Alis: http://enbogormsstrikkerier.blogspot.com/
Pia: http://www.piavedsted.blogspot.com/
Inge: http://www.kludeblog.dk/
Til lykke! I kan se frem til at modtage en gave fra mig – inden 1 år!
Alis: http://enbogormsstrikkerier.blogspot.com/
Pia: http://www.piavedsted.blogspot.com/
Inge: http://www.kludeblog.dk/
Til lykke! I kan se frem til at modtage en gave fra mig – inden 1 år!
Siden 10. juli 2008 har jeg haft 400.000 besøg på min blog!
Det er godt nok mange – og hvor er det dejligt, at så mange vil læse med. Jeg hygger mig meget, hvad enten det er patchwork, strik, børnebørn, hund eller nu i den sidste tid mine oplevelser i Grønland, jeg skriver om.
Jeg synes, det skal fejres. Og da jeg selv fornylig var så heldig at vinde en “Giveaway” hos Maria “All Momas Quilt”, er det oplagt, at jeg benytter mit “jubilæum” til at udbyde en “Giveaway” = “Få en gave og send 3 videre!”
Hvis du har lyst til at være med, skriver du i kommentarfeltet.
Der er to betingelser: Du skal selv videresende 3 gaver (inden for et år efter at du har modtagen en gave fra mig) og du skal være blogger.
Jeg trækker lod mellem deltagerne, og de 3 vindere får en lille gave tilsendt fra mig inden 1 år!
Ud at køre med Hannes nye bil! Der er flere, der har spurgt mig, om jeg ikke glædede mig til at køre med Hanne i hendes nye, store bil! Jow, jow!
Som sædvanligt havde HANNEs god plads til at stille en flot butik op
..og det skortede ikke på interesse..
..for de fine påsketing.
Så der var travlt med kassedisken!
Og på min lille “arbejdsplads” var der også nok at lave det meste af tiden. Jeg solgte puttetæppemønstre og viste, at det nye mønster både kan sys i hånden over pap og som paper-piecing / stamps. Det var der mange, der var meget glade for. Og jeg solgte 35 mønstre, det var MEGET tilfredsstillende.
Hvor ville jeg gerne have 48 timer i døgnet, for jeg tror ikke, jeg kan nå at sy alle Kaffe Fassett’s tæpper, mens jeg stadig kan holde på en synål! Og strikke måske bare et enkelt af hans sjaler.
Men billeder kan jeg da vise, og jeg HAR faktisk også syet nogle stykker af tæpperne – på min måde forstås – og jeg har en del af hans stoffer, der venter på at blive syet. Og der må snart komme en pakke fra Canada, som også indeholder Kaffe-stoffer, det er så spændende, for jeg ved ikke, hvad det er for nogle!
Men her er flere billeder fra Silkeborg Museum, og til sjællænderne: udstillingen kommer til Sophienholm fra 26. april til 26. juni, (ved Bagsværd) så benyt jer af chancen til at se de dejlige ting, Kaffe Fassett laver i broderi, strik og ikke mindst patchwork.
Den strimmelteknik vil jeg forfærdelig gerne prøve. Hvor er det flot.
Dette var ikke så nemt at fotografere, det er en meget stor quilt, og den sidder højt, men den er bare ufattelig smuk!
De 2 tæpper herover, begge syet med “Snowball”-mønster og hurtigtrekanter elsker jeg pga af farvetætheden.
Hexagoner på en anden måde.
Jeg er meget fascineret af denne 3-D effekt. Jeg har selv forsøgt mig et par gange her , her og dette her, som også er hans mønster.
Der er også en fantastisk virkning i dette, som jeg også har (i al beskedenhed) har forsøgt mig med her. – Hvordan kunne jeg bare forære det væk?
Det er et af dem, jeg drømmer om at sy.
Og dette vil jeg forfærdelig gerne sy, men ved ikke, om jeg kan få det pænt med alle de romber!
Det simpelthen så flot! Og det syntes jeg også, første gang, jeg så det i hans første bog på dansk “Patchwork”, så det var det første jeg syede af hans mønstre – og så egnede det sig præcist til det formål, jeg havde. (Det er et scannet papirbillede, så det er ikke så godt som de digitale, jeg bruger nu)
Tænk engan at kunne strikke sådan!
Jeg kan kun drømme om sådan et sjal…
.. eller sådan et. Hvor er de fantastiske.
Det var en stor oplevelse at se alle de smukke ting.
Whisky kender gennem mange år lyden af HJEM-IS’s klokke (Søren var fast kunde), og da den lød her i eftermiddag, larmede han som sædvanligt. Nåh ja, jeg plejer jo ikke at købe is om vinteren, men med børnebørn på besøg, ku’ vi da godt se, hvad de havde.
Issælgeren fortalte, at de har noget nyt: man kan sende en sms til deres nummer – det står på et skilt på vognen – og så får man svar med det samme, om man har vundet! Øh! Jamen løb ind efter jeres mobiler, sagde jeg til ungerne, og så sendte de begge en sms — og hvad skete der? Christian læste op “Til lykke, du har vundet en kasse Summerdream”. Det sjoveste var næsten issælgerens ansigt – må jeg se? sagde han – og jo, den var god nok! Og han var nærmest lige så glad som vi.
En pakke til 90 kr indeholdende 10 isvafler! Sejt, siger ungerne! Til lykke siger jeg!
Så husk mobilen, når du går ud til HJEM-IS bilen!
Trods snestormen og næsten lukket motorvej fra Fyn til Skanderborg og togforsinkelser mødtes styregruppen i Projekt Puttetæpper som planlagt for at udveksle stof og sortere tæpper! Det var ellers tæt på at måtte aflyses – hvorfor skulle det nu lige være i dag, der kom nye snemængder? Men man er vel sej! Programmet blev ændret en smule, så det var mig, der kørte til banegården i Horsens, mens Grethe kæmpede sig gennem driverne på de mindre landeveje, og Bente holdt kaffen varm.
Og så blev der ellers vist tæpper frem!
De blev fordelt efter størrelse, så Julemærkehjemmet Hobro får de største og Kildemose de mindste.
Der var både bloktæpper..
og UFO-tæpper.
19 puttetæpper til Kildemose..
..og 19 tæpper til Hobro! som alle enten er afleveret til én af os eller har været en “UFO”, som er lavet færdig.
For at det ikke skulle være løgn, var der også 5 stk. 2010-blokke mere, som nu ligger i min sidste opsamlingsbunke. Det bringer antallet af modtagne blokke op på 1692! Fantastisk!
Men vi havde nærmest lige så meget med hjem, som vi kom med hver især. For der blev også fordelt stof, modtaget forskellige steder fra, såvel fra private sponsorer som butikker. Så der er nok at tage fat på og at dele ud af til de flittige tæppetanter!
Det er ikke så tit, vi mødes IRL, men det er både gavnligt og hyggeligt, så det var godt, det lykkedes.
Se tæpperne – også de sidste – på Projekt Puttetæppers egen blog.
I søndags var jeg til en herlig strikkecafé hos Marianne i Juelsminde.
Det var utroligt hyggeligt med hjemmebagte gulerodsboller til formiddagskaffe/the, senere en lækker frokost, og der imellem masser af snak, strik selvfølgelig, udveksling af idéer og erfaringer, andre variationer af opskrifter osv
De fleste havde noget med at vise frem – f.eks. Lottes filtede strikkekurve, som kan stå indeni hinanden (den store hvide skal lige valkes en gang mere).
Lækre bløde trøjer som denne Anette Danielsen trøje, som vist var fra Strikkekunsten, hvis jeg husker rigtigt – den var bare så lækker!
Det er praktisk at have en butiksindehaver med sådan en dag!
Der blev også “gået mannequin” i diverse modeller, denne lille vest er meget sød og perfekt strikket.
Mariannes filtede strikketaske i dominostrik er også sød!..
..ligesom alle hendes trøjer, nederdel. halsedisse i moskusgarn mm!
Tak for en dejlig dag fra os 3 fra Brædstrup!
..har vi kigget på hele dagen. Hold da op! Store Grand Danois’er, bitte små hunde af alle slags, Sct. Bernhard, Mastiff, langhårede og korthårede. krøllede og strithårede, man bliver mest overrasket over, at der ikke er mere larm og gøen, og hundene hilser pænt og nysgerrigt på hinanden.
Vi var med for at se Bodils debut i ringen, både for sig selv og som en del af sin Tibetansk Terrier familie, det var rigtig sjovt.
Jeg var afkrævet løfte om ikke at give mig til kende og ikke sige noget, for Bodil bliver helt kulret, når hun hører min stemme, og så kan hun ikke koncentrere sig. Men bagefter fik vi lov at kæle/nusse – selvfølgelig!
Jeg har taget en masse billeder, men de skal lige udvælges og behandles først.
Der var ikke nogen Schæferhunde, de kommer først i morgen. Der er så mange hunde, at de er nødt til at have dem over 2 dage. Det foregår i Messehallerne i Fredericia.
Nu er der rent bord mht blokke, alt er sendt ud, bortset fra dem, der bliver hentet personligt i næste uge. Jeg har lige været på posthuset igen med bestilte mønstre. Det er bare dejligt!
Men jeg trænger til en kop kaffe og at sidde helt stille og strikke lidt nu, for jeg har knoklet op og ned ad trappen, for at rydde væk, så jeg kan have børnebørn på ferie! Gæsteværelset har været spækket med blokke, stof, hel- og halvfærdige tæpper, det er nemt for mig, når det er samlet der, men ungerne skal jo sove der!
En lille smule mat i sokkerne har jeg været efter en urolig nat, hvor jeg var oppe ca hver time pga kramper i benene – øv hvor er det surt, når man er træt. Men jeg var forberedt på det, for det er tit sådan, når jeg har fået for meget god mad – ja, det lyder underligt, men det har jeg oplevet mange gange. Eller også er det, fordi man sidder på den samme stol hele aftenen.
Jeg var til en dejlig middag i går aftes – “eftergilde” kaldte man det i gamle dage, efter en af “Kludekonernes” guldbryllup. Et utroligt flot bord havde hun dækket med fint porcelæn og fine gamle glas, sølvtøj og skønne blomsteropsatser med forårsblomster. Jeg kender ingen, der er bedre til at pynte end Runa! Og pragtfuld mad og vin + en opvartende “gom”! Sådan en pigemiddag er meget hyggelig. Vi fik da også syet en lille smule efter kaffen – men det kneb altså med nattesøvnen bagefter!
Det er nu, resten af blokkene skal sorteres og sendes ud til monteringstanterne, så der kan blive tæpper af dem.
1621 blokke er der sendt til os, dette er ca halvdelen, mange er sendt ud, nogle er endda færdige! Der kan komme efternølere stadigvæk, men 1621 blokke!!! Sidste års rekord på 1469 blev dermed overgået – det er altså utroligt! Og selv om der heldigvis kom nye monteringstanter til sidste år, så er skal der monteres mange tæpper, så hvis nogen skulle have lyst til at lave et lækkert og sødt tæppe færdigt, så sig endelig til!
Som det kan ses, er det ikke alle, der læser mønsteret,hvor vi beder om lyse hjørner og skiftevis lyse og mørke firkanter, som på blokken til venstre, men de skal nok blive brugt allesammen, for så sætter vi de “anderledes” sammen. Monteringstanterne er meget kreative, så det skal nok gå!
Og selv om det er hårdt arbejde, så er det også sjovt at sortere dem. Jeg får på den måde hver eneste blok i hænderne og ser det smukke arbejde, mange, mange patchworkere har lavet til glæde for nogle børn. Hvad mere kan man ønske sig?