Victors første faste føde.

Victors far har lavet et lille indlæg her til Farmors blog, så jeg (og trofaste læsere) kan se, hvor dygtig Victor er, nu da han 5 måneder gammel i dag må få sit første måltid med andet end mælk.

Nu er det ikke udstyr, Victors far mangler (lig Bdr. Price), så der er anskaffet en meget avanceret dampkoger/blender, som gulerodsmosen bliver tilberedt i. Se bare:

Økologiske gulerødder skåret i stykker og kommet i Philips Avent steamer/blenderen hvor de står og dampkoger.

Dernæst vendes skålen om og der blendes

 Så er der det lækreste gulerodsmos klar (hvor meget mos tror han, at sønniken kan spise? red.)

Storebrorhunden holder selvfølgelig øje med alt foregår ordenligt

Så er det spise tid for Victor:

 

[youtube]http://youtu.be/tSRj2faoMHE[/youtube]

 

Den gamle Farmor er vildt imponeret! Det er første gang, Victor spiser af en ske, og han har aldrig smagt noget i den retning. Man skulle tro, det var snyd – men det er helt autentisk. Bravo Victor! Du blir ingen kostforagter.

Leverpostej..

..bliver ikke ens fra gang til gang, når man ikke følger en opskrift. Og efter mange års bagning af leverpostej bruger jeg ikke opskrift, så de falder forskelligt ud.

Den portion, jeg bagte før jul, er – pist forsvundet!

Så nu bagte jeg en ny omgang i aften, så der kan blive frisk, lun leverpostej til natmad Nytårsaften, hvor det er “min tur”. Det er så hyggeligt, når det går på skift mellem gode naboer. Det gør vores årlige grillfest om sommeren, nytårsmiddagen og natmaden – hvis vi hver i sær kan få det til at passe med andre planer. Vi er ikke forpligtede, så det aftales fra år til år.

Og de er bare rigtig gode, de nye leverpostejer, der står til afkøling nu, det syntes Whisky også.

Fremskridt i juleforberedelserne

Det var HANNE’s Jule-DHD, der gav mig “et spark” og lyst til at få julepyntet lidt mere. Der plejer at hænge nogle store guldstjerne-uro’er i terrassevinduet, men det blev der så lavet om på i år, da hjerterne kom op. Og så syntes jeg alligevel, at de mindre “guld”-ting, som altid hænger i midten, godt kunne passe til hjerterne – så de kom også op.

Og så fandt jeg også Jette Frölich’s “guld”-juletræ frem og andre af hendes fine ting. Og den søde lille serviet, som en veninde for mange, mange år siden broderede til mig i Egedesminde (Aasiaat) – ja hun lever ikke mere, så det er lidt vemodigt, men dejligt at gense. Bente gav mig nisserne det år, hvor Søren lige var død.

Julekortene står altid på skænken i december.

Og de store nisser skulle også frem.

Det er ikke så hyggeligt at gå og pynte op til jul for sig selv! Og det er da også langt fra al min julepynt, der er fundet frem. Men nu er der noget i vinduerne og forskelligt til fyrfadslys over det hele.

Og i dag har jeg fået en masse fra hånden, så det, der kan forberedes til julefrokosten er klar. Vi har i mange år “prøvesmagt” “Vrie’kålen” (el. knugekålen, som min far kaldte det) og den svenske juleskinke på Lillejuleaften. Skinken var min svigermors traditionelle julemad, kålen kendte hun ikke (den er fra Trekantsområdet, og min Farmor var fra Erritsø), men Svigermor elskede den kål, og den sidste jul, hun levede, 87 år gammel, forspiste hun sig Lillejuleaften, så hun blev dårlig og vi måtte have vagtlæge!

I år har jeg prøvesmagt kålen i ensom “majestæt”, og den var OK. Det var frikadellerne også – det syntes Whisky også! Skinken er lavet – langtidsstegt og glaceret med rasp/sennep/æg/farin-blanding, men den tog jeg ikke hul på.

Så nu kan det godt blive jul!

Café Hacks kogebog

Det er lidt sjovt: når jeg er ved forberedelserne til julefrokosten og vil lave svensk juleskinke, jysk “Vrie’kål” og svensk julesennep, så behøver jeg ikke lede efter opskrifterne, men skal bare tage Café Hacks kogebog over egnsretter frem – det er der altsammen! (Jeg har selv bidraget!)

Den sennep er simpelthen bare god! Stærk og smagt til med cognac!

Er det alderen?

Vi snakkede om i går aftes, da jeg var til syaften i Kludekonerne, hvordan vi har det med at sove – eller rettere med at vågne kl. meget tidligt om morgenen – eller med ikke at skulle gå for tidligt i seng, fordi vi så vågner alt for tidligt.

Der er vist stor forskel, men der var i hvert fald flere, der havde det problem med at vågne for tidligt og PLING! være lysvågen..

Jeg sover dårligt, hvis jeg har fået for meget at spise/drikke sent på aftenen, hvilket jeg ikke er vant til. Og ganske rigtigt: jeg sov meget uroligt, vågnede mange gange, havde kramper i benene (trods kinin), helt sikkert fordi jeg havde fået lækker kringle og æblekage + te! Men det smager jo dejligt, og vi hygger os efter at vi har syet i nogle timer.

Man går vist hen og bliver lidt mærkelig? sart? vanemenneske!!! gammel!!!

Det er træls ikke at sove ordentligt.

Brødrene Price – go home!

Yngstesønnens 40 års fødselsdag blev fejret, som han allerhelst ville: Han lavede mad til sin familie og nærmeste venner!

Han elsker at lave mad og er god til det – han elsker spændende redskaber til madlavning og har mange – bl.a. denne store grill m/ovn.

Han og svigerdatteren inviterede til havefest, og da vejret ikke var alt for stabilt, havde de rejst telt og pavillon i haven, hvor venner og familie i flere generationer fra Bornholm, Jylland og København samledes til en uformel og hyggelig fest.

Efter værtindens specialitet  – en meget lækker rejecocktail – var der stor buffet med masser af salat, burgerboller, pitabrød og hjemmebagte flûtes, samt “Pulled Pork” = svinenakkefilet, som blev røget og grillet fra kl. 6 om morgenen til 18 om aftenen, pakket ind i masser af specielle krydderier og …

trukket i supermøre trevler. Hold da op, hvor det smagte!..

..lagt inden i en burgerbolle eller et pitabrød sammen med coleslaw, som havde trukket fra dagen før.

Der var også okseculotter, som var vacuumpakket og mørnet i 57 grader varm vand i mange, mange timer og grillet til sidst (det hedder noget fint, fransk!) – super-super-mørt kød! Og med en skøn salatbar, som svigerdatteren stod for.

Storesøster var virkelig imponeret over, hvad hendes “lille” bror kunne diske op med..

..og hendes drenge ku’ også godt lide fortæringen..

..selv yngste, som ellers spiser meget lidt kød og normalt kun kylling eller fisk, guffede i sig af den lækre, på-tungen-smeltende Pulled Pork.

Til dessert: “James Oliver-chokoladetærter” med hjemmelavet italiensk blåbær-mælkeis. Ismaskinen (for sådan én har han jo også!) havde kørt i døgndrift! Og det var altsammen så lækkert og faldt i smag hos både små (ned til 11 måneder) og store (80 år)!

Det var et kæmpearbejde, og de 2 havde forberedt alt, jeg fik lov at hjælpe lidt til med at gøre klar, men mad, arrangement, borddækning osv stod de helt selv for. Tusind tak for sidst! Det var en dejlig fest!

Sikken føs'dag!

Sikke da en fødselsdag mine børn gav mig! Jeg er ikke helt kommet mig endnu! Det er længe siden, de ALLESAMMEN har været her samtidig + en feriedreng, en svigermor og et nevø-par, så vi var 15! Det var i hvert fald pragtfuldt, at vejret var så skønt, så vi bogstaveligt talt var ude hele dagen.

Yngstesønnen og hans kone var her fra lørdag og lavede morgenbord for mig, og jeg fik gave – en troldekugle til mit armbånd, købt i Rom!  og de hjalp også med indkøb og madlavning, gåture med Whisky osv.

Da de andre kom, blev jeg sat i arbejde med at pakke nogle store, tunge pakker op!

Tak, tak! mit største ønske: en ny parasol til terassen med granitfod

som blev sat op med det samme

og afprøvet! Jeg skulle jo lære funktionerne

Hold da op, hvor er den flot!

Et helt kunstværk, når man kigger op i skærmen.

Traditionelt i denne familie (hvor vi havde mange sommerfødselsdage i min barndom) får vi is-chokolade = kakaomælk med en klump vanilleis og en top flødeskum med sugerør og lang teske (jeg har specielle, arvede toddyskeer til dette formål) og hjemmebagt kringle – man må også godt hælde en sjat cognac i, hvis man er voksen!

Hundene venter pænt – de får også lidt is!  Det er så dejligt med de 2 hunde, den gamle schæferhund og den unge tibetaner, de har det helt fint med hinanden.

Der blev også spillet et sjovt spil, hvor man skulle spørge sig frem til et gæt på, hvem man er = har et billede af i panden, det kunne de voksne på skift også være med til.

Og til madlavningen var alle i sving: med at pakke pølser ud..

..med at lave salater, skære kød ud til grill, eller snuse: se hundeørerne i nærheden af det lækre kød!

Eller grille..

..eller danse en lille dans efter en halv pølse!

Og det blev en meget lækker grill-middag!

Det var en særdeles munter eftermiddag og aften med masser af sjov og drillerier, hvor var det dejligt!

Og morgenen derpå var kun faderen tilbage i teltet – sønnen havde forladt det i nattens løb, fordi far snorker!

Og hvem var tidligt oppe og på havearbejde? Det var “Lola” – svigerdatterens mor, som har svært ved at sove, når det er så lyst om morgenen i Danmark, så hun står op kl 4 og piller alle mine rhododendron for frøstande, noget Søren fik hende til at hjælpe med for 3 år siden. Hun rensede faktisk alle mine buske! Hun vil så gerne lave noget nyttigt – det er dejligt!

Sikke da en dag!

Engelsk orangemarmelade

Kender I det? Lige pludselig får man sådan en lyst til et eller andet, som man ikke har fået i mange, mange år! I dette tilfælde Engelsk Orangemarmelade, som jeg har lavet mange gange, men det er meget længe siden.

Og nu skulle det altså bare være. Det tager 3 dage at lave det, men det passer jo sig selv det meste af tiden.

2 appelsiner, 2 røde grapefrugter, 3 limefrugter skæres i tynde skiver med skræl, kernerne og de groveste hinder fra grapefrugterne fjernes.

Det hele overhældes med dobbelt så meget vand som frugten fylder, låg på, og lad det stå til næste dag.

Kog det i 10 minutter og sluk, lad det stå igen til næste dag. Og mål det så, bring det i kog og tilsæt lige så meget sukker, som der er frugt. Og så skal det koge ved svag varme uden låg, indtil det er tykt og kan danne gelé, når man hælder lidt ud på en tallerken. Det kan godt tage 3-4 timer.

Lidt Atamon tilsættes og det hældes i Atamon-skyllede glas.

Jeg elsker den lidt bitre, karamelagtige smag – og så en god kop te.

Jeg kan!

Jeg kan godt selv holde et lille selskab – f.eks. et nytårsselskab for 4 personer. Hvorfor er det vigtigt at konstatere? Jo, for det er faktisk flere år siden, jeg har gjort det. På grund af Sørens sygdom og derefter min usikkerhed og delvis manglende energi. Når jeg har haft gæster, har børn/svigerbørn været her og hjulpet til.

Men det lille nytårsaftensselskab i går for 3 naboer gik rigtig godt. Jeg gjorde også meget for at være forberedt og for at tilrettelægge arbejdet, så jeg kunne nå det og være færdig, have alting stillet frem både til Dronningens tale, de 3 retter mad, kaffe med tilbehør og drinks kl 24.00. Nu er det jo godt, at vi kender hinanden så godt – vi har faktisk fejret nytårsaften sammen i 11 år, og vi giver os tid, så jeg har ro på til at anrette, og de hjælper til med at skifte tallerkener osv. Desserten var lavet dagen før og skulle bare op af fryseren, forretten – jomfruhummere – var nem, og hovedretten – kalkun – var farseret om formiddagen og stod hele dagen og passede sig selv i ovnen, mens jeg lavede waldorffsalat og dækkede et festligt bord.

Det er dejligt at vide, at jeg stadig kan, og maden var vellykket og lige som den skulle være. Jeg har jo lavet rigtig meget mad i alle de år – 48½ år – fra Søren og jeg  lærte hinanden at kende og til nu.

Og gæsterne kom med søde nytårsblomster, som jeg også nyder i dag.

Eneste minus var, at Whisky larmede utroligt hele aftenen pga skyderiet. Han er ikke bange, men SKÆLDER UD! Så måske skal jeg overveje pension til næste år. Pensionen ligger langt ude på landet, og de er helt overbookede til nytår netop for, at hundene ikke skal være så nervøse.

Til gengæld gik en af naboerne luftetur med Whisky efter at vi havde fået natmad hos den anden, fordi det i mellemtiden var blevet så frygteligt glat, at jeg ikke kunne stå fast – og minsandten gentog han det også i morges, da jeg var på vej ud på usikre fødder på den spejlblanke knudrede sti – hvor er det dejligt med rare, hjælpsomme naboer!

Så det blev en dejlig nytårsaften – og som altid, efter at de begyndte at gå i byen nytårsaften, ringede alle 3 børn hjem efter midnat for at ønske GODT NYTÅR!

Så blev jeg så klog!

Det var ikke helt nok med 100 grader i 6 timer for at få anden mør, det kunne jeg se, da de 5 timer var gået. 120 gr. ville sikkert have været godt. Men jeg skruede op for varmen den sidste time, brunede ved 250 gr til sidst, og så var den både mør og sprød!

Til gengæld var rødkålsalaten et hit! Den var bare rigtig lækker, og den havde trukket ca. 1 time i stuetemperatur, så dressingen havde fået tid til at trænge ind. Kan anbefales! Og den ville sikkert være fin til meget andet end andesteg!

Vi spiste kun ½ and tilsammen, så der er masser af mad til de næste dage. Og i morgen skal jeg til Frederiks 14 års fødselsdag, så da skal jeg nok ikke lige have andesteg – godt den kan holde sig.