Arlette – en historie vi aldrig må glemme!

Jeg er rystet, rørt, dybt berørt over filmen “Arlette, en historie vi aldrig må glemme”, som havde premiere i Panorama i Fredericia i aften.

Jeg tror hele salen var lige så berørt som jeg, og jeg ved, at filmens hovedperson og fortæller, Arlette Andersen, overlevende fra Auschwitz, 92 år gammel og en skrøbelig gammel dame var både meget rørt og glad over at opleve sin historie formidlet så flot og dramatisk. Flotte effekter og en utrolig smuk men også voldsom musik ledsagede hendes egen fortælling, filmet ved et af hendes 426 foredrag igennem 25 år.

Sikke en oplevelse. Jeg kan kun opfordre til at benytte sig af de få dage, den spiller.

Jeg har lige givet mine unge børnebørn billetter, de får ingen bedre chance til at høre om den forfærdelige del af en verdenskrig.

25 års jubilæum i Patchwork Kælderen, Kolding

25 år! Det er mange år i den branche! Der er ikke mange patchwork butikker, der bliver så gamle!

Men Kirsten Juhl, som har Patchwork Kælderen i Kolding har inviteret til jubilæum i denne uge med start i dag, hvor vinderen af hendes jubilæums konkurrence også blev afsløret.

Der var mange gæster i kælderen, kaffe på kanderne, småkager, lækre chokolader, og husbonden bestyrede en rigtig softice-maskine med alt tilbehør, alt det man havde lyst til! Det var festligt.

Der var også goodie-bags til de første 25, der handlede for 200 kr (det kan man nemt komme til med de stoffer!), og momsen at spare på alt! Resten af ugen er der 15% på alt.

Jeg fik lov at fotografere alle de tæpper, der havde deltaget i jubilæumskonkurrencen, hvor Patchwork Kælderens log = Dresden Plate indgik. Man kunne købe en startpakke og dermed vælge farver, og ellers var det op til kreativiteten. Det var ikke helt let at komme til at fotografere ordentligt, tæpperne hang tæt, gæster, lamper mm kom i vejen, men her er de:

Den suveræne vinder af konkurrencen, syet af Anette Skammelsen!

Nr. 2 (jeg kender ikke navnet)

Nr 3 (ved ikke, hvem, der har syet det)

Resten er der ingen rækkefølge på… …men jeg kan da vise, hvilket, jeg har syet.

Og her følger de øvrige:

Allesammen meget fine tæpper, og sjovt at se, hvor forskellige!

 

Lillebælt Quilterne på tur

I går var Lillebælt Quilterne på den årlige udflugt, denne gang gik turen i bus til Den Lille Lade i Ejstrupholm – en af mine yndlings butikker! Der er altid masser af kreative idéer at hente, dejligt stof at købe og en lækker frokost!

Turen gik videre til Herning, hvor vi besøgte Tekstilforum. Desværre var der ingen aktuel udstilling, den var under forberedelse.

 

Men det var meget spændende at se alle de gamle maskiner, og vi fik god orientering om tekstiludviklingen i DK og specielt i Herning af vores søde guide.

Og flere af strikkemaskinerne blev demonstreret af en af de frivillige – helt imponerende, hvad de maskiner kunne!

 

Lækkert strik blev prøvet!

Der var også en lille udstilling med rester af tøjet fra en pige i en udgravning. Det var meget interessant at høre, hvad man kunne finde ud af ved analyser af hendes tøj og hår, både alder, oprindelse osv.

Kaffe og lækker tærte blev serveret i Museets café – og der var også mulighed for at købe forskellige fine tekstiler fremstillet af frivillige på de gamle maskiner, før turen gik hjem igen.

Forfra!

Det er dejligt, at jeg nu har en “boks” til TV’et, hvor man både kan optage, afspille film og afspille udsendelser forskudt! Jeg opdagede, at der var en André Rieu koncert i gang på DK4 – den var næsten slut – men jeg er træt af alle de krimi’er sent på aftenen på DR1, så jeg satte boksen til at starte forfra på DK4 – og hvor jeg har nydt det!

Jeg var til hans koncert i Boxen i Herning sidste år, og vi er 4 naboer, der har købt billet til koncerten samme sted i juni, og det er noget helt særligt at være til en koncert live – men derfor kan man godt have stor fornøjelse af en af hans koncerter på TV. Og han er nok allerbedst, når de spiller i Maastricht! Denne var fra 2012, men hold da op, hvor var det festligt! Det er dejlig musik først og fremmest, gode solister og kor – her var der et kæmpestort mandskor bl.a. Og så er det så smittende, publikum både synger og danser med, tårerne triller, kærligheden blomstrer og der bliver delt knus ud!

Så det var dejligt, at jeg lige blev opmærksom på det.

Og jeg kan jo sagtens sy samtidig (håndsy forstås).

Fra Rie til Hanne – fra Hanne til Rie – fra Rie til Hanne…

…forvirret? En dejlig Hanne Falkenberg cardigan “La Strada” har vandret omkring, men er nu i havn!

Anne-Marie – “Rie” – gav mig for nogen tid siden en strikket, ikke monteret, cardigan “La Strada”, design Hanne Falkenberg, som var for stor til mig. Jeg fik Anne-Maries accept til at give den til (Anne-Ma)Rie, som jeg syr/strikker sammen med på Depotgården.

Men ak! Da Rie havde monteret trøjen, viste det sig, at hun ikke fyldte den ud – den var også for stor til hende!

Rie spurgte mig, hvad jeg syntes om at give den til Hanne, som var blevet helt vild i varmen, da hun så Rie prøve den. Hanne er også medlem på Depotgården, hvor hun er en dygtig ikon-maler, men ofte besøger os i Tekstilværkstedet med sit gode humør.

Det var jeg selvfølgelig helt med på, og i dag overraskede vi hende! Kom lige med herind og tag din frakke og trøje af! Øh ja, Hanne adlød! Og da hun så trøjen blive halet op af posen, råbte hun: Har du den til salg?

Nej, det er en gave – til dig!

Hold da op, hvor blev hun glad – jeg er sikker på, at hun gerne havde købt den, men det har jo hele vejen igennem været en gave! (En dyr gave godt nok!)

Og helt, som hun selv havde set den dag, var den helt rigtig til hende – lige hendes farver! Og hun fyldte den ud, så selv om ærmerne er lidt for lange (det er der råd for), så jublede hun og måtte jo gå mannequin for alle de andre på Tekstilværkstedet (vi var mange i dag).

Altså hvor er det dejligt at kunne gøre nogen så glad! Vi fik både kys og kram i massevis! Skøn oplevelse!

Damefrokost

“De 4 sammenbragte”, som man kunne kalde 4 modne damer, der i virkeligheden har én ting til fælles: de 3 kender alle den ene gennem en årrække, men ikke hinanden særlig godt! Sjovt udgangspunkt – men interessant!

Nåh jo – én ting mere: alle 4 har mistet deres livsledsager, de 2 for flere år siden, de 2 for 1 – 2 år siden.

Så der er faktisk mange ting at snakke om, også helbred, som det vil være i vores alder, mere eller mindre.

Værtinden har måtte undvære sit hus meget, meget længe pga en vandskade, men nu skal jeg love for, at hun næsten har fået et helt nyt hus! Og dog! For selv om lofter, gulve, vægge, vinduer osv er nye eller har fået en grundig omgang (alt har været ude), mens hun var genhuset i ½ år og har levet i en lille del af huset længe – så er alt nu på plads. Møbler, billeder, bøger – alt på samme gamle plads, så man føler sig hjemme igen! Det var hyggeligt!

Ny udstilling på Nørrevang i Stensballe

Det har været en travl og spændende dag, hvor jeg har været på plejecenteret Nørrevang i Stensballe, Horsens, med en udstilling af puttetæpper.

Nørrevang er et meget flot plejehjem, lyst og venligt og med brede lyse gange, hvor der udstilles forskelligt fra måned til måned. Jeg har været med til at udstille patchwork der flere gange for nogle år siden. Men denne gang består udstillingen udelukkende af flotte puttetæpper, som efter udstillingen vil blive kørt til et af julemærkehjemmene og brugt som  mindegaver til de børn, der har ophold der.

Projekt Puttetæpper kan godt være stolte af disse 23 tæpper, som allerede under ophængningen fik megen opmærksomhed.

Den patchworkgruppe, der syr på Nørrevang hveranden uge, havde spurgt, om vi ville udstille, og de hjalp med at hænge tæpper op. Det var ikke mindst en stor hjælp, at én af dem havde medbragt sin næsten 2 meter høje mand! Han kunne nå det hele uden stige eller “elefantfod”!

Se hele udstillingen her:

Endelig er her Nørrevangs eget smukke tæppe, som gruppen har syet til dem:

Og repræsentanten for Projekt Puttetæpper, som de gerne ville have billede af til den lokale avis:

Et lille klip fra Auschwitz-aftenen i TV Syd

TV Syd bragte et lille indslag om arrangementet i går aftes i Christians Kirken i Fredericia og et lille interview med Arlette Andersen, taget før det gik i gang.

Der var jo mange mennesker i den fyldte kirke, men jeg kan sjovt nok skimte mit eget “hvide” hoved oppe på 1. række til venstre, ved siden af (ligeledes hvidhårede) Arlette og hendes familie.

Se indslaget og HER.

En fantastisk aften

En propfuld kirkesal i Christianskirken, hvor tilmeldingen var for stor til “Christianshus”, menighedshuset. For at holde Auschwitz-dag for første gang i Fredericia, og samtidig opleve Arlette Andersen og se glimt af filmen om hendes overlevelse.

Jeg var så heldig at sidde på reserveret plads! Og kun 2 pladser fra Arlette, som sad med sin familie lige ved siden af.

Et vældig godt foredrag om, hvordan begivenheden “Auschwitz-dag” først mange år efter 2. verdenskrigs afslutning blev en årlig tradition, som endda var endnu flere år om at blive til noget. Foredragsholderen var meget imponeret over, så mange der deltog i dette første møde i Fredericia, det havde han aldrig oplevet før!

Det var spændende at se 3 kapitler af den kommende film + nogle små klip fra den årlige mindedag for nazisternes arrestation af unge jødiske studerede på universitetet i Clermont Ferrand.

Men det største indtryk gjorde det, at 92-årige Arlette selv svarede på spørgsmål med både alvor og humor! Og 2 skønne fællessange efter Arlettes valg!

Jeg havde bevidst ikke fotografiapparatet med, der blev filmet og fotograferet af professionelle hele aftenen, så der skal nok dukke billeder op!

Det var en kæmpe oplevelse, der fik stående applaus flere gange.