Ja, sådan er det, når man er kommet hjem – så er det ubetinget det bedste! Men det har været en dejlig weekend på Dansk Patchwork Forenings Træf i Roskilde, hvor Projekt Puttetæpper havde en stand, hvor vi viste tæpper..
..solgte mønstre og tog imod mange tæpper, blokke og stof. Styregruppen på 3 fik god hjælp fra flere tæppetanter, så vi også kunne komme rundt og se udstillinger og butikker og lade os friste af patchwork lækkerier!
Bl.a. havde jeg bestemt hjemmefra, at jeg ville købe den nyeste patchwork-bog på dansk, Helene Gravenhorst’s bog “Jeg elsker Patchwork”, og jeg fik den også signeret. Den glæder jeg mig meget til at læse og bruge.
Jeg var selvfølgelig også inde i udstillingerne for at hænge mit net op i målet sammen med andre fine net.
Men jeg vandt ikke noget tæppe i bloklotteriet i år – selv om jeg havde 7 blokke til at deltage.
De afleverede blokke var sat op på stykker af vlies, og på hvert af de 4 “tæpper” skulle der udpeges en vinder-blok, og den, der havde syet blokken, havde så vundet alle blokke i det tæppe. Der var ca 50 blokke i alt – det er ikke mange, og der var max. 16 blokke i hvert tæppe.
Men hvordan kan man dog finde på, at lade en (tilfældigt udpeget) mand være “dommer” til at udpege den vindende blok i hvert tæppe? Det har han da ikke en hujende chance for at gøre – han var godt nok også meget i tvivl 😉
Stakkels mand! Nå, men så er det nogle andre, der vandt i år – og det er selvfølgelig også OK! Det var fine blokke alle sammen! Og jeg håber, at vinderne kan lide mine blokke.
Vi har snakket med SÅ mange mennesker i løbet af weekenden, det har virkelig været hyggeligt! Jeg har været meget rørt over alle de mange søde kommentarer til min blog og ikke mindst hilsner til Diki! Og tænk engang: jeg fik en fin pakke stukket i hånden midt i hallen, som jeg skulle pakke op, når jeg kom tilbage. Jeg troede selvfølgelig, det var noget til puttetæpperne – men det var chokolade til mig og hundekiks og “tandbørster” til Diki! Tusind tak, kære Susanne, både for gaven og de søde ord!
Jeg kan garantere, at Diki blev glad! Han har haft det som blommen i et æg hos sønne-familien, hvor Christina har haft ansvar for at passe ham – men når Mor kommer hjem!!!!! Så skal jeg love for, at der vanker kys fra en ellevild lille hund, der slet ikke ved, hvordan han skal sno sig for at vise sin glæde! Det er bare dejligt!
Og da Christian havde fulgt mig hjem og hjulpet med at tømme bilen for læsset af tæpper og alt muligt andet – så var Diki glad, da han fik lov at pakke gaven op og fik en smagsprøve!
Øj, hvor har vi fået meget med hjem, men det må vente med at fortælle om det – for nu er jeg træt!