøger af tidligere. Jeg var lidt længe om at komme i gang, det virkede lidt forvirrende – men da først jeg blev fanget, kunne jeg slet ikke slippe den! Så jeg har ikke lavet ret meget andet de sidste dage end at læse (og strikke samtidig) – så det er helt vemodigt, at jeg læste slutningen i går aftes. En dejlig bog!

Nu må jeg finde ud af, hvad jeg så skal læse? En af samme forfatter måske?

Men i dag skal jeg noget helt andet: jeg skal være med til at fejre Ebbe, mit næstyngste barnebarn, som bliver student i dag! Det glæder jeg mig til, selv om det bliver en anderledes fejring ned normalt. Det er godt, vejret er så fint, så det kan foregå udendøre.