Kreative mennesker på Depotgården har fået tilladelse til at bruge de store vinduer i det gamle Føtex på Gothersgade i Fredericia til at vise nogle af de mange aktiviteter, vi har adgang til på Depotgården. Vi har jo plads til flere, så måske kunne nogen få lyst til at være med?

Jeg har bidraget med nogle effekter, og så tog Diki og jeg på sightseeing inde i byen i dag, så jeg kunne se, hvad der var kommet ud af det.

Diki kan godt lide at gå bytur, der sker så meget spændende – og jeg er fuld af beundring over den flotte udstilling.

Der vises eksempler på: Pileflet

Ikon maleri

patchwork og strik fra Tekstilværkstedet

Træsløjd

Kold glas

Smykkeværkstedet

Malerier

Og ølbrygning.

Der er mange flere værksteder, men man kan umuligt have alting med. Jeg synes, udstillingen giver et godt og bredt udvalg af eksempler.

Og så er det jo for alle voksne – ikke kun pensionister – mandag – torsdag kl. 9 – 21 !

Man kan komme på besøg og få en rundvisning.

Efter 3 dages messe, som har været utroligt hyggelige, er vi hjemme igen. Det var helt mærkeligt at låse sig ind, og der så ikke kom en lille glad hund løbende mig i møde! Men han kom lige efter sammen med sin “hundesitter”, som ikke bare havde gået ture med ham, men også taget ham hjem til sig selv. Og det fremgik at de havde hygget sig, så bliver man jo glad!

Det har været travlt, selv om der ikke var så mange besøgende som tidligere år. Men i vores “Inspirationshjørne”, hvor Projekt Puttetæpper er gæster hos Familie & Samfund, Odense..

..har der været dejligt mange mennesker næsten hele tiden. Og interessen for tæpperne har været stor. Folk er virkelig imponerede over, at frivillige patchworkere over hele landet kan sy så mange tæpper!

Jeg fik en hyggelig snak med en af dem, der har været med i styregruppen indtil for få år siden, og hun var også meget glad for at høre om vores flotte resultater.

Hos Familie & Samfund kunne man få lov at prøve forskelligt håndarbejde, og som det kan ses på billederne, syr de også puttetæpper.

Jeg fik også handlet en lille smule. Bl.a. her hos Pelunika, hvor jeg slet ikke kunne stå for det flotte tæppe med de glade farver her.

Det er også Pelunika, der sælger mønster til de imponerende dyr: giraf, elefant og løve, syet af små firkanter – men det orker jeg ikke at sy. Rita har syet giraffen og elefanten, og der var mange hos os, der beundrede dem, og som vi kunne vise over til Pelunika.

Den anden fristelse, jeg ikke kunne står for, var en gammel kending: Cardigan i vendestrik fra Lene-P. Katrinelund, som hun har strikket op i nye farver, der er så vidunderlige blå/lilla/lime forårsfarver (lysere end nedenstående billede), at man bliver helt glad af at se på den. Den fik hun udsolgt af, så hun måtte hjem og lave flere kits lørdag aften!

Det har været en dejlig weekend i godt selskab!

Nu kan man gå ind og se, hvilke butikker, der deltager i Håndarbejdsmessen i Lillebæltshallerne i Middelfart 13. – 15. marts.

Og man kan købe billet over nettet – så slipper man for at stå i kø.

Projekt Puttetæpper deltager i Inspirationshjørnet i Hal C.

Hamish på Blå Sommer 2009

Jeg blev så glad, da jeg fik en mail fra Skotland i dag. En gammel spejderven skrev og bad om hjælp til overnatningsmulighed til sommer for hans spejdere – eller rettere: hans søns spejdergruppe.

Det var sådan, vores venskab startede i 1988, hvor Hamish havde fået min adresse og skrev og spurgte efter, om jeg kunne hjælpe med at finde overnatning for ham og hans spejdere, da de skulle rundt Danmark i 2 minibusser. De ville være glade, hvis de måtte sove på gulvet i en spejderhytte.

Jeg ville gerne hjælpe, og havde et bedre forslag, for vi havde en dejlig lille lejrplads lige udenfor Brædstrup, som Søren var udlejer af, det syntes jeg var en bedre oplevelse for dem end gulvet i en mødehytte uden faciliteter.

Da de ankom til lejrpladsen i deres busser, havde mine minispejdere (8 – 10 år) og jeg rejst telte til dem og forberedt aftensmad på bål, som de selv skulle lave færdig: aluminiumsbakker med kød, lidt vand og grøntsager, der skulle bages i gløderne.

De skrev senere og takkede for den bedste overnatning, de havde haft på deres tur! Den måde at lave mad på, kendte de slet ikke, men den skulle de prøve igen.

Vi holdt kontakten vedlige, og i 1992 hjalp Hamish os med at arrangere lejr i Skotland for 44 spejdere fra Brædstrup. Vi lå både i lejr ude på landet ved en flod, hvor de stillede alt materiel til rådighed for os, vi var på hike i de højeste bjerge med overnatning i minitelte, og vi var indkvarteret hos deres spejdere. Det var en fantastisk tur, som jeg aldrig glemmer.

Han besøgte også Blå Sommer i 1994, hvor han overnattede i vores gruppe på lejren og var meget imponeret over, at 25.000 spejdere kunne ligge i primitiv lejr “cooking on campfire” – det kunne aldrig finde sted i England eller Skotland, hvor man har flaskegas til madlavning på lejr.

Vi har også besøgt hinanden privat, Hamish og hans kone hos os i Brædstrup og Søren og jeg hos dem i Edinburgh, hvor Søren fik en drøm opfyldt, da de havde skaffet billetter til Tattoo på Edinburgh Castle!

Mens Søren var alvorligt syg sommeren 2009, deltog Hamish i en Blå Sommer i Kliplev som leder af en gruppe på 450 skotske spejdere. Der var jeg ikke med – jeg var heller ikke spejder mere – men Søren insisterede på, at jeg skulle køre til Sønderjylland og møde ham, og det var rigtig hyggeligt.

Jo, selvfølgelig vil jeg gerne mødes med Hamish og hans søn Allan, som nu er leder af spejdergruppen, han er selv med som chauffør på én busserne.

Så jeg skal undersøge mulighederne for indkvartering – og har også nogle idéer. Det er kun en enkelt overnatning, så skal de videre til Legoland og til København. De skal også besøge Tyskland og Sverige, så det er da noget af en tur!

Jeg glæder mig til deres besøg!

Skolekomedie? – glem det!!!

Musical’en Dracula på Fredericia Gymnasium ligner en professionel forestilling – med amatørernes begejstring!

Draculas offer!

Hold da helt op, hvor det det fantastisk, hvad de unge mennesker præsterede til premieren på musicalen Dracula i aften.

Jeg havde hørt, at jeg nok godt kunne glæde mig, for Fredericia er kendt for, at de hvert 3.år sætter en fantastisk forestilling op. Men jeg havde ikke i min fantasi kunne forestille mig, hvad der ventede.

Musicalen er bygget op helt fra bunden med musik og tekster af 2 lærere. Orkesteret og koret består af elever. Og scenen myldrer med skuespillere, rekrutteret blandt eleverne.

Kostumer, make up og hår er også kreeret af elever og lærere – og jeg siger bare: fantastiske kostumer og fabelagtig make up!

Lyd og lys var også elever, og blandt dem var en strålende glad Christian, som stod for storskærmen, hvor han havde lavet flotte, effektfulde “tæpper” med levende billeder.

Der var meget mørkt i salen, men her skimtes operatør-bordet med Christian yderst til højre.

Jeg fortrød, at jeg ikke tog nogle billeder, da vi ankom og gik igennem en “sluse” med de udklædte og sminkede skuespillere, som vred og vendte sig, dansede og gjorde sig til for publikum, for der kom vi på tæt hold. Inde i salen var der både mørkt og let tåget, og så holdt publikum en utrolig flot, frivillig disciplin og blitzede ikke under forestillingen!

Vi fik at vide på forhånd, at en af skuespillerne havde mistet stemmen, så hans stemme blev erstattet af dirigenten (der sang godt!), mens han mimede. Desværre kunne man godt se, at han ikke havde det så godt, men han gennemførte. Og alternativet havde været en aflysning af hele musicalen!

Uha, det ville have været synd. Der var flere, især én pige, der sang helt fantastisk, og de spillede alle sammen meget levende og frigjorte, man skulle ikke tro, de var amatører.

Jeg var især meget betaget af danserne. Et stort hold dansere, der faktisk kunne danse og gjorde det så smukt, både når det var vals, ballet eller moderne dans.

Hele forestillingen var både meget dramatisk og meget sjov! Der var ingen i salen, der kunne undgå at blive fanget af dramatikken, og der blev både piftet og jublet blandt alle kammeraterne og familierne i salen!

Under afslutningen, hvor alle blev kaldt frem flere gange med stående applaus, og der var lidt mere lys, kunne der tages billeder, og de illustrerer – desværre utilstrækkeligt – hvor meget, der var gjort ud af det:

Tak for en dejlig oplevelse! Jeg håber, at mange vil se den de næste 2 aftener!