Den første juleaften

Posted on 25. december 2012 by hanne

Det var ikke hele juleaften, Victor kunne holde til, selv om vi begyndte tidligt. Han var ellers så fint påklædt – og det var hans 2 søde kusiner også i nissekjoler, som deres fælles mormor havde syet!

Mor var også meget stolt af sin lille fine søn!

Det smukke juletræ med mange gamle og nye ting..

..og en lille vogter, der også oplevede sin første juleaften, og som var meget dygtig til at lære, at hverken træet eller pynten var beregnet for ham!

Det flotte træ med levende lys over børne- og hundehøjde. Diki var simpelthen så sød til at vandre med rundt om juletræet! Han travede indenfor kæden af mennesker, kiggede op på os og blev et par gange gennet væk, fordi han blev en smule nærgående og forsøgte at snuse til pakkerne, men det lærte han, og så travede han videre. Jeg ville ønske, jeg havde kunne filme det.

Victor sad på armen af skiftevis Mor og sin Far og onkel, og han lyttede intenst til vores sang, det kan han rigtig godt lide. Hans mor har sunget meget for ham, lige fra han lå i maven!

Det blev en lang aften med utallige pakker, men dejligt, at vi gav os tid til det hele.

Jeg havde strikket pulsvarmere med ugler til de 2 kusiner, de gjorde lykke!

Victor åbnede kun nogle få pakker, før han ikke kunne mere. Til gengæld åbner han – efter aftale – gaver flere gange i løbet af 1. juledag, og DET er sjovt! Hold da op, hvor han bliver begavet. Med haveredskaber, så han kan hjælpe i haven til sommer..

..med aktivitetslegetøj med lyd og lys, som Diki også synes er sjovt!..

med “mobiltelefon” ..

..og – ja hold nu fast: 11 måneder gammel med egen (rigtig) IPAD med børneprogrammer og børne-cover (men de kulørte ringe er altså også sjove!)

Den kan Diki også godt lide! Så der er lyd og lys i massevis! OG stadig flere uåbnede pakker!

Jeg vandt kampen! – og Diki fik belønningen.

Posted on 11. december 2012 by hanne

Det er stadig ikke nemt at “overtale” Diki til at blive børstet – jo, sådan almindelig børstning på ryggen og benene, det går fint, men på maven!!! Og i det hele taget, hvis der er små filteknuder (de får ikke lov at blive store) i de fine, fine hår, som hans pels består af, så spræller og vrider og vender han sig – og han er stærk! Og han har temperament!

Men jeg overgiver mig selvfølgelig ikke, jeg er mindst lige så stædig som ham! Og i dag lykkedes det endelig at få ham pacificeret, så jeg fik hele pelsen gået igennem med børste og en grov stålkam, der kan opløse filterne. Det var stadig ikke nemt, men han opdagede for første gang, at jeg er den stærkeste, og at jeg blev ved og ved med at vende ham om og holde ham fast, når han prøvede at vride sig fri.

Jeg brugte sækkepuden til at lægge ham i, så ligger han godt, og den hjælper med at holde ham på plads, bedre end et plant underlag som bordet, hvor han bedre kan vride sig. Og så føler han sig mere tryg ved at ligge i puden. Så han var omme på ryggen (!!!), mens jeg dels fik friseret det hele igennem, dels fik opløst de små filter. For første gang brugte jeg en saks (med flad spids) til at klippe knuderne igennem med, hvis de var for tætte, og så kunne jeg frisere dem ud. Det var ikke nogen stor bunke filt, der kom ud af det, men nu er det i bund.

Masser af godbidder som belønning undervejs, men det vigtigste var nok, at han oplevede, at jeg kan styre hans vilde modstand!

Og så gik vi tur i solskin og sne bagefter – ned til søen, hvor han fik lov at løbe løs med flyvende pels – vi nød det vist lige meget, for jeg var så glad for at se, hvor fin han er! Og han fløj af sted – han gik turen mindst 3 gange> et par meter frem – et par meter tilbage, og så frem igen, aldrig ret langt fra mig – snuse, undersøge alt, og pænt hen og få snor på igen.

Sådan en tur er en lise for sjæl og legeme!!

Diki på tur i sneen

Posted on 8. december 2012 by hanne

Svar

Det er den allerbedste tur! I dejlig stille frost, sol og sne! Det er “Tibbe-vejr”, og når Diki så også kan få lov at løbe frit, så er han ovenud lykkelig!

Der bliver snuset og fulgt usynlige spor..

..og med flyvende faner springer han af sted..

..men venter også pænt og kommer tilbage! Han løber ikke langt væk, han holder øje med mig, og han kommer fint og får snor på! Dyygtig hund!

Tivoli jul

Posted on 27. november 2012 by hanne

Det er næsten blevet en tradition, at jeg tager til København og besøger yngstesønnen og hans familie, når Tivoli har juleudstilling – og i år var det jo ikke mindre tillokkende, når det er nogle måneder siden, at jeg har set Victor.

Godt pakket ind til Tivolitur skal han jo lige se Farmor an.

Hans forældre er store Tivoli-fans, så han har allerede været der mange gange og skulle også denne gang op i karusellen.

Jeg har været i Tivolis juleudstilling de fleste år, siden det startede for en hel del år siden, hvor det var meget mindre..

..og jeg synes stadig, det er betagende.

Men det allerbedste i år er:

Nostalgi tur

Posted on 27. november 2012 by hanne

Da jeg i formiddags kørte over Storebæltsbroen, og solen pludselig skinnede, fik jeg lyst til en lille nostalgisk visit tilbage til min barndoms somre! Det er meget længe siden, jeg har lagt vejen deromkring, men jeg var bare mig selv og Diki i bilen og havde tid nok, så jeg kørte ind til Nyborg og ned til skoven og stranden ved strandhotellerne, hvor mine bedsteforældres sommerhus stadig ligger – forlængst solgt og gensolgt.

Disse 3 huse ser næsten ud som de gjorde for 60 år siden, da “Søholt”, huset til højre, blev solgt af mine forældre og min moster og onkel, da begge familier havde brug for pengene, mine forældre til at starte egen forretning i Kerteminde, og min onkel pga økonomiske problemer.

Jeg husker huset som hvidt, karnappen foran er bygget til senere, og der hvor de høje vinduer er til venstre var det en åben, overdækket terrasse, eller nærmest som en stue, hvor den ene væg kun gik halvt op. Der var møbleret med kurvemøbler, og det var der, vi altid var, mens den lukkede stue ved siden af var mørk og ikke blev brugt meget. Ovenpå var der 3½ soveværelse, mine bedsteforældres store soveværelse, som senere blev mine forældres, var bag de 2 vinduer til højre, mens vores var til bagsiden af huset.

Der var ingen mur om haven, det ser forkert ud i mine øjne, der var buske og træer.

Men flagstangen (som nok ikke er den samme!) var samme sted, og om søndagen hjalp min søster og jeg Morfar med at hejse flaget.

Der ligger stadig kun de 3 huse + et lidt mere tilbagetrukket, og husene langs stranden videre mod nord er også de samme. Den lille vej Skræddergyden, der går rundt om hjørnet af Søholt og hen langs stranden mod skoven og strandhotellerne, er heldigvis stadig smal og ikke særligt befærdet. Men der er bygget meget længere oppe, ligesom de fleste huse vist er helårshuse nu. Vi havde ingen opvarmning, bortset fra en kamin, som jeg ikke kan huske var i brug. Der var badeværelse (ikke en selvfølge i et sommerhus dengang) og et udmærket køkken med et lille pigekammer bagved. Men ikke køleskab, derimod en lille kælder, som fungerede som køligt spisekammer.

Der boede vi 3 familier hele min første barndom lige fra maj til oktober, og min Far og Morfar tog toget til Odense for at passe skoforretningen “Hector”, der tilhørte mine bedsteforældre, og kom hjem om aftenen. Det var under besættelsen, så de måtte ikke køre i bil. Min onkel derimod, som var pressefotograf, kørte i sin Citroën og kom hjem under høje dyt i hornet, så vi kunne høre ham på lang afstand!

Det var et dejligt gensyn, stranden er den samme, selv om jeg husker den meget større! Der legede vi dagen lang, byggede sandslotte, samlede sten med hul i, som blev bundet til en snor og som vi kaldte “køer”, slog smut med flade sten, og badede. Det var altid godt vejr!!! Sommetider havde vi bål og bagte snobrød – Far var spejder – og så var nabobørnene også med.

I dag var det en god lejlighed til at lufte Diki, som ellers er utroligt tålmodig og ligger i timevis uden at gøre vrøvl i transportkassen i bagagerummet. Han var ikke så modig i forhold til bølgerne..

..men glad for at få lov til at løbe frit og snuse på den øde strand. Og vejret var dejligt mildt, så vi gav os god tid.

Ny vinterfrakke – hurtig ekspedition

Posted on 25. november 2012 by hanne

Det er vist det hurtigste indkøb af tøj, jeg nogensinde har foretaget! Og det jo ikke ligefrem til udsalgspris – men jeg har meget. meget længe trængt til et stykke hverdags overtøj, som jeg kan være bekendt at bruge til andet end at lufte hund. Den vinterjakke, jeg stadig render i daglig, er så gammel, at jeg slet ikke kan huske, hvornår jeg fik den – i julegave af Søren, købt på udsalg efter jul og faktisk ellers en dyr jakke, som stadig er varm og næsten hel, men slidt.

Men jeg bryder mig ikke om at købe den slags tøj alene, der skal helst være nogen med til at kommentere. Og det havde jeg snakket med yngstesønnen og svigerdatteren om, at vi kunne prøve her i hovedstaden, hvor der er mange dejlige butikscentre med gode butikker.

Som tænkt så gjort, og det første sted, vi prøvede var hos Andersen i Waves. Vi kiggede lidt på udvalget først, og da det blev min tur, tog den dygtige ekspeditrice én frakke ud og viste mig. Da jeg havde prøvet den, var jeg ikke i tvivl, den var lige som den skulle være, men efter råd fra familien blev det en lidt anden farve end den mørkere, kolde blålilla farve til denne den mere varme farve.

Jeg har aldrig troet, jeg kunne købe en frakke så hurtig, men den er lækker, varm, med eller uden hætte, den kan vaskes og sidder godt. Så hvorfor betænke sig?

Og den gamle må gerne fortsætte som lufte-hund-jakke et par år endnu.

Den sødeste idé

Posted on 22. november 2012 by hanne

Det er bare en super sød idé! 3 søskende på 7, 9 og 11 år, som sommetider bliver passet hos Else Marie, har sammen med hende syet dette helt unikke babytæppe til deres mors veninde, som venter sit første barn.

De 3 børn har tegnet efter hver deres formåen og evner på lyst stof med tekstil-tuscher, og Else Marie har også ladet dem selv sy det sammen. Efterfølgende har hun monteret og quiltet det hele.

Sikke en kreativitet! Og hvor må den vordende mor blive glad for denne dejlige gave fra 3 børn, hun kender så godt, og som sikkert glæder sig til at se hendes lille baby.

Dyrt men dejligt!

Posted on 3. november 2012 by hanne

Svar

Indrømmet, det blev en lidt dyr dag, men en rigtig god oplevelse for både Diki og mig – ikke mindst Diki.

Vi var til DKK hundeudstilling i Herning (så nu har jeg været i den så omtalte “Boxen”). Nej – Diki skulle ikke udstilles, det har vi slet ikke været omkring, og jeg ved ikke, om jeg vil det.

Men dels ville jeg gerne se hans søster Dhana, som har så fine resultater – det forpassede vi desværre, men Dhana skal nok komme langt, hun er dygtig! – dels ville jeg gerne opleve sådan en udstilling sammen med Diki og se hans reaktioner på SÅ mange forskellige hunde. Og så havde jeg også en plan om noget, jeg ville købe.

Det koster næsten det dobbelte at købe gæstebillet til Diki som det gør for mig, men han fik altså også en stor oplevelse. Og han klarede det så fint! Fuldstændig uimponeret, nysgerrig og ikke forskrækket over alle de hunde, vi så. Og som jeg har set det flere gange: når vi møder nogen, jeg kender og snakker med, så lægger han sig bare ned og venter!

Ja – og så dog:

For Linda ville godt nok ikke snuses i numsen, så da fik han et fur!

Linda er vi ellers “i familie” med. Christina, som udstiller Linda, er datter af vores nevø, og det var rigtig hyggeligt at mødes og snakke med hende og se Linda og hende i ringen…

..hvor Linda klarede sig godt og blev bedst i sin klassen.

Linda er Shetlands Sheepdog og en dejlig, men lidt reserveret hund.

Et andet ærinde, jeg havde på messen, var at købe disse 2 bøger:

af Hanne Mathiasen, som var mig behjælpelig med at finde Diki, da hun selv kun fik 1 hvalp. Den har hun så til gengæld skrevet en meget sød børnebog om, og den kunne jo være god at have i huset eller som gave, når Victor bliver større!

Den anden bog har jeg længe ønsket mig, den har jeg hørt meget godt om, og jeg regner med, at jeg kan lære en masse om min lille hund og hans historie.

Jeg fik også købt noget udstyr til Dikis pleje! Og det er dyrt, skal jeg hilse og sige. Og så nogle forskellige godbidder, som jeg kan forkæle ham med.

Alt i alt havde vi en god dag, og Diki er MEGET træt nu efter alle de indtryk og den megen traven omkring.

Nåh ja, det er selvfølgelig også svært at finde ud af med sådan en stor hal og ingen mulighed for at fortælle, at man skal udenfor – så der blev lige lagt en stor pølse midt på gulvet! Det kan man ikke bebrejde ham.(Han var luftet forinden). Og han markerede ikke med et eneste strint, så det var flot.

Hvalpetræf

Posted on 28. oktober 2012 by hanne

Susan og Diki

Diki og jeg var til Hvalpetræf hos Susan, Jesper, mor Lukla og onkel Sherpa i Viborg i går sammen med Dikis 3 søskende og deres familier.

Det er første gang, vi er samlet allesammen, og det var utroligt hyggeligt.

Det var helt sikkert ikke nemt at tage billeder, for de vrimlede rundt mellem hinanden, alle 6 hunde, først ude i haven, hvor de kunne “krudte af”, og derefter inde i stuerne. Her er et sjældent billede med alle 4 hvalpe sammen med Susan, som de helt tydeligt huskede og elsker!

Mor Lukla og 3 af hvalpene

Den zobel farvede er Dharma, de andre 3 er sorte, jeg tror, det er drengene Dorje og Diki bagest.

Dorje

Lillebror Dorje var langt den mindste, da de blev født, nu er han næsten lige så stor som Diki

Dharma

Dharma, den zobelfarvede, er mindre og mere spinkel og feminin med et lille fint hoved.

Men sikke et temperament, hun har!! Hun er konstant advarende, bjæffende og snakkende, de skal ikke tro, de er noget, de andre søskende! Men måske er hun bare lidt usikker? For hendes natur er meget blid.

Mor Lukla og Dharma

Til højre søster Dhana, som hele tiden har været den største, og hun vejer nu mere end 1 kg mere end Diki, de 2 har hele tiden lignet hinanden mest. Til venstre lille Dharma.

Det var en dejlig dag! Tak til Susan og Jesper, som også demonstrede børstning af Luklas flotte pels og gav gode råd om pelspleje, og tips til opdragelse mm. Så jeg skal vist være mere stædig mht at lære Diki at ligge ned, når han bliver børstet.

Det var rigtig sjovt at se ham sammen med de andre. Herhjemme kan han godt være temperamentsfuld, og sammen med Bodil og med Tjasse, Sengi og Molly er han direkte fræk! Men her blev han noget overvældet af mylderet og de andre “frække” hvalpe, så han trak sig i ly af “mors” ben et par gange. Onkel Sherpa viste også hvalpene, hvem der er den gamle og stærke, men når de så var i haven alene 2, så gik det rigtig fint, som det plejer.

Der er faktisk meget forskel på de 4 nu, også størrelsesmæssigt. Dorje er ikke den mindste mere, det er Dharma. Susan konstaterede, at Diki ikke har meget sul på kroppen, så jeg må lokke lidt med ham for at få han til at spise mere! Dorje er mere rund. Til gengæld har Diki en meget fin pels, der af sig selv lægger sig “i skilning” hen ad ryggen, det er der ingen af de andre, der har. Dhana er stadig langt den største, og med en flot udstråling, men hun har også allerede været på udstilling flere gange og fået fine bedømmelser!
Familiernes beskrivelser af hvalpenes gøren og laden var også underholdende, de opfører sig ikke ens. Men dejlige, søde, sjove hvalpe er de alle 4, dem kan Susan og Jesper godt være stolte af.

Og Diki var så optaget og så benovet, at han helt glemte at “markere” (lette ben indendørs), som han ellers lige pludselig er begyndt på, der hvor der bor damehunde. Men han var træt, da vi kom hjem, og det er han stadig!

Sikke en uge!

Posted on 27. oktober 2012 by hanne

Lad mig bare indrømme, at jeg har været noget nervøs for, hvordan denne uge skulle gå! Det var jo sådan set ikke planlagt, at så meget skulle foregå lige oveni hinanden, så det kunne godt være gået galt, hvis jeg havde stresset mig selv:

Ugens forløb
En feriehund foruden Diki fra ugen før og til og med onsdag.
Mandag underviste i “Kinesiske Møller” hos Quiltenålen, Odder
Onsdag til dyrlæge med Diki, der havde fået øregangsbetændelse – behandling påbegyndt…
..derefter aflevering af Bodil hos hendes familie og Diki hos Annette og hendes hunde til pasning, mens jeg kørte til Holbæk for at holde foredrag om mit patchwork, med bilen fuld af egne tæpper og puttetæpper. Overnatning hos formanden.
Torsdag hjemkørsel via en stormomsust Storebæltsbro og afhentning af en lille hund, der havde holdt plejefamilien beskæftiget og vågen det meste af natten (mor-syge)!
Fredag forberedelser til ..
..lørdagens workshop kl 9.00 i Tranbjerg (derfor op kl.6 for at lufte hund og pakke ham og materialer i bilen, køre til Tranbjerg og aflevering af Diki til Peter og Chili (dejlig eurasier), som passede ham hele formiddagen..
..indtil kl 13, hvor vi kørte til Viborg til Hvalpetræf hos Dikis opdrættere sammen med hans 3 søskende og deres familier.

Så nu er vi godt brugte, både den lille hund og jeg!

Men det er gået godt altsammen, og alle 3 patchworkhold, i Odder, Holbæk og Tranbjerg har udtrykt tilfredshed, det er jeg glad for.

9 kursister fra gruppen “Patchwork for alle” ville gerne lære at “sy amerikansk håndsyning”, og ved hjælp af det glimrende kursusmateriale, som Birgit Glüsing har lavet og overdraget til mig for nogle år siden, fandt de ud af..

..at det kan lade sig gøre at sy præcist, nemt og hurtigt og uden andre hjælpemidler end nål og tråd – ingen pap, ingen streger på stoffet, ingen frysepapir..

..og alligevel få pæne blokke ud af det!

Hvad skal vi så med alt det pap og alle de ritråde?

Jeg havde medbragt materiale til, at de også kunne lære at bruge frysepapir som skabeloner, men det, syntes de, var helt overflødigt og ligeså besværligt som at bruge pap!

Og så var det vældig hyggeligt! Helle havde reserveret et dejligt lokale, og Anita havde bagt lækkert, helt frisk franskbrød og medbragt smør, ost og marmelade!

Og nu har de så overtalt mig til et nyt kursus, nemlig i håndquiltning med quilteramme! De gamle dyder genopfriskes!

Så gæt lige, hvem der skal slappe fuldstændig af i morgen! Vi kan ovenikøbet sove en time længere – dejligt – ja, men jeg dur ikke til at sove længe, såh..

Sy en lap – strik en maske

Kludekonens blog

Kategoriarkiv: Oplevelser