..som stadig udvikler sig – ved Humlemagasinet i Harndrup.
Der er nyt afsnit, hver gang, man kommer der, og lige nu er der fuld gang i at følge op på alt det smukke. Her er en rundgang til nogle af afsnittene:
..som stadig udvikler sig – ved Humlemagasinet i Harndrup.
Der er nyt afsnit, hver gang, man kommer der, og lige nu er der fuld gang i at følge op på alt det smukke. Her er en rundgang til nogle af afsnittene:
På miniferiens sidste dag besøgte vi Humlemagasinet i Harndup, for mit vedkommende for 3. gang, for mine ledsagere var det første gang,
..men de var også begejstrede for alle de spændende gamle ting, ikke mindst dukkesamlingen, som er helt unik.
Særudstillingen i år handler om Napoleon og Josephine, og det er måske ikke det, der interesserer os mest..
..men der var mange sjove ting samlet sammen..
..og så er det lidt spændende, at Josephine faktisk er stammoder til så mange kongehuse: det danske, norske, svenske, græske osv, og det var også illustreret.
Men det allerbedste er stadig dukkesamlingen (den er permanent) med de utroligt flotte dukker, som skaberen Elisabeth Gynther Eriksen selv har modelleret og klædt på med mange fine detaljer. Jeg har vist en fotoserie før, HER . Men jeg kan blive ved med at finde nyt.
..som her Thycho Brahe og andre gamle helte.
..og engelske Kong Henrik med sine 8 dronninger + Dronning Elisabeth I.Der er også dukket nye ting op, som her en masse modeller, som skaberen har arbejdet med for at få det hele så autentisk som muligt.
Sikke en tålmodighed!
Det har været en nostalgisk og smuk tur til Assens, Haarby, Faaborg, Kerteminde og Harndrup.
De blomstrende syrener langs alle veje (vi kørte udelukkende på små veje)..
..var betagende smukke!
Rapsmarkerne, der næsten blænder, så stærkt gule er de…
..gadekær med ællinger, og et “Rugårdsvej”-skilt, som vi fik meget sjov ud af, fordi Rugårdsvej er så lang fra Odense til Middelfart, at numrene kommer helt op på næste 1000! Og så pludselig vendte de omvendt – ikke til at finde ud af!
Dejligt hotel med god mad og gode senge, det var ikke så dårligt.
Vi var 3 gamle “piger”, der hyggede os, og uden at have ret meget på programmet oplevede vi alligevel meget bare ved at køre rundt.
Man kan sagtens mærke, at foråret er længere fremme på Fyn end i Jylland, og langs med vejene var der mange små salgsboder med friske, nye danske kartofler og endda også friske asparges, så dem måtte vi jo have nogen med hjem af!
Fin lille ferie!
Fra det frodige sydfynske land! Her er så utroligt smukt lige nu med alle de lysegrønne træer, og blomstrende syrener allevegne, vi kan slet ikke blive træt af at nyde landskabet!
Det har været en helt nostalgisk dag, hvor jeg har genset og vist kusinerne, som jeg holder ferie med, min barndoms sommerhus i Nyborg, hvor hele min mødrene familie: Mormor, Morfar, Moster, Onkel og vi 4 søstre holdt ferie alle somre, indtil jeg var 13 år. Huset er nu helårsbeboelse, en villa, der ligger helt ned til Storebælt som 1 af 4 huse med en helt unik beliggenhed. Det var ikke sådan, vi opfattede det dengang, det var bare dejligt, at vi boede så tæt på vand og strand.
Vi var også på en lille visit ved min afdøde Fasters sommerhus, der også ligger ned til Storebælt, men på et meget mere anonymt og spændende sted.
Og det egentlige mål: Johs. Larsen museum i Kerteminde nåede vi slet ikke, fordi vi havde travlt med at beundre alle de skønne steder.
Og så havde vi en aftale med min søster i Kerteminde, som bød på en meget lækker frokost med bl.a. nye store friske grønne asparges, frisk, varmrøget laks og fynsk rygeost!. Inden vi kørte derfra så vi endnu et unikt sommerhus med beliggenhed ned til Storebælt, nemlig deres nye familiesommerhus – hold da op, hvor lækkert!
For 5 år siden, da vi havde 45 års bryllupsdag, vidste vi godt, at det nok var den sidste bryllupsdag, så da havde børnene og Søren lavet et surprise-selskab, så vi kunne fejre dagen – det var en pragtfuld dag. Og det var dejligt at tænke på, da Søren forlod os ½ år senere.
For 10 år siden havde vi ingen anelse om, at han skulle blive syg, og da havde han selv fået en fantastisk idé til at fejre 40-årsdagen.
Da inviterede vi hele familien incl. min søster og svoger i Kerteminde og Sørens nevø med familie + en enkelt god veninde på udflugt til Romsø, som ligger ud for Kerteminde.
Vi havde fået Pejsegården i Brædstrup til at lave en kæmpemæssig “madkurv” og havde lejet postbåden i Kerteminde til at sejle os derover.
Det var et fantastisk skønt vejr (ligesom på selve bryllupsdagen i 1964) med høj sol, og efter morgenkaffe og rundstykker og en gåtur Romsø rundt, med kig på dådyr og frøer i dammen…
..og gensyn med de hyggelige huse på Romsø, hvor jeg har været på spejderlejr flere gange, f.eks. den gamle skole…
…blev madpakken spist på en medbragt stor presenning – det var så festligt!
Og der manglede ikke noget! Skål!
Inclusive lege med børnene, som Søren organiserede.
Dagen blev også foreviget med det klassiske familiebillede tilbage på havnen i Kerteminde:
En dejlig dag at mindes.
Det har været sådan en dejlig dag sammen med min gamle patchworkklub “Kludekonerne” fra Brædstrup, hvor vi først mødtes i Patchworkkælderen i Taulov, hvor der som altid var mange fristelse! Og selv hende, der kun skulle købe 3 knapper, endte alligevel med at få pungen op af lommen! til en skøn læderpung!
Vi fik vist alle sammen købt mange spændende stoffer, mønstre mm og fik en masse gratis idéer og inspiration med hjem – billeder følger senere.
Nu skal jeg nemlig lige have tømt og fyldt opvaskemaskinen efter vores frokost, som jeg havde inviteret dem til.
Jeg skal hilse og sige, at de nød både Pariserbøffen med lækker salat til (når jeg selv skal sige det – men de sagde det også), den leverpostej, min ældste søn bagte til dem i går aftes, og som blev bragt af hans datter i morges tidligt, da hun var på vej til skole! (service!), og endelig en Cheesecake med frisk frugt, som er i ugebladet Familie Journalen i denne uge – den er altså “mums”! Jeg brugte Mascapone i stedet for flødeost naturel af dansk mærke, det blev den ikke ringere af!
Vi har kigget på puttetæpper, mønstre og meget andet, snakket og snakket, og de syntes alle sammen, at jeg har fået det dejligt her – ja, jeg er jo også rigtig glad!
Ja, det kan man, når sådan en gammel kone lader sig lokke til at genopfriske ungdommens festlige stunder – og man så ikke husker helt, hvordan det er!
Fødderne husker trinnene, sagde min dansepartner, som er ældre end mig, men har danset Lanciers op igennem årene i modsætning til mig. Han var meget hjælpsom og trak mig rundt i turene, når jeg kiksede – og det kan mærkes i højre håndled i dag, at han tog ved!
Men det var absolut en sjov afslutning på en festlig dag i smukke omgivelser, da en udvalgt skare fejrede 100 års jubilæum på Danmarks yngste herregård Løndal. Ejerne havde inviteret 25 mennesker i meget forskellige aldre fra 1½ år til omkring 90, familiemedlemmer og hjælpere – “kustoder” kaldet, til en skøn middag, som vi selv var med til at tilberede lige fra borddækning med det gamle porcelæn efter alle kunstens regler til madens tilberedelse og servering på bedste spejdermaner. Det var da heller ikke et “Hurra”, der blev udbragt for fødselslaren og de nuværende ejere, men et fuldtonende “Tjikkelikker” !
Og efter middagen stillede vi så op i 2 kvadriller til den varslede Lanciers, unge og gamle (ja, jeg var jo nok den ældste deltager). Det var simpelthen smaddersjovt, selv om de fleste var absolut utrænede, for nogles vedkommende var det endda første gang, så der var en vis forvirring, selv om vi dansede efter musik med instruktion før hver tur. Nogle af de unge vidste tydeligvis ikke, hvad “et chassés” er, men hoppede gladelig med, og under megen grin kom herrer til at stille sig på damesiden osv. Anden omgang var uden instruktion, og så gik det da helt galt.
Men det var sjovt! Jeg har melodierne i hovedet endnu! Og det går nok over igen i håndledet. Jeg kunne da strikke lidt i aften.
Det blev en Brædstrup weekend, hvor jeg sov hos en strikkeveninde og i dag besøgte både køberne af mit gamle hus og en nabo-veninde.
Der er selvfølgelig en vis vemod ved at besøge det hus og den have, man har boet i i 34 år. Men det er ikke mit hus mere! Og de nye ejere har foretaget ændringer (de kaldte det “skamfering” 😉 ), som gør det til et andet hus med andre farver, værelser, der er slået sammen, en ny trappe og et nyt vindue, som gør det til deres hus – og det er fint!
Det var selvfølgelig hyggeligt at gense nogle ting, som jeg havde ladet stå, og det var meget dejligt at gå rundt i haven, som nu folder sig ud, som jeg kender det, men også her var der plantet og sået nyt. Vi havde aftalt, at jeg måtte komme og hente lidt forårsblomster og bunddække, og der var nok at tage af, så det glæder jeg mig til at plante ud her. Der var også en rose, som betyder noget for mig, men som jeg havde glemt at grave op i efteråret, den fik jeg også med hjem, og den er allerede kommet på plads.
Køberne havde også en masse spørgsmål om forskellige buske og planter, og det meste kunne jeg da svare på. Det lyder, som om de er glade for haven.
Og det var utroligt hyggeligt at få en lang snak med min gamle nabo, som jeg i de år, der er gået efter at først hun og derefter jeg blev alene, har haft en stor fortrolighed med. Vi er enige om, at tiden er fløjet af sted, det var ikke meningen, at der skulle gå ½ år, inden vi sås igen, og nu har kalenderen fået nogle krydser med henblik på at finde en dag, hvor hun kan komme og se, hvordan jeg har indrettet mig.
Det var tilsammen en hyggelig dag, og hjemturen var rigtig flot, hvor jeg nød, at bøgen er sprunget ud overalt, og at rapsmarkerne står så gule, så de næsten blænder.
..og der er en lille Tibbe, der er gået helt i gulvet af træthed! Nå, ja “mor’en” er også træt. Men det var en dejlig dag på Tibetanerklubbens generalforsamling og udstilling i Hvalsø.
Diki udstiller ikke, men han kunne godt komme med, og han havde helt sikkert en interessant dag med alle de andre Tibetanske Terrierer, ikke mindst lille BeBe, som vi fulgtes med derover, og som skulle udstilles for første gang i Baby-klassen.
Vi var oppe kl 5 (på en lørdag!) for at kunne køre kl 7.00 – og så var bilen helt DØD! Hvad gør man så? Det er sandelig godt, jeg har en søn og svigerdatter så tæt på, at man kan vække dem kl 6.30 for at de kan komme med et par startkabler og en bil! Uden at de gør vrøvl 🙂 TAK!
Datteren og hendes lille BeBe kørte med os i det skønneste solskinsvejr – nej, det er ikke datteren, der kører med sin mor som passager, men omvendt, og hun roste sin Mor for god og kvik kørsel!
Ork hvor bliver de børstet og friseret, alle udstillingshundene – det misunder Diki dem ikke! Men han fulgte med i det hele og fik snakket med mange andre Tibber. Han opførte sig helt eksemplarisk hele dagen.
Og han kunne også underholde BeBe, mens hun blev gjort fin..
..til sin tur i ringen..
..og dommerens nærgående bedømmelse.
De var kun 2 i Baby-klassen, BeBe og hendes bror Barley, og de klarede sig begge 2 flot – Barley bedst!
Diki var ikke alene om at tage en slapper, mens andre stillede op!
Jo, indrømmet – det er en lang køretur, men i godt selskab så går det, og BeBe hylede kun på vejen derover! Engang imellem fik Diki nok, og så gav han hende et godt bjæf med besked om at holde op! De holdt hinanden med selskab i bagagerummet, hvor der er god plads bag hundegitteret, og de kan kigge ud af bagruden, liggende på Dikis nye tæppe!
Tak for i dag – Diki har sovet, siden vi kom hjem, nu vil jeg gøre ham følgeskab.
Påsken har altid været familietraditioner, og i år ingen undtagelse. Ældstesønnen fik besøg af gode gamle venner, og så var jeg så heldig at blive inviteret med!
Det var svigerdatterens eneste fridag i Påsken, og alligevel havde hun lavet en dejlig frokost – med alt for megen lækker mad!
I vores familie er påskeharen altid dukket op (men ikke set af andre end de voksne!) én af påskedagene, og pludselig vrimler haven med æg!
Således også i år!
Når alle æg er fundet, deles de helt lige mellem alle børn – ingen gør vrøvl over det, men der var også rigeligt at dele
Christina assisterede Jasmin, da hun fik lov at gå tur med Diki….
..mens de voksne slog mave!
Dejlig dag, men godt det ikke var mig, der skulle køre tilbage til Hvidovre! Tak for i dag alle sammen!
Shop-amok! Det var det, jeg gik i går, godt hjulpet af min ældste veninde (venner i næsten 50 år).
Svigerdatteren havde været på indkøb i en af byens bedste butikker mht dametøj, som reklamerede med udsalg af “Gallakjoler til 500 kr!” Hun havde købt et meget yndigt sæt til datterens konfirmation og syntes, jeg skulle prøve, hvis jeg også skulle have nyt festtøj. Vi har flere store begivenheder i familien i de næste måneder.
Og veninden, som har været på besøg i nogle dage fra Sjælland, ville meget gerne med. Det er altså godt at have nogen med, når man køber tøj, hvilket jeg ikke gør ret tit.
Det var rigtige gallakjoler – meget flotte – der var tilbage til de 500 kr, og jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge “et skrud” til.
Meeen, når vi nu var derinde, så kunne vi jo godt kigge på nyhederne, som der var masser af. For der er som sagt flere lejligheder til at få nyt pænt tøj i nærmeste fremtid. Og venter jeg til maj, er meget af det sikkert væk, eller er der ikke i min str.
Og så hjalp det også, at det var en rigtig god ekspeditrice + som sagt en god veninde, som ikke er bange for at sige sin ærlige mening.
Der blev godt nok slæbt meget tøj ind (og ud) efterhånden, men vi sporede os hurtigt ind på, hvad det skulle være, og det var ikke kjoler! Dem prøvede jeg også nogle af, men jeg havde det ikke godt i dem. Ikke, at jeg har noget imod kjoler, men de var alt for “smarte” med skød, drejede faconer, draperede overdele osv, de sad simpelthen ikke godt på mig.
Det første jeg fik på, var et par meget lækre, lette 7/8 lange sorte bukser, og dem fik jeg faktisk ikke af igen, før vi var færdige! Så det blev mange forskellige toppe i MEGET forskellige størrelse (utroligt – lige fra str. 38 – 44, selv om det er samme person!) og jakker, jeg koncentrerede mig om. Ekspeditricen var virkelig god, både til at se, når str. skulle være mindre, end hun troede i første omgang, og til at sige, hvad hun mente! Det er dejligt.
Så det blev et stort indkøb, der kan matches: 1 par bukser, 4 tunika’er og en lille kort jakke. (Og en stor bon!). Dejligt med noget, der kan matches på flere måder!
Forretningen Flair har en super service, der er også en rabatordning, så man “sparer op” til en flot rabat, + en speciel gave, når man køber så meget på én gang, som jeg gjorde i går! Lækkert!
Så nu er jeg ekviperet for sommeren – skal nok have et par bukser mere at skifte med, men jeg er rigtig glad.
Og så får jeg penge tilbage fra SKAT i dag, jeg syntes, det var en god måde at bruge nogle af dem på.