Smuk udstilling

Det er en meget flot udstilling, som quiltegruppen, der syr på plejecenteret Nørrevang i Stensballe, Horsens, viser i hele marts og april. Jeg havde aftalt et besøg i går, hvor gruppen havde sydag:

quiltegruppen

Og jeg havde også en aftale med Linnea Hassing Nielsen, som er en af udstillerne. Jeg har set hendes quilts før, har skrevet om dem, og har også vist de fleste på min hjemmeside. Men de kan ikke ses for tit! Ligeledes kendte jeg nu afdøde Inge Mikkelsen, hvis familie har udlånt 7 af hendes quilts, mens jeg ikke kendte den 3. udstiller, Kirsten Hjorth.

Her er en rundgang på de brede, lyse gange med vægge, der er som skabt til udstillinger:

væg 1

væg 4 væg 3 væg 2Og her kommer enkeltbilleder – først Kirsten Hjorths quilts:

kirsten hjorth 6 kirsten hjorth 5 kirsten hjorth 4 kirsten hjorth 3 kirsten hjorth 2 kirsten hjorth 7

Og Inge Mikkelsens:

inge mikkelsen 1

 inge mikkelsen 4 inge mikkelsen 4 detail inge mikkelsen 3 inge mikkelsen 2

inge mikkelsen 5

Gitte Møldrup har syet dette:

kirsten hjorth 1

Og Linnea Hassing Nielsens:

linnea 2

linnea 1

linnea 9 linnea 8 linnea 7 linnea 6 linnea 5 linnea 4 linnea 3 follow me

Quiltegruppen har også selv bidraget med nogle tæpper, som er givet til Nørrevang som gaver:

quiltegruppen 2 quiltegruppen 1

Det kan varmt anbefales at besøge udstillingen, det er frit at komme ind.

 

 

Follow Me

 

follow me

Det er ikke nogen ny quilt, men den bliver man ikke sådan lige træt af!

Jeg har været på udstilling i dag, på Plejecenteret Nørrevang i Stensballe, Horsens, hvor bl.a. Linnea Hassing Nielsen udstiller i hele marts og april måneder.

Denne klassikker fra Linneas hånd hedder “Follow Me”, fra 1992, fantastisk! Den har været vist på mange udstillinger, og den er så imponerende! Der er så mange detaljer i de små quilts, den er meget inspirerende. Den blev først hængt op på udstillingen i dag, fordi der manglede skinner til at hænge det meget store tæppe op i, men nu har den fået en meget flot placering, hvor 2 brede gange mødes, og især når man kommer hen ad den ene gang, kommer den rigtig til sin ret. Man kan virkelig se “hende” i fuld firspring på vej hen ad gangen!

Jeg har taget masser af billeder, som jeg skal have redigeret først.

Der er gratis adgang på plejecenteret, og der var også i dag en gruppe quiltere fra Vejle på besøg, hvor der var kaffe på kanden hos den gruppe, der syr på Nørrevang hver anden torsdag. Det er en meget flot udstilling.

Hjem i dag?

Ja, jeg håber, jeg kommer hjem i dag. Jeg har det i hvert fald godt, så må vi se, hvad blodprøverne viser.

I går var det skidt med appetitten, men sådan har det været hver gang (6 gange!), kvalme og den smule, jeg forsøgte at spise, kom op igen.

Nu har jeg fået dejlig morgenmad og 3 kopper te + masser af vand. Jeg skal måle, hvad der går både ind og ud af drikkelse! Natsygeplejersken vækkede mig og spurgte, om jeg ikke havde tisset, for det bækken, jeg skal tisse i, var tomt? Jo, men jeg måler det selv og hælder ud. Og skriver op på et skema. Nåh! Tumbs up!

Det har været en meget urolig aften og nat, for mine 3 medpatienter var dårlige på hver sin måde, så der foregik en hel masse bag de 3 skærme, der var sat op om deres senge. Den ene er en meget gammel dame, der nok er lidt dement, og hun råber natten igennem om HJÆLP og kan ikke finde ud af at trække i snoren.

I morges kl 7 vrimlede det med sygeplejersker og laboranter, der dårlig kunne komme rundt om hinanden og skærmene med deres vogne, mens de tog blodprøver og temperaturer, lavede vejrtrækningsøvelser med én og spurgte ind til os alle sammen. Jeg må ikke gå hen og spise morgenmad, før der er målt blodsukker, det har jeg lært en af de forrige gange, hvor der kom en sygeplejerske rendende hen efter mig i spisestuen. Jeg er jo tidligt oppe og i gang.

Så nu afventer jeg.

 

 

Status Håndarbejdsmessen

Så er Håndarbejsmessen slut, og det har været en dejlig oplevelse.

Her er et par billeder af nogle flotte tæpper, der var udstillet:

sengetæppe jap fold

Sjovt at se et tæppe syet efter mit mønster, som er lavet med inspiration (og tilladelse) fra Bettina Andersen.

sengetæppe jap fold m mellemværk

Det andet, store sengetæppe i japansk foldeteknik drømmer jeg om at sy! Der er mange fine, gamle mellemlægsservietter og mellemværk sat ind i blokkene – det har jeg set flere gange, det nye er de stoffer, der er brugt her. Det er batik stoffer og patchworkstoffer i sarte, gyldne farver, det er meget smukt i stedet for hør. Her er et nærbillede af nogle blokke:

sengetæppe jap fold m mellemværk detail

Det fine tæppe med Square Dance mønster er syet af én i Familie & Samfund:

square dance

Der var travlt de 2 første dage, ikke så mange mennesker i dag, men i alt har der været 6600 besøgende – det synes jeg er mange!

Vi har haft det utroligt hyggeligt og meget travlt i Inspirationshjørnet, både hos Familie & Samfund og Projekt Puttetæpper, der har været MANGE interesserede, og vi har solgt godt af mønstre. Jeg tror også, at vi fik en ny tæppetante!

Lidt har jeg været rundt, og lidt har jeg også købt, det har så mest været spændende garn. I dag har jeg været lidt “vild” med mine indkøb af nogle sjove ting – det kommer senere.

Datteren kom også på messe i dag på jagt efter garn som supplement til de spændende Christel Seyfarth sjaler, hun strikker, og vi fik en hyggesnak på standen med Karin og hendes Anders. Både datteren og Anders hjalp os med at pakke sammen og bære ud i bilerne, så vi var hurtigt færdige.

Hjemme igen fik jeg som altid en stormende velkomst af Diki. Han er rigtig god til at være alene hjemme, men så tager vi os også en kæletur af de helt store og derefter en travetur, det har vi godt af begge 2!

Nu har jeg pakket alle tæpperne ud, mine garnindkøb ligeså, fået de tæpper på plads, som er blevet quiltet af flinke quiltere og nu skal have syet lukkekanter af mig. Karin har taget nogle af de modtagne tæpper med hjem, dem kører hun til Hobro med, og jeg kører til Fjordmark med et stort læs, som nu ligger klar. Et par stykker har vi taget fra til at vise på Quiltefestivalen i Aulby i Maj, inden de bliver afleveret.

Så nu er der nogle få timer tilbage af weekenden, men det har været det hele værd!

Lækkerier på Håndarbejdsmessen – og gamle venner

Igen en meget hyggelig dag på messe. Mange interesserede, og MEGET hyggeligt, at der kom så mange gamle venner både fra Brædstrup og fra Vitus Bering Quilterne i Horsens og hilste på!

Vi havde også travlt i dag med at sælge mønstre og fortælle om puttetæpperne, men Rita og jeg skiftedes også til at se mere til resten af messen.

Der er utroligt mange lækre garnbutikker, her er nogle glimt:

katrinelund 1

Vores “nabo” Katrinelund “derhjemmefra” med nye skønne modeller.

garn der ter sig 1

Udstilling af “Garn, der ter sig” (titel på en bog om noget specielt overtvundet garn og hvad det kan blive til) – meget lækre sjaler og tørklæder

garn de ter sig 2 garn der ter sig 3

butik kastanja

Butik Kastanja

tante grøn 1

En rundtur i Tante Grøns butik

tante grøn 2

tante grøn 5 tante grøn 4 tante grøn 3

tante grøn 6

Denne “kom jeg til” at købe garn til – i andre farver – i det lækre “Blomsterfrø” garn

tante grøn  HF 2

Hanne Falkenberg fristelser

tante grøn  HF

ragnhilds trøje

Ragnhild fra Den lille Lade i sin ny, flotte trøje i Christel Seyfarth stil!

Vi fik et enkelt puttetæppe i dag, et bloktæppe fra 2001 med blokken “Malteserkors” – sjovt, det var det år, jeg blev tæppe- og monteringstante!

Træt men meget glad..

..efter en forrygende travl dag på Håndarbejdsmessen! Lige fra kl 9 myldrede det med besøgende – hold da op, hvor var der mange. Der kom i alt over 2500 gæster på messen, det er meget flot.

Der er også utroligt meget dejligt at komme efter, butikkerne bugner med kreative håndarbejds-ting – garn i massevis (og spændende!), stof og modeller, symaskiner, filt, smykker og meget andet.

Og i Inspirationshjørnet, hvor Projekt Puttetæpper holder til sammen med Familie & Samfund, kom der så mange interesserede, at vi i de første 4 timer overhovedet ikke så noget af resten af messen, fordi vi solgte mønstre, modtog tæpper, svarede på spørgsmål og viste detaljer i monteringsteknikken “Fix & færdig” /Quilt-as-you-go, som mange var meget interesserede i at få demonstreret. Det var rigtig sjovt!

Sikke flotte tæpper, vi modtog! Se bare her (det bliver spændende med de næste 2 dage!):

1403 anna marie Andersen 1 1403 anna marie Andersen 2 1403 lisa pedersen 1403 ruth nielsen 1 1403 ruth nielsen 2 1403 ruth nielsen 3 1403 tull meldgaard 1 1403 tull meldgaard 2 1403 tull meldgaard 3 1403 yrsa højrup 1 1403 yrsa højrup 2 1403 aarhus quilterne 1 1403 aarhus quilterne 2 1403 egense husflid

Flot patchworkudstilling på Nørrevang i Horsens

Igen i år har patchworkgruppen, som syr på Plejecenter Nørrevang i Stensballe, arrangeret en meget flot udstilling af patchworktæpper.

Udstillingen kan ses i både marts og april, og det er gratis at komme ind.

De store, hvide vægge og de lyse rum er perfekte til udstilling af flotte quilts, og i år er det 3 meget dygtige quiltere, der udstiller.

Linnea Hassing Nielsen, Horsens, der er internationalt kendt gennem mange år, Kirsten Hjorth, Haldrup og endelig Inge Mikkelsen, som desværre afgik ved døden i 2013, men som deltager med 7 tæpper, som hendes familie venligst har udlånt.

Her er nogle få billeder:

linnea+Kirsten+Inge 006

linnea+Kirsten+Inge 004 linnea+Kirsten+Inge 003 linnea+Kirsten+Inge 001

 

Kreativ Fritid / Vejle Husflid

I dag vil jeg tage på besøg hos Vejle Husflid

Vejle Husflid A4 plakat 2014 EM_korr.3 (klik på linket for at se plakat)

De flittige damer i strikkegruppen er bl.a. flinke til at levere sokker til Projekt Hyggesokker, der sender sokker til børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark, og der plejer at være mange forskellige fristende ting at se på, prøve, købe, smage osv osv – det er under alle omstændigheder hyggeligt.