Den skønneste Sct. Hans aften

Sikke en Sct. Hans aften! Min unge nabo havde inviteret på aftensmad sammen med børnene, hendes svigermor og den anden nabokone (alle 4 blevet enker indenfor få år!) I det dejlige vejr sad vi på hendes nyanlagte terrasse, og hun laver simpelthen sådan noget lækker mad, så det var rigtig hyggeligt!

Derefter gik vi ned til søen, hvor byens Sct. Hans bål traditionelt trækker mange mennesker til, og i dette helt vidunderlige vejr var der rigtig mange.

Et kæmpe bål med behørig heks

Whisky var også med..

..og den mindste i cykeltrailer.

Sikke en aften!

Tibetanere igen – igen

Her er Bodil med sin nye “mor” – starten på et nyt familieliv med hund for datterens familie! Bodils rigtige navn er Lha-Mis’ Jinpa, og Jinpa er da også et rigtig sødt navn med en tibetansk symbolsk betydning.

Bodil er en stærk og livlig lille hund, der både kan “skrige op”, hvis noget ikke passer hende, og putte sig kærligt. Hun har en kraftig pels og små “fregner” på snuden. Som alle sine søskende er hun godt i stand takket være sin flinke og tålmodige mor Isja, der stadig giver dem mad. Men de spiser også fastere hvalpemad nu, og de vokser stærkt!

Drengene sætter sig ned i deres indendørs “bur”, som er den ene ende af en stue, dækket med tæpper og aviser (som de er dygtige til at bruge), og leger med dem alle sammen

Der er 5 hvid/sorte og 1 sort

Frederik forsøger at fotografere dem med sin nye mobil

– Bodil ved vist godt, hvem der er hendes nye familie!

– Ebbe kunne godt tænke sig, at det var nu, Bodil skulle med hjem!

– og lige pludselig falder de om og sover!

Hvem er hvem?..

..og hvor mange?

Så mange! Mor Isja kan stadig godt give dem alle 6 mad!

Og imens Isja fodrer, har Jason og Happy – husets 2 andre voksne tibetanere – hørt, at der var noget i min lomme, der raslede!

Det var en skøn oplevelse! Og nu bliver det spændende om 1 uge, når Bodil flytter til sit nye hjem. De øvrige hvalpe får også ny familie i løbet af den kommende uge, den første i dag.

Ællinger

Det var ærgerligt, jeg ikke havde kameraet med ude at gå tur ved søen med Whisky i dag! Lige som vi gik ned mod søen (Whisky uden snor), så jeg en andefamilie svømme ud fra bredden. Jeg holdt mig en lille smule tilbage, for at Whisky ikke skulle løbe ud og skræmme dem, men jeg var alligevel tæt nok på til, at jeg er overbevist om, at ællingerne var helt nyudklækkede, de var bitte små, men svømmede fint omkring andemor, mens andrikken svømmede lidt ude på fløjen og tilsyneladende holdt øje med dem.

Jeg talte 13 ællinger! Jeg ved, at det er vigtigt, at ællingerne kommer i vandet samme dag, som de er klækket, for mine forældre have en sjov oplevelse for mange år siden, hvor de boede midt i Kerteminde, ikke langt fra “Andekæret”. De boede i en forretningsejendom i en  lejlighed på 1. sal, hvor der var fladt tag ud over en del af forretningen. Der opdagede de, at en and havde bygget rede og lå på 11 æg, og de var meget bekymrede for, hvordan andemor skulle komme ned fra 1. sals højde med ællingerne, så de holdt øje med dem, men hun ville absolut ikke have hjælp, da æggene klækkede på en og samme dag, hun hvæsede ad min far, som ville have båret dem ned.

Nej, nej – hun hoppede ned på et halvtag i gården, kaldte indtrængende på ællingerne, som lydigt lod sig dumpe først derned og siden helt ned på jorden, da hun gentog seancen! Fint og helskindet allesammen! Og så dappede de ellers af i samlet trop ad fortovet på den befærdede gade ned til “Andekæret”, hvor de fulgte mor’en til søs!

“Mine” ællinger svømmede samlet tværs over søen til marken med køer på den anden side – og Whisky opdagede dem ikke.

Fodbold!

Altså jeg er jo ikke den store fodbold-nørd og har aldrig været det. Men selvfølgelig følger man lidt med i landskampe, og jeg vil jo nok se DK’s kampe i VM. Man kan altid sy eller strikke foran skærmen!!

Men i går aftes faldt jeg altså for en fristelse, så i stedet for at gå lidt tidligt i seng, som jeg havde tænkt på, så blev jeg i sofaen foran skærmen med mit sytøj og så EM-finalen fra 1992, som blev vist som om det var nu! Med journalisterne, som de så ud dengang(!), spillerne i de noget kortere bukser end nu, og hele stemningen fra dengang.

Det er første gang, jeg ser hele kampen, vi har jo set mange klip af de mest spændende øjeblikke, men hele kampen  så jeg på engelsk dengang, aldrig på dansk med de begejstrede “hutlihut” – “det er løgn Preben” osv, fordi jeg opholdt mig i Edinburgh, hvor jeg var leder for 44 spejdere fra Brædstrup på en fantastisk tur, hvor vi bl.a. besøgte min gode ven gennem mange år og hans spejdere. Efter teltlejr langt ude ved en flod og barsk bjergvandring og primitiv hike var afslutningsaftenen i deres spejderhus arrangeret til den samme aften som EM-finalen, så de udsatte festen med de skotske spejdere og deres familier til senere på aftenen og sørgede for nogle TV-apparater, så vi alle kunne se kampen. Vi havde fulgt med i resultaterne – bl.a. fra en dansker, der kom ned til flodbredden og fortalte drengene, at nu var “vi” i semifinalen! – og vi var som alle andre danskere overvældede over, at de danske “drenge” var nået så langt.

Så der var fest og jubel, da vi spændte sad og så den fantastiske kamp, og bagefter løb min yngste søn sammen med vore spejdere ned ad hovedgaden udenfor huset med en dansk fane højt hævet, og de skotske bilister dyttede begejstrede efter dem! Næsten dag, da de var på shopping inde i Edinburgh fik de mange rosende ord fra alle sider (de havde et lille Dannebrog på spejderuniformen), skotterne kunne godt lide, at “vi” havde tævet tyskerne!

Og nu så jeg så selve den kamp, som Søren, dengang alene hjemme, sad og så, hvor han slet ikke kunne klare spændingen, så han slukkede og gik ud på gaden, indtil han kunne høre på jubelen fra nabohusene og byen, at den var færdig. Hvorpå han tog sin allerbedste flaske whisky, som var gemt til en særlig lejlighed, og gik over til genboen for at fejre sejren!

Er det ikke sjovt, at her sidder man 18 år efter og ser en kamp, som man godt kender resultatet af, og alligevel bliver man så fanget, at man ikke kan gå i seng, men skal have det hele med!

Det er nok rigtigt, hvad man siger, at alle kan huske, hvor man var og hvad man lavede den aften i 1992. – Også selv om jeg overhovedet ikke har “forstand på fodbold”.

Historisk dukkemuseum

En del af  “Humlemagasinet”, som jeg har bragt billeder af nu i nogle dage (!), er “Det historiske Dukkemuseum”, som er en permanent udstilling.

Det er “En samling af Danmarkshistoiens berømte personer og enkelte fra udlandet. Ialt 137 figurer i porcelæn med “originale” kostumer. Fra Gorm den Gamle til Kronprinsesse Mary” (citat fra programmet).

Porcelænsdukkerne, der er 40 – 44 cm høje, er lavet af Kirsten Gynther Eriksen og udstillingen har tidligere haft til huse i Kerteminde, men blev købt af boet efter Kirsten Gynther Eriksen og blev i 2007 åbnet i de nye omgivelser. Der udleveres en omfattende beskrivelse af kunstneren og dukkerne ved besøg i Humlemagasinet.

Udstillingen er utroligt flot arrangeret i glasmontrer, og der er mange andre effekter som supplement.

Billederne her her kun et lille udsnit, og jeg har forsøgt at undgå blitz-lys i glasruderne, derved er fotografen utilsigtet kommet med på enkelte af billederne, da bagvæggen er spejlglas!

Som tidligere nævnt kan jeg kun anbefale et besøg på Humlemagasinet.

Der er så meget at se og nyde, og foruden de forskellige ting, jeg omtalt, er der et vældig sødt museum for Sigfred Pedersen med mange effekter, samlet af hans ven og barndomskammerat, “Den syngende maler”, som meget underholdende fortæller historier. Han har også inspillet en CD med Sigfred Pedersen sange og viser, og den sad vi og sang med på i bilen på vej derfra!! Han synger simpelthen rigtig godt! Jeg spillede CD’en for sønnefamilien senere, de kender jo ikke Sigfred Pedersen, men Christina, 9 år, sagde: “Den musik bliver man da glad af at høre!”

Og så er der jo hyggeligt på Nordfyn!

Dronning Ingrid udstilling

I Humlemagasinet handler årets udstilling om Dronning Ingrid og Bernadotterne. En meget smuk udstilling med billeder, effekter, billeder, malerier og meget mere, som dokumenterer Dronning Ingrids familie, såvel forfædre som hendes danske familie.

Det er kun et lille udsnit af de mange smukke minder, jeg kan vise her:

Døtrene –

– stammoderen, Dronning Viktoria –

– ægtemanden Kong Frederik

– Grønlandsminder

– blomster

– håndarbejde, efter datoerne at dømme et minde om fødselsdag og sølvbryllup, måske broderet af Prinsesse Margrethe?

– et puslespil med svigerforældrene, Dronning Alexandrine og Kong Christian og den lille arving! Det kunne jeg måske have været i besiddelse af! (det var jeg ikke) – men lidt sjovt og meget populært under den tyske besættelse med den slags nationale manifestationer.

Alt dette og meget, meget mere præsenteret i denne smukke stue.

Humlemagasinet

Foruden venindehygge, god mad og masser af snak i den dejlige have, havde veninden også en overraskelse til mig i form af en udflugt til “Humlemagasinet”!

Jeg har aldrig hørt om “Humlemagasinet” i Harndrup ved Brenderup på Nordfyn. Og det var en stor oplevelse, som jeg varmt kan anbefale.

Da der er flere oplevelser i ét, tager jeg det i bidder. Der er flere udstillinger, café i smukke stuer med skønne møbler, og der er en ualmindelig smuk have. Alt drevet af frivillige!

Humlemuseet er næsten det mindste, og det ældste, åbnet i 2001, og her er selvfølgelig værktøj og en samling af “humle”-produkter:

Og i haven er der også humle..

..så spændende!

Den øvrige have er så smukt anlagt, og lige nu er den nok ekstra dejlig med de blomstrende Rhododendron

En lise for sjælen!

Museerne gemmer jeg lidt, men caféen i de smukke stuer med gamle møbler og og fint porcelæn var også en oplevelse, som vi så, selv om vi foretrak at drikke kaffe med lagkage ude i haven.

En flot blodbøg stod ved indgangen med det hejste flag foran, vi skal nok komme igen! Og jeg kommer igen med billederne og oplevelser fra muséerne.

Et eventyr i natur og glas

En eventyrlig dag har det været på Løndal, hvor vejret var det smukkest tænkelige, og hvor der var masser at opleve både ud og inde. På gårdspladsen foran herregården bliver man mødt velkommen med det dejligste klokkespil fra tårnet.

På skrænten op til den flotte pavillon springer rhododendron ud, og man kan få lidt forfriskninger.

Inde i de smukke stuer, som jeg aldrig bliver træt af at beundre, bliver man budt velkommen af unge musikere fra “Jazz-kogebogen” og en blokfløjteduo, som spiller og synger dejligt og humørfyldt.

I stuerne er der denne gang glas- og blomsterkunst, som er så smukt, at man konstant må stoppe op og beundre kreativiteten. Her kommer en lille billedkavalkade

Og endelig i mit yndlingsrum – den orientalske spisestue:

Er det ikke sjovt: der er altid nogen, der skal røre! Også med risiko for, at disse fine mælkebøtte-frø splittes for alle vinde? (Det er så bl.a. derfor jeg er der!)

Det er så smukt altsammen, men det skal jo helst ses i virkeligheden – og der er også åbent i morgen, søndag, hvis man mangler et mål for søndagsturen! Og foruden alt det fine indendørs er der masser af boder i parken, i stalden, i pavillonen og på 1.salen. Jeg faldt for et par enkelte fristelser i form af et par smukke duftende planter til terrassen, som jeg glæder mig til at plante i krukker.

Forår på Løndal

2 gange om året er jeg “kustode” på Løndal, i denne weekend er det “Forår på Løndal”, hvor jeg nyder at være i de smukke stuer. Søren og jeg har haft denne rolle i kraft af venskab med Vibeke Riemer og Lars Kolind, siden de købte herregården i 1996, og det har været morsomt at sætte sig ind i husets historie, så jeg kan svare på spørgsmål fra de besøgende, samt at følge udviklingen, der er sket både i istandsættelse og nye tiltag.

Det er et skønt sted, og såvel til jul som nu til forårsudstillingen er der masser at se på, købe eller bar nyde!

Jeg er glad for, at de stadig kan bruge mig nogle timer, der er en dejlig atmosfære! På deres hjemmeside er der masser af dejlige billeder og informationer.

På stoffer, garn og god mad!

Kludekonerne har i nogle år haft en dejlig tradition med at skilles for sommeren med en udflugt, hvor vi skal besøge en patchworkbutik – helst en ny hvert år – og derefter spise en god middag et lækkert sted.

I dag har vi besøgt Butik Himmelblå i Viby, Århus og derefter spist på Sønder Ege i Ry.

Begge dele var meget vellykket! Jeg har ikke besøgt Butik Himmelblå før, men det er en dejlig butik med en meget hjælpsom og sød indehaver. Hvordan kan det nu være, at man ikke kan komme hjem uden lidt nyt stof – eller garn, for hun havde jo også rigtig dejligt garn og masser af opskrifter. Så nu skal jeg se, om jeg kan finde ud af dette AnnaKa mønster til en taske.

Og en sommertrøje fra Hjertegarn skal jeg også strikke. Lad os se, hvordan det går! Til min overraskelse købte flere af de andre også garn og opskrifter, jeg troede kun, det var mig og én mere, der havde hang til den slags håndarbejde!

Middagen på Sønder Ege var helt perfekt bortset fra en lidt langsom betjening, men maden var god, husets vin ligeså.

Nogle spiste røget ørred med lækkert tilbehør..

..andre fik grillspyd med bagt kartoffel og salat. Og nu er man bare så forspist!

Så smuk var udsigten, da vi ønskede hinanden en god sommer og kørte hjem.

Og så er det dejligt at blive budt velkommen hjem af en glad hund, der er utrolig dygtig til at være alene hjemme i mange timer!