Utroligt – men sandt..

..jeg købte næsten ingenting på Håndarbejdsmessen i Lillebæltshallerne! Det var altså ikke, fordi der ikke var noget at købe, men fordi jeg ikke ville!

Det er en flot håndarbejdsmesse. Der er bemærkelsesværdigt overvejende strik, utroligt mange garnbutikker med masser af fristende modeller og dejligt garn. Men så sandelig også patchworkbutikker med et flot udvalg. Og så er der alt muligt andet: filt, smykker, kniplerier, bøger, flere store symaskinebutikker med forskellige mærker mm.

Nu har jeg jo lige været i Faxe, hvor jeg købte lidt hos HANNEs, og jeg har bare SÅ meget stof, så jeg undlod nærmest at kigge på stoffer, for ikke at blive fristet. Og jeg har også flere strikkeprojekter på bedding – men derfor kan man jo godt nyde at se på det hele – og det gjorde jeg.

Hos “Tante Grøn” (dejlig butik) fristede Hanne Falkenbergs nye poncho Viva, men jeg har planer om (og garn til)  at strikke en anden, enklere poncho. Ponchoer i flere udgaver er åbenbart populære, for jeg så en del forskellige. Derimod faldt jeg for disse søde bukser og købte et kit i blå/turkis/grøn, så jeg kan strikke dem til Victor.

Jeg elsker jo japansk foldeteknik, og denne taske med sekskanter fra Bankegården, Hårby, vil jeg sy med en lidt anden, mere rund bund.

Og så fandt jeg endelig efter flere års søgning øreclips, der passer til min turkis halskæde, som min svigermor gav mig, før hun døde – hendes egen, som hun syntes, jeg skulle have, mens hendes 2 døtre fik 2 andre halskæder. Der var øreclips til, næsten magen til disse, som er i forgyldt sterlingsølv, men den ene af dem blev væk for mange år siden. Butikken havde mange gamle smykker, nærmest antikviteter, det kan jeg rigtig godt lide. Så dem er jeg meget glad for!

Det var mine indkøb – fantastisk, at jeg kunne være så tilbageholdende!

Til gengæld fik jeg solgt hele 7 puttetæppemønstre! Jeg har før oplevet, at nogen spørger efter dem, så jeg havde taget nogle med i tasken for en sikkerheds skyld. Det er da sjovt, at nogen kommer løbende efter mig, fordi de gerne vil være med til at støtte Projekt Puttetæpper. Der var også afleveret 2 færdige blokke til Grethe.

Og det aller bedste var den lille snak, jeg fik med en mormor til en pige, der lige har været på Fjordmark og har haft det så godt, har tabt 13 kg og lært at takle mobning! Hun var der til jul og fik et puttetæppe i julegave som én af de første på Fjordmark, der fik et tæppe, og hun var meget, meget glad for det og fortalte om en stor dreng, der var så glad, at han havde tårer i øjnene af glæde over sit tæppe! Det er dejligt at høre.

 

Hygge i Faxe

Jeg har det underligt i dag – jeg har svært ved at tænke på, at Ellen er væk.

Men jeg havde gjort klar til, at I skulle se hyggen i Æblehaven i Faxe i går, og ikke “kun” butikken.

Når HANNE og jeg kommer til Æblehaven i Faxe med butikken, er det altid på en almindelig sydag, og vi kommer i så god tid, at vi kan nå at få en kop kaffe og se, hvad de laver. Der bliver syet mange flotte ting.

Og der er gode borde til at montere de færdige ting før quiltning.

Her er også en meget flot taske, som Ingelise har syet..

..og foruden en klap med en knap har den en virkelig smart inderpose, der er syet fast.

Karen og Inge har syet det flotte Convergence vægtæppe, som pryder væggen i et af lokalerne.

Og Helle er netop blevet færdig med et spændende vægtæppe med gæs, som er syet som stamps (paper-piecing) efter mønster i et blad.

Utroligt inspirerende Annette Danielsen

Der var sandelig fuldt hus i den gamle byrådssal på Brædstrup Bibliotek i aften, hvor strikkeglade kvinder mødte Annette Danielsen og hendes strikmodeller. Der var faktisk overtegnet, men der kom nogle ekstra ind, selv om de ikke havde bestilt billet. Der var så vidt jeg kunne se og høre mange udefra og ikke så mange fra Brædstrup

Men det var utroligt spændende og inspirerende at høre Annette Danielsen fortælle om, hvordan hun bliver inspireret, og hvordan hun arbejder med modellerne.

Hun havde medbragt masser af modeller i både børne- dame- og herrestrik. Og sine bøger, hvoraf denne første bog “Hønsefødder og Gulerødder” ikke kan købes mere (men jeg har den!). Den udkommer meget snart i flere hæfter i stedet.

Hun forklarede meget udførligt, hvordan modellerne bliver til og hvilke finesser, hun lægger ind for at få en god pasform, f.eks. med “skjulte” indtagninger. Ligesådan hørte vi om, hvordan hun giver modellerne og bøgerne navne.

Vi blev også betroet nogle hemmeligheder om kommende udgivelser af bøger, som hun arbejde med i øjeblikket og så billeder.

I pausen kunne vi købe hendes bøger til favorabel pris, og vi var velkomne til ikke bare at røre strikmodellerne, men også at prøve dem.

Og så havde hun lavet små strikkekits til os, så vi kunne afprøve en af hendes teknikker, nemlig vendestrik, som hun bruger meget.

Annette Danielsen har en dejlig humor, så vi morede os også! Det var en dejlig aften!

En god film

Det var en voldsom oplevelse, utroligt intenst, at se filmen Hvidsten Gruppen.

Hvor spiller de godt, og hvor er filmen godt lavet. Det er hjertegribende.
Og selv om vi kender udfaldet på forhånd, så bliver det meget nærværende at opleve det, der skete. Det er sikkert mere nærværende for os, der kan huske, hvordan det var, men jeg så da også en helt ung pige, som var helt opløst af gråd, da hun forlod biografen med sine forældre.

Jeg tror, det er en god idé, at unge mennesker ser den film.

Gule ærter er til gæster

Ja, det er en af de retter, jeg synes smager bedst i selskab! Så i går var naboen her til Gule ærter, og i dag er en af “kusinerne” (Sørens kusiner) kommet på weekend, så kan vi nemlig få en øl og en snaps til ærterne i aften.

Og i eftermiddag går vi i biografen og ser “Hvidstengruppen” – den synes jeg også, at man skal se sammen med nogen. Og gerne nogen, der er gammel nok til at kunne huske “de 5 forbandede år”.

Broderi

Jeg har broderet meget, da jeg var ung, også rigtig fine ting, søde mellemlægsservietter og dækkeservietter på meget fin hør, duge, puder osv. Men da jeg fik børn, blev det mere til strik, og senere kom patchwork på 1. pladsen.

I går på Vejle Husflids udstilling havde Pelse Asboe – Broderi Moderne en butik med nogle rigtig flotte puder mm fra Fru Zippe.

Jeg er helt fortabt! Hvor er de flotte. Og så mange fine detaljer. Det lilla stof i ovenstående er iøvrigt “kogt” uld = en gammel uldnederdel, der er filtet.

Eller hvad med en gang lakridskonfekt monteret med babyfløjl.

Grisepuden her er slet ikke til at stå for.

Men det var denne “Colourful Cobblestones”, der måtte med mig hjem. Der er jo også noget patchwork over den, det var nok derfor. Nu må vi se, om jeg kan. Det er stramaj broderet med kamgarn, og jeg kunne slet ikke lade være med at afprøve, om øjnene vil – og det går fint. Det er jo heller ikke som den fine hør, som jeg ikke kan se til mere.

Der var også flere søde mindre ting, nålepuder og andre småting, og det var da måske klogere at starte med noget småt, men jeg er jo sådan: kaster mig ud, før jeg ved, om jeg kan bunde!

Denne flotte taske med broderi i stærke farver har ikke noget med Broderi Moderne at gøre, det var en af de udstillede genstande, og jeg gætter på, at kan være et broderet stykke – en pude måske? – der er klippet i stykker og syet på låget af en taske i skind. Men flot er den. Jeg har godt set, at det er blevet populært at bruge gamle broderier til f.eks. at føje ind i patchwork, det er en sjov idé.

 

 

 

 

 

En mangfoldighed af husflid og håndarbejde

Sikke meget skønt husflid og håndarbejde, jeg har set i dag på Vejle Husflids udstilling, som de holder hver 2. år. Hvor skal jeg begynde – og hvor skal jeg ende?

Jo jeg skal selvfølgelig begynde ved P-pladsen, hvor disse viser vej:

 ind i gymnastiksalen, hvor der er var udstillet en overdådighed af smukt håndarbejde…

 Og hvor masser af flittige hænder havde travlt med at strikke..

 f.eks. “Nessie”-tørklæder og andre smukke sjaler..

 

 

..hatte, tæpper og sweaters..

 ..og filtede futter.

 Der var smukke quiltede tæpper..

 ..og en patchworkbutik – Den lille Lade – med et stort udvalg.

 

 Der var søde tasker lavet af genbrug: kaffeposer, papir ..

 ..og dåseringe!

 ..meget elegant..

Og smykker..

..også dette lavet af cykelslange – altså det lignede en million og måtte godt sidde på min arm!

Og så var der det fineste pileflet..

..og flotte ting drejet i træ

Og her måtte jeg jo købe den trærangle til Victor, som hans far har ønsket til ham: 

drejet i ét stykke kirsebærtræ – den er da sød!

Der var en specialbutik mere, som jeg var helt vild med – men den skal vente til i morgen.

 

 

Håndbold-strik

Så langt kom jeg – sådan ca ½ sok el. lidt mere. Uha, det var da spændende.

Og flot af “drengene”!

Jeg nåede også den lille aftentur med Whisky, mens de holdt pause, og lige før finalekampen fik jeg sat mad over, så der var en rigtig mør og lækker oksekøds ragout med mange grøntsager klar, da kampen var slut, der skulle bare lige koges ris.

Men der er godt nok faldet meget sne, så jeg er ikke så stolt ved at skulle ud at køre i morgen, som det ellers var planlagt.

Nåh – er DET Internettet?

Vi havde en rigtig god oplevelse i dag, min besøgsveninde Karen og jeg. Jeg havde medbragt min relativt nye, lille bærbare PC, egentlig planlagt for at vise hende, at hendes fine puttetæppe er blevet lagt ud på nettet.

Men i mellemtiden er jeg jo blevet Farmor til lille Victor – det har hun også fulgt med i, når jeg har fortalt om det, så hun skulle jo også lige se billeder af ham! Det var hun vældig glad for og syntes også, at det var dejligt, det gik så godt. Som gammel sygeplejerske har hun jo også passet små babyer.

Og da vi nu var så godt i gang, tog vi også et kig på min “Grønlandskrønike”, eller i hvert fald billederne.

Karen var meget interesseret i det hele, og da vi sluttede for denne gang, spurgte jeg, om det var første gang, hun var på Internettet?

“Nåh, er det Internettet?” – lige pludselig gik det op for Karen, som aldrig har brugt en computer, hvad det er, der bliver snakket om. Vi fik en lille snak om, hvordan man kan se alt det, vi nu havde kigget på, ligegyldig hvor i verden, man er. Vi var enige om, at det er fantastisk!

Det skal vi prøve en anden gang.

Victor !

Så kom han, lille Victor! Familiens nyeste medlem – mit 5. barnebarn.

De sidste 2-3 uger har hans mors helbred ikke været det bedste, så det blev bestemt, at fødslen skulle sættes i gang nu, ca. 3 uger før termin. De var på Hvidovre Hospital fra kl 3 i nat. Og det endte med et kejsersnit i aften, hvor han blev født kl 20.50.

Ikke ret stor, kun 45 cm og 2240 gram, men helt frisk og så fin, så fin, siger hans stolte Far. Han ringede til mig, mens jeg var til syaften i Kludekonerne. Jeg blev underrettet løbende om, hvordan det gik, lige fra kl 6.45 i morges, så jeg havde mobilen med.

Der blev både klappet og sagt til lykke, og til kaffen kom der en lille en på bordet, så vi kunne skåle på det nye familiemedlem.

Han er så yndig, og han har sin “navlestrengshue” på, strikket efter bestilling i grønt og gult  (stakkels dreng, hans Mor og Far ser amerikansk fodbold og er fans af Green Bay Packers, og det er deres farver). På Hvidovre kender de iøvrigt ikke begrebet “navlestrengshue”, som bruges på Skejby og Kolding sygehuse, oprindeligt til kejserbørn, fordi der er koldt på operationsstuen, men nu til alle nyfødte, så de har frivillige strikkere til at strikke de små bomuldshuer. På Hvidovre bruger de en sok!

Åh, det var godt, at det fik så lykkeligt et resultat! Han er dygtig, siger de, sutter energisk, får lidt modermælkserstatning til at starte med, han skal jo have noget at vokse på!

Og vi har knebet en lille tåre, for der var jo én, de gerne ville have kunnet fortælle om det nye barnebarn!