Det er godt, der er en dag mere i morgen…

merthe 1

…på kursus hos Merethe Søby i Strib!!

merthe 4 hannes blok

For jeg er langsom til at lære at sy paper-piecing (Stamps) – jeg vidste det på forhånd, og jeg har kun fået syet én blok i dag, mens de andre er meget længere.

merthe 2

Det er et super godt system, Merethe lærer os, men jeg har alligevel måtte bruge den opsprætter, vi havde fået besked på at medbringe, op til flere gange! Men jeg skal nok få det lært – og vi synes alle 4 kursister, at det er sjovt!

merthe 3

Og det bliver flot!

Det er dejligt at være så lille et hold – kun 4 patchworkere, der mere eller mindre kendte hinanden i forvejen – nåh ja, jeg er vist den eneste som kendte alle de 3 andre! Men det er ikke så mærkeligt, når de 3 af os er puttetæppetanter.

Og så er der masser af inspiration i Merethes syværksted:

merthe 7 tæppe merthe 5 tæpper

Vi håber, at Merethe en anden gang vil holde kursus i denne teknik: Kalejdoskop:

merethe 6 tæppe til mødrehjælpen

Vi er allerede mindst 2 på holdet! Iøvrigt er tæppet en flot donation til Mødrehjælpen fra Merethe!

 

Ude: rigtig dejligt og hyggeligt – hjemme: rart!

Vi er hjemme igen, Diki og jeg, efter 4 dejlige, hyggelige og oplevelsesrige dage hos Jette i Ramløse.

Det var en anstrengende køretur derover lørdag – ja, jeg kørte selv, for jeg havde en mega stor oppakning i form af 5 sengetæpper + 15 puttetæpper til Julemærkehjemmet Kildemose i Ølsted, foruden Dikis bagage: kurv, mad og legetøj, og min egen: bare en lille trolley og lidt håndarbejde! Der var vejarbejde på Køge motorvejen, så i over 1 time sneglede man sig af sted i 1. gear, det er hårdt for koblings-benet!

Det var rigtig dejligt, at vi havde planlagt 2 hele dage sammen, ikke ligefrem “dovne-dage”, men uden så megen kørsel.

Søndag hjalp jeg Jette + en anden med at lave “kirke-kaffe” i den hyggelige lille kirke i Ramløse, det var ikke bare blødt brød – nej finurligheder som friskbagt grov-rugbrød + halve æg med mos af æggeblommer, kapers og kryddersild + lidt grøn salat (de var go’e), små lune frikadeller med kompot af æbler, rødløg og chili, kiks og knækbrød med lidt ost og hjemmeavlede vindruer.

Det blev serveret for de 20, der forinden havde været til gudstjeneste med den meget populære og utraditionelle sognepræst Michael Porsager, som holdt en meget tankevækkende prædiken fra gulvet, han bruger ikke prædikestolen. Det var en god oplevelse.

Vejret var noget blæsende med skiftende regn, så vi droppede et planlagt besøg på Søfartsmuseet i Helsingør – det må vi tage en anden gang. Så det blev til håndarbejde foran OL!

Mandag var den spændende dag med afhentning af patchworktæpper hos Sussan i Asserbo og aflevering på Kildemose i Ølsted – det var virkelig en stor oplevelse og tog hele dagen, men vi var helt “høje”, da vi kom hjem til aftensmad og mere OL!

Diki tager det hele i stiv pote og er bare så nem at have med, uanset, hvor vi er. Også når han må ligge i bilen, fordi vi ikke kan have ham med ind i butikker eller på julemærkehjemmet. Det eneste minus (som han er ligeglad med!) er, at han ikke besørger hverken stort eller småt, når vi er fremmede steder! Heller ikke, når jeg går tur med ham i det dejlige kvarter og skønne natur tæt på Arresø, hvor Jette bor, mens han så, lige snart vi er hjemme i hendes have, hvor han føler sig tryg, letter ben mv.!
Han er så glad for Jette (som er gammel hundeejer og nuværende hundepasser for adskillige venner og bekendtes hunde!), at han hopper op til hende i sengen om morgenen, når jeg går på badeværelset!

Turen hjem gik meget mere afslappet end turen derover. Jeg kørte en anden vej og undgik Køge Bugt Motorvejen, der var klogt, selv om det indebar kørsel på alm. landevej Ramløse/Frederikssund/Roskilde/Ringsted. Vi holdt en pause på en rasteplads ved Sorø, og der mødte vi en sød dame med en flot, ældre Shih-Zuh, som hun ikke kunne parkere, mens hun selv gik på toilettet – så vi var lige hundesittere! Og så fortalte jeg hende den skrækkelige historie, jeg havde læst på Facebook i weekenden, hvor en Tibbe som Diki blev taget fra en krog ved en butik i Birkerød! Heldigvis endte historien godt, måske fordi der blev iværksat en omfattende eftersøgning, bl.a. over FB, hvor efterlysning og billeder blev delt og delt. Hvorefter hunden i løbet af natten blev fundet, hægtet på en krog ved en tankstation! Der var nok nogen, der havde fået kolde fødder!

Nu er vi hjemme, har tømt bilen og pakket ud, har hilst på beboelsens nyeste beboer, en yndig 8 uger gammel “Boomer/bomuldshund”, som er flyttet ind hos en af mine naboer i søndags – hold da op, hvor er den yndig!
Vi har også travet vores sædvanlige aftentur, så nu slapper vi af.

Det har været en dejlig lille ferie hos Jette – tusind tak for sidst!

I morgen er det hverdag igen, og jeg glæder mig meget til et 2-dages spændende kursus i Paper-piecing (Stamps) hos Merethe i Strib. Jeg vil så gerne mestre denne teknik, som jeg altid har syntes var svær – for mig i hvert fald – men som giver utroligt flot patchwork med knivskarpe blokke.

Helt utrolig flot donation

Jeg har i dag sammen med min veninde Jette modtaget 78 meget smukke patchworktæpper til Julemærkehjemmene!

sussan skov-petersen

De ar alle syet af Sussan i Asserbo, som er tæppetante og syr puttetæpper til børn på julemærkehjemmene, men disse tæpper, mente hun, var for små til at give børnene. De var syet som vægtæpper i forskellige størrelser, nogle ganske små, men en del af dem er ikke så små, at de ikke kan bruges at mindre børn.

sussan skov-petersen 4

For alle tæpperne gælder det, at de er helt utroligt smukke og perfekte i udførelsen.

sussan skov-petersen 2

Sussan håber at kunne flytte i et mindre hus inden for længe, så hun har ryddet op og samlet de mange tæpper sammen, hvilket helt klart har været svært!

sussan skov-petersen 3

Jette og jeg var ved at tabe underkæben, da vi sammen med Sussan fotograferede tæpperne. Vi måtte tage os i at gentage de store, begejstrede ord, der faldt os på læben!

sussan skov-petersen 8

Vi har lavet en aftale med Julemærkefonden, som er accepteret af Sussan: Tæpperne må bruges som puttetæpper = gaver til børn på de 4 julemærkehjem, eller som udsmykning på hjemmene, hvilket de mindre tæpper vil være meget smukke til. Der er også tænkt over, at nogle af tæpperne vil være fine at udsmykke med på det nye 5. julemærkehjem Liljeborg, som åbner i Roskilde om et år.

Endelig er det også muligt, at nogle af de mange tæpper vil blive solgt på auktion ved  velgørenheds arrangementer på hjemmene for at skaffe penge til drift af hjemmene.

ikon altertavle

Under gennemgangen og fotograferingen var der et meget specielt tæppe, som vi var enige om ville være velegnet i kirkelig sammenhæng, idet det næsten er ikon- eller altertavle lignende. Det fik Jette lov til at donere til anvendelse ved andagter på plejehjemmet Helsingegården i Helsinge, hvor de mangler noget smukt at højtideliggøre andagterne med.

Det vil blive fantastisk, og Sussan vil blive inviteret til indvielse af tæppet, det glæder hun sig meget til!

kildemose

Efter fotografering blev tæpperne pakket i bilen og kørt få kilometer til Ølsted, hvor vi var ventet med spænding af pædagoger på Julemærkehjemmet Kildemose.

drager

De har i forvejen mange søde tæpper på væggene, f.eks. dette med drager.

tæpper

Begejstringen var lige så stor her, og jeg er ret sikker på, at det bliver svært at finde ud af at dele med de andre hjem !

Se f.eks. et skønt vendbart tæppe:

sussan skov-petersen 5 vendetæppe a sussan skov-petersen 5 vendetæppe b

…eller denne Convergense Quilt:

sussan skov-petersen 7Der kommer billeder af alle tæpperne, men de skal redigeres først – og jeg er stadig på ferie! Men se til slut et meget smukt “maleri” i stof:

sussan skov-petersen 1 landskab

Spændende udflugt

Jeg er meget spændt på, hvad vi skal hente i dag, min veninde og jeg. Diki og jeg er på ferie i Ramløse, og vi har en aftale om at hente en masse små patchworktæpper i Asserbo, vist nok for små til puttetæpper, men evt. til salg til fordel for julemærkehjemmene.

Bagefter skal vi besøge Kildemose i Ølsted med 15 puttetæpper og 5 sengetæpper – jeg er spændt på, om bilen er stor nok, eller om vi skal køre flere gange? 😉

 

Victor og Diki i Legoland

legoland 13

Vi har haft en super dejlig dag i Legoland i dag! Første gang Victor og hans bedste kammerat Mathias har været i Legoland (de 4-årige københavnere) sammen med deres forældre, Victors Farmor og Diki!

Jeg var i tvivl, om det var for meget for Diki med alle de mennesker, der er sådan en sidste lørdag i skoleferien, men hold da helt op, hvor han også havde en dejlig dag og opførte sig så flot!

Vi fik nogle kraftige byger indenfor den første timer, men så var der ellers solskin, men ikke for varmt resten af dagen – helt perfekt vejr. Og vi var det lige fra kl 10 til kl 18, så vi fik da noget ud af dagen!

Det er mange år siden, jeg har været i Legoland, og der kommer jo hele tiden nye aktiviteter og byggerier.

legoland 14

Vi startede klassisk med Minibyen, hvor Victor som sin fætter og kusine blev foreviget foran Amalienborg…

legoland 8legoland 9legoland 10

…og Mor og Far tog turen i vandrutchebanen – den skulle drengene ikke nyde noget af. Men en sejltur i piratland var de meget begejstrede for.

legoland 12

Og så gik det ellers til de nye, spændende aktiviteter – “Ninjago World”, som bare var det helt vilde for knæjterne!

legoland 11

Eller Falck brandslukning, hvor deltagerne skal pumpe brandbilen frem, slukke branden med vand, de selv pumper op, og pumpe bilen tilbage igen.

legoland 3legoland 4legoland 5legoland 6

Selvfølgelig et familiesamarbejde, som ikke mindst de voksne gik højt op i!

legoland 1

Victor hilste også på en smuk prinsesse, som havde en meget blød kjole, iflg. den lille mand!

Der var masser af sjov, og drengene havde en fantastisk dag, samtidig med, at vi hyggede os. Diki og jeg fulgte med og tog en slapper flere gange, mens de morede sig, så vi kunne holde til det.

legoland 2

Og Diki fik også lov at tage sig en lur i den medbragte, smarte trækvogn til overtøj og tasker!

Jeg var virkelig imponeret over min dejlige hund. Ikke bare opførte han sig pænt, han holdt sig også fra at tisse (eller andet) fra kl 7 i morges og til vi kom hjem kl 19.30! Jeg fandt et par steder, hvor det kunne have ladet sig gøre, sidst i græsset omkring P-pladsen – men nej – ikke sådan et fremmed sted, og så havde han alt for travlt med at passe på “sin flok”. Så han tog revanche på græsset herhjemme, så snart han kom ud af bilen – UHA hvor han kunne blive ved!

Kan ikke få armene ned!

Sommetider kan det knibe at få armene ned (så man f.eks. kan skrive 😉 ) Sådan har jeg haft det i dag!

Vi er jo ved at sy sengetæpper til de nye senge på Julemærkehjemmet Kildemose, og i dag blev jeg ringet op af nogle meget gavmilde, private mennesker, som gerne vil støtte os med 10.000 kr til materialer, primært mellemfoer/pladevat. Det er næsten uvirkeligt, men hvor bliver man da glad!

Det betyder så også, at vi kan købe en rigtig kvalitets-vat, og det betyder en del, når man ved, at de sengetæpper skal vaskes, hver gang der kommer et nyt barn.

Da jeg undersøgte priserne, fik jeg et super godt tilbud fra HANNEs patchwork – så nu bliver de tæpper altså virkelig lækre!

Er der noget at sige til, at armene ryger op?

Studenterkørsel

250616 studenterkørsel 2

I dag er Christian og hans klasse ude at køre og besøger de enkelte familier i løbet af en hel dag.

Christian var nr. 11 af 22, og de kom temmelig præcist kl 13.25 – glade, søde, sjove, nogle en lille smule berusede, sådan skal det jo være, enkelte lidt medtagne. Og nogle med hak i skyggen på den fine hue, for forskellige ting – det er meget indviklet, der er forskellige ting, der tæller: score en lærer – udpumpning og score sygeplejersken – kaste op – osv. Christian har 2 hak: han har kastet op 1 gang og badet med kun studenterhuen på!

250616 studenterkørsel 1

I dag var han bare glad, da han kunne byde velkommen til sit hjem! Både Mor, Far, lille søster og Farmor stod klar og fik knus og glade smil.

250616 studenterkørsel 3

250616 studenterkørsel 5

Mor havde bagt et bjerg af pølsehorn efter min meget gamle familieopskrift, og de kunne også godt lide dem, men appetitten var ikke så stor!

250616 studenterkørsel 4

 

250616 studenterkørsel 6

Far pustede balloner op med helium – det fik de rigtig meget grin af!

250616 studenterkørsel 7

Og så var det slut igen efter 20 minutter – af sted til den næste! Dejlig oplevelse.

Kerteminde Træf

Den sjældne mulighed for at samle hele familien i weekenden handlede jo ikke kun om at tage et gruppebillede! Men mest af alt om at være sammen, snakke, lege, spise, drikke og hygge! Og det lykkedes til fulde.

De forskellige familier kom på forskellige tidspunkter, som det kunne passe ind i deres øvrige program.

Søster Gitte og jeg tog til Kerteminde allerede fredag formiddag og gik bl.a. en laaang tur sammen med Lotte og genopfriskede minder og så på nyt fra den ene ende af byen til den anden! (Den gamle her blev både træt og sol-forbrændt i nakken!)

1 storebælt

Lørdag morgen tidlig nød vi den altid flotte udsigt over Storebælt!

Men ellers foregik det meste af programmet i svogerens familie-sommerhus på Kerteminde Nordstrand, hvor de fleste også overnattede.

Der var dejlig plads til, at børn og hunde kunne lege og spille fodbold!

2 fodbold 3 fodbold 6 victor og leonor

 

7 træf

Der blev spist og hygget.

Børnene i alderen 4 – 19 spillede spil på deres telefoner eller byggede LEGO.

20 børn
..eller legede på tværs:

8 christian og victor

23 i det grønneFædrene fik en mandesnak.

4 mandesnak

Der var også vinsmagning på den helt nye, alkoholfrie vin DAGMAR i 6 variationer…

19 vinsmagning 18 vinsmagning

Smagen blev diskuteret intenst!

Gitte delte søde, sjove, fine små gaver fra Laos ud til alle:

11 gittes gaver 14 gittes gaver 15 gittes gaver 16 gittes gaver

Christina var begejstret for de flotte, florlette bukser!

17 hunde 9 hunde

Der var god plads til hundene

22 badning

Og nogle tog det kolde gys – og sagde, det var dejligt!

Og så kan jeg slet ikke lade være med at vise, hvor skøn en dag Victor havde sammen med de store fætre:

30 victor og christian 29 victor 28 victor 27 victor 26 victor

Jeg ved ikke rigtig, om det var en “rumraket” eller 2 “dykkerflasker” nogen havde bundet på ryggen af ham, men det var i hvert fald sejt – også at kaste sten i vandet om kap med Christian.

25 tur i byen

Søndag blev det til en lille tur rundt i byen – Lotte iført sine gaver = skræddersyet bomuld/silke-bluse og tørklæde i laotisk silke!

24 amanda

Afsluttende med et besøg på havnen for at se svogerens nye flotte båd.

31 havnen

Tak for en uforglemmelig weekend!

Og tak til svigersønnen for de flotteste billeder!