35 puttetæpper til julemærkehjem

35 puttetæpper 2

Hvor er man stolt og glad på Projekt Puttetæppers vegne, når man pakker og sender 35 flotte puttetæpper på én gang!

Det gjorde vi i dag, pakkede 2 sække med ialt 13 tæpper til Hobro og 2 kasser med ialt 23 tæpper til Kildemose.  De 2 sække er vi så heldige, at én tager med og afleverer for os ganske gratis!

Superflotte, lækre tæpper, hvoraf de fleste bliver givet til et barn på et af de 2 julemærkehjem, og nogle få særligt store tæpper bliver sengetæpper på hjemmet i Hobro, der er så stort, at ikke alle senge endnu har sengetæpper – men det er lige før, og der er 48 senge, så det er jo fantastisk.

Vi var ved at regne på, hvor mange tæpper, vi har afleveret det sidste ½ år: Kildemose har fået 35 tæpper i juni, 30 tæpper i september + disse 22 = 87!

Og Hobro har fået 20 tæpper i september og nu 13 = 33! Og det er vel at mærke “kun” de tæpper, som vi har sendt, mens vi ikke har tal på alle de tæpper, som tæppetanterne selv sender eller afleverer, og det er mange, ved vi.

Er det da ikke fantastisk? Jeg er faktisk målløs! Og så er det så dejligt, at det bringer glæde flere gange – både til dem, der syr dem og til dem, der modtager dem!!!

35 puttetæpper

Hvor er I dejlige, alle I tæppetanter! Det bliver ligesom juleaften, når disse pakker bliver pakket op!

Her skal I få et par eksempler fra stakkene i dag:

pu1109 grethe bente

pu1209 janne

pu1209 jonna

26 pu1209 birgith6

Prøv at se for jer det barn, der får et af disse tæpper!!

Nu skal benene smækkes op!

Nu trænger jeg til at hvile benene! Det var en travl, men dejlig dag i går. Og i dag har vi også fået ordnet en hel masse i formiddags, inden jeg drog af til Løndal for at være “kustode”. De ville ikke med, “børnene”, i stedet satte sønnerne julebelysning op i haven og carporten, idet de kasserede mine gamle kæder, hvor alt for mange pærer ikke duede. Så da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen, strålede lysene mig i møde, det var bare så flot!

Og inde havde svigerdøtrene pudset sølvtøj, støvsuget og ryddet så flot op, inden de drog hver til sit, så det var en fornøjelse at komme hjem til, hvor er det dejligt.

Men jeg havde frygtelig krampe i benene i nat af al den traven i går, så jeg må nok hellere få benene op og så ellers lave ingenting i aften foran TV ….nåh ja, “ingenting” betyder: strikke på min “Kalenderhalsduk” med det lækre moskusgarn – jeg er jo blevet lidt bagud!

Et smukt hvilested

gravsted

Det blev en god lille begivenhed, da vi stedte Søren til hvile i hans forældres gravsted i hans hjemby. Kirkegården havde forberedt det så fint, vi hentede urnen i kapellet, hvor der var tændt levende lys. Ældstesønnen bar urnen hen til gravstedet og satte den ned, hvor en smuk krans markerede, hvor der var gravet. Og så lagde vi vore kranse og dekorationer. Vi fik også aftalt, hvordan der skal flyttes lidt på det, der står i forvejen, det er et stort gravsted, så der er fint plads til den nye sten, som vi havde været henne og vælge ud. Vi valgte en anden, end den stenhuggeren havde foreslået, men stadig en, der passer pænt til den natursten, der er minde om forældrene. De kønne røde “Igaliko-sten”  har Søren selv hjembragt fra Grønland.

Jeg havde bestilt julestjerner på min krans, for netop her i december købte Søren altid en hel masse julestjerner og satte rundt omkring i huset. Det er ikke sikkert, de holder så længe udendørs, men dekorationen er lavet sådan, at man bare kan tage mini-julestjernerne væk, og så er kransen stadigvæk pyntet med kogler, mos og bær.

Det var en dejlig oplevelse, og skønt at vi kunne være sammen om den, børnebørn, børn og jeg.

Nu hygger vi os, har fået noget godt at spise, sønnerne har kigget på deres fars tøj og kan godt bruge noget af det, det er jeg glad for. Der var også noget, svigersønnen kunne bruge, selv om han har en anden statur, og drengene kunne bruge huer, pyjamas’er og sko! Livet går videre, det er som det skal være.

En brødkurv af stof som pakkegevinst

brødkurv

“Kludekonerne”, vores 10-kvinder-patchworkgruppe, holdt som sædvanligt vores juleafslutning hos én, der bor i et lille lavloftet landhus, hvor hun pynter så hyggeligt op, og vi får glögg, småkager og senere kaffe/the med alt for meget lækkert hjemmebag! Men indimellem skal vi spille pakkespil med en terning. Og det har vi det rigtig sjovt med. Nogen køber ind til pakker i løbet af året, og der er mange søde, sjove ting, andre syr selv, bl.a. er det hvert år spændende om der er nogle flotte og praktiske hjemmesyede forklæder! Men de er altid camouflerede, så vi ikke kan se på pakken, hvor de er.

Jeg kan godt lide selv at sy en ting eller 2, i år havde jeg syet denne brødkurv, som er temmelig stor, den måler ca. 18 x 18 cm i bunden, og den er syet på samme måde som denne men kun med 6 firkanter, 2 store til bund og inderside, og 4 halvt så store til siderne, som er bukket ind og syet til både ind- og yderside. Og så kan den foldes sammen, så den kan ligge i en skuffe.

Et quilte eventyr!

birgits systue 6

Må jeg præsentere Birgith, som er en fantastisk quilter! Og som Projekt Puttetæppers styregruppe besøgte i går. Vi har ikke fået vejret endnu!

birgits systue 4

Birgit er den mest flittige leverandør af puttetæpper til børn på julemærkehjem – helt uden diskussion! Og alle tæpper er fine, gennemarbejdede og smukke, næsten alle helt unikke (der er enkelte dubletter!), og det lyser ud af både Birgith selv og alle tæpperne, at hun elsker at sy patchwork!

birgits systue 1

Vores besøg havde 3 formål: Vi skulle hente 12 færdige puttetæpper – vi kunne tilbyde Birgith noget af alt det stof, vi har fået foræret – og vi skulle se Birgiths fantastiske systue, som vi havde hørt om.
På ovenstående billede sorterer og vælger Birgith med sikker hånd ud i de stoffer, vi havde med, og samtidig er Grethe ved at tabe næse og mund over de 12 flotte tæpper, der lå pakket og klar til os!

birgits systue 3

Birgiths veninde Birthe, som også syr puttetæpper, deltog i udvælgelsen…

birgits systue 2

..assisteret af Bente – det foregik i farver ved det store arbejdsbord!

birgits systue 7

Systuen på 1. sal i Birgiths charmerende hus på landet er udstyret med alt praktisk udstyr: strygestation, et stort stativ, der er overhængt med ufærdige tæpper, en kæmpestor kiste, der bugner af tæpper, et stort amerikansk quiltebord til håndquiltning,…

birgits systue 9

…stablede fiskekasser (!) med forskellige syede blokke og påbegyndte projekter..

birgits systue 10

Birgith fortalte, at når hun får en idé, skal den straks omsættes i praksis, ellers kan hun ikke huske den!

birgits systue 11

..så hun hentede kasse efter kasse frem for at vise de forskellige idéer, der senere bliver til et tæppe. I hver kasse lå færdige blokke sammen med stof skåret op, klar til at sy!

birgits systue 13

En lille kurv viste også nogle ganske enkle, men smukke blokke, som man godt kan blive inspireret af!

birgits systue 5

Det meste af produktionen foregår på maskine (en Janome – ikke specielt avanceret, men tryg og solid!), men håndsyning foregår også, f.eks. disse mini-sekskanter. Og bemærk lige, at det myldrer med tæpper i baggunden!

birgits systue 8

Enkle mønstre – glade farver! Det er utroligt, hvad hun får ud af det! Birgith er så heldig, at hun har en god aftale med BeoBeo, der quilter mange af puttetæpperne gratis, så kan hun sy nogle flere!

birgits systue 12 barnetæppe

Det er ikke til julemærkehjem det hele, her er et knap færdigt barnetæppe, der skal sendes til Australien, hvor et andet tæppe fra Birgiths hånd i forvejen bliver meget beundret. Det vil dette også blive..

birgits systue 12 barnetæppe detail

..se de fine detaljer

birgits systue 12 barnetæppe detail 2

hjerterne er broderet med multifarvet tråd og kædesting!

56 perlepladequilt

I den kommende tid vil jeg vise et stort antal af Birgiths tæpper – både puttetæpper og tæpper til andet formål, på min hjemmeside hvor denne “perleplade-quilt” (jamen det tænker man da på, når man ser den!) er vist i dag.

Det er et eventyr at se Birgiths tæpper. Der er tæpper overalt: i stolene, på væggene, på sengene, katten har sit eget tæppe! Et kæmpestort karlekammerskab indeholder stabler af tæpper, og ikke et øjeblik får man den tanke, at det er “for meget”. For det hele er så smukt og unikt! Se gæsteværelset:

64 gæsteværelse

Vi 3 besøgende var næsten helt tummelumske af at se på alle de dejlige tæpper, det var en kæmpestor oplevelse, som vi takker mange gange for, at vi fik lov til at få! Nogen vil nok viderebringe den, for Birgith har ikke internetforbindelse – nej det kan der selvfølgelig ikke blive tid til!

Kalenderhalsduk 2009 og Quilt-oplevelse

halsduk 1

Så gik starten til Kalenderhalsduk 2009 fra “Slöjd o Hantverk i Fjärila” .

Mønsteret kan hentes gratis fra 1. – 26. dec. 2009 på deres hjemmeside. Jeg er så heldig at have det meget lækre (men dyre) moskusgarn fra Arnica – eller rettere: jeg havde det halve og har suppleret! Så jeg kan strikke i det foreslåede garn. Det ser rigtig godt ud og er ikke sværere, end at jeg finder ud af det, med hjælp fra en webstrikker, der laver diagrammer efterhånden. Men jeg prøver at bruge den svenske opskrift også, man kan altid lære noget nyt!

Her er 1. del, jeg er klar til nr 2, som allerede ligger klar!

Jeg har ellers været på en fantastisk udflugt i dag til en tæppetante, der syr rekord mange puttetæpper til børn på julemærkehjem – og hvilke tæpper! Og hvilket syværelse! Det havde jeg hørt om, og forventningerne blev ikke gjort til skamme. Der vil her på bloggen komme flere billeder af denne kæmpe oplevelse, som styregruppen fra Projekt Puttetæpper havde i dag. Men her er et par smagsprøver:

26 spit nine patch

Puttetæppe til et barn på julemærkehjemmet Hobro – hvilken gave! Mønsteret “Split Nine Patch” står i forvejen på listen over mine yndlingsmønstre til restetæpper.

66 kalenderblokke

Og en sampler syet med blokke fra evighedskalenderen med en blok for hver dag i året!

66 kalenderblokke kalender

Mit hoved summer endnu af alle de indtryk, vi fik! Se også Kludekoner.dk
Der kommer mange flere billeder af Birgits tæpper.

Nostalgi af bedste slags

juletræ

Det skønneste juletræ, skævt og med flere toppe! I virkeligheden er det sat sammen af flere træer, men stadig væk så skæve hver især, at man aldrig ville kunne sælge dem! Det gør ingenting, for det skæve er også smukt! Og det bød velkommen med klassisk pynt og pakker under, da Løndal i dag åbnede 2 weekenders julemarked.

kristtjørn

Det gamle smukke hus viste sig fra sin bedste side, pyntet op med eget gammel julepynt og de skønneste dekorationer af grønt fra skoven. Som her Kristtjørn og flotte julestager.

krybbe

Den mest bedårende meget gamle julekrybbe, fundet på loftet for ganske nylig.

trækirke

Værtens egen kirke, lavet i sløjd i hans barndoms jul.

stjernehimmel

Fine stjerne fremstillet af kvinder i Burkina Fasa og solgt her af en dansk pilefletter.

kaffebord

Julens kaffebord dækket med fine, gamle kopper.

bark dekoration

En fantastisk dekoration af barkstrimler…

grankogledekoration

..og en af grankogler.

grankogler og roser

Her er det også grankogler sammen med smukke roser.

Og et slankt træ bygget op ag kogler og gran..

grantræ

koglegardiner

..eller grankogler som fantasifulde gardiner!

vindue

Her er det gamle krystaller, der hænder som istapper i vinduet ud til parken.

ure

Og imens de gamle ure tikker og pynter..

pianist..spiller hyggepianisten dæmpet dejlige julemelodier!

havestuen

Vi slutter i havestuen, hvor en fantastisk, enkel dekoration på det gamle bord fanger opmærksomheden. Og se nu også lige pakkekalenderne i baggrunden!

Jeg bliver aldrig færdig, hverken med at finde finurlige detaljer i dekorationerne eller med at beundre det utrolige gamle hus Løndal.

Og så nåede jeg endda ikke ud på markedspladserne med alt deres lokkende julepynt, tøj, ost, fisk, nisser, blomster osv osv! Det forstsætter i morgen heldigvis – og næste weekend.

Patchwork i mange afskygninger

På Patchworkholdet på Søndergården er vi et stort og mangfoldigt hold, der er rigtig gode til at hjælpe og inspirere hinanden.

inga monterer

Man kan f.eks. låne borde og få hjælp til at montere det tæppe, der endelig er klar.

bentes broderihjerter

Eller man viser sine eksperimenter frem, når man har fået en ny DVD til sit avancerede symaskine, der kan brodere alt muligt, som her julemotiver på forsvindingsplast!

bentes sovenisser

..eller viser “sovenisser”..

bentes juledækkeservietter 2

..dækkeservietter, maskinapplikeret med usynlig tråd på et kursus…

ingers kurv

..kurve, syet med kagebagenissestof fra HANNEs..

bentes kurvenisse

..som en af “dåsenisserne” kan tage plads i!

ingers hjerter

Andre kagebagenisser har fundet plads på brikker til glas/krus..

ingers grydelapper

..eller grydelapper!

bentes spillemandsnisse

Spillemandsnissen er også skøn!

Jo, der er stor kreativitet, og så har vi det utroligt hyggeligt og sjovt sammen.

Fantastiske Ellen

I fødselsdagsgave i sommer fik jeg Puk Elgaards bog om Ellen Bentzen, en samtale bog, som Puk har lavet sammen med Ellen, efter at hun var fykdt 100 år.

bog

Det er meget lidt, jeg har læst det sidste års tid, og hvis jeg prøvede, faldt jeg i søvn! Det kneb også med at koncentrere sig.

Men nu har jeg læst den, og den sidste trediedel læste jeg i morges, før jeg stod op – jeg er meget fascineret. Ellen, som de fleste vist har set i TV, var et MEGET specielt menneske, og det er lykkedes Puk at beskrive hende og at fange hendes ånd, om man kan sige sådan. Ikke nogen nem opgave, men jeg synes, det er lykkedes

Tænk, sådan et gå-på-mod, hun havde, også trods store sorger, og sådan et smittende humør, det er helt utroligt! Det er ikke nogen stor og tung bog, og alligevel skildrer den et helt hundredårigt liv og en meget nysgerrig kvinde, der rejser meget og oplever verden og hele den udvikling, verden gennemgår i hendes levetid.

Den kan varmt anbefales.

Kustode

Hvor er det dejligt, at der er brug for mig – og at man spørger mig!

Jeg er lige blevet ringet op og spurgt, om jeg har lyst til og kan klare at være “kustode” på Løndal til deres julemarked, som Søren og jeg har været mange, mange gange. Jeg kan selv bestemme, hvor meget og hvor længe, men det er dejligt, at de spørger!

flora danica 2

Der er så mange smukke ting – også selv om Jette Frölich ikke har salgsudstilling derude i år, til gengæld vil der blive pyntet smukt op med husets eget julepynt, det gamle porcelæn og sølvtøj, og der vil være masser af juleboder med ekslusive ting.

lysestager 2

Så det glæder jeg mig rigtig meget til!