Halv-marathon syning

Vitus Bering Quilterne holdt “Halv-marathon-syning” i går aftes, det halve består i, at man ikke overnatter, men syr så længe, man har lyst. Og så hygger man sig, spiser sammen, får måske et glas rødvin el.a.

På trods af vintervejret var vi 17 mødt op, og det var en dejlig aften, der sluttede ved midnatstid.

Man kan vælge at bruge sådan en hel aften på at sy et fælles projekt (det synes jeg kunne være sjovt!), men her var indlagt en workshop, som jeg havde lovet at stå for.

Det er nu Bente, der har udarbejdet demonstrationsmaterialet, og det bygger på en gammel amerikansk syteknik, hvor man syr i hånden uden papskabeloner, og gør det hele færdigt i én arbejdsgang, så forside og bagside et færdig samtidig.

  

ALTSÅ: ingen efterfølgende m0ntering, intet besværligt pap.

Alle ville prøve, det blev nok til en masse grydelapper! Men nu kan de teknikken, og en enkelt startede et helt tæppe op med denne teknik (et puttetæppe af skjortestoffer – og det er ikke mig!)

Der blev hentet pizzaer, der var kaffe/the og snacks, og drikkevarer havde vi selv med.

Også i en sjov indpakning, prøv at se Vin-koen her:

..som gemmer liflige dråber i sit yver!!  Den er altså rigtig sjov! Mønster: norske Wenche Wolff Hatling fra Northern Quilts , købt hos Helene Juul.

Hundeliv

Jeg fik nogle hyggelige oplevelser med og omkring hunde i weekenden.

Her sover Whisky og jeg, når vi er på besøg hos ældstesønnen. Børneværelserne i deres dejlige lille hus fra 60’erne er ikke ret store, men praktisk indrettet med en høj køjeseng, her er det Christinas. Der er skrivebord med både TV og computer under køjesengen, og der kan også blive plads til en gæsteseng til mig og Whisky og hans eget tæppe! Det synes han godt om! Så vi hygger os alle 3 på det lille kammer.

Og så mødtes jeg med både datteren m/familie og nevøen m/familie på hundeudstilling i Fredericia Messecenter. Nevøens datter udstiller Shetlands Sheepdogs (mini-collie kalder jeg dem). Hun har “Sonja”, som er en meget smuk og dygtig hund på 3-4 år, og “Linda” på 1 år, som egentlig er hendes fars.

“Linda” (bagest) mødte sin søster, og Ebbe skal nok blive god til at træne hund….

..hvis det ender med, at de anskaffer sig en hund. Han gik meget op i det, og havde helt klart tag på det.

Det har vist sig, at den allergi svigersønnen og Frederik lider af overfor hunde, er helt eller næsten væk. Så besøget på hundeudstillingen gik ud på dels at teste, hvordan Frederik reagerer ved at kæle med allergivenlig hunde

..dels at finde frem til, hvilken race, det skal være. Det er en “Bomuldshund” – hvalp, Frederik kæler med, men det var nok “Tibetanerne” = Tibetansk Terrier (som ikke er en terrier), der har den største interesse:

 

Det skal tilføjes (men kun hviskes!), at de kan klippes! Se her, hvor frække og søde, de kan se ud (rul ned midt på siden). Jeg må indrømme, at det er mere min smag end de friserede, langhårede, som man ikke kan se for og bag på, og som må kræve uendeligt meget tid at holde rene – men jeg skal jo ikke blande mig!

Det er da spændende, hvad det bliver til med den familieforøgelse!

70'er orange

På min hjemmeside www.kludekoner.dk har jeg i dag billeder af et gammelt tæppe, som en af Kludekonerne (vores private klub) har købt på Holstebro Auktioner . Vi andre skulle gætte, hvor meget hun havde givet. De var 2 til at byde på en kasse med flere forskellige patchwork ting, formentlig et dødsbo. Der var ingen af os, der turde komme med et bud, for vi sætter jo patchwork højt og ved, hvor meget arbejde, der ligger i sådan et tæppe. Men jeg var da i tankerne oppe i et par tusind (og synes så stadig, det er for billigt).

 250 kr kom hun op i! Det er sørme godt, at hende, der har syet det, ikke kender den pris, for så ville hun græmme sig!

Det er håndsyet og håndquiltet, det stank af røg, og er blevet vasket 2 gange, men så lugter det heller ikke mere. Det er pænt syet, men hvor er det sjovt at se, hvor anderledes farverne er fra dem, vi bruger i dag! Vi gættede allesammen på, at det er syet i 70’erne efter farverne at dømme. Mon ikke det er rigtigt? Jeg har spurgt en ekspert, så må vi høre, hvad hun siger.

Det er jo sjovt med stoffer og farver. Nå vi syr noget med forskellige rester, kan vi godt genkende nogle gamle stoffer, som vi har brugt for et eller andet antal år siden, og så kan vi tidsfæste det ud fra det. En af Kludekonerne har engang haft stofbutik, og hun har stadig en del rester fra dengang, så hun kan ofte hjælpe, hvis vi mangler en stump eller en bestemt farve, som man ikke kan købe mere.

Jeg har også syet i stærke farver – f.eks. elsker jeg jo Kaffe Fassetts stoffer, og jeg har stadig noget ensfarvet abrikosfarvet, som jeg engang har fået foræret nogle store stykker af, men jeg bruger det højst som bagsider! Disse farver forekommer for voldsomme på en eller anden måde – nåh ja, nogle af dem, eller er det sammensætningen? Men sjovt er det da.

Det var ikke meningen, men nu har jeg gjort det!

Jeg har købt en bil! Ja, jeg har jo en bil, som vi købte i fællesskab som et rigtig godt tilbud for nogle år siden, og som vi har været glade for, og som jeg har været brugeren af siden Søren blev syg. Men dels har der været nogle dyre reparationer det sidste år, dels – og vigtigst – har jeg problemer med at komme ind og især ud af den lave Citroën Xantia, så jeg har længe snakket om at købe en anden. Men hvilken og hvor meget har jeg råd til?

Det er næsten uvirkeligt, at jeg har vovet mig ud i sådan et køb. Og så er det hverken en ny bil eller en særlig dyr bil, meen det er jo noget af en investering på et område, hvor det ikke plejer at være mig, der har den afgørende beslutning. Søren ville nok være noget overrasket, måske endda rystet!

Nå, sønnen og jeg gik på nettet og surfede mellem forskellige muligheder, så vi havde gjort os nogle tanker, inden vi i dag besøgte flere forskellige bilforhandlere. Jeg havde 3 ufravigelige krav: Bilen skulle ikke være for stor, den skulle være så høj, at jeg uden besvær kan stige ind og ud af den, og der skulle være et åbent bagagerum med god plads til Whisky! Han er såmænd ikke forvænt, for den forrige bil havde et lukket bagagerum, og den nuværende har en meget skrå bagrude, så højden, når han sidder op, er ikke optimal, men det er han jo vant til.

Der var flere muligheder, men denne opfyldte alle kravene:

En Ford Fusion! Har aldrig hørt om den model før!

Det var jo ikke meningen, at jeg lige skulle købe min nye bil i dag, vi skulle bare orientere os og tænke lidt over det – se nogle flere, før jeg bestemte mig, men især sædet, der kan hæves/sænkes, så det passer til mig, gjorde udslaget – og så det store bagagerum, hvor der ikke er nogen “karm” at skulle løfte bagage/varer op over, og som Whisky kan hoppe lige op i uden besvær, hvor han har god plads og kan sidde oprejst pga højden og den næsten lodrette bagdør/vindue.

Jeg tror ikke, jeg finder noget, der passer mig bedre, og prisen incl. modregning af den gamle bil + et hundegitter installeret passer til det, jeg har budgetteret med, så nu har jeg handlet og snart vil den holde herude i carporten! Champagnefarvet metallakeret! Ikke at det gør noget udslag, men det kan jeg faktisk godt lide.

Jeg skal lige vænne mig til tanken om at jeg har indgået sådan en handel!

Åh, hvilken morgenstund…

.. månen står stor og rund – og solen er på vej!

Whisky og jeg gik den knirkende morgentur gennem “skoven”, hvor sneen lyser op, og hvor der en mange dufte at snuse til for Whiskys skarpe næse.

Og oppe over træerne lyste månen klar og næsten rund mod vest, mens himlen blev farvet rød mod øst! Hold da op, jeg var nødt til at skynde mig hjem og finde kameraet og se, om jeg kunne fange de 2 syn. Det lykkedes oppe fra altanen, hvor jeg har et godt kig hen over tagene og trætoppene. Klokken 08.15.

Det bliver en vidunderlig dag!

Nyt sjal og gaver

Jeg blev lige færdig med dette festlige sjal til nytårsaften

Farverne kommer faktisk bedre til deres ret udendørs:

Det har været “pausestrik” og længe undervejs! Strikket af 2 nøgler Onion Dazzle tone i tone. Spændende at strikke med på pinde 6.

Jeg har fravalgt frynser, som er i opskriften. Jeg nåede en 15-graders vask i maskinen, og det var hurtigt tørt, så jeg kunne indvi det nytårsaften!

Og se så her en flot gave, jeg fik i går af nogen, jeg sommetider hjælper:

9 flasker dejlig vin med tak for hjælpen!  Hold da op, det er alt for meget!

Whisky fik også gaver i går aftes, da jeg kom hjem fra naboerne, hvor vi fik ALT for meget lækker mad! For vi fik så meget, at ikke alle kunne spise deres lækre bøf, så der blev lavet en doggy-bag, som jeg fik med hjem – der var så meget, at jeg har delt det op i flere portioner og frosset noget af det ned, så han kan få det lidt ad gangen sammen med sit daglige tørfoder, så bliver han så begejstret!

Hyggelige juledage

Juleaften og juledag havde sin egen oplevelse, idet jeg sammen med familien deltog i gudstjenester i Christianskirken i Fredericia..

..med Bjørn Nørgaards fantastiske glasmosaikker..

.. og altertavle og meget specielle lysestager, som er helt fantastiske at studere.

Det er en meget stor oplevelse bare at sidde og se på dem, og da vi var i god tid for at få en god plads i den propfulde kirke, kunne vi studere alle detaljerne.

Frederik, ældste barnebarn, synger i drenge- og mandskoret, som er fantastisk dygtigt og synger pragtfuldt, ikke mindst når de er fuldtallige, som de var juleaften. Så synger de nogle meget smukke korsvar og specielle korværker. Juledag var de ikke fuldtallige i sopranerne, hvor Frederik kun var 1 af 3, der var mødt, så der var et værk, der ikke blev opført. Men jeg nød alligevel både korsangen, som man ikke møder lignende i ret mange kirker, samt de 2 meget forskellige præsters prædikener, som hver for sig var meget fængende og gav gode ord at tænke over på en dejlig jordbunden måde.

Datteren havde pyntet et meget smukt træ, og det bugnede jo med pakker!

2 flotte ænder var velstegte, så vi nød middagen i ro og fred, nu er drengene så store, at de godt kan vente på juletræ og gaver. Og i vores familie danser vi også om træet og vælger alle en salme eller sang.

Gaveuddelingen tager lang tid, for alle skal se hver enkelt gave, før en ny deles ud. Yngstemanden Ebbe fik masser af LEGO,

.. og datteren fik det første, det er lykkedes mig at gennemføre af patchwork i meget lang tid – dog kun “toppen” af den quilt, hun har ønsket sig. Den er “makker” til svigersønnens, men med mere pink i. Jeg kunne ikke nå at montere den, men jeg er meget glad for, at jeg “har fået hul” på at sy igen, og den skal snart blive færdig efter jul. Og heldigvis syntes hun, at den er, som hun ønskede den og var glad for den – hun kender jo også de “problemer” jeg har haft.

Transporten til Fredericia, som jeg havde været nervøs for med al den sne, vi har fået, gik helt smertefrit, og jeg samlede kusinerne op i Vejle uden problemer. Det har været en dejlig oplevelse at være sammen med “børnene” og børnebørnene, men den største oplevelse, synes vi 3 “gamle” nok, var Christians kirken og koret! Det var SÅ smukt.

Yndlingsmodellen – nu med briller

christina 181209 med briller

Min yndlingsmodel har skiftet udseende! Christina har fået briller, og det ser ikke ud til, at det generer hende!

Hun er nærsynet ligesom min mor/hendes oldemor, mig/hendes farmor, hendes far, hendes faster og hendes farbror – så hun må jo være arveligt belastet!

Jeg kan huske, da jeg fik briller som 12-årig, at jeg blev så forbavset over, at jeg kunne se de tynde grene på træerne. Jeg vidste jo ikke, at jeg IKKE havde kunne se dem. Christina har også oplevet, at hun pludselig kunne se meget mere.

Men brillerne er jo helt anderledes i dag. Min mors briller var meget uklædelige runde “sygekassebriller”, det har jeg set på billeder:

min dåb

Mine var nu heller ikke for kønne

4 piger

Det var julekort-billede af os 4 søstre, og jeg var ikke glad for de briller, for jeg brugte dem kun i skolen og biografen! Først flere år efter blev det nødvendigt at bruge dem.

Og da jeg i 1994 var i Moskva sammen med 4 af mine spejdere på 14-16 år for at hjælpe nogle unge russere med at starte en spejdergruppe – et nyt og ukendt begreb for russere så kort efter Sovjetunionens sammenbrud, var briller som disse:

hanne0108 2

..alt for moderne til at jeg kunne give mig ud for at være russer, som de unge mennesker ville. De var nemlig chokerede over, at vi skulle betale 10 gange så meget for at komme ind i Kreml, som de selv skulle, så de ændrede vores udseende og beordrede os til at holde munden lukket! Jeg skulle tage brillerne af,  jeg måtte ikke gå med min “Fjällräven” på ryggen, den tog en af drengene, og en af de unge piger tog mig omsorgsfuldt under armen, som man ville gøre med en gammel babuschka! Vi kom ind! 

Men Christina kan godt være fotomodel med sine smarte briller.

christina 181209 med briller 2

Indesneet

Ebbes fødselsdag 16.12. vil blive en af de datoer, vi altid vil huske!

Den voldsomme sne, der faldt over os – især på Fyn og det sydlige Jylland – var jo alletiders for sådanne friske drenge som Ebbe, meeen jeg er ikke så stolt ved situationen! For jeg er sneet ind i Fredericia med Whisky alene hjemme! (Så uvelkomne besøgende skal nok få deres bekomst) Og med bilen holdende ved Horsens banegård – altså jeg har ikke sovet meget af bekymring: “Hvad skal jeg gøre – hvordan kommer jeg hjem – og hvornår?”

Jeg havde da nogen bekymring i går formiddags, da der var faldet en del sne, men det så på den anden side ud til, at der blev ryddet, så jeg havde bagt den brunsviger, som jeg havde aftalt med Ebbes mor, den skulle skæres ud til kagemand og pyntes. Og jeg var ved at pakke sammen til et éndagsbesøg i Fredericia, da Helle ringede og advarede, for hernede var der faldet noget mere sne.

Så enden på det blev, at jeg pakkede om, så der var lidt mindre at bære på, og så kørte jeg til Horsens (uden problemer, bare lidt forsigtigt), parkerede bilen og tog toget, som iøvrigt var propfuldt. Vi har grinet lidt af, at Helle sagde: “du kan jo bare pakke en stor sæk med gaver og pakke en pose om den varme brunsviger og så holde den vandret” – HA! det er i hvert fald svært i trængslen i et tog med alt for mange mennesker, men heldigvis var kagen kølet så meget af, at jeg kunne holde posen lodret, kagen var stadig i bradepanden, så den holdt sig fint nok. Og jeg stod kun op til Vejle, mine grå lokker fik en ung pige til at tilbyde mig sit klapsæde, tak for det! Og svigersønnen hentede mig på perronen, så kunne han slæbe.

Og det var jo alletiders fødselsdag for familien, hvor det andet hold bedsteforældre lige var kommet hjem fra Spanien, hvor de bor ½ af året (sikke et vejr at komme hjem til!) og fætre og kusiner kunne boltre sig i sneen i haven.

Men, men, men! Det gik efterhånden op for os, at jeg ikke kunne komme hjem! Jeg turde med den udsigt, meteorologerne blev ved med at true med, ikke køre fra Horsens til Brædstrup og risikere at køre fast! Så de fik mig overtalt til at overnatte. Og så er det godt med gode naboer! For igen måtte jeg ringe til en nabo (som jeg gjorde, da de bad mig blive den sidste nat, Søren var på sygehuset) og aftale, at hun tog sig af Whisky. Heldigvis kan hun komme ind, og Whisky kender hende og er glad for hende. Så han bliver luftet og sørget for, og han er god til at være alene.

Jeg havde regnet med straks her til morgen at tage toget til Horsens, men al udkørsel bliver foreløbig frarådet, så jeg er nødt til at blive, indtil jeg er sikker på, at jeg kan komme fra Horsens til Brædstrup, evt. lade bilen stå og tage bussen, og så hente bilen i morgen! Puh ha, jeg har det ikke godt med det, jeg er rastløs og vil hjem!

Men jeg ved godt, at det er værre endnu mange andre steder. Sønnerne havde aftalt julegaveudveksling via en bekendt, der kører mellem København og Fredericia, han havde hentet gavesækken i Fredericia og skulle komme retur i går eftermiddags, men kom ikke før kl 22.00! Han havde været 5 timer om at komme over Fyn!

Jamen jeg tænker på, at hvis Søren stadig havde ligget hjemme i sin stue, og jeg skulle have været hjem til ham – hvad skulle jeg så have gjort? Nå, så var jeg nok ikke taget af sted!

Ebbe skal holde  drengefødselsdag i eftermiidag, hvor forældrene ville hente drengene fra klassen i skolen, men nu er skolen lukket! Så der må findes andre løsninger i dagens løb.