10 minutter før var jeg badet i et stærkt orange lys fra den ubeskriveligt smukke solnedgang, der bredte sig over det halve af himlen. Fantastisk flot. Men kameraet lå derhjemme, og det gik stærkt – så dette er bare det sidste glimt fra min altan.
..når man har en fordel frem for andre? Ikke nødvendigvis en økonomisk fordel – men i dette tilfælde en oplevelse i kraft af at være i styregruppen for Projekt Puttetæpper!!
Jeg føler det i hvert fald som et privilegium at tage imod alle de skønne tæpper, der bliver syet til børn på julemærkehjem, og nogle gange får jeg en helt særlig oplevelse.
Som når jeg bliver på inviteret på en kop kaffe for at at hente et tæppe, syet af en af de dygtigste quiltere, vi har her i DK!
Det er da en fornøjelse, at Linnea, som har udstillet og solgt quilts over hele verden, også har lyst til at sy tæpper til børn på julemærkehjem, hvilket hun nu har gjort flere gange.
Linnea syr desværre ikke så meget mere, som hun har gjort, men det er stadig smukt og perfekt, som det kan ses i dette detailbillede.
Tæppet vil blive udstillet på Quiltefestivalen og Træf, før det bliver afleveret til et barn på et julemærkehjem.
Jeg fik også lov at tage billede af et tæppe, som jeg ikke har set før, fordi det har ligget i hendes sommerhus, som nu er solgt. Det er så stort, at vi ikke kunne fotografere det hele, men man kan godt se, hvor smukt det er, syet i Provence stoffer.
Det er en rigtig “Linnea-quilt” med de meget fine detaljer!
Jeg har været så heldig, at jeg har været i det julepyntede Tivoli flere gange, helt fra allerførste gang, hvor Tivoli lavede julemarked, dengang kun i en meget lille del af haven. Og jeg bliver lige betaget hver gang. Efter at yngstesønnen har sat bo i København med sin københavnske hustru, har jeg været der næsten hvert år. Og altså også i år – selv om det var lige ved at gå i vasken for mig – ikke pga tog-kaos, men fordi jeg overvurderede hvor langt jeg kan gå! Vi oplevede nemlig 3 ting på samme dag, alle indebærende belastning af de dumme, svage fødder, jeg efterhånden har fået. Men heldigvis gav jeg ikke op!!!
Der er et russisk tema i udsmykningen i år – efter sigende meget dyrt! – det er bestemt flot, men efter min mening er lys-udsmykningen flot nok i sig selv.
Det er altid en god idé at komme der, mens det stadig er lyst og så se lysene mod den klare himmel (hvis man er så heldig), efterhånden som det mørkner.
Det er betagende med de smukke effekter..
..og alle de søde idéer.
Dette var vist også en del af det russiske tema, med en historiefortællende Fader Christmas, eller hvad han hedder på russisk!
Og så en af de pudsige: rensdyr – rigtig levende rensdyr..
..foran Pantomimeteateret. Jeg tror, de keder sig!
Det er virkelig smukt!
Hvis jeg må komme med et enkelt surt opstød – og det må man godt – så var det en negativ oplevelse at gå ind på et meget “beskedent sted”, nærmest en overdækket terrasse, bare for at få en kop kaffe og for at hvile benene. Der var uhyggeligt trangt, men varmt nok. En kop kaffe kostede 27 kr, og så blev den serveret i et plastikkrus, der kun var halv fyldt med: Nescafé!
Og 3 æbleskiver, rygende varme, med syltetøj, blev serveret på en pølsebakke for 27 kr! Servitricen var ret humoristisk og kaldte plastikkruset og pølsebakken “Kongeligt porcelæn”! Tjah, hun kan jo ikke gøre for det! Men 162 kr for den servering til 3 personer, så er det betalt.
Jeg har ikke en ski’ forstand på håndbold, men det har jeg (fået) på Möebius-halstørklæder!
Og naboen og jeg skulle selvfølgelig se den elendige håndboldkamp, som blev helt ulideligt spændende til sidst – samtidig med, at der blev slået op og påbegyndt strikning af 2 nye Möebius-halsrør.
Nabodatterens blev sådan en succes, at moderen nu også vil have et selv – omend ikke helt så langt. Vi købte garn forleden og fandt en rigtig dejlig limegrøn i samme lækre Manos Silk Blend hos Katrinelund. Så nu har hun noget at strikke på i de lange aftener.
Samtidig slog jeg op i garn “fra lager”, i noget Dream in Color håndfarvet/multifarvet, lad os se, om ikke det også bliver godt.
Men da der blev scoret på straffekast i allersidste sekund og ligeledes, da de danske piger (ganske ufortjent!) vandt omkampen – ja, da røg strikketøjerne ned i skødet!
Det går over stok og sten, vi får da noget ud af det, veninden og jeg, de dage, hun er her! Hun synes, at vi har meget mere at vælge imellem med hensyn til patchwork- og garn butikker!
Hun er ved at sy et sengetæppe til datteren i japansk foldeteknik – faktisk hjalp jeg hende med opstarten sidste år, hvor hun også købte en del af stoffet, mens hun var her.
Nu skulle der suppleres med sort/hvide/grå stoffer, for nu sker der noget efter en del tvivl om, hvordan det skulle arrangeres.
I går var vi i Horsens, i dag kørte vi ud på landet og besøgte både stof- og garnbutik.
Vi besøgte Ragnhild i Den Lille lade, som har 20 års jubilæum i november og derfor giver 20% på alt. Det er altid meget inspirerende at se Ragnhilds kreativitet.
Og hun har netop nu julestue med utroligt mange søde ting, og hun gav også kaffe og lagkage!
Ragnhild syr også tøj, f.eks. dette flotte slag, med matchende strikket halstørklæde..
..her set bagfra.
Vi var også hos Katrinelund, hvor der blev fundet garn til en lille poncho. Kauni garnet i mørkegrønt er på tilbud, det er i bundter, som skulle vindes op, så da vi kom hjem, fandt jeg garnvinden og krydsnøgleapparatet frem – det havde hun ikke prøvet før, men det var rigtig sjovt, så det var helt ærgerligt, at der kun var 2 bundter!
Vi nåede også en lille tur i den berømte genbrugsbutik “Brædstrup Humanitær Forening” her i byen, jeg fik lige købt et par leverpostejforme (nogle af mine er “forsvundet” – hvorhen mon? Jeg har nok foræret dem væk med leverpostej i!).
Så vi har virkelig været på turné – med Whisky tålmodigt i bagagerummet – han får lov at sidde med bagklappen åben, når han venter, det kan han godt lide.
Rytmen og klangen sidder stadig i mig. Jeg har været til en pragtfuld koncert med Oslo Gospel Choir i Silkeborg Musikhus – faktisk premiere på deres juleturné.
Og så var jeg oven i købet inviteret – både til koncerten og ud at spise lækker italiensk mad først. Naboen, som jeg sommetider lægger bukser op for, eller hjælper med at starte et strikketøj, havde inviteret, det var rigtig dejligt.
Det er utroligt smittende, og gospelsang er så smittende glad, så det kan jeg leve på et stykke tid! Jeg købte også deres nyeste CD, så jeg kan genhøre en del af det eller noget, der ligner. En stor oplevelse.
Jeg er lidt forpustet! Rejsen til Madeira blev besluttet noget pludseligt, så jeg er ved at sætte mig ind, hvad det går ud på, og jeg får så mange tilkendegivelser om, at jeg godt kan glæde mig! Det gør jeg også.
Gitte havde en bemærkning om, at hendes mor oplever, at andre hakker misundeligt på hende, fordi hun “tillader sig” at rejse! Ja, det er da utroligt! Så kom jeg til at tænke på min egen mor og min svigermor, som begge var alene i mange år. Min mor var meget reserveret (det er ikke hende, jeg slægter på!), og hun kunne ikke finde på at tage ud at rejse alene.
Derimod blev min svigermor meget glad for at rejse. Det var ikke noget “man” gjorde så meget før i tiden, men da charterrejserne kom i 60’erne, blev hun meget glad for at komme ud og opleve andre lande. Uden at kunne andre sprog, uden særligt mange penge, men hun oplevede en masse, var også god til at lære andre at kende, og så sagde hun: hvis der er en rejse, jeg gerne vil med på, så kan jeg godt spise havregrød, indtil jeg har sparet pengene sammen! Hun kom også til Grønland og besøgte os 3 gange – sidste gang, da hun var 70 – det er da beundringsværdigt.
Søren og jeg blev måske mættede med indtryk igennem vores mangeårige ophold i Grønland, så vi havde ikke den store trang til at rejse. Vi var nogle få gange på charterrejser, og så kunne vi godt lide at køre selv i f.eks. Sverige, Skotland og Polen.
Og så havde jeg med Sørens velsignelse nogle meget specielle rejser i forbindelse med mit spejderarbejde, hvor vi besøgte spejdere i andre lande. I Skotland, i Polen og i Rusland, det var store oplevelser for både mine spejdere og mig.
Jeg har også rejst sammen med ældstesønnen og hans familie til Filippinerne for at besøge hendes familie, og alene til Canada for at besøge en patchworkveninde. Så jeg mener, at jeg har fået min rejselyst tilfredsstillet.
En helt særlig oplevelse var det, da Søren og jeg rejste op langs Norges kyst og tilbage igen med Hurtigruten lige før hans sygdom blev opdaget for 3½ år siden. Hvor var det en dejlig tur! Og hvor var det godt, vi nåede det, uden at vi vidste, han var alvorligt syg.
Nu må jeg have passet fornyet!
Jeg behøver ikke at tænke mig om særligt længe, når jeg får en idé!
Og det kan man vist sige gør sig gældende i den tilmelding, der lige er faldet på plads. Jeg har meldt mig til en rejse til Madeira i april uden at kende programmet, uden nogensinde at have været på de kanter, og med bare en ca. pris.
Men jeg fik et spørgsmål i går, om jeg kunne tænke mig at tage med, fra et par stykker i Strikkecaféen, som skal med. Og den ene manglede en at dele værelse med på turen, hvor der var tilmeldt de maximale 50 deltagere, hovedsageligt her fra Brædstrup. Og hende vil jeg gerne rejse sammen med. Så jeg gik i gang med at undersøge, om det var muligt. Og det har vist sig i dag, at plads nr 51 er min.
Nu har jeg så også fået programmet, prisen og alle detaljer, og det ser godt ud. Rejsen er med “All inklusive”, dvs helpension og fri bar, det har Søren og jeg foretrukket, de forholdsvis få gange, vi har rejst på charter/selskabs-rejser. Det er rart, at det hele er betalt på forhånd.
Det er “Rejseklubben”, der i en hel del år har arrangeret rejser for seniorer her i Brædstrup, og de rejser har jeg hørt meget godt om. Der har været rejser til meget eksotiske steder som f.eks. Bali, men det passer mig glimrende, at det er knap så langt væk. Og vi skal bl.a. opleve Blomsterfestivalen i Funchal, årets helt store begivenhed der.
Sådan kan man slumpe sig til en forhåbentlig dejlig oplevelse, når man er lidt impulsiv!
..til Fredericia – hvor børnene bor, og hvorfra de kom med toget i går! Jamen hvad gør man ikke, når den ene skal medvirke i et teaterstykke, som han har øvet sig på i lang tid, men det var glemt, da faderen planlagde overraskelses-weekend for sin nu kirkeligt velsignede brud samme weekend!
Altså kørte børnene og Mormor/Farmor lige et lille smut til Fredericia, så vi kunne dels medvirke, dels være publikum til “Det store julerøveri” på Det Danske Musical Akademi!
Ebbe er en glimrende skuespiller med sans for detaljen, og han kan, i modsætning til mange af de andre søde børn, både tale højt og huske sine replikker!
Han havde 2 roller – dels som en fuld gæst i baren i saloon’en juleaften, hvor han stille og roligt sov sig igennem rollen og derefter meget diskret forsvandt på et tidspunkt, hvor der var mange omkring ham..
..for at dukke op som kvaksalver, der solgte virkningsløs medicin fra sin jordemodertaske.
Røveriet af smykker mm blev behørigt opklaret, men helt ærligt: jeg forstod ikke så meget af det, før Ebbe og Christina bagefter forklarede handlingen – for jeg kunne næsten ikke høre de spæde stemmer – faktisk hørte jeg suffløsen bedre!
Whisky var med og fik sig en tur på Volden, mens Ebbe forberedte sig før forestillingen. Og bagefter spiste vi små varme pizza’er i “Den gyldne ovn”.
..med sengetæpperne, som vi – en stor gruppe af Tæppetanter og andre patchworkere – syede til Fjordmark i 2008 – som et éngangs pjojekt. Fjordmark havde skaffet penge til renovering af børnenes værelser incl. anskaffelse af boxmadrasser i stedet for skibsbrikse, og det store ønske var at male værelserne i lyse neutrale farver og så lægge smukke tæpper på sengene.
Det tæppe syede jeg.
Dengang var det hovedsageligt Kildemose, der fik puttetæpper, Skelskør fik overskuddet derfra, og vi var så småt begyndt at sy til Hobro. Ønsket gik på 30 puttetæpper til Fjormark, men dels var tæpperne for små til puttetæpper, dels kunne vi ikke tillade os i styregruppen at give tæpperne til et andet formål, end de var syet til. Så svaret blev “desværre – men nej!”.
Og så spøgte tanken alligevel ½ dags tid hos mig, og da jeg spurgte de andre i styregruppen, blev vi enige om at forsøge, om vi kunne få nogen med til at sy 30 sengetæpper – altså større end puttetæpper – som et éngangs projekt. Susse sagde: “ellers må vi sy dem selv!”
Pia har syet dette
Og det blev en helt øredøvende succes! Der skulle bruges 30, og der blev leveret 64! Så vi besluttede, at halvdelen blev givet til Hobro som sengetæpper.
Eva har syet dette
Eva har også syet dette
Det viste sig nemlig, at der var mange, der gerne ville sy tæpperne, alene eller sammen med en anden eller en gruppe. Og der var flere, der havde tæpper liggende i skabet, som var klar! Så der var nogle, der leverede 2 – 4 tæpper.
Det var sjovt: jeg kunne seætte navn på flere af tæpperne!
De blev afleveret på Fjordmark i september 2008, kort tid før Fjordmarks 70 års jubilæum, og resten I Hobro nogle måneder senere.
Eva har syet tæppet til højre
Christa på 80 år syede dette
Og da vi besøgte Fjormark forleden, fik vi en rundvisning, hvor vi bla. så nogle af værelserne.
Syet af damer på Søndergården her i Brædstrup
Hvor var det dejligt at se de smukke tæpper igen!
HANNE har syet det bagerste
Pia har syet tæppet til højre, og Else har syet det til venstre
Forstander Vibeke fortalte, at når de har besøg og viser rundt, bliver de altid spurgt: “Hvor har I dog de flotte tæpper fra?” Jo, det kan vi godt være stolte over.
Esther har syet det til venstre og Ulla det til højre
Tæpperne her er syet af (fra venstre): Nancy og Lene, Hanne, ?? og Kirsten