Efter mere end 3 måneder’s “Corona-krise” var jeg i dag på Depotgården igen. Det har været en mærkelig tid, hvor jeg – og mange andre – ikke har set ret mange mennesker, har isoleret mig mere eller mindre (ikke totalt) og efter nogen tids rastløshed vænnede mig til at være alene (sammen med Diki) og hygge mig med først og fremmest mit strikketøj.

Der er taget store forholdsregler mht forebyggelse af smitte på Depotgården, hvor vi normalt er mange mennesker – med ældre i overtal – vi skal holde afstand, må ikke være for mange på værkstederne, f.eks. på Tekstilværkstedet, som er det største værksted, må vi højst være 12 personer på samme tid. Vi skal afspritte både vores egne hænder, borde og værktøj både før og efter brug. Vi kan godt få kaffe fra automaten i caféen, men skal have egen kop med, og køkkenet er lukket foreløbig.

Det er OK, men hold da fast, hvor skal vi hele tiden tænke os om for at huske at gøre det!

Vi var kun 4-5 stykker på Tekstilværkstedet i dag, og kun deltids, vi er nok stadig lidt utrygge!

Men alle havde lavet håndarbejde derhjemme, både strik og patchwork, “Corona-håndarbejde” bliver vist et gængs udtryk.

Inge havde syet dette utroligt flotte sengetæppe 130 x 130 cm til sin mand! Det mangler fyld, bagside og quiltning, fornuftigvis nok vil Inge overlade quiltningen til en professionel – det er det også værd!

Pindene har glødet de sidste måneder – mere end vanligt, fordi jeg ikke har syet så meget.

Og her er det nyeste projekt, som er kommet så langt, at jeg har prøvet og fundet størrelsen passende. Så nu kører det bare – rundt og rundt!

Modellen er Petite Knits’s Kumulus Tee, og garnet er Uldfeens håndfarvede non-sw merino – helt utroligt lækkert blødt!

Det er da et glad tæppe!

Jeg elsker farverne, jeg elsker sy-teknikken: “Quilt-as-you-go”, og jeg elsker den bløde bagside af babyfløjl.

Det er et dejligt tæppe, og nu gør det ikke så meget, at jeg har været længe om at sy det færdigt. Man kunne næsten kalde det et “Corona-tæppe” – men det, synes jeg, ville være synd.

Blokkene blev syet og quiltet i februar/marts, og den første række blev føjet sammen med strimlerne: for og bag samtidig, som den teknik indebærer.

Men så blev alt lukket ned 11. marts, og jeg vidste ikke, hvad der ville ske. Jeg troede, jeg skulle sy og sy, når jeg havde god tid herhjemme og ikke skulle noget! MEN – jeg var rastløs og kunne ikke tage mig sammen til noget som helst, andet end at strikke. Det virkede beroligende.

Nu lysnede det hele, og jeg fik så småt fat i symaskinen igen. Det er dejligt!

Og nu er “Blomstertæppet” færdigt, med de dejlige lille / røde / pink farver sammen med forskellige grønne. De pink/røde stoffer har jeg samlet til formålet, de grønne er rester. Babyfløjlet i grønt og rødt på bagsiden af blokkene var et godt tilbud, jeg lige faldt over!

Jeg er meget tilfreds!

Mens jeg holder en lille pause fra den sidste lukkekant på mit “blomstertæppe”, kan jeg vise jer et utroligt flot tæppe, som jeg modtog med posten i går.

Det kommer fra Karin i Hornbæk, som fik lov at sy det af et sykit, som Projekt Puttetæpper modtog som donation. Karin er rigtig dygtig og vil gerne sy fine ting på symaskine, så hun var den rigtige at give denne opgave (der var flere, der gerne ville sy det, incl. mig selv)

Marianne fra Ølstykke har håndquiltet det meget smukt, så tæppet er virkelig blevet så fint!

Vi har gennem flere år ladet nogle tæpper sælge på auktion i forbindelse med en velgørenhedsmiddag på Restaurant Bind i Kollund, til fordel for Julemærkehjemmet Fjordmark.

Og som tidligere år håber vi, at dette smukke tæppe (plus et par andre), vil indbringe pæne beløb.

…lukkekanten – den bliver syet på senere i dag – jeg har lige et vigtigt ærinde 😉

..det er dejligt, og så følger naboen også med!

Jeg er ved at lægge sidste hånd på et dejligt tæppe, og “sidste hånd” er håndarbejde, så det kan jeg sidde med på terrassen i det skønne vejr, vi har haft i dag.

Naboen på 91 år har også syet patchwork og er meget fascineret af det, jeg laver. Hun troede, at jeg har syet og syet i hele corona-tiden – men det er helt forkert! Dette tæppe skulle have været færdigt forlængst, men det kunne jeg slet ikke koncentrere mig om, det blev til strik – strik – strik!

Nu går det, og jeg bliver færdig i morgen og glæder mig til at vise det frem.

Hvad sker der – jeg synes tastaturet klikker meget højt, når jeg skriver?

Nåhhh – jeg var jo hos ørelægen og fik renset propper ud af begge ører!!

…næsten for første gang i 3 mdr.! Men jeg skulle til mit sædvanlige besøg hos ørelægen for at få renset forstoppelsen ud, og så kunne jeg godt lige besøge Vega Garn, som ligger i samme gade! Og der mødte jeg Lis, så vi fik snakket en hel masse – ikke mindst fordi vi blev budt på kaffe!

Den strikkepind, jeg kom efter, var i restordre, øv, til gengæld så jeg den trøje, Lis er ved at strikke – og bogen, opskriften er i – den måtte jeg eje! Annette Danielsen’s “Indian Dreams”.

Jeg er slet ikke vant til at komme ind i byen, så det var sjovt både at møde svigerdatteren og hendes veninde – hver for sig!

Det blir bedre og bedre! Efter de stille 3 mdr.’s corona-tid begynder der at blive håb om lidt mere samvær – og jeg har lige fået en dejlig anmodning..

…fra den unge mand her. Victor ringede til mig og spurgte, om han måtte komme på ferie hos mig i skoleferien!! Jaahh – det har vi snakket om mange gange, men han har ikke helt haft mod på det (der er langt hjem). Nu er han klar og har selv spurgt! Dejligt, det vil jeg glæde mig meget til!

Flot fyr – er han ikke? Jo – efter han blev tiltrængt klippet for et par dage siden 😉 :

…en telefon, en hund en PC og mit håndarbejde!

Ja, tænk, hvis jeg sad lukket inde og isoleret på et plejehjem, hvilket min alder godt kunne indikere, hvis jeg ikke var heldig!

I dag og i går har jeg ikke talt med nogen mennesker face to face – kun i telefon og heldigvis med både en søn (2 gange!) og en veninde. Men når jeg går tur med Diki, hilser jeg på flere – hver gang – i eftermiddags var det en lille dreng, der var lidt bange for Diki, men hans mor og jeg fik ham beroliget, og han gav Diki en lille godbid (som jeg altid har i lommen). Og da vi kom tilbage, stod en af mine naboer og kaldte på Diki, som hun elsker at give små godbidder, Det lyder måske ikke af så meget, men jeg føler mig ikke ensom, og jeg kan gå de ture, som jeg har lyst til.

PC’en og håndarbejdet betyder også, at jeg hele tiden er i kontakt med andre. Jeg fik mange kommentarer vedr. den bluse, jeg blev færdig med og viste billede af på Facebook og her på bloggen i forgårs, og i dag har jeg lavet et lille “lyn-kursus” i “Quilt-as-you-go” – en metode til montering af tæpper. Pr. mail forstås – med mange links til billeder. Det er sjovt for mig at finde frem og sætte sammen, og nu kan jeg så følge med i, hvad hun får ud af det!

Håndarbejdet betyder både beskæftigelse og tilfredsstillelse – jeg elsker både at strikke og sy. Og jeg kan både se TV og evt. en film, eller høre radio. Ja, jeg strikker jo også, når jeg læser – avis og en bog.

Så jeg keder mig ikke, jeg føler mig bestemt ikke isoleret, og jeg har vænnet mig til ikke at komme nogen steder – næsten!

Men tænk, hvis man sad isoleret og ikke selv kunne bestemme!