Diki i pleje hos 4 store Tibbere

Når “Mor” tager til København til barnedåb, er det rigtig dejligt, at der er nogen, der hjertens gerne passer Diki. Og han havde en pragtfuld dag hos Annette sammen med Bodil og Annettes 3 Tibbere, Tjasse, Sengi og gamle Molly.

1-2-3-4-5 på stribe! De 2 hvid/sorte er søstrene Sengi og Bodil.

Den lille frækkert..

..var ganske uimponeret over de 4 store hunde, og de var så søde ved ham.

Den store hanhund Tjasse gad godt at lege..

Tør jeg ta’ den bold?

Ha! ja jeg tør, og jeg ved godt, at Tjasse ikke kan komme herind!

Og Tjasse er også god at putte ved! Se godt efter, det lille hoved i favnen på den store, dejlige Tjasse! Hold da op, hvor er de skønne begge 2!

Man kan også gemme sig i haven, og alle de store leder efter Diki..

..og finder ham heldigvis!

Det bliver også til en lille tur, men det er ikke Diki’s stærke side, så han må bæres det meste af vejen..

 ..og har brug for en “morfar” bagefter. 

Sikke en dejlig dag! Stor tak til Annette og de 4 store Tibbere! Og tak til Annette for billederne – flere kan ses på Facebook under gruppen “Tibetansk Terrier”.

Victors dåbsdag

Det var en dejlig højmesse i Brøndbyvester Kirke med en dejlig jordbunden præst – og lad os være ærlige: det var rigtig fint, at det var i forbindelse med højmessen, hvor menigheden var i kirken, og nogle af dåbsgæsterne deltog i altergangen, og ikke den specielle dåbsgudstjeneste med 3 dåbsbørn + tilhørende 3 x 30-40 familiemedlemmer, som var umiddelbart efter.

Her får vi lov at fotografere efter gudstjenesten, Victor med sine forældre, gudmor + præsten og hans ønskede lille assistent, der tørrede Victors hoved = kusine Linea.

Victor klarede det hele i meget flot stil, græd ikke, selv om han havde det varmt, og tog sig en lille skraber i den fine familiedåbskjole.

Gudmor Christa er faderens kusine og en meget nær ven af begge forældre.

Victor med sin mor..

..og sin far + gudmor

Den fine, gamle dåbskjole er syet i 1925 til Farfar Sørens ældste søster, og næsten alle børn i lige linie i familien er døbt i den, sidst et oldebarn til den først døbte i Stockholm. Vi passer rigtig godt på den, den er temmelig skrøbelig nu. Fornavne på alle, der har båret den, er broderet på, og jeg har lavet “dåbskjolens stamtavle”, for om ikke så mange år er der ingen tilbage, der kan huske historien!

Hjemme i Brøndby var der dækket op i 2 telte i haven, her får Farmor lov at holde den lille gut, der er vokset utroligt siden den lille størrelse, der ankom i januar. Nu er der noget “gods” i ham! Bagved til venstre sidder Mormor sammen med den bornholmske del af familien, og bagerst til højre Morfar.

Forældrene havde selv lavet det hele, og det var både smukt og lækkert. Jeg må indrømme, min søn imponerer mig gang på gang. Hans langtids-tilberedte roastbeef sous vide er en virkelig delikasse! Derforuden 2 slags små krydrede frikadeller, lækker hjemmelavet kartoffelsalat, grøn salat, pølsehorn til børnene, som Victors moster havde bagt, og store hjemmebagte flûtes i massevis.

Tante Leonor, som var fadder, er ekspert i at berolige trætte spædbørn.

Forældrene pakkede alle Victors gaver op inden desserten, denne pakke var flot dekoreret af “dagplejebørnenes børn” = børn af de 3 søskende, som mormor’en har haft i dagpleje engang og som nu er en del af familien. (Jeg elsker den slags traditioner!)

Den store pakke indeholdt en sansegynge

En flot gave fra bornholmske onkel : en stenbuk, Victors stjernetegn.

En helt særlig gave, foruden et sølvkors, var der fra Gudmor Christa, nemlig en lille sølvske, som har været hendes far Poul’s. Poul, som var gift med min søster, var født 10. juni 1935, altså samme dato som Victor blev døbt – og Poul var gudfar til Victors far!

Hønsestriktæppet fra Farmor..

..og hele gavebordet, hvor der var mange dejlige bøger, tøj, pengegaver, sølvhalskæder og en dejlig gave fra de 2 kusiner: 3 stole i 3 størrelser, Trip-trap stolen, som har været den ældstes, og som hun gerne ville give sin lille fætter + 2 blå stole, og de har selv slebet og malet dem og syet nyt, blåt betræk + et par bukser i samme stof!

Den flotte dåbskage var lavet af en nabo..

den vakte stor begejstring!

Det var en rigtig dejlig dag! Jeg havde overnattet i Fredericia hos datteren, inden vi skulle med toget kl. 7, og jeg lå vågen og hørte regnen og mærkede kulden, når Diki skulle ud! Så jeg var bange for, at det hele skulle gå til i regn. Men det var i Jylland, det regnede så meget, i Brøndby fik de regnen om fredagen, efter at teltene var sat op. Og det var nok overskyet, men hverken vådt eller koldt, så vi havde en dejlig dag allesammen.

Og Diki havde en stor oplevelse i “dagpleje” hos Annette og hendes 3 Tibbere sammen med Bodil (den ene af de 3 er søster til Bodil).

Et lille glimt

Jeg er helt færdig efter dagens barnedåb i Brøndby, hvor lille Victor blev døbt og fejret ved en stor havefest, der heldigvis ikke blev så regnfuld, som det tegnede til.

Så det bliver kun et par glimt af en dejlig dag, så kommer der mere i morgen.

Her er dagens hovedperson i den fine, gamle kjole, sammen med med sin mor umiddelbart efter dåben:

..med sin kage:

..og med det hønsestriktæppe, som jeg havde strikket til ham:

Imens jeg rejste frem og tilbage til København, muntrede Diki sig i en kærlig pleje hos Annette, hvor Bodil og Annettes Tibetanere tog sig kærligt af den lille bandit. Så vi har været meget tidligt oppe og har haft en anstrengende dag, så …. Tak for i dag! Diki er gået ud som et lys, og det er jeg også tæt på.

Sommerdage på Løndal

Jeg var på Løndal som gæst og ikke som “kustode” i dag sammen med Diki, som skal ud og møde verden.

Det er en meget flot sommerudstilling i de skønne omgivelser og det ualmindelig spændende hus.

Og det var utroligt sjovt at have Diki med, for jeg kunne ikke gå 2 skridt uden at nogen skulle beundre den lille, søde hund. Allerede inden jeg var ude af bilen, var der en, der spurgte, om jeg havde min lille nye hund med?

Han tog det rigtig pænt og gik nogenlunde fint i snor rundt i parken, hvor der er udstillinger med alt muligt i blomster, kurve, smykker, tøj, brød og meget andet.

Inde i huset havde jeg ham selvfølgelig på armen, så mine billeder er taget med én hånd! Det var hyggeligt at hilse på husets sædvanlige beboere og “kustoder”, og også her var Diki genstand for opmærksomhed. Det viste sig sjovt nok, at et ægtepar, som jeg har arbejdet sammen med mange gange, også har en Tibbe! Og hyggepianisten var ved at smelte fuldstændig, for han har haft 2!

Udstillingen i huset er kurve, udlånt fra Vissinggaard, pynte med blomster af Bjarne Aarhus – som altid utroligt smukt og bl.a  ved udstrakt brug af vilde blomster og grene.

Løndal har også åbent i morgen og er et godt mål for en søndagsudflugt.

Her er lidt smagsprøver på udstillingen i de flotte stuer:

Velkomst

Skovtur

Fisketur

Lille udsnit af den meget smukke park

Import af børn for socialisering

Diki og jeg er så heldige, at vi har nabobørn, som gerne lader sig bruge i socialisering af en lille, nuttet hundehvalp.

De skal lige give ham tid, så han forsigtigt kan se dem an, han er ikke rigtig modig. Men så vil han gerne lege..

..og lade sig nusse.

I dag prøvede han det pædagogiske spil, hvor han skal vælte eller skubbe de omvendte bægre for at få fat i godbidden under.

Det kunne han da sagtens finde ud af! Helt ærligt – det må han have prøvet noget lignende hos Susan og Jesper? Jeg har i hvert fald ikke set en hvalp løse det så hurtigt! Men det gjorde ikke noget skår i glæden – han ville gerne gentage! Han kunne bedre finde ud af at skubbe end at løfte/vælte, så der er stadig udfordring for ham. Og så skal jeg ellers love for, at han tog sig en ordentlig skraber bagefter!

Det er også godt for noget andet, han spiser ikke ret meget, men der ryger jo noget ned på denne måde, og det er hans gode foderpiller, jeg bruger til legen, så det er fint.

Hund i huset!

Så er Diki flytte ind! Og Diki får ikke noget andet navn, han ER bare Diki og beholder det tibetanske navn, Susan og Jesper har givet ham. Det er et sødt og nemt navn, der passer godt til ham og er nemt at kalde – og han kender allerede sit navn og lyder det.!

Afskeden med Susan var både rørende og overvældende! Diki er den første af de 4 hvalpe, der flytter hjemmefra, og de 4 søskende var travlt optaget af leg i haven, da vi kom..

.. her med at finde godbidder mellem brændestykkerne – det er Diki længst til venstre.

Mor Lukla tog også kærlig afsked, det virkede som om hun godt vidste, at han skulle af sted, for han fik en kærlig tumletur, mens de andre 3 lagde sig til at sove.

Det var noget af en hvalpepakke, vi fik med hjem – der var flere slags foder, halsbånd med hundetegn, snor, hans egen hundeseng og masser af legetøg, samt et stort ringbind med masser af rådgivning, diverse sundhedspapirer, stamtavle, billeder af hele hans familie og meget mere!

Susan, Jesper og Lukla tog afsked med os på trappen, så Lukla så ham køre hjemmefra.

Jette (nabo) sad med ham på skødet i hans hundeseng, og i starten var han meget optaget af at gnaske på den dentastick, han havde fået, men pludselig gik det op for ham, at han var et helt fremmed sted og i fremmede arme, og så græd han hjerteskærende! Længe! Men da jeg lagde hånden på hans hoved og snakkede til ham, blev han stille! Jette mente, han kunne kende min lugt og stemme – jeg havde jo siddet med ham. Og resten af turen var han helt roligt!

Velkommen hjem Diki!

Vel hjemkommet fik han først en lille tur ud på græsplænen, hvor han straks stillede sig op og tissede – dyygtig dreng!

Jette tog en kærlig afsked og overlod os til hinanden.

Vi gik lidt på opdagelse i haven – måske er den lidt vel stor, så man må gemme sig lidt?

Men han skal nok finde ud af det! Og han er rigtig dygtig – han har allerede 2 gange i aftenens løb tilkendegivet, at han skulle ud og tisse. Det er simpelthen flot!

Indimellem piver han lidt, det er der ikke noget at sige til, alle de kendte omgivelser og hans familie er væk! Men han vil gerne trøstes og ligger lige nu og slapper af i mit skød!

Jeg har endelig fået en dejlig lille hund at tage mig af!

Pinseferie, pollen og Vesterhavet

 

Jeg er så heldig, at jeg bliver inviteret på pinseferie hos Sørens kusiner i Blaavand – også i år, hvor vejret var helt perfekt og indbød til en tur på stranden, hvor de grimme tyske bunkere forgæves er forsøgt fjernet, men nu er nogle af dem blevet udsmykket i stedet!

Der var også enkelte, der fløj med små drager..

..og langt, langt ude på Horns Rev kunne vi skimte de enorme havvindmøller.

Der var ét minus ved det pludseligt varme vejr: fyrretræerne pollen blev pustet ned over bilerne, så de på ganske kort tid så sådan ud – jeg skal hen og have min vasket i dag, det blev kun til ruderne, inden jeg kørte hjem i går.

Og så fik vi lige en dejlig overraskelse. Pludselig hørte jeg en velkendt, dyb og rolig lyd af en mortorcykel i lav fart og så et glimt af en rød farve magen til en, jeg kender? Og jo, det var sandelig ældsteøsnnen, der var ude at trille og ville aflægge visit.

Og bagpå sad Christian, som har lånt sin fars gamle motorcykeltøj, mens faderen har fået nyt lædertøj – som han siger: en ko til jakke og en ko til bukser! Der er sørme gods i det!

Det var en dejlig overraskelse for os 3 ældre damer – og kusinerne var ikke sene til at benytte sig af, at der pludselig var unge, stærke mandfolkearme til at løse en aktuel opgave, så far og søn fik lige lov til at sætte den store, tunge parasol op ved terrassen, som de ikke selv magter. Og en bid brød og en kop kaffe senere trillede de af sted igen.

Mine værtinder havde regnet med mig indtil tirsdag morgen, men jeg havde ikke ro på mig, når jeg nu har nogle ting, der skal gøres klar herhjemme, inden jeg skal ud at køre i aften for at hente min lille hund i Viborg. Så jeg kørte hjem i den lyse aften, hvor der næsten ingen trafik var, og det var heldigt, for jeg kan høre i radioen, at der er trængsel og problemer på vejene i dag.

Krudtugler = tibetaner hvalpe

Hold da op en oplevelse at besøge de 4 små Tibbe-hvalpe i dag. Men de er jo ikke nemme at “fange” med linsen, for bedst som man klikker, så er de væk igen!

Diki (tror jeg nok)

Dorje – den lille fighter

Dorje og Dharma gik hver deres egne veje

Dana: “tag mig op”

Hov – har du fået lov at komme udenfor?

Når Dorje tør – så tør jeg også!

Hvor mange er der inde i det rør?

1 – 2 – 3

Dana og Diki i hver sin ende af et tyggeben – Mor må hellere holde øje med, om det går godt!

Ham der, gamle onkel Sherpa, kan man komme i kontakt med ham?

Han prøver godt nok at ignorere mig, men jeg kan da provokere

Hov – nu blir det måske farligt –

Pyh ha – godt Mor passer på.

De 2 modige – Dharma og lille Dorje på opdagelse mellem de fine blomster.

Ja, det var en oplevelse! Jeg ved først om et par dage, når de er blevet testet, om det er Dorje eller Diki, der flytter ind her hos mig – spændende.

Jeg havde lavet en patchwork-bold til hver af dem, med en stor bjælde indeni, pakket ind i pladevat – gad vide, hvor længe de holder, men de er gode, for de siger noget, når man triller med dem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kan glæde måles?

Jeg tror ikke, jeg har et målebånd, der er langt nok til at måle min glæde!!!

Jeg bobler indeni! En af disse skønne Tibetaner hvalpe bliver min livskammerat – hvor jeg dog glæder mig.

Jeg har været i Viborg i dag for at besøge Susan og Jesper, deres dejlige Tibetanere Sherpa og Lukla, og Luklas 4 lækre, bedårende hvalpe, Dharma, Dana, Diki og Dorje, som nu er knap 5 uger. Der er 2 tæver og 2 hanner, og én af de 2 hanner bliver min.

Lille Dorje, som står i baggrunden, er lidt mindre end de andre 3, men meget vaks og med stort gå-på-mod, han er næsten helt sort, mens Diki, den anden han, har lidt mere hvidt på poterne og brystet.

Jeg ved ikke endnu, hvilken af dem, det bliver, for de skal først testes, men de er så dejlige begge 2, at jeg lige så gerne vil have den ene som den anden. Det er måske endda en fordel, at jeg ikke selv skal vælge, for det ville være svært.

Det er meget svært at se forskel, men her er det måske Diki, der leger med Dharma, den zobelfarvede tæve hvalp.

Både Dorje og Dharma kan lide den faste føde, de nu får udover mors mælk.

Det er noget af et stort sovedyr!

Smukke Mor Lukla var rigtig sød til at lade mig kæle med hvalpene og tage dem op. Det er hendes første kuld, og hun er en rigtig god mor.

Jeg er så glad for, at Susan og Jesper godkendte mig til at give en af deres hvalpe et hjem! Det var et rigtig hyggeligt besøg, og nu kan jeg glæde mig til, at jeg allerede tirsdag efter Pinse kan hente en af de dejlige hanner.

Og i mellemtiden må jeg gerne besøge dem flere gange. – ja men hvor heldig kan man være?

Se Dechen-Lukla’s Tibetanske Terriere HER

 

 

 

Søndergårdens Giro d’Italia

Giro d’Italia gæster Horsens kommune og kommer også til Brædstrup i næste uge, og hele kommunen er “gået lyserød” – så hvorfor ikke også Aktivitetscenter Søndergården, som tog forskud i dag med et lyserødt cykel-motionsløb i centrum af byen, i gaderne rundt om sportspladsen. Og så i det allerskønneste forårsvejr.

Den fik ikke for lidt med lyserøde T-shirts, forfriskninger..

..flag og balloner, alder ingen hindring: her er det Ernst, nys fyldt 85 år!

Og man måtte også gerne være elektrisk!

Par nr. 7 var også med, og beboerne i ældreboligerne, hvor starten gik fra, fik sig en herlig formiddag.

Stor jubel da Brædstrup Humanitær Forenings lastbil ankom med sofacyklen, som det er lykkedes at gøre brugbar..

..og pyntet op. Den blev kørt af centerrådets formand og ægtefælle, hvis tekniske snilde har gjort den køreklar.

Der blev kørt godt til på de små villaveje

Men det blev også til en enkelt tur på hovedgaden – med mange formaninger om at køre ordentligt!

Bilerne holdt pænt tilbage for sofacyklen.

Den var der andre, der også lige skulle prøve!

Der var 18 deltagere + hjælpere, og der blev kørt 190 km ialt – flot!

Sikke da en sjov og dejlig dag!