Øv, hvor har det været koldt, det meste af weekenden.

Christian skulle løbe Lillebælt Halv-marathon i Middelfart/Fredericia og omegn, og jeg havde lovet at være ledsager sammen med Christina, så vi tog toget over den gamle  bro for at undgå P-besvær. Men det var koldt at stå og vente på løbsstart!

Han fik først sin regnjakke af lige før start, mange andre havde lavet sig overtræk af store plasticposer! Dem smed de så fra sig ved starten, så der lå poser overalt! Der var 10.000 løbere, det er virkelig blevet et populært løb på de bare 3 år, det har fundet sted!

Men kan man nu forstå de handlende i Middelfart? Med forventet 10.000 deltagere og mindst ligeså mange ledsagere – eller måske 20.000 ledsagere, voksne og børn, der vandrer rundt i Middelfarts gader, mens løbet står på, så lukker de alle butikkerne! Der var én skobutik, der havde åbent foruden reaturanter og caféer. Men alle andre butikker var stængt af! Som barn af en handlende undrer man sig såre. Tænk, hvilken handel, de kunne have fået ud af det! Alle vi frysende ventende ville  garanteret have være nemme at lokke til at købe et eller andet.

Men det var ellers meget vellykket og flot arrangeret.

Christian havde ikke trænet så flittigt som sidste år, så hans tid var ikke strålende! Han havde ondt i den ene fod og spadserede det sidste stykke i mål, da vi var lige ved at tro, han havde opgivet! Der var mange, der led bravt!

Vi heppede før målet, både på svigersønnen, fætteren og hans kone og et par stykker mere, vi kendte. Og så havde vi travlt med at sammenligne de forskelliges løbestil, nogen var meget forkrampede, nogle ganske ubesværede, nogle havde overskud til at spurte over målstregen.

Det gjorde godt at komme hjem i varmen hos svigerdatteren til aftensmad sammen med børnene og min veninde, som er kommet på ferie nogle dage.

I dag tog vi 2 på udflugt til både Katrinelund, til HANNE’s og til kirkegården for at sætte en buket tulipaner fra haven hos Søren, for det er vores bryllupsdag i dag. Veninden fik købt både garn og stof til håndarbejdsprojekter, det gør hun som regel, når hun er i Jylland på besøg!

Det var også i dag, sengetæppet blev hentet, og modtageren var ovenud tilfreds, så det var jo dejligt. Nu ligger det på sin plads, så det er som det skal være!

Og på plads i Brøndby er også blåbærbuskene, som yngstesønnen gravede op, så held og lykke med dem!

Langt borte fra DK i Lagos sidder min lillesøster og finder på Berlingske Tidendes hjemmeside en serie billeder fra 5. maj 1945, hvor englænderne kommer som befriere til Danmark – og hvem er så på billede nr 14 af 18 billeder? Vores nu forlængst afdøde moster lige i centrum i den af os så velkendte positur som smuk fotomodel omgivet af engelske soldater på en jeep! “mange danske piger tager imod de engelske Tommyer!” er teksten. Ha, ha, hun var en gift kone, gift med pressefotograf “Stoffer” og dermed en erfaren fotomodel, der altid kunne finde det flotte smil frem! Det er sikkert også ham, der har taget billedet, selv om initialerne ikke passer med ham – men selvfølgelig kan flere fotografer have taget billeder samtidig!

Min søster er født i juli 1945 og har derfor ikke selv oplevet befrielsen, men jeg har, og jeg kan huske mange ting, også fra den 4. maj om aftenen, hvor vi blev taget op af vore senge og var med ude blandt jublende mennesker på gaderne i centrum af Odense, da befrielsesbudskabet var sendt i radioen.

Vi har af den grund også altid haft lys i vinduerne den 4. maj om aftenen, dog ikke i går, da jeg var til syaften i Kludekonerne. Til gengæld havde aftenens værtinde sørget for meget smuk illumination med masser af fine små lys i sit store runde vindue, der langt ude på landet! Meget, meget stemningsfuldt!