Det er så træls, at jeg ikke kan overføre billeder som jeg plejer, men nu fandt jeg da løsningen, og den virker. Så nu fik jeg behandlet alle billeder af puttetæpper, modtaget på Træffet, det var det vigtigste. De kan nu ses HER.

Der opstod pludselig en rigtig træls situation i en gruppe på Facebook, som handlede om puttetæpperne, hvor én syntes, at de var kedelige! Det må man altså sige modbevises af de skønne tæpper, vi fik op til og på Træffet – og iøvrigt hele tiden modtager.

Jeg har lige talt, at der ligger 53 flotte tæpper på mit gæsteværelse og venter på at blive sendt til julemærkehjemmene i de kommende dage, foruden de 24, der ligger hos Bente, som også er med i styregruppen. Det er fantastisk!

Det var så også dejligt med alle de mange henvendelser, der kom i løbet af weekenden, fra andre medlemmer af den FB-gruppe, som helt tydeligt gav udtryk for, at de synes, det er flotte, dejlige tæpper – prøv engang at se det helt vidunderlige store drengetæppe, som Emma har syet.

Det egner sig så godt til en stor dreng, syet som det er i lidt rustikke stoffer og en solid bagside, så der er gods i det! Det er selvfølgelig meget naturligt, at vi får mange pysse-nyssede tæpper, og fint nok! Men et godt drengetæppe er også velkomment. Jeg tænker tit på (og har fortalt det før) en historie, jeg fik fra en bedstemor, da hendes barnebarn havde været på Fjordmark og havde fået et dejligt tæppe i julegave, og så fortalte: “– der var en stor dreng, der fik tårer i øjnene, da han fik sit tæppe!”. En stor dreng…det gjorde indtryk!

Jeg har været i banken med vores indtægter for mønstre, og jeg har pakket tæpperne ud, og behandlet billeder – men jeg er ikke færdig med alle de 1000 andre ting, der skal lægges på plads – typisk! F.eks. har jeg ikke pakket mine egne indkøb i Træf-butikkerne ud endnu! (Ikke mange, men dejlige!)

Heldigvis er Diki meget træt efter weekenden, hvor han var i “familiepleje” hos Bodil og hendes familie! Det var gået rigtig godt, og de havde moret sig – både mennesker og hunde!

Linnea syr simpelthen de smukkeste tæpper, jeg kender. Klassiske mønstre, ualmindelig flot udførelse, smukke stoffer sat sammen med omtanke. Det er ikke noget nyt, Linnea er internationalt anerkendt. Derfor er det også med meget stor taknemmelighed, Projekt Puttetæpper tager imod de tæpper, som Linnea, der ikke syr så mange tæpper mere, har syet til børn på julemærkehjem det sidste par år .

Jeg var inviteret til formiddagskaffe hos Linnea og hendes mand i går og havde en skøn oplevelse i deres have ned mod Horsens Fjord. Linnea synes, det er hyggeligt, når jeg selv vil hente tæpperne, som hun havde klar, og vi får altid en hyggelig snak om patchwork, børnebørn mm. I det fantastisk vejr i går var oplevelse ikke mindre!

Tæppet her kalder Linnea “Blomstereng”, det er som altid maskinsyet og håndquiltet. Og da Linnea har problemer med sine hænder, er det delvis quiltet med knapper.

Men der er nu ikke noget i vejen med den flotte håndquiltning!

Bagsidestoffet har søde vandkander og en fin signerings-label.

Det andet puttetæppe har en klassisk stjerne som mønster, og er syet af nogle utroligt flotte japanske stoffer og batikstoffer + nogle smukke borter som gitter.

Linnea har kaldt tæppet “Mini California”, og i mit hoved er det en klassisk Linnea-quilt!

Der er nogle fine, fine detaljer, og stofferne er skåret og syet utroligt præcist, hvilket altid har været Linneas “varemærke”, også når hun har undervist andre patchworkere, som hun gjorde meget tidligere. Og quiltningen er smuk!

Det er en ubeskrivelig glæde at modtage disse tæpper, og selv om de naturligvis vil blive givet til 2 børn på julemærkehjem som hensigten er, så vil de først blive vist frem på Dansk Patchwork Forenings Træf i Roskilde 25.-26. august i Puttetæppeboden. Så der har man chancen for at se og røre ved de dejlige tæpper!