Pinseferie i Blaavand

Så er vi hjemme igen efter en dejlig pinseferie i Blaavand hos kusinerne, en skøn gentagelse af de seneste 5 års tradition.

Det er Sørens 2 kusiner, som bor i deres pragtfulde sommerhus i hele sommerhalvåret…

blåvand…hvor både Diki og jeg er meget glade for at komme på besøg et par dage.

sommerhus

Der har vi været 1-2 gange hvert år lige fra 2004. Søren elskede at kommer derud og var der så sent som 1½ måned, før han døde, hvor han havde nogle gode dage.

Dengang var det vores Schæfer Whisky, der var med og nød det – han er endda blevet passet af kusinerne, mens vi var til en privat fest ikke så langt derfra.

Nu er det Diki, der er lige så glad for at komme derud.

Som tidligere blev jeg også denne gang inviteret ud at spise på Ho Kro, som er et skønt spisested.

appetizer spegepølse

Appetizer med en helt speciel spegepølse mm

asparges

Hvide asparges – kogte + grillede – med vadehavsrejer, hytteost og ramsløgcreme

kalv

Langstidskogt + grillet kalvefilet og kalvebrissel med majroer, æbler, rysteribs, forårsløg og calvados sauce

rabarber

Rabarber serveret som syltet, fromage og marengs (de bittesmå lyserøde), is, skovsyre og ahornsirup.

ho kro

Det var bare så hyggeligt og helt vidunderlig mad!

Den søde værtinde sagde, at Diki gerne måtte komme med ind, men det er ikke alle, der synes om hunde i en restaurant, og han er sød til at ligge og vente i bilen.

Det var ikke det bedste vejr til at være i sommerhus, men vi fik da både vores sædvanlige “shoppetur” i Blaavands mylder af mennesker og dejlige butikker, samt nogle timer i sol på terrassen – så jeg har faktisk fået farve! (og lidt nyt tøj og lækre sko!)

Altid festligt og fornøjeligt…

…at aflevere puttetæpper på Fjordmark. Også i dag, hvor alle tæpperne, traditionen tro blev lagt ud på gulvet i den flotte hal, hvor man kan fotografere oppe fra balkonen, hvor der står motionsredskaber.

fjordmark 1 fjordmark 2 fjordmark 3 fjordmark 7

Og hvor børnene hjalp til med at pakke dem og lægge dem sammen igen bagefter – hvor der ½ time senere skulle være informationsmøde for et hold nye børn og deres forældre.

fjordmark 5 fjordmark 6

 

Der må grines!

Vel hjemme igen efter tur til Fjordmark i Kollund – og en omvej!

Det var rimeligt vejr at køre i – indtil jeg kom syd for Kolding, så kom regnen, og den blev kraftigere og kraftigere, jeg vil næsten kalde det skybrud på et tidspunkt.

Trafikken var stille og rolig, men der var mange store lastbiler, og de sprøjter, når det er sådan et vejr. Vinduesviskerne gik på højeste gear – og jeg måtte jo uden om alle de store biler. Jeg kom forbi Åbenrå – tak, så er der ikke langt igen, og ud af den ene øjenkrog så jeg, at der var politi og kontrol i den nordgående retning, hvor alle store biler blev dirigeret ind på en lille rasteplads.

Og så !!! Så opdagede jeg, at afkørslerne var skiltet på tysk!

Ja, grin bare, men jeg havde krydset grænsen uden at opdage det, og var kørt forbi afkørslen til Krusaa, som jeg ellers har kørt mange gange.

Det var selvfølgelig pga regnen og lastbilerne, som jeg kørte ved siden af, men kors, hvor føler man sig dum!

Så var det bare om at finde ud af komme fra motorvejen og finde en vej tilbage til modsatte retning.

Jeg var kommet 8 kilometer syd for grænsen, så det gav ca ½ times forsinkelse med det hele.

PS tolderne var ikke interesserede i at snakke med mig, da jeg nu kørte igennem deres kontrol – jeg havde ellers glædet mig til at give dette svar på deres spørgsmål om, hvad jeg havde i bilen: “Stoffer!”

Hårdt men dejligt!

Quiltefestivalen er slut. Det har været fantastisk! Vi fik i alt 52 puttetæpper – det er endnu mere fantastisk!

Jeg har hele syværelset fuldt af tæpper!

Jeg er død træt!

Men lige et par billeder – så må tæpperne vente til i morgen:

puttetæppebod

Projekt Puttetæppers bod – er den ikke flot? Tæpperne blev meget beundret, og vi fik utroligt mange henvendelser fra patchworkere, der ville vide mere om både tæpperne og formålet – ja, vi fik endda flere nye tæppetanter!

Og vi modtog i alt 52 dejlige, helt færdige puttetæpper = 19 tæpper i går og 33 tæpper i dag. Det er usædvanligt, da der altid er mange flere besøgende på Quiltefestivalen torsdag end fredag. Men måske er tæppetanterne så kloge, at de kommer den dag, hvor man bedst kan se og opleve!

lodtrækning 1

Eller også var der så mange om fredagen, fordi der blev udloddet en symaskine fredag!

vinder symaskine

Her er en benovet og glad vinder!

mødrehjælpen

Vores “lillesøster” Mødrehjælpsgruppen = patchworkere, der syr mindre tæpper til barselpakker til unge mødre, der modtager pakkerne gennem Mødrehjælpen, havde også en fantastisk festival. De modtog i alt 139 søde tæpper – hvor er det dejligt!

Jeg er glad for, at der er en hel weekend, hvor jeg kan redigere billeder og sortere og pakke tæpper, som jeg kører til Julemærkehjemmet Fjordmark med på mandag!

God nat!

Dag 1 på Quiltefestivalen

Hoold nu lige op, hvor havde vi travlt på Quiltefestivalens 1. dag! Helt i modsætning til sidste år, hvor vi følte, at vi var gemt lidt væk og ikke blev fundet af andre end tæppetanterne, som vidste, at vi var der.

For os handler det jo om at puttetæpperne bliver set, så vi kan sælge vores årsmønster og få syet nogle flere tæpper!

Jeg ved ikke, hvad der er sket, men i hvert var der allerede få minutter efter åbning trængsel i det rum, vi delte med andre “ikke-butikker” og velgørende grupper. Det var der sandt at sige overalt, det forlød, at det var næsten umuligt at komme igennem på gangarealet uden for.

Og lige fra starten kom der tæppetanter med masser af tæpper, UFO’er og syede blokke, og vi solgte også mønstre.

Og ikke mindst snakkede vi med en masse søde patchworkere – kendte og ukendte – det er altid hyggeligt.

Alt det, vi modtager, skal jo også ordnes, pakkes og fordeles: hvad skal der ske med dette og hint, så der var virkelig drøn på hele tiden.

Derfor har jeg kun ganske hurtigt gået igennem butiksområdet, og meget flygtigt igennem udstillingen, der er meget, meget flot i år, hvor sønderjyske quiltere og svenske quiltere udstiller. Det SKAL jeg se (og fotografere) i morgen, for jeg så i glimt nogle helt fantastiske tæpper med meget smukke quiltninger.

Men i dag var det altså hårdt arbejde – dog i en munter stemning, for vi har det godt sammen.

Nu har jeg fået redigeret billederne fra i dag, og her er de 19 puttetæpper, som vi modtog i dag. Alle meget flotte!

1505 birgit mortensen 1505 blok 2014 kirsten larsen 1 1505 blok 2014 kirsten larsen 2 1505 blok 2014 kirsten larsen 3  1505 doris larsen 1505 jette renard 1 1505 jette renard 2 1505 jonna habermann  og laila 1 1505 jonna habermann  og laila 2 1505 jonna habermann  og laila 3 1505 liselotte zeeberg 1505 lone olesen 1 1505 lone olesen 2 1505 lone olesen 3 1505 lone olesen 4 1505 lone olesen 5 1505 lone olesen 6 1505 lone olesen 7 1505 lone olesen 8

Hvor mange mon der kommer i morgen ? Gad vide, om mine fødder holder til det?

Selv om de var ømme, var det første, jeg gjorde, da jeg kom hjem (efter velkomstceremonien) var at gå en god tur med Diki i det gode vejr. Men så skulle der også sættes både grøn-skrald-spand og genbrugs-sække ud hos både naboen, der er ude at rejse, og mig selv, så det er klar til de 2 biler, der henter i morgen.

Så det blev lidt sent, inden vi fik noget at spise. Det hjælper ikke bare at give Diki foder – han spiser ikke, før jeg også gør det!

Quiltefestival i Aulby 2015

Så er det i morgen og i overmorgen, at mange af os mødes til Quiltefestivalen i Aulby.

Projekt Puttetæpper er med igen i år, og vi håber, at I finder os, selv om vi er helt nede “i bunden” af området – samme lokale som tombolaen og de andre frivillige velgørende grupper.

Følg udstillingen og find os i lokalet for enden af denne.

Vi udstiller fine puttetæpper, vi sælger vores puttetæppe-årsmønster 2015, og vi tager meget gerne imod færdige tæpper, blokke og UFO’er. Det første tæppe lå allerede og ventede, da vi kom for at stille op!

QUILTEFESTIVAL 2015

tæt på
MIDDELFART

Kr. Himmelfart d. 14. & 15. maj 2015

Torsdag kl. 10-17
Fredag kl. 10-16

Gratis adgang

Videncenter Vejlby (tidligere Aulby Skole)
Vejlbyvej 9
5500 Middelfart

Udstilling:

  • Kom og se patchwork udstillingen fra Oresundsquiltarna og Sønderjysk Quiltetrekant.
  • Der bliver rigtig meget at se på.

Aktiviter:

  • Syhjørne: sæt dig med dit eget sytøj eller benyt dig af syhjørnets gratis tilbud.
  • Igen i år vil der være et super godt børneværksted.
    Her kan børn i alderen 5-15 år deltage.
    Børneværkstedet er åbent under hele quiltefestivalen og der vil være en voksen til stede.
  • Du finder også en tombola på quiltefestivalen.
  • 12 butikker kommer og stiller deres stande op.
    Derudover finder du andre kreative stande og forskellige støtteprojekter
  • Vi gentager succesen fra sidste år – mandehjørne med dagens aviser

Fredagstilbud:
Kom om fredagen, der kan du VINDE EN SYMASKINE.
Alle kan være med – udfyld og aflever sedlen på Quiltefestivalen.
Sedlen udleveres ved indgangen.
Du skal selv være til stede, når vi trækker den heldige vinder, fredag d. 15. maj kl. 15.30, ellers trækkes en ny vinder.

Forplejning:
Caféen tilbyder i år en let kold frokostanretning og lagkage til kaffen
til rimelige priser.

Velkommen:
Vi håber at se jer alle sammen til et par hyggelige patchwork dage.

Arrangør: AKI, Quiltefestivalgruppen & Bøgelund Patchwork

Depotgårdens produkter

Dette er kun et lille udsnit af, hvad brugerne på Depotgården i går kunne tilbyde de besøgende

pil

Fine ting i pileflet – jeg købte både et “hus” og en “kugle” til fuglefoder til haven

akvarel

Flotte akvareller

strik

Masser af håndstrikkede ting

glas

Søde ting i kold glas

armbånd

og smykker, glasperler og nøglering.

glas perler

Det kneb med besøgstallet, for der var så mange andre aktiviteter i Fredericia netop denne weekend, ikke mindst Kronprinsesse Mary’s brovandring på den gamle Lillebæltsbro – sejt i det kolde blæsende vejr!

Dejligt med PR

Jeg har haft besøg af en journalist fra vores lokale Elbo-bladet i dag.

De vil gerne skrive om puttetæpperne i forbindelse med, at der køres en kampagne for at støtte den indsamling, der er i gang for at få et julemærkehjem i “trekant-området”.

Det var både hyggeligt og sjovt, og jeg er jo ikke ked af at fortælle om vores dejlige projekt, så hun fik hele historien, forklaring på, hvordan det fungerer, og hun så nogle af de tæpper, der ligger her og venter på aflevering. Der blev også taget billeder.

Og sørme, om ikke hun også kommer til Åbent Hus på Depotgården på søndag, hvor Laila har gjort klar til at quilte et stort (og flot) puttetæppe på long-arm-maskinen, som jeg selvfølgelig også fortalte hende om. Den er jo unik i frivillig sammenhæng.

Så jeg håber, at der kommer en god artikel ud af det. Vi havde det i hvert fald sjovt undervejs i de 2½ time, hun var her.

Der kom også lidt med hjem

Det var en flot indsats, der blev gjort i Hejnsvig i går, i forhold til hvor uoverskueligt, det virkede til at starte med. Det er altså ufattelige mængder stof, Projekt Puttetæpper bliver betænkt med fra mange forskellige sider.

F.eks. har vi fra én bestemt patchworkbutik fået så mange meter stof i form af reste-ruller, at værdien af stoffet, hvis det skulle købes, kommer op på næste 22.000 kr! Det har det selvfølgelig ikke koste i indkøbspris, men tænk, hvad det er værd for os! Og nu ligger det i 3-meter-stykker, klar til udlevering ganske gratis til tæppetanterne, når vi holder træf.

Det er bare ét eksempel. Vi får også meget fra oprydninger og fra dødsboer, og når det bliver ordnet, er der til mange, mange dejlige tæpper. Det er dejligt, at så mange tænker på projektet og børnene, som får tæpperne.

Men det er også en forudsætning, at en frivillig, selvbestaltet styregruppe arbejder godt sammen om opgaven, for det er en stor opgave at arbejde sig igennem så meget, der bliver afleveret i kasser og poser – noget af det i form af tusindvis af små stumper – før det kan anvendes, og der supplerer vi heldigvis hinanden godt. Og med god hjælp fra en ægtefælle, der har maskuline kræfter til at løfte de tunge kasser, og husets værtinde, som har et godt blik for mulighederne i det alt sammen, så gik det slag i slag og med godt humør! Det var en god dag.

Der kom også lidt med hjem! Selvfølgelig – jeg kan jo ikke dy mig! Men det var mest noget, der skal videre formidles til andre monteringstanter allerede nu. Et par halvfærdige tæpper fra det nu nedlagte Quilt Pink, nogle blokke fra et tidligere år, som en monteringstante ikke har fået syet færdig, nogle meget smukke UFO’er i form af toppe, der kun mangler lidt ekstra + quiltning. Og så 3-4 stykker stof, som jeg overhovedet ikke kunne lade ligge, men selv MÅ sy et puttetæppe af i de skønneste farver. Sådan noget kan jeg ikke modstå, selv om guderne må vide, at jeg ikke mangler noget at sy af i forvejen!

4 x lilla

 

Arbejdsdag i Hejnsvig

Hold da helt op, en dag! Styregruppen i Projekt Puttetæpper havde en vellykket arbejdsdag hos Birgith i Hejnsvig, hvor tæppetante-træf i juni blev forberedt.

hejsnvig stof 1

Alt det stof og mellemfor, som vi er blevet doneret fra forskellige steder + det vi har købt for sponsorpenge, blev gennemgået, sorteret og skåret op i passende stykker, så det kan deles ud til de tæppe- og monteringstanter, der deltager i Tæppetante-træf i juni.

hejsnvig stof 3

Der er stort og småt, påbegyndte tæpper og masser af fine patchworkstoffer og bagsidestoffer.

hejsnvig stof 4

Det var næsten uoverskueligt – men ved en fælles arbejdsindsats blev det hele pakket pænt i kasser og sække, som fyldte 3 store bure, der nu bare venter på at blive delt ud!

hejsnvig stof 2

Der var de smukkeste stoffer i metervis, Fat Quarters og bitte små firkanter riet om pap, som blev sorteret, og kæmpestore ruller med ensfarvede stoffer til bagsider. Sikke en fest, der bliver den dag!

Jeg glæder mig helt vildt!