Diki blev klippet i går af vores faste hundefrisør, Christina, som har Ruggaards hundesalon i Vejle.
Først vask:
Og så “vandsugning”!:
Han er ikke begejstret, men hun har et utroligt godt tag på ham (og andre hunde), så selv om han piver lidt indimellem, går det flot!
Så meget pels!
Men han bliver bare så lækker!!!
Det trak lige lidt tænder ud (på en god måde) med en weekend i nogle fantastiske strikkeres hyggelige selskab på Ishøj Vandrerhjem (kan anbefales varmt!). Med en lang køretur frem og tilbage, fordi jeg havde en hel del bagage. Der var heldigvis nogle, der gerne ville køre med mig, så det blev også hyggeligt.
Men kors, hvor var jeg træt i går, så jeg har først fået lavet billeder i dag.
Her er nogle glimt fra weekenden, som bød på strik, strik, strik, salg af overskudsgarn indbyrdes, snak, snak, snak, virkelig lækker mad, kaffe, te, isvand og frugt hele dagen, og smilende, imødekommende personale.
Værelserne er små hytter, bygget som rækkehuse, med plads til 4 på hvert, og vi vælger så selv, hvor mange, vi vil bo sammen: 1, 2, 3 eller 4, prisen selvfølgelig derefter. Jeg havde meget hyggeligt og muntert selskab af Anette, og det passede efter min mening fint med 2. Eget badeværelse, hvad kan man forlange mere!
Der blev strikket fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag, afbrudt af måltider og enkelte ture, samt et enkelt butiksbesøg:
Garnsalget havde også succes:
Og jeg havde lidt sten med, som gjorde lykke:
Der blev også strikket udendørs, f.eks. hele lørdag eftermiddag – det var helt fantastisk med det vejr, det fik vi da sol, så der blev røde nakker!
Pia blev færdig med en skøn hæklet lama:
Og lørdag aften havde vi pakkeleg – det er sjovt hver gang!
Annette er knap færdig med et hundetæppe i dobbeltstrik – man kan lige akkurat se snuden på schæferhvalpen – det er fantastisk:
Tak for en fantastisk weekend med strik, hygge og sjov! Vi har allerede reserveret til 2019 samme sted!
I forbindelse med, at Sussan donerede 78 små patchworktæpper til ophæng eller salg på julemærkehjemmene, forærede hun også et meget smukt ikon-lignende vægtæppe til Helsingegården, et plejecenter i Helsinge, hvor min veninde Jette hjælper til, når de holder andagt for beboerne.
Nu er tæppet blevet hængt op, og sammen med et par lysestager og en Kristus figur bliver det meget smukt og højtideligt, til stor begejstring og glæde for beboerne og de ansatte, samt præsten.
Det er lige præcis så smukt, som Jette forestillede sig det, da hun hjalp Sussan og mig med at fotografere alle de kønne tæpper, der nu på forskellig vis bruges som velgørenhed!
Sikke en skøn gave!
Ja, det er køreturen værd, når man mødes med andre hyggelige patchworkere. Det er festligt selskab, når 30 medlemmer af Facebook-gruppen “Patchwork for alle” i alle aldre mødes og bruger en søndag på at sy sammen. I dag havde jeg endda selskab helt fra Vejle, hvor Birgith og jeg mødtes og kørte sammen. Det er første gang, hun har været med – hun har ikke nogen PC, fordi hun er “knap-forskrækket” og dermed heller ikke er på FB, men hun havde fået dispensation!
Der blev syet alt muligt, der blev snakket, grinet, drukket formiddagskaffe med friskbagte boller og hjemmelavede marmelader, vist frem, hvad man syr på eller færdige med, spist medbragt frokost, syet og snakket igen, drukket kaffe med hjemmebagt kage, syet igen, pakket sammen!
Her er eksempler på tæpper undervejs:
Birgith viste et puttetæppe, hun arbejder med, det har været en UFO, som vi har modtaget, som havde nogle svagheder. Det har hun splittet helt ad og er nu ved at sy det sammen igen, til 2 tæpper, i helt samme mønster! Den kone er et unikum!
Sengetæppet her er til en af Julemærkehjemmet Kildemoses nye senge, det er syet af Viborg Patchwork forenings velgørenhedsgruppe!
Der blev også vist og fotograferet flotte puttetæpper, og der blev spurgt ind til puttetæppe projektet af nogle, som ikke vidste så meget om det. Der var 3 meget involverede til sted, som kunne svare på alt.
Helle har syet en fantastisk sy-kurv, hvor der er plads til alt muligt i bunden, og med en pude på indersiden af låget:
Sikke en dejlig dag.
Jeg havde en dejlig tur til Fjordmark i Kollund i går, i det skønneste vejr og med bilen propfuld af:
46 puttetæpper
1 sengetæppe
5 små tæpper, som må sælges på auktion til støtte for Julemærkehjemmene
1 sæk fuld af hjemmestrikkede sokker
1 stor pose afklippede frimærker.
Så der var læs på.
Jeg fik hyggelig frokost sammen med børnene, og en dejlig kop kaffe med super dejlig marcipankage = rester fra en middag dagen før.
Alle tæpperne skulle have været fotograferet i hallen, men det må vente et par dage, for alle dage i denne uge er der dækket op til forskellige gæster: foreninger, der får en rundvisning + foredrag og kaffe m/kage eller frokost. Det er meget populært, og nogle kommer igen, fordi det er så vellykket. Og så giver det jo også en indtægt til drift af hjemmet.
Jeg får billeder, når hallen er ryddet og der kan fotograferes, og så vil jeg selvfølgelig vise dem.
Victor og hans Mor og Far er på ferie i de store svenske skove, hvor de sammen med venner camperer og plukker bær og svampe.
Det viser sig, at Victor er helt vild med at plukke bær, han kan slet ikke vente med at komme i gang igen om morgenen med den lille plukke-skovl, han har fået!
Og efter et par dage havde de 2 familier plukket 70 kg Lingon (tyttebær).
Det vækker minder! For vores familie har holdt mange ferier i Värmland hos vores gode venner Bente og Rune. Og vi plukkede altid mange bær, de første år var det blåbær, fordi det var i skoleferien, hvor tyttebærrene ikke var modne endnu.
Men senere var Søren og jeg af sted alene sammen med Bente og Rune, som her i august 2003, hvor vi kørte højere op i Sverige og boede i en hytte, hvorfra vi drog ud på bærplukketogter i den fantastiske natur. Ak ja, nu er de væk alle 3, Bente døde tidligere i år.
Når vi kom hjem til hytten, sorterede og rensede vi bærrene, og de blåbær, som fulgte med i “plukkemaskinen” (en slags skovl med riller), spiste vi til dessert med fløde!
Et år plukkede vi 60 kg, som blev bragt med hjem til DK, hvor vi både syltede og solgte af de lækre bær.
…efter et særdeles travlt, men vellykket Træf for Projekt Puttetæpper.
Desværre fik vi en dårlig start, fordi Projekt Puttetæpper fik en dårlig placering på et meget lidt synligt sted bagest i udstillingshallen – og da vi “lever af” at være synlige, var det på mange måder en stor fejl. De borde og standvægge, vi havde bestilt, var heller ikke til stede, og der gik lang tid med at få det fremskaffet, så det var en skidt start.
Men det hjalp, da dørene åbnede, og tæppetanterne kom myldrene med MASSER af puttetæpper! De har jo tæpperne med hjemmefra, fordi de ved, at vi er der, og selv om de sukkede over, at vi var så svære at finde, lykkedes det, fordi de jo skulle have de store sække afleveret – og så i den varme!
Der kom en lille patchwork klub fra Grenaa med 17 tæpper! De var ikke tæppetanter, men det blev de lige på stedet!
På hele weekenden har vi modtaget 90 tæpper! 50 lørdag og 40 søndag (hvor der ellers ikke plejer at komme så mange). Det er simpelthen rekord!
Jeg har kigget de seneste år tilbage: på Træf i 2015 fik vi 26, i 2014: 60, i 2013: 53, i 2012: 26, og i 2011: 41.
Det er så bemærkelsesværdigt, at i 2015 og 2012 blev Træffet holdt i Roskilde, de andre år i Odense el. et sted i Jylland!
Jeg har ikke tænkt på den måde før, men det er nok en kendsgerning, at der er flere aktive tæppetanter vest for Storebælt! Så vi må håbe, det hjælper, når der nu kommer et julemærkehjem mere på Sjælland næste år.
Vi har haft så utroligt travlt med at modtage alle de tæpper, registrere og fotografere dem. Det er vist første gang på et Træf, at jeg kun har besøgt butiksområdet 1½ time, og kun haft pungen oppe én gang, for at købe en spraylim på messetilbud!
Men jeg mangler jo i hvert fald ikke stof af nogen art, for vi fik også en masse “toppe” og UFO’er til tæpper, som nu skal sys færdig, og ligeledes en masse stof. Heldigvis kunne vi på stedet dele en masse af det ud til “tanter”, der har taget det med hjem til at sy tæpper af. Der er 2 søstre fra Nordjylland, som hvert år kommer med en stor sæk med mange færdige tæpper, og når de afleverer den, siger de: nu skal der jo gerne fyldes noget i sækken, inden vi skal hjem igen! Og som noget af det sidste på Træffet kommer de så og vælger mellem det, vi har modtaget – det har vi meget sjov ud af!
Vi har også gode hjælpere, ellers gik det slet ikke, og nogle af dem tager også fra til at sy tæpper af.
Så alt det, vi kom med, og alt det, vi modtog, er nu i spil, og med hjem kom stakke af færdige tæpper, som skal afleveres – og det er der sørme også nogle hjælpere, der har tilbudt hjælp til!
Som noget af det allersidste på Træf hvert år er det uddeling af priser mm, og der bliver også trukket lod i Træf-blok-lotteriet, hvor jeg flere gange har vundet blokke til et tæppe. Det gjorde jeg ikke i år, selv om jeg deltog med 3 blokke, men der var et af tæpperne, der ikke var navn på, og så blev det med publikums velsignelse doneret til Projekt Puttetæpper!
Så nu er det på vej til Nordjylland for at blive syet til puttetæppe!
…ikke bare min, men også Karins, som overnatter her sammen med Anders, inden vi i morgen tager til Træf i Odense, og begge biler er pakket rimelig godt med stof, bagsidestoffer og vat til mange tæpper, som vi regner med at afsætte til tæppetanter, der kommer og henter det hos os.
Der er også pakker til dem, der syr sengetæpper – vores éngangs-projekt til de 24 nye box-madrasser på Kildemose.
Og så kom vi selvfølgelig til at snakke om: hvor meget har vi så med hjem i morgen og på søndag? De seneste år har vi modtaget utroligt mange tæpper på Træf, så det er spændende.
Under alle omstændigheder glæder vi os til at møde mange dejlige patchworkere!
Jeg kom MEGET sent (eller tidligt) i seng i nat, for jeg skulle se den semifinale-håndboldkamp – UHA hvor spændende!
Diki kunne da godt nok ikke forstå, at vi ikke skulle i seng, men så tog jeg nattøj og slåbrok på og lod døren stå til soveværelset, så gik han selv i sin seng!
Da jeg gik i senge kl 4,00, hoppede han op i fodenden til mig, det gør han sommetider, men-men-men kl. 4.30 hoppede han ned og lavede sådan en larm, at jeg uden at tænke mig om lukkede ham ud i haven, som han bad om! Og så blev der larm! Jeg var ikke i tvivl om, at det igen var et pindsvin, som han formentlig kan høre grynte, for selv om det var mørkt, stod han et bestemt sted og var meget ophidset. Så mig i bare tæer ud og tage fat i ham og få ham ind, for han vækkede jo alle mine naboer, sådan som han skabte sig! – ja, det håber jeg så ikke, han nåede. Jeg fik kun et glimt af noget rundt, for jeg havde ikke lys, men det har sikkert været den hyggelige fætter, som jeg gerne vil have besøg af, for den siges at spise snegle. Den kan åbenbart komme under det hegn, der holder Diki inde!
Så jeg sov længe! Hele dagen er blevet forrykket. Men nu får jeg da lavet lidt, skiftevis med at jeg har set Viktor Akselsens flotte bronze-kamp – det var sørme flor af den unge mand! Og nu guldkampen, som så ikke var så vigtig for mig 😉 – men så strikker jeg på et tørklæde i vævestrik i batikfarvet garn, der er gået hen og blevet en UFO! – men det må gerne blive længere:
Og indimellem syr jeg på et puttetæppe, som en anden har syet blokkene til, det ser ud til at blive fint:
Det har været et par ualmindelig dejlige dage hos Merethe Søby i Strib, hvor vi var et lille hold på 4 patchworkere, der gerne ville lære – eller blive bedre til – den teknik, der hedder Paper-piecing, hvor man syr små stykker stof ned på et papirmønster. Det er sindsygt flot, når man kan!
Jeg har prøvet for mig selv nogle gange, men har aldrig været tilfreds! Under Merethes kyndige vejledning har jeg lært, hvordan man gør, og mit første forsøg er rimeligt pænt!
Der blev arbejde meget koncentreret af os alle 4. Vi havde valgt hver sit mønster, alle 3 med skarpe spidser, det er nemlig der, man bedst kan se resultaterne! Her er det Kirsten, der er kommet så langt, at der skal buede kanter på den ovale serviet.
Og her er den første fjerdel af Elses flotte dug.
Min blok har nu 3 dele – jeg er ikke så hurtig og jeg måtte have opsprætteren frem, men ikke så mange gange som i går!
Helle var hurtigst færdig med en hel stjerneblok – den er virkelig flot!
Og jeg blev også helt færdig..
Her er alle 4 resultater, som vi var godt tilfredse med – og vigtigt: Merethe var også glad!
Og så fik jeg lille ny ven, som var lige ved at skabe panik, da vi var ved at pakke sammen og tage hjem – for Luca, 4.mdr. gammel, var væk! Men hun havde heldigvis bare lagt sig til at sove i en rolig krog bag syværelset.
Det er dejligt, at det lykkedes, og selv om jeg mangler meget i være sikker i teknikken (det er sværest med de første 2 lapper), skal jeg simpelthen bare øve mig og sy nogle flere blokke som denne, og derefter nogle andre, så jeg kan se, at jeg godt kan!