Hold da lige op, som blodet pludselig løb ned ad hånden på mig – uden at jeg havde lagt mærke til, at jeg var “kommet til skade”!

Nå ja, da jeg tænkte mig om (bagefter) kunne jeg godt huske, at jeg havde revet mig lidt på et metalbeslag på en arkivkasse, som jeg satte ind i skabet. Og jeg havde også en fornemmelse af “noget vådt” på hånden, men kunne ikke se noget – før det pludselig løb, så det dryppede på bordet, på stof, på en plastikpose mm.

Så det var toiletpapir til at stoppe med i første omgang, og så kunne jeg se, det var en lille lap på det yderste af ringfingeren på venstre hånd (heldigvis), der hang og dinglede, så der ikke var andet at gøre end at klippe den af. Og så finde forbindingskassen frem.

Og for f….. da, så røg kassen med skopudsegrej, som stod ovenpå førstehjælpskassen på gulvet (jeg er nødt til at stå på en høj skammel, og så er balancen lidt usikker), og alt indholdet spredtes! Der var heldigvis ikke noget, der gik i stykker. Men det skulle samles sammen, inden Diki begyndte at smage på det 😉 Han havde fat i en pakke snørebånd, men vi byttede med en hundekiks! Han er så sød!

Forbindingen blev så som så, der er et absorberende kompres under, men det skal ikke sidde så længe, bare til det holder op med at bløde, så kommer der et alm. lille plaster på. Langemand har også fået en rift, men det er ikke så galt.

Og jeg var lige ved at gøre klar til at skære stof til en ny lukkekant, men var nødt til at gøre rent først! Først og fremmest de blodstænk, der var kommet på en flot top, jeg fik i går. Det gik fint med koldt vand.

Så nu kan jeg komme videre.

Stille, småregn, ikke meget liv på gaden kl 8 den 1. januar. Så Diki var helt sin egen på gaden,  frisk igen efter en Nytårsaften, som trods alt var lovlig larmende! Så han kiggede forsigtigt us, når han var trængende, og så ventede han, til det blev stille – eller gik ud, hvis jeg gik med – og så hurtigt ind igen.

Men det blir da vist en nytårsaften, der går over i historien for alle os, der har YOU SEE som TV-udbyder.

“Vi SKAL da se dronningens tale, så det må da komme igen inden” – men det gjorde det ikke. Vi kunne heller ikke se Cirkusrevyen eller rådshusklokkerne!

Godt, jeg har en transistorradio! Så vi hørte dronningens tale, som var lidt tam og meget præget af hendes forkølelse – måske hører man det endnu bedre i radioen end hvis det var på TV.

Det er godt nok en meget uheldig aften at gå ned på for et TV selskab! Nu har de næsten fået monopol, så det er rigtig mange hele landet over, der har haft sort skærm! Kedelig debut for deres varslede højere priser!

Vi overlevede, min nabo og jeg, som holdt nytårsaften sammen, men der må først og fremmest være mange enlige og pensionister, som har følt sig ladt meget i stikken!

Til gengæld spiste vi en dejlig middag, som vi havde delt imellem os, så den ene lavede forret og dessert og den anden hovedret. Nå ja, forretten blev lidt “beskåret”: naboen havde lavet en lækker hummersuppe, som hun kom med i en gryde, og pynten lå sammen med andre ting i en åben kurv, som hun satte fra sig, da ét af hendes børn ringede. Det opdagede Diki! Så pynten = hummerhaler og brøndkarse, løst pakket ind i film, var væk, inden hun opdagede det! Filmen fandt vi på gulvet, men ikke halerne! Så  lidt rejer blev tøet op og lagt i, og lidt persille erstattede brøndkarsen!

Og jeg havde dykket dybt i det store lager af vin, jeg stadig har efter Søren, og fundet nogle virkelige lækkerier! Så vi havde en god aften – og snakketøjet fejler ikke noget, så det gik fint – og Diki blev grundigt kælet med i sofaen af naboen, han var helt salig!

Havde vi vidst, at TV-signalet ikke blev genoprettet på den side af midnat, havde vi sat en DVD på og set en film eller noget andet sjovt. Men sådan blev det så ikke. Og jeg kan ikke finde ud af at “streame”, og arkivet på boksen kunne jeg heller ikke få til at virke.

Vi vil huske 31. december 2016 på samme måde, som vi husker de bilfri søndage i ’73 !

Godt Nytår 2017 !! Og til lykke med fødselsdagen til vores formand i “Byhaven”, som fylder 70 år, og som plejer at hejse flag sammen med mig. Det har jeg gjort sammen med en “vikar” !

Det virker! Der bliver stemt flittigt på Projekt Puttetæpper som hjertesag på PFA-brug-livet-fonden, det er så flot at følge!

Jeg er overbevist om, at min appel både her og på Facebook-grupperne “Projekt Puttetæpper” og “Patchwork for alle” har effekt, siden der allerede nu er 601, der har afgivet sin stemme til fordel for P.P.

Tusind tak – spred gerne appellen til andre! Og stem HER. Der kan kun stemmes én gang, men man kan også stemme på andre gode hjertesager, f.eks. Julemærkefonden.