Segway – sjov for alle aldersgrupper

Det var rigtig sjovt, da ældstesønnen tog os med i Segworld i Aarhus for at prøve at køre Segway – også for os, som ikke lige havde lyst til at prøve (svigerdatteren og jeg).

Vi kom på et heldigt tidspunkt, hvor flere var ved at tage hjem, så Far, søn og datter kom til næsten med det samme og startede med at få undervisning og køre i meget begrænset område, før de blev sluppet løs med alt beskyttende udstyr.

Det gik hurtigt med at få tag på det, og så strøg de af sted!

Det er et imponerende anlæg med masser af variationer, sving, bakker, slalom og bump.

Christina var dygtig. Hvem mon morede sig bedst? Børnene eller..

..deres Far?

Christian har styr på det, men er ikke så vild som far’en.

De havde alle 3 en rigtig sjov oplevelse – sammen!

Som “I gamle dage” – da du var barn??

Der er pludselig nogle ting, der får ny betydning, når “I gamle dage” også er i 1970’erne!

I “Den gamle by” i Aarhus, hvortil ældstesønnen med familie havde inviteret mig i går, er det nu ikke kun Middelalderen, der er “i gamle dage” – nej man er også ved at indrette en gade fra “1970’erne”! Det er meget sjovt, for når Far var dreng og Farmor var ung (yngre!) – det er jo “gamle dage” for børnene!

Og det er rigtig sjovt at se folk flokkes om en Puch knallert, som de selv havde, da de var yngre:

eller smarte biler fra 60’erne og 70’erne..

..i en hel gade med gamle butikker: fotobutik, broderiforretning mm

og hvilke yngre mennesker i dag kender “Schous Sæbehus”??..

..som fandtes i alle mindre byer i 50’erne og før.

Men selvfølgelig er der også alt det “rigtig gamle” at kigge på og snakke om.

Der er så smukt, og vi var så heldige, at det var dejligt vejr (trods alle kedelige vejrudsigter), så vi hyggede os rigtigt.

Noget af det spændende for børnene og deres mor var alle hestevognene, der kørte rundt og rundt med folk – og det var faktisk sjovere at se på dem og så selv gå rundt og kigge.

“Farmor se! Der er heste igen!” råbte Christina hele tiden – de skulle fotograferes!

Meget rammende mente hun, at alle der var klædt i gamle kostumer var “rollespillere” (det er hun selv begyndt at gå til).

Og hestene kom jo igen, så vi kunne se forskel – her er min absolutte favorit, den er bare så smuk.

Christina fik endda chancen for at hilse på en af dem, den er også flot!

Der var også en flittig lirekassemand – det var dejligt at høre på, og så lettede han på hatten, når han fik en skilling. Så fik vi lige en snak om, at det var helt almindeligt, at herrer lettede på hatten, f.eks. når man mødte bekendte på gaden – det gjorde min far f.eks., og han kendte mange! Præsten, der gik rundt i Den gamle by, lettede også hele tiden på sin høje hat!

I det gamle Tivoli med karussel og luftgynger af ældre dato kunne far’en også lære børnene at gå på stylter, og selv demonstrere, at han kunne komme op på de høje!

Diki travede flot det meste af vejen, og kom op på armen af én af os, når vi var inde nogen steder – men endelig fandt vi da også et rart sted med græs, hvor han kunne komme til at tisse – og ikke mindst..

..komme til at bruge sin næse og snuse rundt i alle de fremmede dufte – dem var der masser af hele vejen rundt, men han kunne jo ikke gå hen og snuse til hestepærerne uden risiko for at blive trampet på!

Så var det bedre med en is-pause for både mennesker og lille hund, som også fik vand af den sammenfoldelige skål (som Søren syntes var fjollet, da jeg købte den for år siden, og som derfor ikke har været i brug før nu!).

Det var en virkelig dejlig og hyggelig oplevelse! Og selv om Diki blev båret på armen noget af tiden, var han så træt i går aftes, at han sov dybt lige indtil i morges kl 5 !

Modelbane Europa i Hadsten

Det er mærkeligt, at vi aldrig har været der før, når man tænker på, at det var en af Sørens store hobbies med modeljernbane. Ældstesønnen siger da også, at hans far tit har snakket om det, men det er aldrig blevet til noget, før i går, hvor jeg var inviteret med dem på en heldagsudflugt, bl.a. til Modelbane Europa i Hadsten.

Det var rigtig godt, det er imponerende, hvor meget, der er bygget op af en flok ildsjæle! Der måtte faktisk ikke komme hunde med ind, men det var OK, når jeg holdt ham på armen, og det var også bedst for ham, for gulvet var meget glat, bonet linoleum, som han ikke har godt af at gå på.

Der var flotte landskaber med broer over..

..meget fine huse, veje, biler osv – masser at kigge på.

Det er ingen sag at være en lille træt hund, der får sig en middagssøvn..

..på skift hos familien! Men han kiggede også fascineret på alle togene!

Mon Christian drømmer om, at det kunne have været sjovt at bygge sådan en bane med Farfar?

Der var også mindre baner – og et lille Tivoli, hvor man selv kunne tænde lysene og sætte forlystelserne i gang.

En overraskelsesdag

Det har været en lang og dejlig dag med mange oplevelser for for både Diki og mig!

Jeg blev først varslet sent i går aftes og spurgt, om jeg ville med i Den gamle By i Aarhus + Modeljernbanen Europa i Hadsten i dag sammen med ældstesønnen og familie. Det ville jeg selvfølgelig gerne, hvisjeg kunne tage min lille hund med? Selvfølgelig, og jeg skal hilse og sige, at han er træt nu efter en langs dags oplevelser. Vi var simpelthen så heldige med vejret, der har været lige tilpas, ikke for varmt, ikke for koldt, ingen regn!

Den gamle by er jo dejlig, modeljernbanen meget spændende i betragtning af, at Søren har haft modelbane som en af sine hobbies i mange år, og så blev det lige til en overraskelse på vejen hjem, nemlig “Segworld”, hvor sønnen og børnene prøvede at segway’e – hold da op, det var spændende!

Nu skal vi lige ha’ noget at spise, så skal jeg lave billeder!

Og den lille hund er bare SÅ træt, så det varer ikke længe, før han lukker øjne!

Christel Seyfarth’s butik på Fanø

Under ferien på Fanø besøgte datteren og jeg også Christel Seyfarths butik i Nordby – det er altså en stor oplevelse alene at gå rundt og se de pragtfulde modeller. Datteren har været til foredrag med C.S:, mens jeg kun har set billeder. Og vi var enige om, at vi skulle besøge butikken.

Øj hvor kan man drømme om at strikke et af sjalerne – eller måske en trøje – nej de er vist for varme for mig, men flotte, ja det er de – fantastisk!

Der var mange mennesker ind og ud af butikken, de fleste bare på sightseeing. Da den søde ekspedient var ledig, var vi nysgerrige efter at få forklaret noget om farveforløb og teknikken i at strikke et af sjalerne, og hun forklarede rigtig godt – men pludselig blev hun fjern i blikket, og så sagde hun: der mangler en sjalsnål på det sjal! Det var et flot sjal bagved os, og det havde hun ret i, for jeg havde netop beundret både sjalet og den meget flotte sjalsnål med store sten og perler – men nu var den væk! Jeg vil gerne sige, at vi følte os absolut ikke mistænkte, men det var faktisk en grim oplevelse, selvfølgelig for hende, men også for os. For det var så utroligt, at nogen lige havde formået at liste den store sjalsnål af sjalet, der hang på en gine, mens vi helt klart var lige ved siden af, og ekspedienten må have stået lige overfor, mens vedkommende formentlig har stået med ryggen til og dækket for transaktionen. PUH HA altså! Og jeg skal hilse og sige, at de hører ikke til billigt bijouterie, de nåle, der lå flere i en glasmontre, så vi kunne se prisen.

Jeg bliver så HARM over den slags! Skal alting være bevogtet og låst inde? Ja, og så hjælper det jo ikke engang, er jeg godt klar over. ØV ØV!

Den dårlige oplevelse ændrer så ikke på, at det er flot håndarbejde, som man kan drømme om at lave!

Tak for alle de mange hilsner!

Det er da helt overvældende så mange hilsner, jeg har fået i dag! Tusind tak for dem allesammen, det er virkelig hyggeligt. Også tak for hilsner og ønsker for Diki!

Vi har haft en dejlig dag med mange telefonopringninger fra familie og venner, og selvfølgelig også mine børn og søstre, det har været dejligt!

Allerede fra morgenstunden kom posten med et pragtfuldt billede som fødselsdagsgave fra lille Victor – det har jeg efterlyst, så han kan komme op på væggen sammen med de andre! Jeg skal lige finde en ramme til det, det er virkelig godt af den glade lille dreng.

Til aften kom ældstesønnen med sin familie og spiste “Sirikits livret”, som også er en af mine livretter! (Mørbrad i carry med løg, champignoner, abrikoser, æbler, tomater og ærter + løse ris) og Is-chokolade til dessert. Det plejer vi ellers at få om eftermiddagen, men de var jo på arbejde og kunne først komme til aften. Nu fik Christian så lov at lave is-chokoladen, det glæder hans mor, for så kan han lave det til hendes fødselsdag, som også er en sommerfødselsdag. Dem havde vi mange af i familien, da jeg var barn, og da var is-chokoladen et MUST.

I morgen kommer datteren og Ebbe + Bodil, Ebbe skulle til tandlæge i dag efter flere dages tandpine, derfor blir det i morgen, så jeg holder fødselsdag 2 dage!

Diki har både haft besøg af nabobørnene og nu af Christian og Christina, som er helt pjattede med ham og både de og deres far legede med ham, så han er helt udkørt nu og har gemt sig under sofaen!

Så jeg har haft en rigtig dejlig dag!

En af de sjoveste hilsner, jeg har fået er denne YouTube film, som HANNEs sendte over Facebook. Tak HANNE!

Hjemme igen

Så er vi hjemme igen, Diki og jeg, efter en uges fantastisk dejlig ferie på Fanø i sommerhus sammen med datteren og hendes familie + Bodil, hendes skønne 2½ årige Tibetaner, samme race som Diki, .

Det var et dejligt hus, lige præcis som et sommerhus skal være, hyggeligt, enkelt, pænt, stort nok til 5 mennesker og 2 hunde og med alt, hvad man har brug for, incl. en lukket terrasse, hvor vi kunne lave en lille indhegning udenfor og lade den ene låge stå åben, så hundene kunne gå ud og ind, som de ville, og det nød de.

Og så var der ikke ret langt at gå til vandet gennem klitterne, så der gik vi flere gange dagligt. Første gang hver morgen tidlig, hvor jeg gik morgentur, før de andre fik øjne, så hundene kunne besørge, hvad de skulle, og vi samtidig fik frisk luft og et kig ned til havet.

Forventning om en godbid efter travetur

Senere gik vi alle eller sommetider drengene flere ture til den brede flotte strand, og der var også nogle, der badede, incl. Diki, der fik sin svømmetur debut.

Der var også gode løbeture i flex-snor, som Diki ikke har prøvet før, så han fik lidt for meget fart på engang imellem, når han skulle følge med Bodil. Jeg vil ikke gå med ham i flexsnor endnu, men på stranden var det OK, så han også kunne løbe stærkt.

De 2 hunde havde det simpelthen så godt sammen, ikke mindst fordi Bodil er helt utroligt tålmodig med den lille “røver”, der hænger i hendes skæg, hægter sig fast i hendes pels, “overfalder” hende, stjæler hendes vandskål og udstøder snerrende kampråb imens!

Ka’ du nu opføre dig ordentligt!

Hele familien var også ind i Nordby og i Sønderho, og der fik hundene også travet godt igennem, ligesom de var med på udendørs restaurant og opførte sig eksemplarisk!

Drengene var med deres far på fisketur, men desværre uden resultat. Til gengæld lavede deres mor deres livretter, dejlig hjemmelavet pizza og andre lækre måltider med spændende krydderier – det er hun god til, min datter! Og hendes drenge roser hendes madlavning til skyerne!

Diki sover i arm hos Bodil!

Og så var vi jo simpelthen så snydeheldige med vejret, der var en anelse køligt og blæsende den første dag, men så var det ellers sol og lun luft resten af tiden.

Efter pakning og rengøring af huset i går og lidt ventetid ved færgen, var vi inviteret til frokost hos..

..kusinerne i Blåvand, det var rigtig hyggeligt. Datteren og familien har ikke været i det dejlige sommerhus før, og svigersønnen stillede lige trådhegnet op til hundene, så vi havde styr på dem..

..og Ebbe lige kunne tage afsked med Diki for denne gang!

Nu har jeg fået pakket ud, Diki var lidt usikker overfor de hjemlige omgivelser de første øjeblikke, men så fandt han “sin” have, sin sovekrog osv, og han har sovet fint i nat i sin egen seng!

Vaskemaskinen er tømt for de første hold rent tøj og snurrer med det 3. Så jeg er ved at finde mig selv, selv om jeg er meget øm i kroppen, formentlig efter den lange køretur.

Diki ve’ æ haw

Diki har mødt Vesterhavet i weekenden, sammen med Bodil og hendes familie. Stor succes ved gensynet med Bodil og familien, som ligesom jeg synes, at han er så sjov. Bodil, som er samme race, Tibetaner, som Diki og 2½ år gammel, er meget sød ved den lille “terrorist”, leger (næsten) utrætteligt med ham, og han bare farer lige i pelsen på hende.

Når de har tumlet og leget, er det hyggeligt at slappe af i samme sofa med hjemlige tæpper!

 Strandturen var herlig med frisk blæst og sol – dog voldsom for Diki, der først travede lystigt af sted med famlien..

.. og med Ebbe med flyvende ører i den kraftige vestenvind. Det blev for meget for Diki, så han måtte bæres på “Mors” arm noget af tiden.

..og i Helles omvendte rygsæk! Da først vi var væk fra stranden og vinden gik det fint igen – det er imponerende, som han kan trave på de små ben!

Men så gik han også ud som et lys, da vi kom tilbage! Så er det godt at ha’ sin egen lille bløde kurv med!

Så blev den Sct. Hans brændt af – og heksen med

Jeg får hjemvé, når jeg ser sådan et billede! Af heksen, der bliver brændt af på Nordstranden i Kerteminde, hvor min lillesøster og svoger med venner holdt Sct. Hans aften som de altid gør, i mange år til vands, fordi de er sejlere. Ja, det er jo altså rigtig mange år siden, jeg selv har boet  i Kerteminde, og det er også mange, mange år siden, at jeg holdt Sct. Hans aften hos mine forældre, der boede der, og hvor vi holdt ferie, når vi var hjemme fra Grønland. F.eks. i 1968, hvor vores indbo skulle fragtes fra Angmagssalik i Østgrønland over København til Egedesminde i Nordgrønland, og børnene og jeg derfor tilbragte 1½ måned herhjemme, og nød sommeren i Kerteminde..

..mens Søren passede sit job og boede på gæstehjem i Grønland. Den Sct. Hans aften sammen med mine forældre og børnene husker jeg, fordi min mor havde købt friske fjordrejer til et stykke natmad efter turen til stranden for at se bål. Og jeg blev så syg af nældefeber, der kløede helt vildt! Jeg havde aldrig haft det før, men fik konstateret skaldyrsforgiftning, som jeg får af friskkogte (levendekogte) skaldyr. Det slog ud for alvor efter at jeg var gået i seng, og mens jeg ledte efter et eller andet dulmende i medicinskabet – aspirin el.lign. – kom lillesøster hjem fra hendes og kærestens sejltur, hvor de havde set bål ude fra vandet.

“Du skal have en øl og drikke den hurtigt, så skal du nok falde i søvn!”, mente den 20-årige og fandt en gammel lunken Porter på loftet, det var den eneste, der var, men den hjalp!

I går fik de masser af regn, før de kunne bygge bål og brænde heksen af, og fik en fin aften.

Her gik vi også tur til byens bål ved Rings sø, men det var ikke rigtig nogen succes. Bålet blev tændt alt for tidligt, før der var kommet ret mange mennesker, det røg frygteligt, og det var næsten brændt ned, før der blev delt sange ud, og før årets taler var ankommet! (Han skulle så også tale 3 steder!). Og fællessangen var nærmest komisk, for musikken kunne næsten ikke høres, så folk sang i forskellige tempi, altså ikke særligt fælles!

Da det så også begyndte at regne lidt og var ret koldt og blæsende, gik vi hjem. Og så skal jeg love for, at Diki kunne finde sofaen i rekordfart!

 

Forrygende QUIP-dag i Vejerslev

QUIP-dag (QUilt In Public) i Vejerslev Kulturhus (forsamlingshus), arrangeret af Freja Quilterne og HANNEs patchworkbutik blev en helt forrygende oplevelse!

Det er ikke for meget sagt, at det myldrede med glade patchworkere fra nær og fjern! Et skøn, der byggede på optalte kaffekopper (!) sagde, at der var over 100 besøgende i løbet af de 3 timer !

Jeg var inviteret til at vise og fortælle om Projekt Puttetæpper og havde medbragt en stor stak tæpper samt årets mønster. Og jeg havde også forberedt mulighed for at sy en blok, hvilket der var mange, der gerne ville. Der var meget stor interesse for puttetæpperne, og foruden alle de tæpper, jeg havde med, modtog jeg flere nye tæpper, UFO’er og mange færdigsyede blokke (de er ikke talt op endnu).

Det var rigtig dejligt! De 2 trofaste blok-syersker Maren og Inga fra Vestjylland kom med blokke til 8 tæpper! Fint talt op i poser med det antal blokke, der skal bruges til hver sit tæppe.

Der var også en fin lille udstilling af tæpper, som Freja Quilterne har syet.

Det var en rigtig god dag, eneste minus var stakkels HANNE, som havde fået dårlig hals efter sin flytur hjem fra USA, at hun overhovedet ikke kunne sige noget, så det var godt, hun som sædvanligt havde god hjælp i butikken af familien.