Bilen er pakket..

..med ca halvdelen af de 66 skønne puttetæpper, som bliver afleveret på Fjordmark i dag – de øvrige samles op undervejs.

Dertil kommer 38 par hyggesokker!

Jamen er det ikke fantastisk! Og vi troede, der først blev tæpper nok til julegaver til næste år…

 

 Nøj, hvor jeg glæder mig!

Bryllup

Min datter og svigersøn blev gift i dag – igen-igen! Det vil blive svært at finde ud af, hvilke mærkedage, der skal fejres, for forlovelsesdagen i 1991 har altid været den vigtigste, den blev fejret med en “kobberforlovelsesfest” i 2003, men de blev faktisk gift hemmeligt i 1999! På rådhuset og uden at nogen vidste spor. Så de har i virkeligheden kobberbryllup meget snart, og om det er derfor, eller fordi de har savnet et kirkeligt bryllup – så besluttede de at få en kirkelig velsignelse.

Og det var i dag, hvor kun sønnerne og forældrene var med. Men det blev en rigtig dejlig og på alle måder meget uhøjtidelig dag – lige efter brudeparrets smag.

Brýlluppet fandt sted i den smukke Christianskirke i Fredericia, som Bjørn Nårgaard har udsmykket utroligt flot. Præsten holdt en meget smuk højtidelighed, der blev spillet dejlig musik og sunget moderne salmer.

Brudeparret strålede..

..sønnerne glædede sig (men syntes vist nok, der var lidt spøjs!)..

Brudebuketten var (selvfølgelig) helt utaditionel, bundet med aviser og malerpensel!

Hele familien incl. forældre var glade og afslappede.

Og bagefter fik vi en meget lækker frokost på “Oven vande” i Fredericia gamle havn..

 

 ..hvor nogen fik et luksus stjerneskud (UHM det var godt)..

..og andre fik en frokosttallerken..

..og Frederik, som var hjemme fra efterskolen, fik en kæmpe burger med hjemmelavde pommes fritter.

Det var en rigtig skøn dag, hyggelig på alle måder.

Det bliver ikke større..

..end den følelse, yngstesønnen lige har fortalt om:

Han har for første gang mærket sin søn sparke i moderens mave!

Jeg kan godt huske det, selv om det er over 40 år siden, at HAN sparkede i min mave! Det er en ubeskrivelig følelse for både Far og Mor og – er jeg sikker på – også for den lille dreng, der trives vel.

Jeg glæder mig meget både på deres vegne og selvfølgelig også selv til at blive Farmor igen.

Og så venter jo alligevel den allerstørste oplevelse for dem!

Weekend med 45 strikkegale/glade kvinder

 Webstrikkernes STRIKKEFESTIVAL i Hobro!! 

Sikke en weekend! Det har været så sjovt og SÅ hyggeligt. Jeg har spist alt for meget, sovet luksuriøst, og strikket, strikket, strikket – og købt (lidt) garn i dejlige butikker i butikker omkring Hobro og forskellige strikkepushere/deltagere.

Hotel Amerika var rammen om festivalen, der desværre var ramt af nogle frafald fra arrangørerne, så andre havde taget over – med stor succes!

Af den grund var vi forud blevet enige om at starte fredag eftermiddag med en brainstorm, hvor aktiviteter og workshops blev vedtaget. Det var en god idé, og alle deltog med ønsker og tilbud.

(Og selvfølgelig hvilede hænderne ikke, men strikkepindene arbejde imens)

Og så blev der eller strikket! Kælderen var stillet til vores fulde rådighed, og her stod kaffe, the, kage, frugt og vand klar hele tiden. Men vi fandt hurtigt ud af, at der var bedre plads, luft og lys i foyéen, hvor vi gerne måtte lægge beslag på alle de gode sofaer og stole.

De øvrige gæster på hotellet – weekendgæster eller festdeltagere i diverse fødseldage – tog os vist som et festligt indslag og kommenterede “strikkeklubben”, som var overalt.

Der blev udvekslet gode råd, diskuteret opskrifter og kigget på garn.

Og der blev holdt små workshops med deltagere som instruktører, f.eks. denne, hvor Merete lærer interesserede at slå op til og strikke en Möebius (hvad er det? – en strikket sjal/halsrør, der snoer sig 180 grader).

 

Det er ikke så nemt, som de siger, og der er uhyggeligt mange masker at holde styr på..

..så det gik galt for flere, som måtte starte forfra.

Lørdag aften fik vi en flot galamiddag med 4 retter..

..og her blev de 2 festivalarrangører-med-kort-varsel hyldet behørigt. Mona og Ann fik megen fortjent ros og hyldest!

Og så blev der spillet pakkeleg! Hold da op, hvor var der mange pakker (med uld i!)..

..og det blev fantastisk sjovt, da der blev kæmpet om pakkerne!

Her blev legen startet – senere var det ikke muligt at tage billeder, det var for kaotisk – men skægt! Og der var mange dejlige nøgler garn indenfor det kulørte papir.

Næste år er strikkefestivalen på Fyn, og vi kan kun håbe, at det bliver lige så hyggeligt og sjovt. Stemningen har – trods det lidt lavere deltagerantal en vanligt, som måske skyldes problemer om planlægning undervejs – været rigtig god, og alt klappede. Hotellet skal også have ros for god forplejning og gode værelser, super service – og så er der jo meget smukke omgivelser – hvis vi ellers havde tid til at komme ud og nyde dem.

Tusind tak til alle de andre 44 deltager – jeg har nydt det hele incl. jeres selskab!

Der var flere, der spurgte til Whisky. Her er han vel hjemme igen efter et godt ophold i pension, hvor han havde en sort schæfer og en Sct. Berhardshund som naboer, som han kunne gø ad. Jeg kørte direkte ud og hentede ham, og nu er han bare træt og glad for at være hjemme!

Gamle minder og nostalgi i Faxe

Der ventede mig en helt speciel overraskelse, da jeg var med HANNE på tur til Faxe, hvor Hanne holdt butik med alle sine dejlige patchworkstoffer mm, og jeg skulle demonstrere slipsetasken igen-igen. Inge havde fået en stor pose skønne sips til fri afbenyttelse, og der var mange, der genre ville se, hvordan man gør.

Men det var altså lige før, at jeg ikke havde tid! For der kom en gammel bekendt for at hilse på mig – Erna, som sammen med Bent hørte til vore gode venner i Godthåb (Nuuk) midt i 60’erne og senere i Egedesminde.

Hun påstod, at jeg ligner mig selv (ja en bulet udgave og lysere i toppen måske), men jeg kunne i første omgang slet ikke kende hende.

Men det hjalp, da vi fik sat os og snakkede gamle minder. Vi var vist lige dårlige til at huske – men det kom efterhånden, og jeg skal love for, at der blev opfrisket mange gamle minder. Der var både noget med en fryser med råddent kød, der var børnehjælpsdage – vi kom også frem til, at vores datter næsten var opkaldt efter hendes datter, som var den eneste, vi kendte med det navn, vi valgte. Det var noget med et senere besøg hos dem i Ballerup, hvor vi kom direkte fra ferie på Tenerife i januar 1971 medbringende store bakker med friske jordbær (det kan hendes datter i hvert fald huske, jeg havde glemt det!).

Nu er vi begge blevet alene og bor i hver sin ende af landet, faktisk vidste vi ikke, hvor den anden bor – men det gør vi nu. Hvornår forbindelsen er glippet, er der vist ikke nogen af os, der kan huske, men det er også mere end 40 år siden, at vi har set hinanden sidst!! Det var en dejlig overraskelse. Tænk, hun havde gemt og medbragt et julekort fra mig fra sidst i 60’erne med er sødt og lidt skørt billede af Søren og mig!

62 kg lækre, friske selvplukkede æbler

Jeg manglede kurve og kasser til at fylde æbler i – men så måtte vi klare os med, hvad jeg havde, da..

..Christian..

..og Christina igen i år hjalp mig med at plukke æbler på Fyn. Whisky var også med, vi måtte indskrænke hans faste plads i bagagerummet – det er den, Christina har indtaget, mere plads havde han ikke! Men han er så glad for at være med, og han kunne undvære snor på, for sådan et fremmed sted viger han ikke fra os!

Det er en pluk-selv-æble/pære plantage, vi nu for 3. gang gæster. Første gang var det Søren, der havde planlagt det, det havde han længe ønsket sig. Godt, vi nåede det, det var kun godt 1 måned før, han døde.

Anden gang var Christina også med, det er dejligt, at de vil med.

Vi havde også en god dag i dag, Christian underholder os i bilen med hjemmelavede, improviserede sange.

Og høsten var tilfredsstillende. Det er simpelthen skønne æbler: Rød Aroma, Cox Orange og de pragtfulde Gala, hold da op, hvor de smager! Så der kunne blive til Christians berømte æbletærte (for nylig har han bagt æbletærte til hele brandstationen i Fredericia) og til æblekage af kogte æbler. Deres mor er nemlig allergisk overfor rå æbler, men kan godt tåle de kogte. Og jeg har rigeligt at dele ud af til naboerne og andre. Og mig selv!!! UUHHMM!

 

Der var trængsel..

..i Bjælkestuen på Søndergården i dag, da HANNE’s patchworkbutik var på besøg med..

…alle de lækre stoffer.

Stolene ved sybordet stod tomme..

..mens der blev kigget, følt og valgt.

Hanne havde godt gang i kasseapparatet og terminalen..

..og der var gæster fra både Horsens, Vejle og Gedved.

Men omsider faldt der lidt ro over feltet, og der blev syet lidt – og så dog!…Der var stadig noget, man lige skulle kigge efter…..

Det var vist den største dag, vi har haft til patchwork – så mon ikke Hanne vil komme igen en anden gang?

 

87 puttetæpper – fantastisk dag!

Sådan var bilen pakket, da Bente og jeg kørte til Hobro i dag – i hendes bil, for hun mente ikke, de kunne være i min!

Og sådan så det ud, da de 10 sække var båret ind i spisesalen..

..hvor børn og pædagoger fik lov at se alle 87 tæpper.

De var virkelig interesserede og benovede over de flotte tæpper.

En af de store piger hjalp med at vise dem frem – og hun ønskede sig næsten dem allesammen!

Der blev stillet mange spørgsmål om mønstre, farver mm, og de ville også se alle bagsiderne. Der blev også spurgt til, bl.a. fra nogle pædagoger, om man kunne købe tæpperne.

Det kan man ikke, de er syet til børnene og er ikke til salg.

Sådan et tæppe, syet af cowboybukser med lommer og pyntestikninger var der stor begejstring for.

Jamen, det er så ubeskriveligt dejligt at overbringe sådan en kæmpe stak tæpper, vi synes jo også selv, at de er flotte og dejlige!

En fantastisk dag! Se flere billeder på Projekt Puttetæppers egen blog HER

I morgen…

…kører Bente og jeg til Julemærkehjemmet Hobro med 87 flotte puttetæpper i bilen! Jeg glæder mig SÅ meget!

På vejen hjem besøger vi Quiltefant i Fårup, som støtter Projekt Puttetæpper på flere måder, både med stof og med quiltning af tæpper. Camilla får 2 nye tæpper at quilte, og vi skal bytte de 2 puttetæpper, som bliver udstillet, så de får 2 nye.

Det bliver en god tur!

 

 

Oplev mørket – se lyset

Vores lokale gårdmuseum “Stjernholm”, som er en gammel bondegård, der bliver vedligeholdt og drevet af en flok entusiastiske frivillige, havde planlagt efterårets “Stjernholm ved nat” til den aften, der senere blev valgaften. Og det blev gennemført med stor succes. Måske var folk trætte af at følge med i valgkamp, prognoser, journalister og politikeres gentagen det samme, for der mødte mange mennesker op til en utroligt hyggelig aften på den gamle gård, der er indrettet med gamle møbler, porcelæn osv.

Jeg var sammen andre inviteret til at være en del af “inventaret”, idet vi sad og strikkede i den ene stue. Det var rigtig hyggeligt ved petroleumslamper og stearinlys-skær.

 Jeg prøvede at tage nogle billeder uden blitz, inden det blev helt mørkt, og det lykkedes.

Senere var der sang og musik samt kaffe og kage i det cafeteria, der er indrettet i en tidligere lade.

Og vi nåede jo nok alligevel hjem til valgresultaterne.

Hvordan kan det forresten være, at alle partierne jublede over et flot valg og en strålende valgkampagne? Såvel de 2 “sejrende” partier, som begge fik historisk dårlige valg, samt den helt store taber? Det er utroligt falsk skuespil, de udfolder fra stort set alle partier. Og pinligt at høre på deres langstrakte taler, nogle af dem tydeligt snøvlende og vrøvlende – puh ha!

Heldigvis var der også en fattet eks-statsminister og et par andre fornuftige, som var klare i mælet og kunne glæde sig over gode resultater. Men det bliver ikke nemt i den kommende tid!