…lukker vi op igen. Det gælder også her, hvor jeg i 3 mdr. kun har haft kortvarige besøg af familie og en enkelt god veninde.

I går cyklede 2 af sy-veninderne herud fra Fredericia, så vi kunne hygge os på terrassen! Det var dejligt!

Formiddagskaffe med nybagt Manitoba-brød (ny opskrift afprøvet med langtids hævning) og en let frokost med en blandet salat, lidt a la Salat Nicoise.

Og en masse snak! Ja, når vi bare passer på, spritter hænder, vasker af osv, så kan vi godt. Vi har lært meget på de 3 mdr., og mon ikke, vi kan holde fast i det, når vi engang igen kan ses på Depotgården.

Igen-igen købte jeg de skønneste garner i uld og silke, da Uldfeen solgte en MASSE af sine håndfarvede garner mandag aften!

Og DAO er simpelthen så hurtig, så engang i nat er disse havnet i min postkasse.

Jeg har planer! Og jeg glæder mig!

Jeg har strikket “Sommerdråber” af Hanne Larsen Strik.

Den er strikket i det lækreste mulberry silke fra Uldfeen:

Og det har været en stor fornøjelse at strikke den! Ren silke i 2 forskellige farver/løbelængde, let og lækkert.

…fik jeg sent i går aftes, hvor jeg egentlig bare skulle lukke for pc’en, før jeg gik i seng, men – måske inspireret af den lille Kaya’s indlemning i familien – gik på opdagelse tilbage på bloggen her. Det gør jeg engang imellem, når der er et eller andet, jeg vil gense, og nu var det Diki’s start i familien, jeg ville mindes!

Jeg fulgte mine egne indlæg fra maj 2012, og selv om der også er patchwork, familie og andet indimellem, så var der rigtig mange billeder og små historier om den lille “skat”, og der var flere gange, hvor jeg grinede højt af hans narrestreger – eller blev rørt over den fine lille hvalp, som forlængst er blevet et væsentligt indhold i mit liv!

Hvis man har lyst, kan man starte HER og springe fra indlæg til indlæg med pilen “næste >” foroven til højre.

Jeg var helt solgt! Og pludselig var der gået 1½ time og kl var 00.30 – Diki lå lige så stille på gulvet og ventede på, at jeg skulle gå i seng!

Vi er jo lidt pjattede med Tibetansk Terrier racen, det var datteren, der startede med Bodil, som desværre ikke er her mere – hun var en fantastisk familie hund! Derfor fik jeg Diki, og datteren fik et par år senere BeBe, som nu er 6 år.

Og vi har glædet os SÅ meget til, at der nu skulle komme en lille ny hvalp! Datteren og svigersønnen var så heldige at kunne lægge billet ind på en fra et skønt kuld og har været på besøg et par gange i de forløbne 8 uger. Jeg var heldig og var med den ene gang!

Og nu kunne de hente hende i går! Uha hvor var det spændende! Vi havde egentlig aftalt, at jeg først skulle komme på besøg mandag, men det hele gik så fint, at jeg blev inviteret til et lille besøg allerede i dag.

Det spændende var også, hvordan BeBe ville reagere! Hun har jo været “lillesøster”, derefter enehund og er blevet opereret for nylig, så ville hun mon acceptere sådan et lille myr?

Men BeBe tog så flot imod Kaya, gav lige et højt bjæf, da de mødtes, men var hurtig til at finde ud af, at de kunne lege! Og hun kan også på en fin måde sætte den lille på plads, så hun forstår det, uden at gøre hende noget, når hun synes, de skal have en pause! Og Kaya forstår det og finder bare noget andet at lege med! Det er så dejligt.

Så alt er helt overvældende dejligt, og det er en stor glæde i familien! Her kommer nogle små glimt af Kaya’s første morgen i familien:

…klarede mit ildebefindende!

Jeg ved det jo godt, selv om det er meget sjældent det sker. Jeg har normalt ingen gener af min Diabetes II, og jeg ved ikke, hvorfor, det pludseligt opstår?

Måske spiste jeg frokost for sent, eller glemte at drikke? I hvert fald blev jeg pludselig meget utilpas med kvalme og svimmelhed.

Men da jeg kender symptomerne, ved jeg også, at et par glas vand og 2 sukkerknalder hjælper.

Jeg testede selvfølgelig først blodsukkeret – og ja: det var for lavt.

Nu har jeg det fint igen, men vil nøjes med lidt ristet brød og flere kopper te, for jeg har ikke rigtig lyst til mad. Det sker der ikke noget ved 😉

Senere vil jeg vise billeder med familiens nye, skønne, vidunderlige medlem, som jeg har besøgt i formiddags!

I overmorgen, fredag 29. maj får vi et nyt familiemedlem!

Lille, yndige Kaya får sit nye hjem hos datteren og hendes familie! Så jeg bliver “Mormor” igen, og det glæder jeg mig meget til!

Når nu man nu er “hjemsendt” og ikke kan passe sit arbejde, kan Christian heldigvis hjælpe familien med at male huset!

Hele familien var i gang – far’en kunne male brædder, før de blev sat op, mor’en og Christian maler alt det førhen røde træværk, som nu skal være “brækket hvidt”. Lillesøster går til hånde, når hun kommer hjem fra job.

Det skal nok blive godt.

..jeg strikker mere end jeg syr i disse mærkelige tider, og dette her er sjovt!

Opskriften hedder “Edith-sommertop” fra Önling, men jeg har ændret lidt i den, for i stedet for 2 matchende garner bruger jeg 3 matchende, håndfarvede garner fra Uldfeen, som jeg har købt samlet. Det er den blødeste merino, non-superwash-behandlet, så lækkert, og sjovt at strikke!

Det er første gang i 8 de år, siden Diki og jeg blev et par, at det har været sjovt og hyggeligt at vaske og børste ham!

Han kan ikke li’ at blive børstet, og han spotter øjeblikkeligt, hvis jeg har planlagt, at det skulle være i dag – og så må jeg narre eller jagte ham! Det lykkes selvfølgelig altid, men det er jo ikke så sjovt.

Nu har jeg fundet en ny strategi! Jeg har gennem et stykke tid børstet ham hver morgen, når han ligger i min seng og hygger sig, mens jeg er på badeværelset. Det har altid været en hygge-sag, når jeg sætter mig ned på sengekanten og kæler for ham, inden jeg går i køkkenet og sætter vand over. Men nu har jeg udvidet det til, at jeg børster ham en lille smule med en børste, der er blid, nemlig en børste med træpigge på elastisk, blød gummibund:

Den er ikke så strid i pelsen, og den har han vænnet sig til – bare lidt hver dag, men det virker!

I dag var det så “dagen”, hvor han skulle vaskes. Han trængte til det, men jeg har lidt svært ved det, fordi jeg vasker ham i brusenichen, hvor jeg står bøjet over ham, det er hårdt for ryggen!

Han havde ikke regnet det ud, for han skulle jo ikke børstes først, og derfor havde jeg kun taget håndklæder og shampoo frem i badeværelset, så det var nemt at få ham til at gå derud. Han har heller ikke noget imod at blive vasket med bruseren og varmt vand, faktisk tror jeg, han nyder det, han bliver vasket med hunde-shampoo først og balsam bagefter. Og så bliver han tørret grundigt med 3 store badehåndklæder! Om vinteren føntørrer jeg pelsen, men det er ikke nødvendigt nu – jeg frotterer ham bare ekstra.

Og så farer han rundt og gnubber sig på gulvtæpperne! Og får så meget ros! Det fik han selvfølgelig også i dag – og en belønning i form af en “tandbørste” at gnave på.

Da han begyndte at blive tør, fik jeg ham til at hoppe op på hans tæppe i sofaen i stedet for at løfte ham op på mit arbejdsbord – det er han ikke tryg ved. Men jeg ville børste ham i sofaen på samme måde som i sengen. Og det virkede! Han nød det ligefrem!

Og da vi var færdige og han var rigtig fin, blev han helt kåd og ville lege med børsten og mig!!

Belønningen udeblev ikke – vi sluttede med en is til ham og en kop kaffe til mig!

Det har været så dejligt, og vi har været glade begge 2! Jeg har tit været misundelig på dem, der viser en næsten sovende “Tibbe”, der bliver badet og børstet – nu har vi fundet den metode, der passer til os!