WAUWW! Fantasien sætter ingen grænser!

Helt utroligt, hvad 3 dygtige blomsterdekoratører kan få ud af en masse naturmaterialer og en masse skønne blomster! Hold da op, hvor er de dygtige!

Med klokkespillet i tårnet, der spiller dejlige melodier non-stop byder denne smukke hoveddør velkommen til blomsterudstilling på Løndal.

Sikke en fantastisk indgang til havesalen!

Og så følger den ene smukt udsmykkede stue efter den anden!

Den orientalske spisestue med hundredevis af glas med en overdådighed af blomster

Musikstuen, hvor “træet er tæt græs-omviklede grene

Biblioteket med et utroligt gardin!

Sommerstuen med en mur af græsser og engblomster

Billiardstuen, hvor køen er omviklet med græs og kuglerne er af blomster.

Selv i den smukke park er der blomsterdekorationer i bassinet og mellem buskene!

Så er det jo en oplevelse at være “kustode” som jeg har været i dag, og jeg skal gense det hele i morgen – jeg glæder mig!

Det er 3 af Danmarks dygtigste blomsterkunstnere, der i fællesskab har lavet blomsterdekorationerne: Bjarne Aarhus, Louise Graakjær og Elisabeth Bønløkke.

Kreativ Fritid 2012

Jeg synes, det er sjovt at se alle de forskellige tilbud, der er til kreative mennesker, når man besøger Kreativ Fritid i Viborg, og jeg har været der en del gange.

Men desværre er det svundet ind i de butikker, som jeg interesserer mig for, patchwork og strik. Der er heller ikke så mange smykkeforretninger, som der før har været – jo, noget med perler i lange baner, men de spændende smykker med sten, sølv og lign. er der kun få af.

Der er mange strikbutikker, men der manglede nogen af dem, der plejer at være der. Og ligeledes med patchworkbutikkerne. Men selvfølgelig var HANNEs patchworkbutik der med sit altid fristende udbud!

Det forlyder, at hun har stor succes med sine halskæde-kits af lynlås-skydere! Ja, det er da et sjovt alternativ! Jeg havde lovet at købe mønsteret til Månedstæppet 2012 med de kulørte huse til én, der gerne vil sy det med egne stoffer. Det er smart, at man kan købe hele mønsteret med alle skabeloner!

Og der lå også en stor pose med en UFO og ventede på mig fra en af Hannes kunder.

Jeg gik efter flotte og sjove knapper, og dem fandt jeg her hos Else Rasmussen. 

Jeg skulle bruge én stor knap som pynt på en valket taske, og jeg købte en af de hvid/pink blomsterknapper begest til højre.

En dejlig strikbutik, som jeg før har handlet med, fandt jeg her: Gårdbutikken Rosenlund med masser af lækkert garn og opskrifter (også uden at man behøver at købe garn!). Jeg købte et strikkekit til “Glade striber” + opskriften i børnestørrelse “Glade ministriber”. (Øverst til venstre i billedet)

Der er også altid gode tilbud, f.eks. i Geilsk’s garn

Og dejlige modeller.

Og så var det, at jeg – igen! – blev forarget og vred, da jeg i en anden strikkebutik så, at en populær model i vendestrik blev solgt som kopi! Altså vesten i vendestrik fra Katrinelund var strikket og udstillet, og man kunne købe garn og opskrift – men opskriften var direkte skrevet af efter originalen og uden angivelse af designer!!! Det er jo tyveri! Jeg bliver sur, når jeg ser det, og jeg fandt ud af, at en dame, jeg stod ved siden af, også genkendte den og vidste, hvor opskriften kommer fra.

Der var mange mennesker, og det er jo dejligt. Det er også fint, at man samler så mange forskellige fritids-interesser, der var jo også biavl, træsløjd, papirsløjd og meget mere, og der var som sædvanligt en flot udstilling på scenen.

Diki har ikke glemt…

…sin mor og familien i Viborg!

Er de ikke skønne? Diki og hans mor Lukla i orangeriet hos Susan og Jesper i Viborg!

“Mor” Susan’s lille prins ku’ også huske..

..at det er hende, der har lært ham “Tibbe-nysser”!

Dejlige mor Lukla legede kærligt med sin “lille” søn – nej han er ikke så lille mere, men det var dejligt, at hun fuldstændig accepterede ham og gerne legede.

Jow, gamle “onkel” Sherpa var der også!

Diki og gamle onkel Sherpa. Foto Jesper Durup

Det var så heldigt, at Susan og Jesper havde inviteret Diki på besøg, mens jeg var på Kreativ Fritid messe, så de fik rigtig tid til at tumle og lege! Og inden vi kørte hjem, var jeg inviteret på kaffe i deres dejlige have og orangeri, hvor jeg kunne fortælle om Dikis udvikling og få gode råd!

Det var en meget dejlig eftermiddag – tusind tak for sidst!

Lukla og Diki vogter indgangen til Orangeriet! Foto: Jesper Durup.

Diki har haft besøg

Vi har haft et dejligt besøg i dag, Diki og jeg, og så kunne vi endda sidde i haven i det skønne vejr!

Annette og hendes 3 skønne Tibetanere kom på besøg – det er første gang, fordi Sengi (Bodils søster) bliver køresyg.

Diki var helt ellevild!

Tjasse, den store hanhund, er hans helt store helt, og de tumlede rundt, så Sengi var helt jaloux!

Gamle Molly er blevet klippet, så nu er hun ikke ret meget større end Diki!

Skønne Tjasse, verdens dejligste Tibbe hanhund!

Diki kan gøre næsten alt ved Tjasse – men..

.. han fik ikke gnavebenet fra ham! Der satte Tjasse grænsen (selv om det var Dikis ben!)

Vi fik en flot opvisning i, hvor dygtige de 3 er, og Diki kunne så liiige være med til den første diciplin: læg dig!

Molly, Tjasse og Sengi kan springe under og over deres “mor” og hinanden, og..

..”flade ud” og kravle nede på maven.

De er så dygtige! De går til agility, og Molly og Tjasse har taget pokaler. Sengi er begynder, de skal jo være et par år, før de kan deltage. Men dygtige, det er de alle 3.

Og nu er Diki meget træt efter en dejlig eftermiddag!

 

Så fik jeg endelig lidt luft!

Det er så træls, at jeg ikke kan overføre billeder som jeg plejer, men nu fandt jeg da løsningen, og den virker. Så nu fik jeg behandlet alle billeder af puttetæpper, modtaget på Træffet, det var det vigtigste. De kan nu ses HER.

Der opstod pludselig en rigtig træls situation i en gruppe på Facebook, som handlede om puttetæpperne, hvor én syntes, at de var kedelige! Det må man altså sige modbevises af de skønne tæpper, vi fik op til og på Træffet – og iøvrigt hele tiden modtager.

Jeg har lige talt, at der ligger 53 flotte tæpper på mit gæsteværelse og venter på at blive sendt til julemærkehjemmene i de kommende dage, foruden de 24, der ligger hos Bente, som også er med i styregruppen. Det er fantastisk!

Det var så også dejligt med alle de mange henvendelser, der kom i løbet af weekenden, fra andre medlemmer af den FB-gruppe, som helt tydeligt gav udtryk for, at de synes, det er flotte, dejlige tæpper – prøv engang at se det helt vidunderlige store drengetæppe, som Emma har syet.

Det egner sig så godt til en stor dreng, syet som det er i lidt rustikke stoffer og en solid bagside, så der er gods i det! Det er selvfølgelig meget naturligt, at vi får mange pysse-nyssede tæpper, og fint nok! Men et godt drengetæppe er også velkomment. Jeg tænker tit på (og har fortalt det før) en historie, jeg fik fra en bedstemor, da hendes barnebarn havde været på Fjordmark og havde fået et dejligt tæppe i julegave, og så fortalte: “– der var en stor dreng, der fik tårer i øjnene, da han fik sit tæppe!”. En stor dreng…det gjorde indtryk!

Jeg har været i banken med vores indtægter for mønstre, og jeg har pakket tæpperne ud, og behandlet billeder – men jeg er ikke færdig med alle de 1000 andre ting, der skal lægges på plads – typisk! F.eks. har jeg ikke pakket mine egne indkøb i Træf-butikkerne ud endnu! (Ikke mange, men dejlige!)

Heldigvis er Diki meget træt efter weekenden, hvor han var i “familiepleje” hos Bodil og hendes familie! Det var gået rigtig godt, og de havde moret sig – både mennesker og hunde!

Nu tæller jeg ned..

..til Dansk Patchwork Forenings Træf i Roskilde i weekenden. Som sædvanligt gennem mange år, har Projekt Puttetæpper en bod, hvor vi sælger vores mønster for 2012, og hvor vi viser en masse flotte puttetæpper.

Puttetæppe, som jeg har monteret og quiltet af blokke, som andre har syet og sendt til os.

Det er altså luksus, at vi er nødt til at vælge ud, hvilke, vi kan tage med, for nu igen har vi så mange, at vi ikke har plads til dem alle, selvom det kun er 2 måneder siden, at vi afleverede tæpper til julemærkehjemmene!

Og vi ved jo også godt, at der er mange, der kommer på Træffet og selv afleverer tæpper, de har syet. Det er så spændende at se tæpperne!

Vi har allerede – siden februar – modtaget 781 !!! færdigsyede blokke, og der kommer helt sikkert flere både på Træffet og efter, fristen er først 31. januar 2013!

Så nu har jeg lavet lister over, hvad jeg skal huske: tæpper, mønstre, foldere, navneskilte, pengekasse (vigtigt!), byttepenge….samt ting, som jeg har lovet at tage med: gamle puttetæppemønstre, som vi har i overskud, pakker med doneret stof til at sy nye blokke af, modtagne UFO’er, som nogle af tæppetanterne gerne vil sy færdige….ja, og så mine personlige bagage, som ikke er omfangsrig! men dog vigtig,

Og så en lille, meget vigtig lodden “skat”, som skal i familiepleje – hvordan skal jeg dog undvære ham? Han kan sikkert godt undvære mig, når han har Bodil og familie – Ebbe glæder sig meget til at passe ham, og mon ikke han også træffer Tjasse, Molly og Sengi, der bor lige i nærheden. De skal sikkert ud at gå tur på Volden.

Heldigvis er jeg ikke alene om det, vi er jo 3 i Projekt Puttetæppers styregruppe, og de 2 andre sørger for resten, incl. en gruppe hjælpere, som tager vagter i “putteboden” og hjælper med at sælge mønstre.

Det bliver sikkert en god oplevelse – som det plejer! Og jeg glæder mig til at møde alle de dejlige tæppetanter og andre patchworkere!

Dhana og Zigsa besøger Diki

Sikke en dag – der er i hvert fald mindst 2 små trætte hunde nu, + 1 større, men lige så træt!

Det har været super sjovt at have besøg af Dikis søster Dhana med familie incl. Zigsa på 2 år. Og nu flader Diki fuldstændig ud, mens Dhana og Zigsa sover i bilen på vej hjem.

Her er nogle få billeder af de mange, der er taget i dag:

Så søde er de! Dhana til højre er en lille smule større end Diki og er allerede i udstillingstræning.

Meen det startede med en gevaldig “slåskamp” mellem de 2 små søskende!

Det gik over stok og sten uanset blomster eller andre elementer.

Og de blev ved og ved..

..men faldt efterhånden til ro.

Og sammen med Zigsa kunne de også opføre sig rigtig pænt sammen med Marianne.

Vi gik “vores” tur til Ring sø – og her er det Diki, der er den modige, han blir mere og mere glad for at bade – Dhana og Zigsa skulle ikke nyde noget!

De smukkeste tæpper

Linnea syr simpelthen de smukkeste tæpper, jeg kender. Klassiske mønstre, ualmindelig flot udførelse, smukke stoffer sat sammen med omtanke. Det er ikke noget nyt, Linnea er internationalt anerkendt. Derfor er det også med meget stor taknemmelighed, Projekt Puttetæpper tager imod de tæpper, som Linnea, der ikke syr så mange tæpper mere, har syet til børn på julemærkehjem det sidste par år .

Jeg var inviteret til formiddagskaffe hos Linnea og hendes mand i går og havde en skøn oplevelse i deres have ned mod Horsens Fjord. Linnea synes, det er hyggeligt, når jeg selv vil hente tæpperne, som hun havde klar, og vi får altid en hyggelig snak om patchwork, børnebørn mm. I det fantastisk vejr i går var oplevelse ikke mindre!

Tæppet her kalder Linnea “Blomstereng”, det er som altid maskinsyet og håndquiltet. Og da Linnea har problemer med sine hænder, er det delvis quiltet med knapper.

Men der er nu ikke noget i vejen med den flotte håndquiltning!

 

Bagsidestoffet har søde vandkander og en fin signerings-label.

Det andet puttetæppe har en klassisk stjerne som mønster, og er syet af nogle utroligt flotte japanske stoffer og batikstoffer + nogle smukke borter som gitter.

Linnea har kaldt tæppet “Mini California”, og i mit hoved er det en klassisk Linnea-quilt!

Der er nogle fine, fine detaljer, og stofferne er skåret og syet utroligt præcist, hvilket altid har været Linneas “varemærke”, også når hun har undervist andre patchworkere, som hun gjorde meget tidligere. Og quiltningen er smuk!

Det er en ubeskrivelig glæde at modtage disse tæpper, og selv om de naturligvis vil blive givet til 2 børn på julemærkehjem som hensigten er, så vil de først blive vist frem på Dansk Patchwork Forenings Træf i Roskilde 25.-26. august i Puttetæppeboden. Så der har man chancen for at se og røre ved de dejlige tæpper!

Familien på kanotur på Gudenåen

Lørdag aften så der sådan ud i min entre – der var pakket til kanotur for ældstesønnen og hans familie (kølevarer undtagen):

Søndag morgen kørte jeg dem alle 4 til Tørring, hvor der ventede 2 lejede kanoer m/redningsveste.

Han er god til at pakke, min søn, og der var styr på det hele, da de kørte det ned til kanoerne.

Det er ingen hemmelighed, at svigerdatterens begejstring kunne ligge på et meget lille sted. Hun har prøvet en ganske lille tur for ca 13 år siden, men hun var nervøs for vandet, for at kæntre, for at sove i telt, tvivl om påklædning osv. Så der var gået en del overtalelse forud.

Men HER var én, der var klar!

Christian er mere adstadig, men til gengæld rigtig flink til at hjælpe sin far med at pakke det hele forsvarligt, binde det fast osv. Og det var også ham, der fik ansvaret for at sejle med sin mor,….

…som blev beroliget, da hun så de andre kanoer glide af sted i ro og mag (ingen vandfald på denne flod!)

Så er alle klar til afgang.

Jeg håber, at de må få en rigtig god oplevelse sammen – og så i det helt fantastiske vejr! Det er en fantastisk smuk tur på Gudenåen, og så ringer de i morgen eftermiddag, når jeg skal hente dem.

God tur!