Ingen skal have ondt af os – vi har ikke 47 gr. varme, vi “nøjes” med 28 – 32, men det er godt nok hedt i solen.
Så er det godt at have egen pool!
Og i de skønneste omgivelser!
Vi spiser ude de fleste aftener:
Og pludselig er det mørkt!
Efter en varm og trættende dag i Malaga i går, købte vi ind til vores helt egen aftensmad med lækkerier:
Kæmperejer, tomatsalat med Mozarella, mini-pizza, små pølser, avocado, vandmelon og Sangria, indtaget på den overdækkede terrasse hjemme.
Endelig blev der ro på, så jeg kunne lavet lidt billeder!
Det var en lang dag i går med afhentning kl 7, så vi kunne være i Billund til afgang 10.45. “Vi” = ældstesønnen m/ familie og mig, som har lejet et ualmindelig skønt hus i Alora, 40 km fra Malaga op mod bjergene, hvor de også holdt ferie for 2 år siden.
Flyveturen gik fint, sønnen havde sørget for at bestille pladser i god tid, så han kunne komme ind forrest med benplads efter at være liftet op i kørestolen.
Den lejede bil stod klar efter landingen, men vi var lige lidt i panik, da det så ud til at der manglede en kuffert – det gjorde der ikke, den stod bare lidt gemt og var ikke kommet ind i bilen.
Jeg må jo give dem ret i, at det er et flot hus med den skønneste beliggenhed, med afstand til andre huse, og et venligt bestyrerpar, der bød os velkommen og havde sørget for ramper til kørestolen.
Huset er stort med en kæmpestor grund Der er 4 store dobbeltværelser med hver sit badeværelse, mit er næsten en lille lejlighed med både brusebad og badekar+ toilet og walk-in-closet! Alle 4 værelser ligger i hver sin ende af huset, og i midten er der stue/køkken .- der opholder vi os ikke meget! Indbygget er en overdækket terrasse, og det hele ligger omkring en meget stor terrasse med swimming-pool og masser af smukke blomster, træer og buske.
Efter udpakning kørte vi på indkøb og spiste derefter på en lillecafé
– i smukke omgivelser.
Natten gik bedre end ventet – jeg frygtede varmen, men åbne vinduer med myggenet og en el-vifte hjalp på det.
Og morgenmaden på terrassen var skøn!
En udflugt til Malaga fyldte det meste af dagen, med indkøb på marked..
Der blev købt masser af frugt, saltede nødder og chips + en ny gps til afløsning af den telefoniske. Men det var godt nok varmt, så..
..den første tur i poolen for mit vedkommende gjorde godt!
Nu fik jeg blogget, så må vi se, hvordan de kommende dage går!
Humøret er fint, og de 45 grader, som det siges, at vi har, kan kun løbe op til 32, vi ligger jo ikke så lagt fra kysten og oppe i bjergene,
Der er sommerferie på Depotgården, men som noget nyt kan man deltage i temadage, som er planlagt af deltagerne selv.
I dag var det Else-Marie og Bodil, der lærte fra sig i at lave filt af uld og sæbevand.
Det gik ikke stille for sig!
Der blev sjasket og banket, nulret og æltet, og så skal det blive til f.eks. hjemmesko eller krus-holder!
Hvad er det, der foregår? Alle vegne i DK klager man over utroligt lange leveringstider på ganske almindelig post! Det har jeg som bekendt også beklaget mig over flere gange.
Denne gang var det ikke lang leveringstid – men forkert postkasse! Ja, jeg ved godt, at det altid har kunnet ske, at noget havner i en forkert postkasse, jeg har selv flere gange bragt forkert anbragte breve eller medlemsblade hen til et hus, der ligger på en vej, hvis vejnavn ligner der, hvor jeg bor – ja: flere gange!
I dag kom min søde nabo for at aflevere min post, som var lagt i hendes postkasse, og det er, hvad der kan ske. Men da jeg så senere på dagen læste på Facebook, at andre havde modtaget Kludemagasinet, Dansk Patchwork Forenings medlemsblad, i dag, og det ikke var mellem det, jeg havde fået af naboen, tænkte jeg, at jeg hellere måtte kigge efter i postkassen – og der var det jo! Altså postbuddet har lagt noget af min post i naboens postkasse og noget i min!
Normalt ville det ikke hidse mig op, men sammenlagt med alt det andet, mange klager over vedr. Post Nord, så blir jeg sur!
Nu er jeg faldet ned igen, efter at have scannet bladet og set, at der er mange interessante artikler – så det vil jeg glæde mig til at fordybe mig i!
Og så går jeg iøvrigt og græmmer mig på Landsstævnets vegne! Hvor er det synd, at de får sådan et vejr til deres store og flotte arrangement! Jeg kender det jo så godt fra flere af de “Blå Sommer”-lejre, som jeg har været en aktiv del af i sin tid. Der var også nogle gange, hvor vejrguderne var ualmindeligt hårde ved os! Især i 1985, hvor allerede forlejren, altså før børnene ankom, var ved at drukne i regn og mudder! Jeg husker endnu den klamme fornemmelse af fugtige gummistøvler, som jeg var nødt til at stikke fødderne i om morgenen! Og lugten af sur, våd halm, som blev strøet ud på alle veje! Og Søren, som kørte i rutefart mellem vores underlejr og Fjernvarmen i Haderslev, hvor vi tørrede 100-vis af soveposer hver dag!
Men vi havde altid en god oplevelse alligevel!
Som næsten alle voksne mennesker i DK, kan jeg også huske, hvor jeg var den 26. juni 1992 – for i dag 25 år siden – da “vi” blev europamestre i fodbold!
Det kan man opfriske gang på gang, og efter at have gennemlevet hele dramaet i går i TV og blev revet med, som om det var lige nu, er det klart, at min egen lille historie også dukker op.
Jeg var aktiv spejderleder og var i Skotland, hvor vi besøgte en gruppe skotske spejdere (som jeg stadig har forbindelse med, og de var i Fredericia for netop 2 år siden). Vi var 44 spejdere, 40 piger og drenge i alderen 11 – 16 år + 4 voksne ledere, og det var en kæmpeoplevelse, hvor vi både var på lejr i telt, på bjergvandring med overnatning oppe mellem nogle af de højeste bjerge i Skotland, og til sidst i privat indkvartering hos de skotske spejderes familie.
Det foregik, imens Europa mesterskaberne foregik i Sverige, men det var ikke særligt interessant for os, så vi fulgte ikke med (det var før mobiltelefoner med Internetadgang!). Men en af dagene, mens vi lå i lejr ved en flod, kom nogle af drengene og fortalte, at de hen over floden havde snakket med en dansk mand, som var gæst ved et bryllup på et slot på den anden side. Han havde fortalt dem, at det danske landshold overraskende skulle i semifinalen samme aften, og han skulle nok komme ned til floden og fortælle dem resultatet – og så vandt de og skulle spille finale et par dage senere.
Det var netop den aften, hvor vi var tilbage i Edinburgh, og hvor skotterne og deres familier ville holde afskedsfest for os i deres spejderhus. Men Hamish, deres leder, som jeg boede hos, var helt klar over, at festen måtte udskydes til senere på aftenen, og han havde lånt et par TV-apparater, så vi allesammen kunne se kampen, både danske og skotske spejdere.
Hold da op, det gik ikke stille for sig! Og sikke en begejstring, da sejren var i hus med de berømte 2 – 0 ! Min yngste søn, som var én af 2 unge ledere, greb en dansk fane, som hang på væggen som venskabssymbol, og løb med den og en hale af spejdere ned langs den trafikerede indfaldsvej til Edinburgh, hvor billerne dyttede og vinkede! Det var fantastisk, skotterne bifaldt i høj grad, at DK vandt over Tyskland, det mærkede spejderne også, da de næste dag var på shopping inde i Edinburgh, iført uniform med lille dansk flag (som er obligatorisk, når spejdere er i udlandet).
Hjemme i Brædstrup, hvor Søren var græsenkemand og så kampen helt alene, havde han ikke nerver til at se slutningen! Så han gik ud på vejen, hvor der var dødsstille – indtil et brøl hørtes over hele byen! Han måtte fejre det og spurgte naboerne, om de ville dele hans dyreste whisky med ham, som sønnen havde haft med hjem fra sin soldatertid på Cypern året før? Han havde iøvrigt optaget det hele til mig på bånd, også modtagelsen i København, så der var mange timers fodbold, da jeg kom hjem et par dage efter!
Der har meget længe været tiltagende gener på vores terrasser, hvor en vold og et plankeværk til banelinien går bag vore små haver.
På skråningen ned mod banen vokser der forskellige buske og træer, noget af det helt klart selvsået, noget formodentlig plantet for dels at dæmpe lyden af togene, dels at holde på volden. Det er OK, og det grønne cotoneaster, der vokser op på vores side, kan vi selv holde nede efter smag (jeg kan godt lide den “grønne væg”).
Men træerne er efterhånden vokset så høje, at de tager lys og luft fra vores små haver, og det tager også lys fra vinduerne, så der er mørkt i stuerne.
Jeg troede, jeg havde fået forbindelse med en flink mand, der har noget at sige indenfor Banedanmark, og han lovede at gøre noget ved det – men ak! det er aldrig blevet til noget.
Nu har Andelsboligforeningen henvendt sig officielt til Banedanmark – og har også rykket! Men der sker ingenting!
Det er vildt! og så på så lidt plads.
En af mine naboer har sidste år klippet lidt i de grene, der hænger ind over – det må man godt, har vi fået oplyst.
Og i dag har den ene af mine naboer og jeg fået hjælp til at gøre det samme!
Hold da helt op – det er helt utroligt, hvad det giver af lys – prøv at se billederne, taget nogle timer senere:
Der er ikke fældet træer – det må vi selvfølgelig ikke. Men der er klippet store grene af, som lå ind over plankeværket – med og uden små grønne mirabeller. Nogle af grenene var tykke som et håndled! Så må vi se, om Banedanmark opdager det? Og gør vrøvl? De ku’ bare for længst have gjort noget ved det!
Projekt Puttetæppers “Mor” = Birgit Glüsing, som sammen med sin søster Marianne fandt på at sy tæpper til børn på julemærkehjem i 1997, da de havde mættet deres familier og omgangskreds med patchworktæpper, men havde appetit på at sy mere, deltog for første gang i Tæppetante-træf. Det var en stor glæde for hende at se, hvordan det har udviklet sig, selv om det fra starten kun var tænkt at have ét julemærkehjem, Kildemose i Ølsted, som mål.
Ingen havde forestillet sig, at det kunne udvikle sig fra ca. 100 tæpper pr. år til 1.000 tæpper, som det bliver i jubilæumsåret 2017!
Birgit har holdt utallige foredrag i sit liv og kan stadig fængsle en forsamling! Det var spændende at høre om optakten og hele historien om de første 10 år, krydret med billeder og anekdoter om den vanskelige start, hvor der ikke var forståelse hos alle for, at man skulle sy fine patchworktæpper til børn!
Ligeledes var det utroligt spændende at høre forstander Vibeke Sørensen fra Julemærkehjemmet Fjordmark fortælle om børnene, og de vanskeligheder, de enkelte børn slås med! Mange rørerende eksempler på, hvad børnene kommer med, både rørende, sørgelige og morsomme. Vibeke fortæller så godt, at mange sad med tårer i øjnene skiftevis med latter – og det giver endnu mere lyst til at gå hjem og sy flere tæpper!
Vibeke fortæller også om det store arbejde, det er at skaffe penge til driften af hjemmene, som ikke får offentlig støtte! I den forbindelse hjælper vi med at forære tæpper, som må sælges på auktioner i forbindelse med velgørenheds arrangementer, f.eks. tæpper, der er for små eller for store til at være puttetæpper. De kan give ret store beløb, når mennesker med penge på lommen kommer til en gourmet middag, hvor både mad og drikke er sponseret! Så kommer de store penge op af lommerne!
Sådan et tæppe har vi netop modtaget! Med tilladelse til at sælge det. Det er et utroligt smukt sengetæppe – alt for stort til puttetæppe – som er syet af en dame, der har mistet sin mand: det skulle have været DERES sengetæppe! Bodil fra Beo Beo har quiltet tæppet flot, og nu syr Birgith Lorenz lukkekant på, så bliver det færdigt inden den årlige velgørenhedsmiddag på Restaurant Bind i Kollund.
Alle disse tæpper derimod, bliver gaver til børnene, og de fleste blev allerede i går pakket i nogle af deltagernes biler og sendt af sted til hjemmene!
En sand strøm af puttetæpper blev modtaget vores hjælpere, efterhånden som tæppetanterne ankom, og tæpperne blev lagt ud på de veteranbiler, der har til huse i hallen hos Birgith.
Det er et fantastisk syn!
På væggene i hallen hang 22 jubilæumstæpper, syet efter hvert års puttetæppemønster i moderne udgaver.
Og bunkerne af tæpper på bilerne bare voksede og voksede!
En dejlige oplevelse var det for mig at se både helt nye tæppetanter og nogle, der har været med i mange år, samt hædersgæsten Birgit Glüsing, der startede Projekt Puttetæpper sammen med sin søster. Det fortalte hun om i et underholdende foredrag i en musestille hal! Fantastisk!
Det hele kan selvfølgelig kun lade sig gøre i kraft af et godt samarbejde – såvel i styregruppen som med tante-træffets værtinde Birgith og hendes hjælpere – TAK for det!
Boxen i Herning før det går løs
Sammen med 3 gode naboer var jeg til koncert med André Rieu og hans veloplagte, velspillende og underholdende orkester i Boxen i Herning i går aftes. Vi kørte med Papuga A/S, hvilket indbefatter tryg og hyggelig transport og en dejlig 3-retters middag i Boxen før koncerten.
Vi var knap så heldige med billetterne som sidste år, hvor vi sad på gulvet midt for og ret langt fremme – i år måtte vi op på lægterne. Og det er lidt hårdt for sådan nogle gamle koner, både at kravle derop og især at komme ned igen! Det værste var dog, at det er nogle usandsynligt hårde stole at sidde på, så numserne blev ret ømme!
Men det tog ikke fornøjelsen fra oplevelsen! De spiller jo fantastisk, operasangerne synger helt fantastisk, og så er der så megen humor fra både “Himself” og hans musikere og sangere. Storskærmene lader os følge tæt med i alle grimasser, indbyrdes sjov og ballade, som ville være umuligt at følge i så stor en sal. Vi var 15.000 forlød det!
Og så er der “ping-pong”-spillet mellem André Rieu, orkesteret og publikum incl. alle ekstranumrene, “lys-showet” blandt publikum til de stemningsfulde melodier til sidst, og ikke mindst det overraskende danske indslag “Der var en lørdag aften”, som inviterede (blandt andre) til fællessang!
Tak for en god – lang – aften i godt selskab!
Vores Fælleshus kan også bruges til private fester, f.eks. konfirmationer i familien, det er jo dejligt, og der blev Christinas konfirmation holdt for 3 år siden.
I går var det vores formands barnebarn, der blev konfirmeret, og hendes mor havde pyntet meget kreativt op! Det fik jeg lov at fotografere før festen.
Konfirmanden er og har altid været “hestepige”, og det var i den grad temaet i borddækningen:
Bordkortene var præmier fra stævner, og hendes gamle Playmobil og LEGE figurer – alle med heste el. cowboys pyntede bordet
Sjovt, flot og originalt!
Til sammen ligning et billede samme sted for 3 år siden: mit barnebarn Christinas konfirmations-bord.